Se kilde til Beryllium

{{Infoboks  grundstof
|wikidata = ja
|ingen_wikidata =
|navn = Beryllium
|billede =Be-140g.jpg
|udseende =Grå-hvidt, metallisk
| atomnr = 4
| serie = [[Jordalkalimetal]]
| gruppe = 2
| periode = 2
| blok = s
| atomradius =  105 [[Pikometer|pm]]
|  kovalent radius = 90 pm
| VdW-radius = 
| eKonfig = 1s² 2s²
| eSkaller = 2, 2
| elektroneg =  1,47
| tilstand = [[Fast stof]]
| krystalstruktur = Hexagonal
| massefylde =1,85 g/cm<sup>3</sup>
| massefylde-væske = 1,690 g/cm<sup>3</sup>
| massefylde-gas = 
| smeltepkt =  1287&nbsp;°C
|  kogepkt = 2469&nbsp;°C
| kritiskpkt = 5205&nbsp;°C <small>(ekstrapoleret)</small>
| varmekapacitet = 16,443 J·mol<sup>–1</sup>K<sup>–1</sup>
|  varmeudvidelse = 11,3 
|  magnetegenskaber = [[diamagnetisme|Diamagnetisk]]
| youngsmodul =  287 GPa
|  forskydmodul = 132 GPa
| kompresmodul =130 GPa
| poissons = 0,032
| hårdhed-mohs = 5,5
| hårdhed-vickers = 1670 MPa
| hårdhed-brinell = 600 MPa
| R-sætninger = {{R25}}<ref name="sittig">{{Cite book|title=Sittig's Handbook of Toxic and Hazardous Chemicals and Carcinogens|volume=1|isbn=978-1-43777-869-4|pages=376|author=Pohanish, Richard P.|date=2001}}</ref> {{R26}}<ref name="sittig" /> {{R36/37/38}}<ref name="sittig" /> {{R43}}<ref name="sittig" /> {{R48/23}}<ref name="sittig" /> {{R49}}<ref group="note">Gælder også berylliumforbindelser med undtagelse af aluminiumberylliumsilikat</ref>
| S-sætninger = {{S45}}<ref name="sittig" /> {{S53}}<ref name="sittig" /> 
|fare1 = T+
}}
'''Beryllium''' (<chem>Be</chem>) er et [[grundstof]] med [[atomnummer]]et 4.
Det skabes gennem [[stjernenukleosyntese]] og er et relativt sjældent grundstof i [[universet]]. Det er et divalent grundstof, der kun forekommer naturligt i kombination med andre grundstoffer i mineraler. Blandt de [[Smykkesten|ædelstene]], som indeholder beryllium, er beryl (hvor [[akvamarin]] er en blå, [[Smaragd|heliodor]] en gulgrøn og morganit en pink varietet) og [[krysoberyl]]. Som et frit [[grundstof]] er det et stål-gråt, stærkt, let og skrøbeligt [[jordalkalimetal]].

Beryllium forbedrer mange fysiske egenskaber når det tilføjes som et [[Legering (metal)|legering]]selement til [[aluminium]], [[kobber]] (især legeringen [[berylliumkobber]]), [[jern]] og [[nikkel]].<ref name="deGruyter">{{Cite book|others=trans. rev. Eagleson, Mary|editor1-first=Hans-Dieter|editor1-last=Jakubke|editor2-first=Hans|editor2-last=Jeschkeit|title=Concise Encyclopedia Chemistry|publisher=Walter de Gruyter|location=Berlin|date=1994}}</ref> Værktøjer lavet af berylliumkobber-[[Legering (metal)|legering]]er er stærkt og hårdt, og skaber ikke gnister når de rammer en ståloverflade. I strukturelle anvendelser gør kombinationen af høj [[bøjningsstivhed]], [[Termostabilitet|termisk stabilitet]], [[Specifik varmeledningsevne|varmeledningsevne]] og lav [[Massefylde|tæthed]] (1,85 så stor som vands) berylliummetal til et efterspurgt materiale til komponenter til [[rumfart]], [[missil]]er, [[rumfartøj]]er og [[satellit]]ter.<ref name="deGruyter" /> På grund af dets lave densitet er [[atommasse]] er beryllium relativt transparent for røntgenstråling og andre former for [[ioniserende stråling]]; af den grund er det det mest almindelige vinduesmateriale til røntgenudstyr og eksperimenter indenfor [[partikelfysik]].<ref name="deGruyter" /> Beryllium og [[berylliumoxid]]s høje varmeledningsevne har ført til deres anvendelse indenfor varmehåndtering.

Den kommercielle anvendelse af beryllium kræver brug af passende støvkontrolsudstyr og industrielle kontrolsystemer på alle tidspunkter på grund af beryllium-indeholdende støvs høje [[toksicitet]] ved inhalering, som kan forårsage en kronisk livsfarlig allergisk sygdom hos nogle mennesker kaldet [[berylliose]].<ref>{{Cite journal|doi=10.1038/nchem.1033|title=A brighter beryllium|date=2011|last1=Puchta|first1=Ralph|journal=Nature Chemistry|volume=3|issue=5|pages=416|pmid=21505503|bibcode=2011NatCh...3..416P | issn=1755-4330}}</ref>

== Egenskaber ==

=== Fysiske egenskaber ===
Beryllium er et stålgråt og hårdt metal, der er skrøbeligt ved stuetemperatur og har et tætpakket sekskantet [[krystalstruktur]].<ref name="deGruyter" /> Det har enestående [[stivhed]] ([[e-modul]] 287 GPa) og et relativt højt [[smeltepunkt]]. Berylliums [[E-modul|elasticitetsmodul]] er omkring 50 % større end ståls. Kombinationen af dette modul og en relativt lav tæthed resulterer i en usædvanlig hurtig lydudledningshastighed i beryllium – omkring 12,9 km/s ved [[standardbetingelser]]. Blandt andre vigtige egenskaber er høj varmekapacitet (1925 J·kg<sup>-1</sup>·K<sup>-1</sup>) og termisk ledningsevne (216 W·m<sup>-1</sup>·K<sup>-1</sup>), som gør beryllium til det metal, der har den bedste varmespredning per enhedsvægt. I kombination med den relativt lave termiske udvidelseskoefficient (11,4⋅10<sup>-6</sup> K<sup>-1</sup>) resulterer disse karakteristika i en unik stabilitet under betingelser for termisk belastning.<ref name="Be">{{Cite book|title=Landolt-Börnstein&nbsp;– Group VIII Advanced Materials and Technologies: Powder Metallurgy Data. Refractory, Hard and Intermetallic Materials|chapter=11 Beryllium|volume=2A1|doi=10.1007/10689123_36|isbn=978-3-540-42942-5|pages=1–11|editor=Beiss, P.|author=Behrens, V.|date=2003|publisher=Springer|location=Berlin}}</ref>

=== Nukleare egenskaber ===
Naturligt forekommende beryllium er, med undtagelse af mindre forurening fra kosmogeniske radioisotoper, hovedsageligt beryllium-9, som har et [[Spin (fysik)|kernespin]] på <math>\tfrac{3}{2}</math>. Beryllium er et tværsnit med stor spredning for højenergi-neutroner, omkring 6 [[Barn (enhed)|barns]] for energier over cirka 10 keV. Dette bevirker at det fungerer som en neutronreflektor og [[Neutron-moderator|neutronmoderator]], der effektivt sløver neutroner ned til en [[Neutrontemperatur|termisk energi]] under 0,03 eV, hvor det samlede tværsnit er mindst en størrelsesorden lavere – den nøjagtig værdi afhænger i høj grad af renheden og størrelsen af krystalliter i materialet.

Den eneste primordiale berylliumisotop <chem>^{9}Be</chem> gennemgår også en (n,2n)-neutronreaktion med neutronenergi på over 1,9 MeV, for at producere <chem>^{8}Be</chem>, som næsten øjeblikkeligt nedbrydes til to alfa-partikler. Således er beryllium en neutronmultiplikator for højenergi-neutroner, da det frigiver flere neutroner end det absorberer. Denne kernereaktion er:<ref name="BeMelurgy">{{Cite book|url=https://books.google.com/?id=FCnUN45cL1cC&pg=PA239|page=239|chapter=Nuclear Properties|title=Beryllium its Metallurgy and Properties|publisher=University of California Press|first=Henry H|last=Hausner|date=1965}}</ref>
:<chem>^{9}_{4}Be +n -> 2 ^{4}_{2}He +2n</chem>
Neutroner bliver frigivet, når [[Atomkerne|berylliumkerner]] bliver ramt af energirige [[Alfastråling|alfapartikler]]<ref name="Be" /> og producerer kernereaktionen
:<chem>^{9}_{4}Be +^{4}_{2}He -> ^{12}_{6}C +n</chem>
hvor <chem>^{4}_{2}He</chem> er en alfapartikel, og <chem>^{12}_{6}C</chem> er en [[carbon-12]]-kerne.<ref name="BeMelurgy" />
Beryllium frigiver også neutroner under bombardement med gammastråler. Naturlig beryllium der enten bombarderes af alpha- eller gammastråling fra en passende radioisotop er en nøglekomponent i de fleste radioisotop-drevne [[kernereaktion]]-[[neutronkilde]]r til laboratorieproduktionen af frie neutroner.

Små mængder tritium frigives når <chem>^{9}_{4}Be</chem>-kerner absorberer lavenergi-neutroner i en kernereaktion med tre trin:
:<chem>^{9}_{4}Be +n -> ^{4}_{2}He +^{6}_{2}He</chem>
:<chem>^{6}_{2}He -> ^{6}_{3}Li +e-</chem>
:<chem>^{6}_{3}Li +n -> ^{4}_{2}He +^{3}_{1}H</chem>
<chem>^{4}_{2}He</chem> har en [[halveringstid]] på kun 0,8 sekunder, <chem>e-</chem> er en [[elektron]] og <chem>^{6}_{3}Li</chem> har et højt neutronabsorberings-tværsnit. [[Tritium]] er en radioisotop i affaldsstrømme i kernereaktorer.<ref>{{Cite web|url=https://inldigitallibrary.inl.gov/sti/2808485.pdf|title=Beryllium – A Unique Material In Nuclear Applications|publisher=Idaho National Engineering and Environmental Laboratory|access-date=15. november 2004|last1=Tomberlin|first1=T. A.|website=Idaho National Laboratory|archive-date=22. december 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20151222143703/https://inldigitallibrary.inl.gov/sti/2808485.pdf|url-status=dead}}</ref>

Som metal er beryllium [[transparens (optik)|transparent]] ved de fleste [[Røntgenstråling|røntgen-]] og [[Gammastråling|gamma-bølgelængder]], hvilket gør det anvendeligt til outputvinduer i [[røntgenrør]] og andre lignende apparater.

