Se kilde til Jorden

{{Infoboks himmellegeme
|objektnavn           = Jorden [[Fil:Earth symbol (small, bold).svg|24px|alt=🜨|Jordens astronomiske symbol]]
|billede              = The Blue Marble (remastered).jpg
|billedbredde         = 210
|billedtekst          = "[[Den blå juvel]]" - fotografi af Jorden, taget af [[Apollo 17]]
|opdagelse            = 
|omkredsetobjekt      = Solen
|periapsis            = 147.098.073
|apoapsis             = 152.097.701
|halvestorakse        = 149.597.887
|halvelilleakse       = 149.576.999
|baneexcentricitet    = 0,01671022
|sideriskperiode      = 1a 0t 10m 1,344s
|synodiskperiode      = -
|gennemsnitskredsfart = 107.219
|minkredsfart         = 105.448
|maxkredsfart         = 109.033
|banehældning         = 7,25° ifht. Solens ækv.
|periapsisargument    = 114,20783
|lan                  = 348,739036
|omgivelser           = 1 måne, [[Månen]]
|diameter             = Ækvator: 12.756,270 km<br /> Polerne: 12.713,500 km<br /> Gennemsnit: 12.745,591 km
|fladtrykthed         = 0,003352861
|overfladeareal       = 510 mio.
|omkreds              = 40.075,16 (ved [[ækvator]])
|rumfang              = 1,08 × 10<sup>12</sup>
|masse                = (5,97223 ± 0,00008) × 10<sup>24</sup>
|massefylde           = 5,515 × 10<sup>3</sup>
|tyngdeacc            = 9,8
|undvigelseshast      = 40.270
|rotationstid         = 23 t 56 m 4,091 s
|aksehældning         = 23,439 281° ifht. [[ekliptika]]
|nordpolra            = N/A
|nordpoldek           = 90
|magnetfelt           = 30-60 μT
|albedo               = 36,7
|gennemsnitstemp      = +14
|mintemp              = -89,2<ref>[http://wmo.asu.edu/world-lowest-temperature World: Lowest Temperature] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100616025722/http://wmo.asu.edu/world-lowest-temperature |date=16. juni 2010 }} {{en sprog}} Hentet d. 23. september 2013</ref>
|maxtemp              = +56,7<ref>[http://wmo.asu.edu/world-highest-temperature World: Highest Temperature] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130104143844/http://wmo.asu.edu/world-highest-temperature |date= 4. januar 2013 }} {{en sprog}} Hentet d. 17. september 2010</ref>
|atmosfæretryk        = 1013,25
|atmosfærebestanddele = [[Kvælstof]]: 77 %<br />[[Ilt]]: 21 %<br />[[Argon]]: 1 %<br />[[Kuldioxid]]: 0,038 %<br />[[Vand]]: omkring 1 % (variabel med klimaet)
}}
'''Jorden''' er den tredje [[planet]] i [[solsystem]]et regnet fra [[Solen]] og har den største [[diameter]], [[masse (fysik)|masse]] og [[massefylde|tæthed]] af [[jordplanet]]erne. Jorden benævnes også '''Verden''', '''Jordkloden''', '''kloden''' og '''[[Tellus (mytologi)|Tellus]]''' efter en [[romersk mytologi|romersk gudinde]] eller '''Terra''' efter dens [[latin]]ske betegnelse.<ref group=note>Bemærk, at Terra ifølge en konvention fra [[Internationale Astronomiske Union|IAU]] bør benyttes som benævnelse for store landmasser og ikke for planeten Jorden. ''Cf.'' {{cite web
 | last=Blue | first=Jennifer | date=2007-07-05
 | url=http://planetarynames.wr.usgs.gov/jsp/append5.jsp
 | title=Descriptor Terms (Feature Types)
 | work=Gazetteer of Planetary Nomenclature
 | publisher=USGS | access-date=2007-07-05 }}</ref>

Jorden er hjemsted for millioner af [[art]]er,<ref name=robertmay/> herunder [[menneske]]t. Planeten blev dannet for [[Jordens alder|4,54 milliarder år]] siden,<ref name=age_earth1/><ref name=age_earth2/><ref name=age_earth3/><ref name=age_earth4/> og livet fremkom på dens overflade inden for den første milliard år. Siden da har Jordens [[biosfære]] i betydelig grad ændret [[Jordens atmosfære|atmosfæren]] og andre [[biotisk|abiotiske]] betingelser på planeten, så [[aerob]]iske [[organisme]]r har kunnet udbrede sig. Derved er et [[ozonlaget|ozonlag]] blevet dannet, som sammen med [[Jordens magnetfelt]] blokerer for skadelig stråling og tillader liv på landjorden.<ref name=harrison/> Jordens fysiske egenskaber, dens geologiske udvikling og dens kredsløbsbane har således gjort liv muligt i denne lange periode, og betingelser herfor forventes at vedblive i endnu 500 millioner til 1 milliard år, hvorefter biosfæren går til grunde som følge af Solens øgede stråling, og livet på Jorden ophører.<ref name=carrington />

