Se kilde til APL (programmeringssprog)

{{harflertydig9}}

'''APL''' (som står for '''A''' '''P'''''rogramming'' '''L'''''anguage'', alternativt '''A'''''rray'' '''P'''''rogramming'' '''L'''''anguage'')<ref name="aplbook">{{cite book | last=Iverson | first=Kenneth E. | title=A Programming Language | publisher=Wiley | year=1962 | isbn=0-471-43014-5 | url=http://www.softwarepreservation.org/projects/apl/Books/APROGRAMMING%20LANGUAGE/view | accessdate={{date|2017-11-27}} | archive-date=27. oktober 2014 | archive-url=https://web.archive.org/web/20141027152546/http://www.softwarepreservation.org/projects/apl/Books/APROGRAMMING%20LANGUAGE/view | url-status=ok }}</ref> er et fortolket [[programmeringssprog]] oprindeligt udviklet af [[Kenneth E. Iverson]] da han var ved [[Harvard University]] og siden videreudviklet af [[IBM]]. Dets styrke er behandling af [[matrix (matematik)|matricer]] og [[liste (datalogi)|vektorer]] gennem specielle kommandotegn, der nødvendiggør specielle symboler.<ref>{{cite journal|last1=McIntyre|first1=Donald B.|title=Language as an Intellectual Tool: From Hieroglyphics to APL|journal=IBM Systems Journal|date=1991|volume=30|issue=4|pages=554–581|doi=10.1147/sj.304.0554|url=http://domino.research.ibm.com/tchjr/journalindex.nsf/e90fc5d047e64ebf85256bc80066919c/9c834f5a16efa82085256bfa00685c72!OpenDocument|accessdate={{date|2017-11-27}}|archive-date= 4. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160304051735/http://domino.research.ibm.com/tchjr/journalindex.nsf/e90fc5d047e64ebf85256bc80066919c/9c834f5a16efa82085256bfa00685c72!OpenDocument|url-status=ok}}</ref><ref name=falkoff1973>{{cite journal|author=A. D. Falkoff, K. E. Iverson|title=The design of APL|journal=IBM Journal of Research and Development|year=1973|volume=17|issue=4|pages=324-334|doi=10.1147/rd.174.0324|url=http://www.jsoftware.com/papers/APLDesign.htm|accessdate={{date|2017-11-27}}|archive-date=13. april 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180413145914/http://www.jsoftware.com/papers/APLDesign.htm|url-status=ok}}</ref> Notationen anvendtes bl.a. til at beskrive arkitekturen for [[IBM System/360]].<ref>{{cite journal|author=Falkoff, A.D., Iverson, K.E.,  Sussenguth, E.H.|title=A formal description of SYSTEM/360|journal=IBM Systems Journal|year=1964|volume=3|issue=2|pages=198 - 261|doi=10.1147/sj.32.0198|url=http://www.cs.trinity.edu/~jhowland/class.files.cs2321.html/falkoff.pdf|accessdate={{date|2017-11-27}}|archive-date= 3. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160303181555/http://www.cs.trinity.edu/~jhowland/class.files.cs2321.html/falkoff.pdf|url-status=ok}}</ref>

Iverson modtog i [[1979]] en "[[Turing]] Award" for sit arbejde med APL.<ref>{{cite web | url=https://awards.acm.org/award_winners/iverson_9147499 | title=Turing Award Citation 1979 | publisher=Awards.acm.org | accessdate={{date|2017-11-27}} | archive-date= 1. december 2017 | archive-url=https://web.archive.org/web/20171201041040/https://awards.acm.org/award_winners/iverson_9147499 | url-status=ok }}</ref>

== Historie ==
Iverson udgav sin notation i en bog med titlen ''A programming Language'' 1962.<ref name="aplbook" /> I 1964 blev en delmængde af notationen implementeret som et programmeringssprog.<ref name=falkoff1973 /> I starten af 1980'erne præsenterede [[IBM]] en betydeligt generaliseret og udvidet version som man kaldte APL2. Indtil den anden halvdel af 1980'erne var IBM den dominerende leverandør af APL implementeringer. I starten af 1990'erne udviklede flere mindre virksomheder konkurrerende versioner af sproget, bl.a. ''APL2000'' fra STSC og ''Dyalog APL'' fra Dyalog Ltd og disse versioner har siden på forskellig vis videreudviklet sproget.

Iverson konstruerade en efterfølger til APL kaldet "J" som kun anvender [[ASCII]]. Der findes andre sprog der har funktionalitet i stil med APL. "A+" er et [[open source]]-programmeringssprog der deler mange kommandoer med APL.