=== Isotoper og nukleosyntese ===
Både stabile og ustabile berylliumisotoper skabes i stjerner, men radioisotoperne holder ikke længe. Det menes, at den meste af den stabile beryllium i universet oprindeligt blev skabt i det interstellare medium, da [[Kosmisk stråling|kosmisk stråle]]-induceret fission i tungere grundstoffer, der findes i interstellar gas og støv.<ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/?id=ILQ7sTrRixMC&pg=PA172|title=Physics: 1981–1990|author=Ekspong, G.|publisher=World Scientific|date=1992|pages=172 ff.|isbn=978-981-02-0729-8}}</ref> Primordial beryllium indeholder kun en stabil isotop, <chem>^{9}Be</chem>, og derfor kendes beryllium som et [[monoisotopisk grundstof]].
[[Fil:Solar_Activity_Proxies.png|left|thumb|300x300px|Graf, der viser variationer i Solens aktivitet, herunder variation i antal solpletter (rød) og koncentration af <chem>^{10}Be</chem> (blå). Bemærk, at beryllium-skalaen er omvendt, så stigning på denne skala indikerer lavere <chem>^{10}Be</chem>-niveauer]]
Radioaktivt kosmogent <chem>^{10}Be</chem> produceres i [[Jordens atmosfære]] af [[kosmisk strålespallation]] af [[ilt]].{{Sfn|Emsley|2001|p=56}} <chem>^{10}Be</chem> akkumuleres på [[jord]]<nowiki/>overfladen, hvor dens relativt lange [[halveringstid]] (1,36 millioner år) giver den en lang [[opholdstid]] før den henfalder til [[Bor (grundstof)|bor]]-10. Af denne grund anvendes <chem>^{10}Be</chem> og dens datterprodukter til at undersøge naturlig [[jorderosion]], [[jorddannelse]] og udviklingen af [[laterit]]itjord, samt som en [[proxy (klima)|proxy]] for måling af variationer i [[Solen|Solens aktivitet]] og alderen på [[iskerne]]r.<ref>{{Cite web|url=http://web.sahra.arizona.edu/programs/isotopes/beryllium.html|title=Beryllium: Isotopes and Hydrology|publisher=University of Arizona, Tucson|access-date=10. april 2011|archive-date= 5. oktober 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20181005215904/http://web.sahra.arizona.edu/programs/isotopes/beryllium.html|url-status=dead}}</ref> Produktionen af <chem>^{10}Be</chem> er omvendt proportionel med Solens aktivitet, idet øget [[solvind]] i perioder med høj solaktivitet reducerer strømmen af [[Kosmisk stråling|galaktiske kosmiske stråler]] der når Jorden.{{Sfn|Emsley|2001|p=56}} Kerneeksplosioner danner også <chem>^{10}Be</chem> ved hurtige neutroners reaktion med <sup>13</sup>C i kuldioxid i luften. Dette er en af de indikatorer, der er på steder hvor der tidligere har foregået prøvefyringer af [[kernevåben]].<ref>{{Cite journal|doi=10.1016/j.jenvrad.2007.07.016|date=februar 2008|author=Whitehead, N|author2=Endo, S|author3=Tanaka, K|author4=Takatsuji, T|author5=Hoshi, M|author6=Fukutani, S|author7=Ditchburn, Rg|author8=Zondervan, A|title=A preliminary study on the use of (10)Be in forensic radioecology of nuclear explosion sites|volume=99|issue=2|pages=260–70|pmid=17904707|journal=Journal of environmental radioactivity}}</ref>
Isotopen <chem>^{7}Be</chem> (halveringstid 53 dage) er også kosmogen, og udviser en atmosfærisk overflod forbundet med solpletter, meget lig <chem>^{10}Be</chem>.

<chem>^{8}Be</chem> har en meget kort halveringstid på omkring 7⋅<span>10</span><sup>−17</sup> s, der bidrager til dets væsentlige kosmologiske rolle, da grundstoffer, der er tungere end beryllium, ikke kunne være produceret af kernefusion i [[Big Bang]].<ref>{{Cite journal|last1=Boyd|first1=R. N.|last2=Kajino|first2=T.|date=1989|title=Can Be-9 provide a test of cosmological theories?|journal=The Astrophysical Journal|volume=336|bibcode=1989ApJ...336L..55B|pages=L55|doi=10.1086/185360}}</ref> Dette skyldes mangel på tilstrækkelig tid under Big Bang's [[nukleosyntese]]-fase til at producere carbon ved fusion af <sup>4</sup>He-kerner og meget lave koncentrationer af tilgængelig beryllium-8. Den britiske [[astronom]] sir [[Fred Hoyle]] var den første til at vise, at <chem>^{8}Be</chem> og <chem>^{12}Be</chem>'s energiniveauer tillader carbonproduktion ved den såkaldte [[Tripel-alfa-processen|triple-alfa-proces]] i helium-drevne stjerner, hvor der er mere tid til rådighed for nukleosyntese. Denne proces gør, at carbon kan produceres i stjerner, men ikke i Big Bang. Stjerne-skabt kulstof (grundlaget for alt [[kulstof-baseret liv]]) er således en komponent i de grundstoffer i gas og støv, der frigives af [[AGB-stjerne]]r og [[supernova]]er (se også [[Big Bang-nukleosyntese]]), såvel som i skabelsen af alle andre grundstoffer med [[Atomnummer|atomnumre]] større end carbons.<ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/?id=PXGWGnPPo0gC&pg=PA223|page=223|title=Supernovae and nucleosynthesis|author=Arnett, David|publisher=Princeton University Press|date=1996|isbn=0-691-01147-8}}</ref>

De inderste elektroner i beryllium kan bidrage til kemiske binding. Dette indebærer at når <chem>^{7}Be</chem> henfalder ved [[elektronindfangning]] så gøres dette ved at tage elektroner fra [[Kvantemekanisk atommodel|atomiske orbitaler]], der kan deltage i binding. Dette gør til en vis grad dens forfaldsrate afhængig af dens elektronkonfiguration – hvilket er en sjælden ting i atomart henfald.<ref>{{Cite web|url=http://math.ucr.edu/home/baez/physics/ParticleAndNuclear/decay_rates.html|title=How to Change Nuclear Decay Rates|last=Johnson|first=Bill|date=1993|publisher=University of California, Riverside|access-date=30. marts 2008}}</ref>

Den berylliumisotop med korteste kendte levetid er <chem>^{13}Be</chem>, der henfalder via [[neutronemission]]. Den har en halveringstid på 2,7⋅10<sup>-21</sup> s. <chem>^{6}Be</chem> er også meget kortlivet, med en halveringstid på 5,0⋅10<sup>-21</sup> s.<ref name="crc">Hammond, C. R. "Elements" in {{RubberBible86th}}</ref> De eksotiske isotoper, <chem>^{11}Be</chem> og <chem>^{14}Be</chem> er kendt for at udvise en [[nuklear glorie]].<ref>{{Cite journal|doi=10.1146/annurev.ns.45.120195.003111|title=Nuclear Halos|date=1995|author=Hansen, P. G.|author2=Jensen, A. S.|author3=Jonson, B.|journal=Annual Review of Nuclear and Particle Science|volume=45|pages=591|bibcode=1995ARNPS..45..591H}}</ref> Dette fænomen kan forstås som at <chem>^{11}Be</chem> og <chem>^{14}Be</chem>'s kerner har henholdsvis 1 og 4 neutroner, der kredser væsentligt udenfor den klassiske Fermi-'vanddråbemodel' af kernen.

=== Forekomst ===
[[Fil:Beryllium_OreUSGOV.jpg|left|thumb|Berylliummalm]]
[[Fil:Beryl-130023.jpg|thumb|[[Smaragd]] er en naturligt forekommende [[Kemisk forbindelse|berylliumforbindelse]].]]
Solen har en koncentration på 0,1 [[parts per billion]] (ppb) af beryllium.<ref>{{Cite web|url=http://www.webelements.com/periodicity/abundance_sun/|title=Abundance in the sun|work=Mark Winter, [[The University of Sheffield]] and WebElements Ltd, UK|publisher=WebElements|access-date=6. august 2011|archive-date=27. august 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110827013726/http://webelements.com/periodicity/abundance_sun/|url-status=dead}}</ref> Beryllium har en koncentration på 2 til 6 [[parts per million]] (ppm) i jordskorpen.<ref name="Merck">{{Cite book|author=Merck contributors|editor1-last=O'Neil|editor1-first=Marydale J.|editor2-last=Heckelman|editor2-first=Patricia E.|editor3-last=Roman|editor3-first=Cherie B.|title=The Merck Index: An Encyclopedia of Chemicals, Drugs, and Biologicals|url=https://archive.org/details/merckindexencycl0000unse_m4f7|edition=14th|publisher=Merck Research Laboratories, Merck & Co., Inc.|location=Whitehouse Station, NJ, USA|date=2006|isbn=0-911910-00-X}}</ref> Det er mest koncentreret i jordbunden, 6 ppm.{{Sfn|Emsley|2001|p=59}} Spormængder af <chem>^{9}Be</chem> findes i Jordens atmosfære.{{Sfn|Emsley|2001|p=59}} Berylliumkoncentrationen i havvand er 0,2–0,6 [[parts per trillion]].{{Sfn|Emsley|2001|p=59}}<ref>{{Cite web|url=http://www.webelements.com/periodicity/abundance_seawater/|title=Abundance in oceans|work=Mark Winter, [[The University of Sheffield]] and WebElements Ltd, UK|publisher=WebElements|access-date=6. august 2011|archive-date= 5. august 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110805145627/http://www.webelements.com/periodicity/abundance_seawater/|url-status=dead}}</ref> I bækvand findes der dog lidt mere beryllium, med en koncentration på 0,1 ppb.<ref>{{Cite web|url=http://www.webelements.com/periodicity/abundance_stream/|title=Abundance in stream water|work=Mark Winter, [[The University of Sheffield]] and WebElements Ltd, UK|publisher=WebElements|access-date=6. august 2011|archive-date= 4. august 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110804233559/http://www.webelements.com/periodicity/abundance_stream/|url-status=dead}}</ref>

