Se kilde til Gammastråling

[[File:Gamma Decay.svg|thumb|Udsendelse af en gammastråle (foton) fra en atomkerne. Eksemplet her viser et gammahenfald i en radioaktiv atomkerne.]]
'''Gammastråling''' (ofte betegnet med det græske bogstav [[gamma (bogstav)|gamma]], <math>\gamma</math>) er den mest energirige form for [[elektromagnetisk stråling]] i det [[elektromagnetisk spektrum|elektromagnetiske spektrum]]. Gammastråling har derfor en [[bølgelængde]] der er mindre, og en [[frekvens]] som er højere, end al anden elektromagnetisk stråling. Den dannes ofte under mange [[atomkerne|kerne]]- eller [[subatomar]]e processer, herunder [[elektron-positron annihilation]] og [[radioaktivitet]]. Som al anden elektromagnetisk stråling kan gammastråling - jævnfør [[partikel-bølge dualitet]]en - beskrives og opfattes som både [[elektromagnetisme|elektromagnetiske]] [[bølge]]r og [[partikel (fysik)|partikler]] (kaldet [[foton]]er).

Gamma-stråler kan trænge dybt ind i kroppen og bruges derfor også hyppigt ved behandling af kræft. Gammastrålingens høje [[energi]] (og dermed frekvens) kan slå molekyler i stykker eller elektroner fri fra atomer. Gammastråling har en højere energi end både alfa og beta stråler, og er farlig for levende væsner, da den kan slå [[celler]] i stykker. Dette er tilfældet uanset om gamma-kilden befinder sig uden for eller inden i kroppen. For at absorbere gammastråler effektivt kan man afskærme gamma-kilden med tykke plader af [[bly]].

== Oprindelse ==
[[File:Egret all sky gamma ray map from CGRO spacecraft.png|thumb|Gammastråling (>100 MeV) fra universet. Billedet er sammensat af optagelser fra 1991-2000 med satellitten [[Compton Gamma Ray Observatory]] (CGRO) og viser hele himmelkuglen. Strålingen på billedet menes fortrinsvis at stamme fra [[pulsar]]er i [[Mælkevejen]] og [[kvasar]]er fra universets fjernere egne.]]
Gammastråling er i almindelighed et resultat af processer i atomkerner, mens [[røntgenstråling]] almindeligvis udsendes af accelererede elektroner. 

[[Solen]] producerer hele tiden kraftig gammastråling under [[fusionsprocesser]]ne i dens indre, men den absorberes hurtigt i de ydre lag og kun under kraftige [[soludbrud]], udsendes der gammastråling direkte fra Solens overflade. Visse [[stjerne]]-typer udsender megen gammastråling, især [[pulsar]]er, [[sort hul|sorte huller]] og [[supernova]] eksplosioner producerer meget og de meget kraftige [[gammaglimt]] udsender næsten udelukkende gammastråling. De store sorte huller i [[galakser]]nes centre producerer ofte en del gammastråling, især i de [[aktive galakser]], herunder [[kvasar]]erne, men centret i vores egen galakse [[Mælkevejen]] producerer også gammastråling.<ref>Naturens Verden: "''Mod universets grænser – Glimt af gammastråling overrasker ved deres enorme alder''"</ref>

Den [[kosmisk stråling|kosmiske stråling]] i Mælkevejen danner gammastråling, når den rammer [[interstellar sky|interstellare skyer]], [[Jordens atmosfære]] og Solens lys (fotoner). Solen forårsager på denne måde indirekte en blød baggrund af gammastråling i de indre dele af [[Solsystemet]].<ref>{{cite book|url=https://arxiv.org/abs/astro-ph/0402243 |chapter=Diffuse Gamma Rays: Galactic and Extragalactic Diffuse Emission |author=Moskalenko et.al. |date=10. februar 2004 |title=Cosmic Gamma-Ray Sources |doi=10.1007/978-1-4020-2256-2_12 |accessdate=16. oktober 2016}}</ref>

Jordens atmosfære, herunder [[ozonlaget]], absorberer al den gammastråling planeten modtager fra universet, så ingen gammastråling herfra når frem til jordoverfladen. Gammastråling fra universet kan derfor kun detekteres med satellitter.

=== Gammahenfald ===
{{hovedartikel|Gammahenfald}}
En atomkerne befinder sig normalt i sin laveste energitilstand, som kaldes ''grundtilstanden.'' Efter et [[radioaktivitet|radioaktivt]] henfald, vil nogle kerner befinde sig i højere energitilstande som kaldes ''exciteret'' eller ''anslået''. For at kernen kan komme af med sit overskud af energi, kan den udsende en [[foton]]. 

I radioaktivt materiale forekommer gammahenfald altså, når en exciteret eller anslået atomkerne afvikler sit energioverskud. I modsætning til [[alfahenfald|alfa-]] og [[betahenfald]] sker der ingen grundstofforvandling under et gammahenfald af radioaktive kerner. Gammahenfald optræder ofte i forbindelse med betahenfald, og gammastrålingen betegnes i den sammenhæng nogle gange som en "rest-stråling". 

Et eksempel på et radioaktivt gammahenfald er henfaldet af en exciteret Barium-137 kerne:
:<math>
{}^1{}^{37}_{56}\hbox{Ba*}\;\to\;{}^1{}^{37}_{56}\hbox{Ba}\;+\gamma
</math>

I forbindelse med radioaktive gammahenfald, kaldes alle udsendte fotoner for gammastråling, uanset deres energi.

== Sundhedsrisiko ==
Gammastråling er kraftig nok til at ødelægge [[celler]]. Ødelægges [[DNA]]-molekylerne i kroppens celler, er der risiko for at der skabes [[mutation]]er i kroppen, og det kan eventuelt føre til [[kræft]]. Som ved andre former for [[ioniserende stråling]], er risikoen proportional med omfanget af DNA skader, men er tilstede ved selv de mindste doser af gammastråling.<ref>[http://www.sundhed.cc/public-health-safety/environmental-health/Gamma-stråling-sundhed-effekter-.html Gamma strц╔ling sundhed effekter<!-- Bot genereret titel -->]{{Dødt link|date=september 2024 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref>

== Anvendelser ==
[[File:VACIS Gamma-ray Image with stowaways.GIF|thumb|VACIS scanning af en lastbil container med gammastråler.]]
Gammastråling anvendes i en række sammenhænge til forskellige formål, herunder scanninger.

Gammastråling anvendes medicinsk til at ødelægge nogle former for kræft-celler.{{kilde mangler|dato=marts 2017}}

== Litteraturhenvisninger ==
* Pedersen, Holger, Jens Hjorth og Niels Lund: ''"Mod universets grænser – Glimt af gammastråling overrasker ved deres enorme alder"'', [[Naturens Verden]], nr. 1/1999, vol. 82, side 24-29.

== Referencer ==
{{reflist}}

== Kilder ==
* Fysikleksikon (Ask Emil Løvschall-Jensen): [http://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/gammastraaling/ Gammastråling], [[Niels Bohr Instituttet]], Københavns Universitet.

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Gamma rays}}

{{-}}
{{Navboks_atomare_processer}}
{{EMSpektrum}}

{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Elektromagnetisk spektrum]]
[[Kategori:Ioniserende elektromagnetisk stråling]]