== Eksempel ==
Følgende APL-program finder alle [[primtal]] fra 2 til 6:
:<math>\left(\sim R \in R \circ . \times R\right)/R \leftarrow 1 \downarrow \iota R \leftarrow 6</math>
Dette er hvad der sker hvis R sættes til 6 (læst fra højre mod venstre):
* Variablen R tildeles værdien 6 (tildelnings-primitivet <math>\leftarrow</math>)
* En vektor med værdierne fra 1 til 6 dannes (funktionen <math>\iota</math>)
* Element nr 1 fra venstre (her tallet 1) i denne vektor fjernes (funktionen <math>\downarrow</math> )
* Den på denne måde reducerade vektor tildeles variabelen R. (tilldelnings-primitivet <math>\leftarrow</math> ). Læg mærke til at den samme variabel kan tildeles helt andre datatyper under programmets udførsel, i dette tilfælde først heltallet 6 og derefter vektoren (2,3,4,5,6)
* Til venstre for R står reduktionsfunktionen, / , med et udtryk i parenteser yderligere til venstre.
* Parentesen udføres først. Beregn ''det [[ydre produkt]]'' R multipliceret med R, dvs. i dette tilfælde en matrice med 5 x 5 elementer hvor element<sub>i j</sub> er R<sub>i</sub> x R<sub>j</sub> (ydre produkt funktionen <math> \circ . \times </math> dannes med operatoren <math>\circ .</math> anvendt på funktionen <math>\times</math>), f.eks.
{| class="wikitable"
|-
| 4
| 6
| 8
| 10
| 12
|-
| 6
| 9
| 12
| 15
| 18
|-
| 8
| 12
| 16
| 20
| 24
|-
| 10
| 15
| 20
| 25
| 30
|-
| 12
| 18
| 24
| 30
| 36
|}
* Dan en vektor med samme længde som vektoren R, hvor elementet er 1 hvis et element i R også findes i ydre produkts matricen, ellers 0. I dette tilfælde vektoren (0,0,1,0,1). ("tilhører"-funktion <math>\in</math>)
* Inverter denne vektor, dvs. byt 0 med 1 og 1 med 0 (negerings-funktionen <math>\sim</math>). Parentesen indeholder nu en vektor med værdierne (1,1,0,1,0).
* Nu til reduktionsfunktionen / . Udvælg de elementer i vektoren R hvor det tilsvarende element i den netop dannede vektor er lig med 1. Vi får vektoren (2,3,5)
* Udskriv resultatet (sker automatisk. Resultatet af en linje i et APL-program skrives ud, hvis ikke den sidste operation er tildelings-primitivet)

== Referencer ==
{{reflist}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat}}
* [http://www.sigapl.org/ SIGAPL] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120209090113/http://www.sigapl.org/qq.htm |date= 9. februar 2012 }} - [[SIGPLAN]] Chapter on [[Array programming|Array Programming languages]]
* [http://aplwiki.com/ APL Wiki] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110210031821/http://aplwiki.com/ |date=10. februar 2011 }}
* [http://www.apl2c.de/home/Links/links.html APL2C] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150713190204/http://www.apl2c.de/home/Links/links.html |date=13. juli 2015 }}, a source of links to APL compilers
* [http://tryapl.org/ TryAPL.org] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201129185744/https://tryapl.org/ |date=29. november 2020 }}, an online APL primer
* ''[https://sites.google.com/site/baavector/ Vector] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160920062112/https://sites.google.com/site/baavector/ |date=20. september 2016 }}'', the journal of the British APL Association
* [http://www.dyalog.com/ Dyalog APL] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201122122305/https://www.dyalog.com/ |date=22. november 2020 }}
* [http://www-306.ibm.com/software/awdtools/apl/ IBM APL2] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080804110109/http://www-306.ibm.com/software/awdtools/apl/ |date= 4. august 2008 }}
* [http://www.apl2000.com/ APL2000] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200826164850/http://www.apl2000.com/ |date=26. august 2020 }}
* [http://www.nars2000.org/ NARS2000]{{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130912054654/http://www.nars2000.org/ |date=12. september 2013 }}
* [https://www.gnu.org/software/apl/ GNU APL] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160110011649/http://www.gnu.org/software/apl/ |date=10. januar 2016 }}
* [http://sourceforge.net/p/openapl/wiki/Home/ OpenAPL] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190404022750/https://sourceforge.net/p/openapl/wiki/Home/ |date= 4. april 2019 }}

{{Datalogistub}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Programmeringssprog]]