Beryllium findes i mere end 100 mineraler,<ref>[http://www.mindat.org/chemsearch.php?cform_is_valid=1&inc=Be%2C&exc=&sub=Search+for+Minerals&cf_pager_page=1 Mindat search on Be]</ref> men de fleste er ualmindeligt sjældne. Blandt de mest almindelige beryllium-indeholdende mineraler er: [[bertrandit]] (<chem>Be4Si2O7(OH)2</chem>), beryl (<chem>Al2Be3Si6O18</chem>), [[krysoberyl]] (<chem>Al2BeO4</chem>) og [[fenakit]] (<chem>Be2SiO4</chem>). Blandt værdifulde former for beryl er [[Beryl|akvamarin]], [[Beryl|rød beryl]] og [[smaragd]].<ref name="Be" /><ref>{{Cite book|chapter=Sources of Beryllium|url=https://books.google.com/books?id=3-GbhmSfyeYC&pg=PA20|pages=20–26|isbn=978-0-87170-721-5|title=Beryllium chemistry and processing|author1=Walsh, Kenneth A|date=2009}}</ref><ref>{{Cite book|chapter=Distribution of major deposits|url=https://books.google.com/books?id=zNicdkuulE4C&pg=PA265|pages=265–269|isbn=978-0-87335-233-8|title=Industrial minerals & rocks: commodities, markets, and uses|author=Mining, Society for Metallurgy, Exploration (U.S)|date=5. marts 2006}}</ref>
Den grønne farve i berylformer af ædelstenkvalitet kommer fra varierende mængder krom (omkring 2 % for smaragd).{{Sfn|Emsley|2001|p=58}}

De to vigtigste typer berylliummalm, beryl og bertrandit, findes i Argentina, Brasilien, Indien, Madagaskar, Rusland og USA.{{Sfn|Emsley|2001|p=58}} Verdens samlede berylliummalm-reserver er på mere end 400.000 tons.{{Sfn|Emsley|2001|p=58}}

== Produktion ==
Udvinding af beryllium fra dets forbindelser er en vanskelig proces på grund af dets høje affinitet for ilt ved høje temperaturer, og dets evne til at reducere vand når dets oxidfilm fjernes. USA, Kina og Kasakhstan er de eneste tre lande, der indgår i den industrielle udvinding af beryllium.<ref>{{Cite web|url=http://www.beryllium.com/sources-beryllium|title=Sources of Beryllium|publisher=Materion Brush Inc.|access-date=6. august 2011}}</ref>

Beryllium udvindes normalt fra mineralet [[beryl]], som enten er [[sintring|sintret]] ved hjælp af et udvindingsmiddel eller smeltet til en opløselig blanding. Sintringsprocessen indebærer blanding af beryl med [[natriumfluorosilikat]] og natron ved 770&nbsp;°C for at danne [[natriumfluoroberyllat]], [[aluminiumoxid]] og [[siliciumdioxid]].<ref name="deGruyter" /> [[Berylliumhydroxid]] findes som bundfald i en opløsning af natriumfluoroberyllat og [[natriumhydroxid]] i vand. Udvinding af beryllium ved hjælp af smeltemetoden indebærer at man sliber beryl til et pulver, og derefter varmer det op til 1650&nbsp;°C.<ref name="deGruyter" /> Smeltningen nedkøles hurtigt derefter med vand og opvarmes så igen til 250-300&nbsp;°C i koncentreret [[svovlsyre]], hvilket for det meste giver [[berylliumsulfat]] og [[aluminiumsulfat]].<ref name="deGruyter" /> Vandig [[ammoniak]] anvendes derefter til at fjerne aluminium og svovl, hvilket efterlader berylliumhydroxiden tilbage.

Berylliumhydroxid skabes enten ved hjælp af sintrings- eller smeltemetoden, og konverteres derefter til [[berylliumfluorid]] eller [[berylliumklorid]]. For at danne fluoriden tilføjes vandig ammonium-hydrogenfluorid til berylliumhydroxiden for at give et bundfald af ammoniumtetrafluoroberyllat, som opvarmes til 1000&nbsp;°C for at danne berylliumfluorid.<ref name="deGruyter" /> Opvarmning af fluoriden til 900&nbsp;°C med [[magnesium]] danner fint opdelt beryllium, og gennem yderligere opvarmning 1300&nbsp;°C dannes det kompakte metal.<ref name="deGruyter" /> Opvarmning af berylliumhydroxid danner oxiden, som bliver til berylliumklorid, når den kombineres med kulstof og klor. [[Elektrolyse]] af smeltet berylliumklorid anvendes derefter til at opnå selve metallet.<ref name="deGruyter" />

== Kemiske egenskaber ==
Berylliums kemiske adfærd skyldes i høj grad dets små [[atomisk radius|atomare]] og [[ionisk radius|ioniske]] radier. Det har således meget højt [[Ioniseringsenergi|ioniseringspotentiale]] og stærk polarisering, mens det er bundet til andre atomer, hvilket er grunden at alle dets forbindelser er [[Kovalent binding|kovalente]].<ref name="deGruyter" /> Kemisk ligner det mere aluminium end dets nære naboer i det periodiske system på grund af deres meget ens forhold af ladning-til-radius.<ref name="deGruyter" />
Et oxidlag omkring beryllium forhindrer yderligere reaktioner med luft, medmindre det opvarmes til over 1000&nbsp;°C.<ref name="deGruyter" /><ref name="Greenwood">{{Kilde kemi/Greenwood&Earnshaw2nd}}</ref> Når det antændes brænder beryllium strålende, og danner en blanding af [[berylliumoxid]] og [[berylliumnitrid]].<ref name="Greenwood" /> Beryllium opløses let i [[oxiderende syre|ikke-oxiderende syrer]], såsom <chem>HCl</chem> og fortyndet <chem>H2SO4</chem>, men ikke i [[salpetersyre]] eller vand, da dette danner oxiden.<ref name="deGruyter" /> Denne opførsel ligner aluminiummetals. Beryllium opløses også i alkali-opløsninger.<ref name="deGruyter" />

Berylliumatomet har den elektroniske konfiguration [He] 2s<sup>2</sup>. De to valenselektroner giver beryllium +2 [[oxidationstrin]] og dermed evnen til at danne to [[Kovalent binding|kovalente bindinger]]; det eneste bevis for beryllium med lavere valens er i opløseligheden af metalet i [[berylliumklorid|BeCl<sub>2</sub>]].<ref name="Wiberg&Holleman">{{Cite book|author=Wiberg, Egon|author2=Holleman, Arnold Frederick|date=2001|title=Inorganic Chemistry|publisher=Elsevier|isbn=0-12-352651-5}}</ref> På grund af [[Oktetreglen|oktet-reglen]] har atomer en tendens til at søge en valens på 8 for at ligne en [[ædelgas]]. Beryllium forsøger at opnå et [[koordinationstal]] på 4, fordi dets to kovalente bindinger fylder halvdelen af denne oktet.<ref name="deGruyter" /> En koordinering af 4 lader berylliumforbindelser, såsom fluoriden eller kloriden, danne polymerer.

Denne egenskab anvendes i analytiske teknikker ved hjælp af [[EDTA]] som ligand. EDTA danner fortrinsvis [[oktaedrisk geometri|oktaedriske komplekser]] – og absorberer dermed andre kationer, såsom <chem>Al^{3+}</chem>, som kan blande sig – for eksempel i [[solventekstraktion|opløsningsekstraktion]] af et kompleks dannet mellem <chem>Be^{2+}</chem> og [[acetylacetone]].<ref>{{Cite journal|title=Determination of a trace amount of beryllium in water samples by graphite furnace atomic absorption spectrometry after preconcentration and separation as a beryllium-acetylacetonate complex on activated carbon|author=Okutani, T.|author2=Tsuruta, Y.|author3=Sakuragawa, A.|journal=Anal. Chem.|date=1993|volume=65|pages=1273–1276|doi=10.1021/ac00057a026|issue=9}}</ref> Beryllium(II) danner let komplekser med stærke donationsligander såsom fosfinoxider og arsenoxider.

Opløsninger af berylliumsalte, f.eks. [[berylliumsulfat]] og [[berylliumnitrat]], er syrer på grund af hydrolyse af ionen <chem>[(H2O)4]^{2+}</chem>.
:<chem>[Be(H2O)4]^2+ +H2O <=> [Be(H2O)3(OH)]+ +H3O+</chem>
Blandt andre hydrolyseprodukter er den [[Trimer (kemi)|trimeriske]] ion <chem>[Be3(OH)3(H2O)6]^3+</chem>. [[Berylliumhydroxid]], <chem>Be(OH)2</chem>, er uopløselig, selv i sure opløsninger med [[pH-værdi]] på mindre end 6. Det er [[amfoterisk]] og opløses i stærke [[alkalinitet|alkaline]] opløsninger.

Beryllium danner [[binær forbindelse|binære forbindelser]] med mange ikke-metaller. Der kendes til [[vandfri]] [[Halogenid|halider]] for [[fluor]], [[klor]], [[brom]] og [[jod]]. [[Berylliumfluorid]] <chem>BeF2</chem> har en [[Siliciumdioxid|silica]]-lignende struktur med hjørnedelte <chem>BeF4</chem>-tetrahedra. [[Berylliumklorid]] <chem>BeCl2</chem> og [[berylliumbromid]] <chem>BeBr2</chem> har kædestrukturer med kantdelte tetrahedra. Alle berylliumhalider har en lineær monomerisk molekylærstruktur i gasfasen.<ref name="Greenwood" />

<chem>BeF2</chem> adskiller sig fra de andre jordalkali-[[difluorid]]er. Generelt har beryllium en tendens til at binde kovalent, meget oftere end de andre [[jordalkalimetal]]ler, og dets fluorid er delvist kovalent (selv om det stadig er mere ionisk end dets andre halidforbindelser). <chem>BeF2</chem> har mange ligheder med [[Siliciumdioxid]] <chem>SiO2</chem> (kvarts). <chem>BeF2</chem> har tetraedrisk koordineret metal og danner glas (er vanskeligt at krystallisere). I krystallinsk form har berylliumfluorid samme rumtemperaturs-krystalstruktur som kvarts, som den ligeledes har mange højtemperaturs-strukturer tilfælles med. Berylliumdifluorid er meget opløseligt i vand,<ref name="dissolve">{{Cite book|pages=278–80|title=First Outlines of a Dictionary of Solubilities of Chemical Substances|author=Storer, Frank Humphreys|publisher=Cambridge|date=1864|isbn=978-1-176-62256-2}}</ref> i modsætning til de øvrige jordalkalimetaller. (Selvom de er stærkt ioniske opløses de ikke på grund af fluoritstrukturens særligt stærke [[Madelung-konstanten|gitterenergi]].) <chem>BeF2</chem> har dog meget lavere elektrisk ledningsevne, når det er opløst, eller som smeltet, end man ville forvente, hvis det var fuldt ionisk.<ref name="Beryllium halide and pseudohalides">{{Cite book|title=Advances in inorganic chemistry and radiochemistry|volume=14|date=1972|publisher=Academic Press|location=New York|isbn=978-0-12-023614-5|pages=256–277|url=https://books.google.com/?id=VupzlLU9NB0C&pg=PA257&dq=beryllium+fluoride+covalent#v=onepage&q=beryllium%20fluoride%20covalent&f=false|author=Bell, N. A.|editor=Emeléus, Harry Julius|editor2=Sharpe, A. G.|chapter=Beryllium halide and pseudohalides}}</ref><ref name="Beryllium chemistry">{{cite book|last=Walsh|first=Kenneth A.|title=Beryllium chemistry and processing|publisher=ASM International|isbn=978-0-87170-721-5|pages=99–102, 118–119|url=https://books.google.com/?id=3-GbhmSfyeYC&pg=PA119&dq=beryllium+fluoride+covalent#v=onepage&q=beryllium%20fluoride%20covalent&f=false|date=2009-08-01}}</ref>{{Sfn|Mackay|Mackay|Henderson|2002|p=243–244}}<ref name="General analytical chemistry of beryllium">{{Cite book|title=Chemical analysis of metals: a symposium|date=1987|publisher=ASTM|isbn=978-0-8031-0942-1|pages=74–75|url=https://books.google.com/?id=uaWTfwrG644C&pg=PA74&dq=beryllium+fluoride+covalent#v=onepage&q=beryllium%20fluoride&f=false|author=Hertz, Raymond K.|editor=Coyle, Francis T.|chapter=General analytical chemistry of beryllium}}</ref>
{| style="margin:1em auto 1em auto; text-align:left; width:540px;" cellpadding="0" cellspacing="0"
| align="center" colspan="2" | '''Orden og uorden i difluorider'''
|-
| style="width:220px; padding-right:50px;" | [[Fil:Fluorite_unit_cell_(ionic)_-_cropped.png|alt=A parallelogram-shaped outline with space-filling diatomic molecules (joined circles) arranged in two layers|232x232px]]
| style="width:220px; padding-left:50px;" | [[Fil:BeF2_glass.svg|alt=cube of 8 yellow atoms with white ones at the holes of the yellow structure|232x232px]]
|-
| style="width:220px; padding-right:50px;" valign="top" |Den stærke og stabile ioniske fluoritstruktur, der bruges af [[calciumdifluorid]] og mange andre difluorider
| style="width:220px; padding-left:50px;" valign="top" |Uorganiseret berylliumglas-struktur (skitse, to dimensioner) <br />
|}
[[Berylliumoxid]] <chem>BeO</chem> er et hvidt [[Ildfaste materialer|ildfast]] materiale, som har [[wurtzit]]-krystalstruktur og en varmeledningsevne pp højde med nogle metallers. <chem>BeO</chem> er [[amfolyt|amfoterisk]]. Berylliumsalte kan fremstilles ved at behandle <chem>Be(OH)2</chem> med syre.<ref name="Greenwood" /> Der findes [[sulfid]], [[selenid]] og [[tellurid]] med beryllium, og disse har alle [[Kubisk rumcentreret krystalstruktur|zincblendestruktur]].<ref name="Wiberg&Holleman" />

[[Berylliumnitrid]], {{chem|Be|3|N|2}} er nemt hydrolyseret forbindelse med højt smeltepunkt. Berylliumazid, <chem>BeN6</chem> kendes, og berylliumfosfid, <chem>Be3P2</chem> har en struktur der ligner <chem>Be3N2</chem>. Grundlæggende berylliumnitrat og grundlæggende berylliumacetat har lignende tetrahedrale strukturer med fire berylliumatomer koordineret til en central oxidion.<ref name="Wiberg&Holleman" /> Der kendes en række berylliumborider såsom <chem>Be5B</chem>, <chem>Be4B</chem>, <chem>Be2B</chem>, <chem>BeB2</chem>, <chem>BeB6</chem> og <chem>BeB12</chem>. [[Berylliumkarbid]], <chem>Be2C</chem>, er en ildfast, murstensrød forbindelse, der reagerer med vand og giver [[metan]].<ref name="Wiberg&Holleman" /> Der er ikke blevet fundet nogle berylliumsilicider.<ref name="Greenwood" />

== Historie ==
Mineralet [[beryl]], som indeholder beryllium, har været brugt siden mindst det [[Ptolemæiske dynasti]] i Egypten.{{Sfn|Weeks|1968|p=535}} I det første århundrede [[E.Kr.|e. Kr.]] nævnte den romerske naturforsker [[Plinius den ældre|Plinius den Ældre]] i sin encyklopædi ''[[Naturalis Historia]]'' at beryl og [[smaragd]] lignede hinanden.{{Sfn|Weeks|1968|p=536}} [[Papyrus Graecus Holmiensis]], skrevet i tredje eller fjerde århundrede e. Kr., indeholder noter om hvordan man forbereder kunstig smaragd og beryl.{{Sfn|Weeks|1968|p=536}}
[[Fil:Louis_Nicolas_Vauquelin.jpg|thumb|[[Louis-Nicolas Vauquelin]] opdagede beryllium]]
Tidlige analyser af smaragder og beryler, undersøgt af [[Martin Heinrich Klaproth]], [[Torbern Olof Bergman]], [[Franz Karl Achard]] og Johann Jakob Bindheim førte altid til nærliggende grundstoffer, hvilket førte dem til den fejlagtige konklusion at begge stoffer er [[aluminiumsilikat]]er.{{Sfn|Weeks|1968|p=537}} Mineralogen [[René Just Haüy]] opdagede at begge krystaller er geometrisk identiske, og han bad derfor kemikeren [[Louis-Nicolas Vauquelin]] om en kemisk analyse.{{Sfn|Weeks|1968|p=535}}

I en afhandling fra 1798, oplæst for [[Institut de France]], rapporterede Vauquelin at han har fundet en ny "jord" ved at opløse [[aluminiumhydroxid]] fra smaragd og beryl i en yderligere [[alkali]].<ref>{{Cite journal|journal=Annales de Chimie|first=Louis-Nicolas|last=Vauquelin|title=De l'Aiguemarine, ou Béril; et découverie d'une terre nouvelle dans cette pierre|trans-title=Aquamarine or beryl; and discovery of a new earth in this stone|date=1798|volume=26|pages=155–169|url=https://books.google.com/books?id=dB8AAAAAMAAJ&pg=RA1-PA155}}</ref> Redaktionen på tidsskriftet ''Annales de Chimie et de Physique'' opkaldte den nye jord "glucin" efter nogle af dens forbindelsers søde smag.<ref>I en fodnote på [https://books.google.com/books?id=dB8AAAAAMAAJ&pg=RA1-PA169#v=onepage&q&f=false side 169] af (Vauquelin 1798), skriver redaktørerne: "(1) La propriété la plus caractéristique de cette terre, confirmée par les dernières expériences de notre collègue, étant de former des sels d'une saveur sucrée, nous proposons de l'appeler ''glucine'', de γλυχυς, ''doux'', γλυχύ, ''vin doux'', γλυχαιτω, ''rendre doux'' … ''Note des Rédacteurs''." ((1) Denne jordarts mest karakteristiske egenskab, bekræftet af de nylige eksperimenter udført af vores kollega [Vauquelin], er at danne salte med en sød smag, vi foreslår at kalde den ''glucin'' fra γλυχυς, ''sød'', γλυχύ, ''sød vin'', γλυχαιτω, ''at søde'' … ''Redaktørernes note''.</ref> Klaproth foretrak navnet "beryllina" på grund af det faktum, at [[yttriumoxid]] også dannede søde salte.<ref>Klaproth, Martin Heinrich, ''Beitrage zur Chemischen Kenntniss der Mineralkörper'', vol. 3, (Berlin, (Germany): Heinrich August Rottmann, 1802), [https://books.google.com/books?id=8A8KAAAAIAAJ&pg=PA78#v=onepage&q&f=false side 78-79]: "Als Vauquelin der von ihm im Beryll und Smaragd entdeckten neuen Erde, wegen ihrer Eigenschaft, süsse Mittelsalze zu bilden, den Namen ''Glykine'', ''Süsserde'', beilegte, erwartete er wohl nicht, dass sich bald nachher eine anderweitige Erde finden würde, welche mit völlig gleichem Rechte Anspruch an diesen Namen machen können. </ref>{{Sfn|Weeks|1968|p=538}} Navnet "beryllium" blev første gang brugt af Friedrich Wöhler i 1828.<ref>{{Cite journal|last1=Wöhler|first1=F|date=1828|title=Ueber das Beryllium und Yttrium|trans-title=On beryllium and yttrium|url=https://books.google.com/books?id=3iAAAAAAMAAJ&pg=PA577#v=onepage&q&f=false|journal=Annalen der Physik und Chemie|volume=13|issue=89|pages=577–582}}</ref>
[[Fil:Friedrich_Wöhler_Stich.jpg|left|thumb|[[Friedrich Wöhler]] var en af de mænd, der uafhængigt af hinanden isolerede beryllium]]
[[Friedrich Wöhler]]<ref>{{Cite journal|journal=Annalen der Physik und Chemie|date=1828|title=Ueber das Beryllium und Yttrium|first=Friedrich|last=Wöhler|author-link=Friedrich Wöhler|volume=89|issue=8|pages=577–582|url=https://books.google.com/books?id=YW0EAAAAYAAJ&pg=PA577#v=onepage&q&f=false|doi=10.1002/andp.18280890805|bibcode=1828AnP....89..577W}}</ref> og [[Antoine Bussy]]<ref>{{cite journal|journal=Journal de Chimie Medicale| url=https://books.google.com/books?id=pwUFAAAAQAAJ&pg=PA456|pages=456–457| first=Antoine |last=Bussy| title=D'une travail qu'il a entrepris sur le glucinium| date=1828| issue=4}}</ref> isolerede uafhængigt af hinanden beryllium i 1828 ved en [[kemisk reaktion]] mellem metallisk [[kalium]] og [[berylliumklorid]], således:
: BeCl<sub>2</sub> + 2 K → 2 KCl + Be
Ved hjælp af et alkohol-lampe opvarmede Wöhler vekslende lag af berylliumklorid og kalium i en kabellukket platindigel. Den ovenstående reaktion fandt øjeblikkeligt herefter sted, hvilket forårsagede at diglen blev hvidglødende. Efter afkøling og afvaskning af det resulterende grå-sorte pulver opdagede han at det bestod af fine partikler med en mørk metallisk glans.{{Sfn|Weeks|1968|p=539}} Det ekstremt reaktive kalium var blevet fremstillet ved [[elektrolyse]] af dets forbindelser, en proces, der blev opdaget 21 år tidligere. Den kemiske metode ved hjælp af kalium gav kun små korn af beryllium, hvorfra der hverken kunne støbes eller hamres barrer.

Den direkte elektrolyse af en smeltet blanding af [[berylliumfluorid]] og [[natriumfluorid]], foretaget af [[Paul Lebeau]] i 1898, resulterede i de første rene (99,5 til 99,8 %) berylliumprøver.{{Sfn|Weeks|1968|p=539}} Den første kommercielt succesfulde proces til produktion af beryllium blev udviklet i 1932 af [[Alfred Stock]] og [[Hans Goldschmidt]].{{Sfn|Weeks|1968|p=539}} Deres proces indebærer elektrolyse af en blanding af berylliumfluorider og [[barium]], hvilket får smeltet beryllium til at samle sig på en vandkølet jern[[katode]].

I et eksperiment af [[James Chadwick]] i 1932 blev en berylliumprøve bombarderet med [[Alfastråling|alfastråler]] fra henfald af [[radium]]. Eksperimentet afslørede eksistensen af [[neutron]]en.{{Sfn|Emsley|2001|p=58}} Denne samme metode anvendes i en klasse af radioisotop-baseret laboratorie-[[neutronkilde]]r, der producerer 30 neutroner for hver million α-partikler.<ref name="Merck" />

Berylliumproduktionen voksede kraftigt under [[anden verdenskrig]], på grund af den voksende efterspørgsel for hårde beryllium-kobber-legeringer og [[lysstof]] til [[lysstofrør]]. De fleste tidlige lysstofrør anvendte [[zinkortosilikat]] med varierende indhold af beryllium til at udsende grønligt lys. Små tilføjelser af magnesiumwolframat forbedrede den blå del af spektret og skabte dermed et acceptabelt hvidt lys. Halofosfat-baseret lysstof erstattede beryllium-baseret lysstof efter man opdagede at beryllium er giftigt.<ref>{{Cite book|chapter=A Review of Early Inorganic Phosphors|url=https://books.google.com/books?id=klE5qGAltjAC&pg=PA98|page=98|title=Revolution in lamps: a chronicle of 50 years of progress|isbn=978-0-88173-378-5|author1=Kane, Raymond|author2=Sell, Heinz|date=2001}}</ref>

<!-- Dette står allerede nævnt nogle få afsnit ovenfor. Det skal indarbejdes deroppe -->
Elektrolyse af en blanding af [[berylliumfluorid]] og [[natriumfluorid]] blev anvendt til at isolere beryllium i det 19. århundrede. Metallets høje smeltepunkt gør denne proces mere energiforbrugende end tilsvarende processer for [[alkalimetal]]lerne. Tidligt i det 20. århundrede blev produktionen af beryllium ved termisk dekomposition af [[berylliumiodid]] undersøgt efter successen med en lignende proces til produktion af [[zirconium]], men denne proces viste sig at være for uøkonomisk til større produktion.<ref>{{Cite journal|doi=10.1080/08827508808952633|title=Beryllium Extraction&nbsp;– A Review|date=1988|author=Babu, R. S.|journal=Mineral Processing and Extractive Metallurgy Review|volume=4|pages=39|last2=Gupta|first2=C. K.}}</ref>

Rent berylliummetal var ikke let tilgængeligt før 1957, selv om det havde været brugt som et legeringsmetal til at hærde og styrke kobber meget tidligere.{{Sfn|Emsley|2001|p=58}} Beryllium kunne fremstilles ved at reducere berylliumforbindelser såsom [[berylliumklorid]] med metallisk kalium eller natrium. I øjeblikket fremstilles det meste beryllium ved at reducere berylliumfluorid med renset [[magnesium]]. Prisen på det amerikanske marked for [[metalstøbning|vakuum-støbte]] berylliumbarrer var omkring $745 pr. kilo i 2001.<ref name="USGS">{{Cite web|url=http://minerals.usgs.gov/minerals/pubs/commodity/beryllium/|title=Beryllium Statistics and Information|publisher=United States Geological Survey|access-date=18. september 2008}}</ref>

Mellem 1998 og 2008 faldt verdens produktion af beryllium fra 343 til omkring 200 [[ton]]s, hvoraf 176 tons (88 %) kom fra USA.<ref name="USGSMCS2000">{{Cite web|url=http://minerals.usgs.gov/minerals/pubs/commodity/beryllium/100300.pdf|title=Commodity Summary 2000: Beryllium|publisher=United States Geological Survey|access-date=16. maj 2010}}</ref><ref name="USGSMCS2010">{{Cite web|url=http://minerals.usgs.gov/minerals/pubs/commodity/beryllium/mcs-2010-beryl.pdf|title=Commodity Summary 2000: Beryllium|publisher=United States Geological Survey|access-date=16. maj 2010}}</ref>

=== Etymologi ===
Tidlige forløbere for ordet ''beryllium'' kan spores tilbage til mange sprog, heriblandt [[Latin]] ''Beryllus''; fransk ''Béry''; [[Græsk (sprog)|græsk]] ''βήρυλλος'', ''bērullos'', ''beryl''; [[Prakrit]] ''veruliya'' (वॆरुलिय‌); [[Pali|Pāli]] ''veḷuriya'' (वेलुरिय), ''veḷiru'' (भेलिरु) eller ''viḷar'' (भिलर्) – "at blegne", som henvisning til den blege semiædelsten beryl. Den oprindelige kilde er sandsynligvis [[Sanskrit]]-ordet वैडूर्य (''vaidurya''), som er af [[Dravidiske sprog|Dravidisk]] oprindelse og kan være relateret til navnet på den moderne by [[Belur]].<ref><cite class="citation web">Harper, Douglas. [http://www.etymonline.com/index.php?term=beryl "beryl"]. </cite></ref> I omkring 160 år var beryllium også kendt som{{Anchor|Glucinium}} '''glucinum''' eller '''glucinium''' (med det tilsvarende kemiske symbol "'''Gl'''",<ref>Black, The Macmillan Company, New York, 1937</ref> eller "'''G'''" <ref>John Newlands' [//commons.wikimedia.org/wiki/File:Newlands periodiska system 1866.png table of octaves]</ref>), hvilket stammede fra det græske ord for "sød": γλυκυς, på grund af berylliumsaltes søde smag.<ref>{{Cite web|url=http://periodic.lanl.gov/4.shtml|title=Periodic Table of Elements: Los Alamos National Laboratory: Beryllium|date=2010|work=Periodic Table of Elements: [[Los Alamos National Laboratory|LANL]]|publisher=[[Los Alamos National Security]]|access-date=21. februar 2012}}</ref>

== Anvendelser ==

=== Strålingsvinduer ===
[[Fil:Beryllium_target.jpg|left|thumb|Berylliumanordning, der "konverterer" en protonstråle til en neutronstråle]]
[[Fil:Be_foil_square.jpg|right|thumb|Et firkantet berylliumfolie monteret i en stålkasse til anvendelse som vindue mellem et vakuum-kammer og et [[røntgenmikroskop]]. Beryllium er meget gennemsigtig for røntgenstråler på grund af sit lave [[atomnummer]].]]
På grund af dets lave atomnummer og meget lave absorption af røntgenstråler, er den ældste og stadig en af de vigtigste anvendelser af beryllium, i strålingvinduer til [[røntgenrør]].{{Sfn|Emsley|2001|p=58}} Der stilles ekstreme krav til berylliummets renhed for at undgå artefakter i røntgenbilleder. Tyndt berylliumsfolie anvendes som strålingsvinduer til røntgendetektorer, og den ekstremt lave absorption minimerer varmevirkninger forårsaget af røntgenstråler med høj intensitet og lav energi, som det typisk ses i [[synkrotronstråling]]. Vakuum-stramme vinduer og strålerør til strålingsforsøg på synkrotroner fremstilles udelukkende af beryllium. I videnskabelige opsætninger til diverse undersøgelser af røntgenemission er prøvholderen normalt lavet af beryllium, fordi dets udsendte røntgenstråler har meget lavere energier (~100 eV) end røntgenstråler fra de fleste undersøgte materialer.<ref name="Be" />

Lavt [[atomnummer]] gør også beryllium relativt trnasparent for energirige [[Elementarpartikel|partikler]]. Det anvendes derfor til at bygge strålerør rundt omkring kollisionensregionen i opsætninger af [[partikelfysik]], såsomsom alle fire centrale detektorforsøg på [[Large Hadron Collider]] (ALICE, [[ATLAS-eksperimentet|ATLAS]], CMS, [[LHCb-eksperimentet|LHCb]]),<ref>{{Cite web|url=http://accelconf.web.cern.ch/accelconf/PAC2009/papers/mo6rfp010.pdf|title=Installation and commissioning of vacuum systems for the LHC particle detectors|publisher=CERN|first1=R.|last1=Veness|first2=D.|last2=Ramos|first3=P.|last3=Lepeule|first4=A.|last4=Rossi|first5=G.|last5=Schneider|first6=S.|last6=Blanchard|access-date=20. juli 2016|archive-date=14. november 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20111114063409/http://accelconf.web.cern.ch/accelconf/PAC2009/papers/mo6rfp010.pdf|url-status=dead}}</ref> [[Tevatron]]en og [[SLAC]]. Berylliums lave tæthed lader kollisionprodukter nå de omkringliggende detektorer uden nævneværdig interaktion, dets stivhed producerer et kraftfuldt vakuum i røret for at minimere interaktion med gasser, dets termiske stabilitet gør det muligt for det at fungere korrekt ved temperaturer på kun et par grader over [[Absolut nulpunkt|det absolutte nulpunkt]], og dens [[Diamagnetisme|diamagnetiske]] nature afholder det fra at blande sig i de komplekse multipolære magnetsystemer, der anvendes til at styre og fokusere [[partikelstråle]]n.<ref>{{Cite journal|doi=10.1016/S0168-9002(01)01149-4|title=A new inner vertex detector for STAR|date=2001|author=Wieman, H|journal=Nuclear Instruments and Methods in Physics Research Section a Accelerators Spectrometers Detectors and Associated Equipment|volume=473|pages=205|bibcode=2001NIMPA.473..205W|last2=Bieser|first2=F.|last3=Kleinfelder|first3=S.|last4=Matis|first4=H.S.|last5=Nevski|first5=P.|last6=Rai|first6=G.|last7=Smirnov|first7=N.}}</ref>

=== Mekaniske anvendelser ===
På grund af dets stivhed, lave vægt og dimensionelle stabilitet under en lang række temperaturer anvendes beryllium til lette strukturelle komponenter indenfor forsvars- og rumfartsindustrierne i højhastigheds[[Luftfartøj|fly]], [[Missil|guidede missiler]], [[rumfartøj]]er og [[satellit]]ter. Flere raketter med flydende brændstofhar brugt [[raketdyse]]r lavet af ren beryllium.<ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/?id=IpEnvBtSfPQC&pg=PA690|title=Metals handbook|chapter=Beryllium|first=Joseph R.|last=Davis|publisher=ASM International|date=1998|isbn=978-0-87170-654-6|pages=690–691}}</ref><ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/?id=6fdmMuj0rNEC&pg=PA62|page=62|title=Encyclopedia of materials, parts, and finishes|author=Schwartz, Mel M.|publisher=CRC Press|date=2002|isbn=1-56676-661-3}}</ref> Berylliumpulver blev selv tidligere overvejet som et [[raketbrændstof]], men disse overvejelser udmøntede sig aldrig i noget konkret.{{Sfn|Emsley|2001|p=58}} Et lille antal af ekstremt high-end [[cykelstel]] er blevet bygget med beryllium.<ref name="museum">{{Cite web|url=http://mombat.org/American.htm|title=Museum of Mountain Bike Art & Technology: American Bicycle Manufacturing|access-date=20. juli 2016|archive-date= 4. marts 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160304072815/http://mombat.org/American.htm|url-status=dead}}</ref> Fra 1998 til 2000 anvendte [[McLaren]] [[Formel 1]]-holdet [[Mercedes-Benz]]-motorer med beryllium-aluminium-[[Legere (metal)|legerede]] stempler.<ref>{{Cite web|url=http://www.ret-monitor.com/articles/967/aluminium-beryllium/|title=Aluminium-Beryllium|last=Ward|first=Wayne|publisher=Ret-Monitor|access-date=18. juli 2012|archive-date= 1. august 2010|archive-url=https://web.archive.org/web/20100801083918/http://www.ret-monitor.com/articles/967/aluminium-beryllium/|url-status=dead}}</ref> Anvendelsen af motorkomponenter af beryllium blev forbudt efter en protest fra [[Scuderia Ferrari]].<ref>{{Cite web|url=http://www.f1fanatic.co.uk/2007/02/08/banned-beryllium/|title=Banned! – Beryllium|last=Collantine|first=Keith|access-date=18. juli 2012}}</ref>

Ved at blande omkring 2,0 % beryllium i [[kobber]] kan man danne en [[Legering (metal)|legering]] kaldet [[berylliumkobber]], der er seks gange stærkere end kobber alene.{{Sfn|Emsley|2001|p=58}} Berylliumlegeringer har mange anvendelser på grund af deres kombination af elasticitet, høj [[Elektrisk resistivitet|elektrisk ledningsevne]] og [[Specifik varmeledningsevne|termisk ledningsevne]], høj styrke og [[hårdhed (metal)|hårdhed]], ikke-magnetiske egenskaber, samt gode modstand mod [[korrosion]] og [[Materialetræthed|træthed]].{{Sfn|Emsley|2001|p=58}}<ref name="deGruyter" /> Disse anvendelser omfatter ikke-gnistdannende værktøjer, der anvendes omkring brandfarlige gasser ([[berylliumnikkel]]), i [[Fjeder|fjedre]] og membraner (berylliumnikkel og [[berylliumjern]]), der anvendes i kirurgiske instrumenter og højtemperatursenheder.{{Sfn|Emsley|2001|p=58}}<ref name="deGruyter" /> Helt ned til 50 ppm af beryllium legeret med flydende [[magnesium]] kan føre til en betydelig stigning i oxidationsmodstand og fald i brændbarhed.<ref name="deGruyter" />
[[Fil:Beryllium_Copper_Adjustable_Wrench.jpg|alt=Alt text|thumb|Beryllium-kobber skruenøgle]]
Berylliums stærkt elastiske stivhed har ført til omfattende brug af det i præcisionsinstrumenter, f.eks. i [[træghedsnavigation]]ssystemer og i støttemekanismer til optiske systemer.<ref name="Be" /> Beryllium-kobberlegeringer blev også anvendt som et hærdende middel i "Jasonpistoler", som blev brugt til at tage malingen af skibsskrog.<ref>{{Kilde nyheder|date=1. februar 2005|access-date=8. august 2009|url=http://www.smh.com.au/news/National/Defence-forces-face-rare-toxic-metal-exposure-risk/2005/02/01/1107228681666.html|title=Defence forces face rare toxic metal exposure risk|work=The Sydney Morning Herald}}</ref>

Beryllium blev også brugt til cantilever i high performance fonograf-spidser, hvor dets ekstreme stivhed og lave densitet tillod sporingsvægte, der kunne reduceres til 1 gram, men stadig spore højfrekvenspassager med minimal forvrængning.<ref>Shure V15VxMR user's guide, Page 2</ref>

En tidligere større anvendelse af beryllium var i [[Bremse (mekanik)|bremser]] til militære [[Flyvemaskine|fly]] på grund af dets hårdhed, høje smeltepunkt, og en enestående evne til at [[varmespredning|sprede varme]]. Miljømæssige overvejelser har ført til substitution med andre materialer.<ref name="Be" />

For at reducere omkostningerne kan beryllium [[Legere (metal)|legeres]] med betydelige mængder [[aluminium]], hvilket resulterer i [[AlBeMet]]-legering (et handelsnavn). Denne blanding er billigere end ren beryllium, mens den stadig bibeholder mange af de ønskelige egenskaber.

=== Spejle ===
Beryllium[[spejl]]e er af særlig interesse. Spejle til store områder, ofte understøttet med en [[honeycomb-spejl|honeycomb-struktur]], bruges for eksempel i [[vejrsatellit|meteorologiske satellitter]], hvor lav vægt og varig dimensionel stabilitet er afgørende. Mindre berylliumspejle anvendes i [[optisk styresystem|optiske styresystemer]] og [[affyringsstyresystem]]er, f.eks. i de tysk-producerede [[kampvogn]]smodeller [[Leopard 1 (kampvogn)|Leopard 1]] og [[Leopard 2 (kampvogn)|Leopard 2]]. Disse systemer kræver meget hurtig spejlbevægelse, hvilket nødvendiggør lav masse og høj stivhed. Normalt er berylliumspejlet belagt med en hård [[kemisk fornikling|nikkelbelægning]], som er lettere at polere til et finere optisk slutresultat end beryllium. Somme tider poleres berylliummet dog uden uden belægning. Dette gælder især ved [[kryoteknik|kryogene]] anvendelser, hvor uoverensstemmelser i termisk udvidelse kan få belægning til at spænde.<ref name="Be" />

[[James Webb Space Telescope]]<ref>{{Cite web|url=http://www.jwst.nasa.gov/mirror.html|title=Beryllium related details from NASA|publisher=NASA|access-date=18. september 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080529052057/http://www.jwst.nasa.gov/mirror.html <!-- Bot retrieved archive -->|archive-date=29. maj 2008}}</ref> vil have 18 sekskantede berylliumafsnit til sine spejle. Fordi JWST vil stå over for temperaturer på 33 K, er spejlet lavet af guldbelagt beryllium, som kan håndtere ekstrem kulde bedre end glas. Beryllium kontraheres og deformeres mindre end glas – og forbliver mere uniform – under sådanne temperaturer.<ref>{{Cite journal|title=The James Webb Space Telescope|first=Jonathan P.|last=Gardner|date=2007|journal=Proceedings of Science|url=http://pos.sissa.it/archive/conferences/052/005/MRU_005.pdf|bibcode=2007mru..confE...5G|pages=5}}</ref> Af samme grund er optikken i [[Spitzerteleskopet|Spitzer Space Telescope]] helt bygget af berylliummetal.<ref>{{Cite journal|title=The Spitzer Space Telescope Mission|arxiv=astro-ph/0406223|journal=Astrophysical Journal Supplement|date=2004|doi=10.1086/422992|volume=154|pages=1|last1=Werner|first1=M. W.|last2=Roellig|first2=T. L.|last3=Low|first3=F. J.|last4=Rieke|first4=G. H.|last5=Rieke|first5=M.|last6=Hoffmann|first6=W. F.|last7=Young|first7=E.|last8=Houck|first8=J. R.|last9=Brandl|first9=B.|bibcode=2004ApJS..154....1W|display-authors=8}}</ref>

=== Magnetiske anvendelser ===
[[Fil:BERYLLIUM_-_KUGEL_1.JPG|thumb|Kugleformet beryllium B52 - gyrokompas]]
Beryllium er ikke-magnetiske. Derfor anvendes værktøjer fremstillet fra beryllium-baserede materialer af hold indenfor flåde eller militær, der skal [[Ammunitionsrydningstjenesten|bortskaffe eksplosivt krigsmateriel]] på eller nær [[sømine]]r, da disse miner normalt har magnetiske tændrør.<ref>{{Kilde nyheder|url=http://oai.dtic.mil/oai/oai?verb=getRecord&metadataPrefix=html&identifier=AD0263919|title=The selection of low-magnetic alloys for EOD tools|publisher=Naval Weapons Plant Washington DC|author=Kojola, Kenneth|author2=Lurie, William|date=9. august 1961|access-date=20. juli 2016|archive-date=23. august 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110823130608/http://oai.dtic.mil/oai/oai?verb=getRecord&metadataPrefix=html&identifier=AD0263919|url-status=dead}}</ref> De findes også i vedligeholdelse og byggematerialer nær [[MR-scanning|MRI-maskiner]] på grund af de høje magnetiske felter, der genereres af disse. Inden for [[radio (elektronik)|radiokommunikation]] og stærke (normalt militære) [[radar]]er anvendes håndværktøj af beryllium til at tune de stærkt magnetiske [[klystron]]er, [[magnetron]]er, osv., der anvendes til at generere høje niveauer af [[mikrobølge]]energi i [[Radiosender|senderne]].<ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/?id=EqtlqFNkWwQC&pg=PT891|page=891|title=Understanding anesthesia equipment|author=Dorsch, Jerry A.|author2=Dorsch, Susan E.|name-list-style=amp|publisher=Lippincott Williams & Wilkins|date=2007|isbn=0-7817-7603-1}}</ref>

=== Nukleare anvendelser ===
Tynde plader eller folier af beryllium anvendes undertiden i [[atomvåbendesign]] som de alleryderste lag af [[pit (atomvåben)|plutonium-pit'en]] i den primære stadier af [[termonukleare våben|termonukleare bomber]], placeret omkring det [[fissilt materiale|fissile]] materiale. Disse berylliumlag er god "skubbere" til [[implosion]]en af [[plutonium-239]], og de er også gode [[neutronreflektor]]er, ligesom det er tilfældet i beryllium-modererede [[kernereaktor]]er.<ref name="weapons">{{Cite book|url=https://books.google.com/?id=yTIOAAAAQAAJ&pg=PA35|page=35|title=How nuclear weapons spread|author=Barnaby, Frank|publisher=Routledge|date=1993|isbn=0-415-07674-9}}</ref>

Beryllium anvendes også udbredt i nogle [[neutronkilde]]r i laboratorienheder, hvor der kun er behov for relativt få neutroner (i stedet for at skulle bruge en kernereaktor eller en [[partikelaccelerator]]-drevet [[neutrongenerator]]). Til dette formål bombarderes et mål af beryllium-9 med energiske alfapartikler fra en [[radionuklid|radioisotop]] såsom [[polonium]]-210, [[radium]]-226, [[plutonium]]-239 eller [[americium]]-241. I den følgende kernereaktion [[kernetransmutation|omdannes]] en berylliumkerne til kulstof-12, og der udledes en fri neutron, som bevæger sig i omtrent samme retning som alfapartiklerne var. Sådanne [[Alfahenfald|alfa-henfald]]- drevne beryllium-neutronkilder blev brugt i nogle af de tidligste [[Kernevåben|atombomber]].<ref name="weapons" /> Neutronkilder hvori beryllium bombarderes med [[Gammastråling|gammastråler]] fra en [[Gammastråling|gamma-henfaldende]] radioisotop, anvendes også til at producere laboratorieneutroner.<ref>Byrne, J. ''Neutrons, Nuclei, and Matter'', Dover Publications, Mineola, NY, 2011, {{ISBN|0-486-48238-3}}, pp. 32–33.</ref>
[[Fil:CANDU_fuel_bundles.jpg|right|thumb|249x249px|To CANDU-brændselsbundter: Hver er omkring 50 cm i længden og 10 cm i diameter.]]
En anden anvendelse af beryllium er til brændselsfremstilling til [[CANDU-reaktor]]er. Brændselselementerne har små vedhæng, der er modstandsloddet til brændstofbeklædningen ved hjælp af en induktionslodningsproces med Be som fyldstofmaterialet ved lodningen. Der loddes lejeunderlag på for at forhindre kontakt mellem brændselsbundterne og trykrør, og inter-element-afstandsstykker loddes på for at forhindre kontakt mellem elementerne.

Beryllium anvendes også ved [[Joint European Torus]] [[kernefusion]]sforskningslaboratorium, og det vil blive brugt i de mere avancerede [[ITER]] til at tilpasse de komponenter, som vil komme i kontakt med plasmaet.<ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/?id=9ngHTkC8hG8C&pg=PA15|page=15|title=Nuclear fusion research|author=Clark, R. E. H.|author2=Reiter, D.|publisher=Springer|date=2005|isbn=3-540-23038-6}}</ref> Beryllium er også blevet foreslået som et belægningsmateriale til [[Kernebrændsel|brændselsstave]] på grund af dets gode kombination af mekaniske, kemiske og nukleare egenskaber.<ref name="Be" /> [[Berylliumfluorid]] er en af de centrale salte i den eutektiske saltblanding [[FLiBe]], der anvendes som opløsningsmiddel, moderator og kølemiddel i mange hypotetiske [[smeltesaltsreaktor|smeltesaltsreaktor-designs]], herunder [[liquid fluoride thorium reactor|LFTR]]-designet.<ref>{{Cite journal|doi=10.1016/j.fusengdes.2005.08.101|title=JUPITER-II molten salt Flibe research: An update on tritium, mobilization and redox chemistry experiments|date=2006|last1=Petti|first1=D|last2=Smolik|first2=G|last3=Simpson|first3=M|last4=Sharpe|first4=J|last5=Anderl|first5=R|last6=Fukada|first6=S|last7=Hatano|first7=Y|last8=Hara|first8=M|last9=Oya|first9=Y|journal=Fusion Engineering and Design|volume=81|pages=1439|issue=8–14|display-authors=8}}</ref>

=== Akustik ===
Berylliums lave vægt og høje stivhed gør det anvendeligt som et materiale til høj-frekvens [[højttalerdriver]]e. Da beryllium er dyrt (mange gange dyrere end [[Titan (grundstof)|titanium]]), svært at forme på grund af dets [[skørhed]], og giftigt hvis det håndteres forkert, ses beryllium-højttalere normalt kun i velstående hjem,<ref>{{Cite web|url=http://www.scan-speak.dk/news/20100429a.pdf|title=Scan Speak offers Be tweeters to OEMs and Do-It-Yourselfers|publisher=Scan Speak|access-date=1. maj 2010|archive-date=25. maj 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140525200642/http://www.scan-speak.dk/news/20100429a.pdf|url-status=dead}}</ref><ref>{{Cite web|url=http://www.hometheaterhifi.com/speakers/232-usher-be-718-bookshelf-speakers-with-beryllium-tweeters.html|title=Usher Be-718 Bookshelf Speakers with Beryllium Tweeters|last=Johnson, Jr.|first=John E.|date=12. november 2007|access-date=18. september 2008|archive-date=13. juni 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110613202401/http://www.hometheaterhifi.com/speakers/232-usher-be-718-bookshelf-speakers-with-beryllium-tweeters.html|url-status=dead}}</ref><ref>{{Cite web|url=http://www.krksys.com/krk-studio-monitor-speakers/expose.html|title=Exposé E8B studio monitor|publisher=KRK Systems|access-date=12. februar 2009|archive-date=10. april 2011|archive-url=https://web.archive.org/web/20110410205303/http://www.krksys.com/krk-studio-monitor-speakers/expose.html|url-status=dead}}</ref> [[pro audio]] og [[Public Address]]-anvendelser.<ref>{{Cite web|url=http://www.focalprofessional.com/en/technologies/index.php#tabs-2|title=Beryllium use in pro audio Focal speakers|access-date=10. juli 2010|archive-date=31. december 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20121231000340/http://www.focalprofessional.com/en/technologies/index.php#tabs-2|url-status=dead}}</ref><ref>{{Cite web|url=http://www.vueaudio.com/press/|title=VUE Audio announces use of Be in Pro Audio loudspeakers|access-date=21. maj 2012|archive-date=10. maj 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120510155255/http://www.vueaudio.com/press/|url-status=dead}}</ref> Nogle højkvalitets-produkter er svigagtigt blevet hævdet at være lavet af materialet.<ref>{{Cite web|url=http://www.docstoc.com/docs/45957370/BRUSH-WELLMAN|title=Analysis of "Beryllium" Speaker Dome and Cone Obtained from China|last=Svilar|first=Mark|date=8. januar 2004|access-date=13. februar 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20130517084140/http://www.docstoc.com/docs/45957370/BRUSH-WELLMAN|archive-date=17. maj 2013|url-status=dead}}</ref>

=== Elektronik ===
Beryllium er et p-type [[doteringsmiddel]] i III-V-sammensatte halvledere. Det er udbredt i materialer såsom [[galliumarsenid|GaAs]], [[Aluminiumgalliumarsenid|AlGaAs]], [[Indiumgalliumarsenid|InGaAs]] og [[aluminiumindiumarsenid|InAlAs]], der frembringes af [[molekylærstråleepitaksi]] (MBE).<ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/?id=oJs6nK3TZrwC&pg=PA104|page=104|title=High-power diode lasers|author=Diehl, Roland|publisher=Springer|date=2000|isbn=3-540-66693-1}}</ref> Tværrullede berylliumark er en fremragende strukturel støtte til [[printplade]]r i [[surface-mount-teknologi]]. I nogle vigtige elektroniske enheder fungerer beryllium både som strukturel støtte og [[køleplade]]. Anvendelsen kræver også en koefficient for [[termisk udvidelse]] , som passer godt til alumina og [[Glasfiber-armeret plast|polyimid-glas]]<nowiki/>substrater. Beryllium-berylliumoxidforbindelse "[[E-Materialer]]" er blevet særligt designet til disse elektroniske anvendelser, og har den yderligere fordel, at den termiske udvidelseskoefficient kan tilpasses til forskellige substratmaterialer.<ref name="Be" />

[[Berylliumoxid]] er nyttigt til mange anvendelser, der både kræver en [[elektrisk isolator]], en fremragende varmeleder, høj styrke og hårdhed og meget højt smeltepunkt. Det er ofte brugt som en isolator-baseplade i høj-effektive [[transistor]]er i radiofrekvens-[[Radiosender|sendere]] til telekommunikation. Berylliumoxid er også ved at blive undersøgt for muligheder for at bruge det til at øge den [[Specifik varmeledningsevne|termiske ledningsevne]] i [[kernebrændsel]]-piller af [[urandioxid]].<ref>{{Cite web|url=http://www.purdue.edu/uns/html4ever/2005/050927.Solomon.nuclear.html|title=Purdue engineers create safer, more efficient nuclear fuel, model its performance|date=27. september 2005|publisher=Purdue University|access-date=18. september 2008}}</ref> Berylliumforbindelser blev tidligere anvendt i [[lysstofrør]] rør, men denne brug blev afskaffet på grund af sygdommen berylliose, der ramte de der fremstillede rørene.<ref>{{Cite book|pages=30–33|author=Breslin AJ|chapter=Chap. 3. Exposures and Patterns of Disease in the Beryllium Industry|title=in Beryllium: Its Industrial Hygiene Aspects|editor=Stokinger, HE|publisher=Academic Press, New York|date=1966}}</ref>

=== Sundhedsmæssige anvendelser ===
Beryllium er en del af flere [[dentallegeringer]]<nowiki/>er.<ref>OSHA Hazard Information Bulletin HIB 02-04-19 (rev. 05-14-02) [https://www.osha.gov/dts/hib/hib_data/hib20020419.html Preventing Adverse Health Effects From Exposure to Beryllium in Dental Laboratories]</ref><ref name="ElshahawyWatanabe2014">{{Cite journal|last1=Elshahawy|first1=W.|last2=Watanabe|first2=I.|title=Biocompatibility of dental alloys used in dental fixed prosthodontics|journal=Tanta Dental Journal|volume=11|issue=2|year=2014|pages=150–159|issn=1687-8574|doi=10.1016/j.tdj.2014.07.005}}</ref>

== Forholdsregler ==
{{NFPA 704|Health = 3|Flammability = 1|Reactivity = 0|caption=NFPA 704-faretegn for beryllium<ref>[http://www.periodictable.com/Properties/A/NFPALabel.html NFPA Label of the elements]</ref>}}
Der menes at findes i gennemsnit 35 mikrogram beryllium i menneskekroppen, hvilket ikke betragtes som skadeligt.{{Sfn|Emsley|2001|p=57}} Kemisk ligner beryllium [[magnesium]], og beryllium kan fortrænge magnesium fra [[enzym]]er, hvilket får dem til at fungere forkert.{{Sfn|Emsley|2001|p=57}} Kronisk [[berylliose]] er en [[Lunge (bredere betydning)|pulmonal]] og [[Blodkredsløbet|systemisk]] [[granuloma]]tøs sygdom forårsaget af indånding af støv eller dampe, der er forurenet med beryllium; enten store mængder over kort tid eller små mængder over længere tid. Symptomer på sygdommen kan være op til fem år om at manifestere sig. Omkring en tredjedel af alle med sygdommen dør af den, mens de fleste overlevende bliver ramt af større handicap.{{Sfn|Emsley|2001|p=57}} Det [[Internationale agentur for kræftforskning]] (IARC) har oplistet beryllium og berylliumforbindelser, som [[kræftfremkaldende stoffer]] i Kategori 1.<ref>{{Cite web|url=http://www.inchem.org/documents/iarc/vol58/mono58-1.html|title=IARC Monograph|date=1993|publisher=International Agency for Research on Cancer|access-date=18. september 2008|volume=58}}</ref> I USA har [[Occupational Safety and Health Administration]] (OSHA) udpeget et tilladeligt eksponeringsmaksimum ([[permissible exposure limit]] - eller ''PEL'') på arbejdspladsen med et tidsvægtet gennemsnit (TWA) på 0,002 mg/m<sup>3</sup> og en grænseværdi for konstant eksponering på 0,005 mg/m<sup>3</sup> over 30 minutter, med et maksimalpunkt på 0,025 mg/m<sup>3</sup>. [[National Institute for Occupational Safety and Health]] (NIOSH) har fastsat en [[recommended exposure limit|anbefalet grænseværdi for eksponering]] (''recommended exposure limit'' - ''REL'') på konstant 0,0005 mg/m<sup>3</sup>. [[IDLH]]-værdien (''immediately dangerous to life and health'') er på 4 mg/m<sup>3</sup>.<ref><cite class="citation web">[http://www.cdc.gov/niosh/npg/npgd0054.html "NIOSH Pocket Guide to Chemical Hazards #0054"]. </cite></ref>

Første gang man blev bekendt med akut berylliumsygdom i form af [[kemisk pneumonitis]] var i Europa i 1933, samt i USA i 1943. En undersøgelse i USA i 1949 viste, at omkring 5 % af arbejderne på fabrikker, der fremstillede [[lysstofrør]] havde beryllium-relaterede lungesygdomme.{{Sfn|Emsley|2001|p=5}} Kronisk berylliose ligner [[sarkoidose]] i mange henseender, og [[Differentialdiagnostik|differentialdiagnosen]] er ofte vanskelig. Sygdommen dræbte flere af pionererne indenfor atomvåbendesign, såsom [[Herbert L. Anderson]].<ref>{{Cite web|url=http://www.atomicarchive.com/Photos/CP1/image5.shtml|title=Photograph of Chicago Pile One Scientists 1946|date=19. juni 2006|publisher=Office of Public Affairs, Argonne National Laboratory|access-date=18. september 2008}}</ref>

Beryllium kan findes i kul-slagger. Når slaggen er formuleret til en skuremidler til at sprænge maling og rust fra hårde overflader, kan berylliumet blive luftbårent og blive en kilde til eksponering.<ref name="shapiro">[http://articles.dailypress.com/2013-08-31/business/dp-nws-shipyard-beryllium-20130831_1_beryllium-shipyard-workers-slag Newport News Shipbuilding Workers Face a Hidden Toxin] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140113031308/http://articles.dailypress.com/2013-08-31/business/dp-nws-shipyard-beryllium-20130831_1_beryllium-shipyard-workers-slag |date=13. januar 2014 }}, Daily Press (Virginia), Michael Welles Shapiro, 31 August 2013</ref>

Tidlige forskere smagte efter sødmen i beryllium og dets forskellige forbindelser for at verificere indholdet af beryllium. Moderne diagnostisk udstyr gør, at denne - ekstremt risikable - procedure ikke længere er nødvendig, og i dag bør ingen gøre forsøg på at indtage de meget giftige berylliumsubstanser.<ref name="deGruyter" /> Beryllium og dets forbindelser bør håndteres med stor omhu, og der bør tages særlige forholdsregler når man beskæftiger sig med en aktivitet, der kan resultere i frigivelse af berylliumstøv ([[lungekræft]] er et muligt resultat af længere tids udsættelse for beryllium-holdigt støv). Selv om brugen af berylliumforbindelser i lysstofrør blev afskaffet i 1949, findes risikoen for at blive eksponeret for beryllium stadig den atomkraft- og rumfartsindustrien, samt ved raffinering af berylliummetal og smeltning af beryllium-holdige legeringer, fremstilling af elektroniske enheder og håndtering af andre beryllium-holdige materialer.<ref>{{Cite web|url=http://www.inchem.org/documents/ehc/ehc/ehc106.htm|title=Beryllium: ENVIRONMENTAL HEALTH CRITERIA 106|date=1990|publisher=World Health Organization|access-date=10. april 2011|author=International Programme On Chemical Safety}}</ref>

Der er for nylig blevet udviklet en velfungerende test for beryllium i luft og på overflader, udviklet og offentliggjort som en international frivillig konsensusstandard, ASTM D7202. Proceduren anvender fortyndet [[ammoniumbifluorid]] til opløsning og fluorescens-detektion, med beryllium bundet til sulfoneret hydroxybenzoquinolin, hviket tillader op til 100 gange mere følsom detektion end den anbefalede grænse for berylliumkoncentration på arbejdspladsen. Fluorescensen stiger i takt med stigende berylliumkoncentration. Den nye procedure er vellykket blevet afprøvet på en lang række overflader, og er effektiv til opløsning og ultratrace-påvisning af ildfast berylliumoxid og kiselholdig beryllium (ASTM D7458).<ref>{{Cite web|url=http://www.astm.org/Standards/D7458.htm|title=ASTM D7458&nbsp;–08|publisher=American Society for Testing and Materials|access-date=8. august 2009}}</ref><ref>{{Cite journal|doi=10.1520/JAI13168|title=Development of a New Fluorescence Method for the Detection of Beryllium on Surfaces|date=2005|last1=Minogue|first1=EM|last2=Ehler|first2=DS|last3=Burrell|first3=AK|last4=McCleskey|first4=TM|last5=Taylor|first5=TP|journal=Journal of ASTM International|volume=2|pages=13168|issue=9}}</ref>

== Noter/Referencer ==
=== Noter ===
{{reflist|group="note"}}

=== Referencer ===
{{Reflist|30em}}

== Citerede værker ==
* {{Cite book|title=Nature's Building Blocks: An A–Z Guide to the Elements|url=https://archive.org/details/naturesbuildingb0000emsl|last=Emsley|first=John|publisher=Oxford University Press|year=2001|location=Oxford, England, UK|isbn=0-19-850340-7|ref=CITEREFEmsley2001}}
* {{Cite book|last1=Mackay|first1=Kenneth Malcolm|last2=Mackay|first2=Rosemary Ann|last3=Henderson|first3=W.|title=Introduction to modern inorganic chemistry|year=2002|edition=6th|publisher=CRC Press|isbn=0-7487-6420-8|url=https://books.google.com/?id=3-GbhmSfyeYC&pg=PA99#v=onepage&f=false|ref=CITEREFMackayMackayHenderson2002}}
* {{Cite book|last=Weeks|first=Mary Elvira|author-link=Mary Elvira Weeks|author2=Leichester, Henry M.|year=1968|title=Discovery of the Elements|url=https://archive.org/details/discoveryofeleme07edunse|publisher=Journal of Chemical Education|location=Easton, PA|id=LCCCN 68-15217|ref=CITEREFWeeks1968}}

== Yderligere læsning ==
* {{Cite book|last1=Mackay|first1=Kenneth Malcolm|last2=Mackay|first2=Rosemary Ann|last3=Henderson|first3=W.|title=Introduction to modern inorganic chemistry|year=2002|edition=6th|publisher=CRC Press|isbn=0-7487-6420-8|url=https://books.google.com/?id=3-GbhmSfyeYC&pg=PA99#v=onepage&f=false|ref=CITEREFMackayMackayHenderson2002}}
* Mroz MM, Balkissoon R, Newman LS. "Beryllium". In: Bingham E, Cohrssen B, Powell C (eds.) ''Patty's Toxicology'', Fifth Edition. New York: John Wiley & Sons 2001, 177–220.
* Walsh, KA, [http://www.google.com/books?id=3-GbhmSfyeYC&printsec=frontcover ''Beryllium Chemistry and Processing'']. Vidal, EE. et al. Eds. 2009, Materials Park, OH:ASM International.
* [http://www.bjorklundnutrition.net/2011/11/belpt/ Beryllium Lymphocyte Proliferation Testing (BeLPT).] DOE Specification 1142–2001. Washington, DC: U.S. Department of Energy, 2001.

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|Beryllium}}
* [http://echa.europa.eu/substance-information/-/substanceinfo/100.028.318 Infokort] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160720190402/http://echa.europa.eu/substance-information/-/substanceinfo/100.028.318 |date=20. juli 2016 }} om beryllium hos Det europæiske kemikalieagentur, [[ECHA]]
* [http://echa.europa.eu/documents/10162/f76365ec-ce93-4422-bdf6-519517cc68be Stofevalueringsdokument om beryllium] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170402061002/https://www.echa.europa.eu/documents/10162/f76365ec-ce93-4422-bdf6-519517cc68be |date= 2. april 2017 }} hos ECHA
* [http://www.atsdr.cdc.gov/csem/beryllium/ ATSDR Case-Studier i miljømedicin: Berylliumtoksicitet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160303194507/http://www.atsdr.cdc.gov/csem/beryllium/ |date= 3. marts 2016 }} hos det amerikanske sundhedsministerium
* [http://education.jlab.org/itselemental/ele004.html It's Elemental&nbsp;– Beryllium]
* [[Sikkerhedsdatablad|MSDS]]: [http://espi-metals.com/msds's/beryllium.pdf ESPI Metaller]
* [http://www.periodicvideos.com/videos/004.htm Beryllium] i ''[[The Periodic Table of Videos]]'' (University of Nottingham)
* [http://www.cdc.gov/niosh/topics/beryllium/ National Institute for Occupational Safety and Health – Beryllium]

{{autoritetsdata}}
{{lovende}}

[[Kategori:Beryllium| ]]
[[Kategori:Jordalkalimetaller]]
[[Kategori:Grundstoffer]]
[[Kategori:Toksikologi]]