[[Lithosfære]]n (Jordens skorpe og den øvre kappe) er opdelt i adskillige stive segmenter, som kaldes [[kontinentaldrift|tektoniske plader]], der bevæger sig over Jordens overflade i løbet af [[Geologisk tidsskala|mange millioner år]]. Omkring 71 % af overfladen er dækket af [[verdenshave|oceaner]] af [[saltvand]], mens resten er [[verdensdel|kontinenter]] og [[ø]]er. Flydende [[vand]] er nødvendigt for at opretholde alle kendte former for liv, og det er ikke fundet på overfladen af nogen anden planet.<ref group=note>Andre planeter i solsystemet er enten for varme eller for kolde til, at flydende vand kan forekomme. Det er imidlertid blevet bekræftet, at det har været til stede på overfladen af [[Mars (planet)|Mars]], og at det muligvis stadig er til stede. Se: <cite>{{Kilde nyheder
 | author=Msnbc
 | title=Rover reveals Mars was once wet enough for life (''Rover afslører, at Mars engang var våd nok til liv'')
 | publisher=NASA
 | date=2007-03-02
 | url=http://www.msnbc.msn.com/id/4202901/
 | access-date=2007-08-28
 }}</cite><cite>{{Kilde nyheder
 | author=Staff
 | title=Simulations Show Liquid Water Could Exist on Mars (''Simulationer viser, at flydende vand kunne eksistere på Mars'')
 | publisher=University of Arkansas
 | date=2005-11-07
 | url=http://dailyheadlines.uark.edu/5717.htm
 | access-date=2007-08-08
 | archive-date= 7. august 2007
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20070807082823/http://dailyheadlines.uark.edu/5717.htm
 |url-status=dead
 }}</cite></ref><ref group=note>Status i 2007 er, at vanddamp er opdaget i atmosfæren på en planet uden for solsystemet, og det er på en gaskæmpe. Se: {{cite journal
 | author=Tinetti, G. ''et al'' | title=Water vapour in the atmosphere of a transiting extrasolar planet
 | journal=Nature | date=juli 2007 | volume=448
 | pages=169–171 | url=http://www.nature.com/nature/journal/v448/n7150/abs/nature06002.html | doi = 10.1038/nature06002 | issn = 0028-0836 }}</ref> Jordens indre er stadig aktiv og består af en tyk og forholdsvis fast [[kappe (geologi)|kappe]], en flydende ydre [[Jordens kerne|kerne]], som skaber et [[magnetfelt]], og en fast indre kerne af [[jern]].

Jorden vekselvirker med andre kloder i det [[ydre rum]], herunder [[Solen]] og [[Månen]]. I nutiden foretager Jorden et kredsløb om Solen for hver omkring 366,26 gange, den roterer om sin egen akse. Denne tidsperiode er et [[siderisk år]], som svarer til 365,256 dage i [[soltid]].<ref group=note>Antallet af dage i soltid er en mindre end antallet af sideriske dage, fordi Jordens omløb om Solen betyder, at planeten drejer en ekstra gang om sin akse.</ref> Jordens [[rotation]]sakse [[aksehældning|hælder]] 23,4° i forhold til det plan, som er [[ortogonal|vinkelret]] på dens [[omløbsplan (astronomi)|omløbsplan]],<ref name=yoder/> hvilket bevirker årstidsvariationer på planetens overflade med en periode på et [[tropisk år]] (365,24 dage i soltid). Jordens eneste [[måne|naturlige måne]], [[Månen]], som begyndte at kredse om den for omkring 4,53 milliarder år siden, fremkalder [[tidevand]] i oceanerne, stabiliserer aksehældningen og nedsætter langsomt planetens rotation. Et bombardement af [[komet]]er i Jordens tidlige historie spillede en rolle for oceanernes dannelse.<ref name=komet/> Senere forårsagede [[nedslagskrater|nedslag]] af [[asteroide]]r betydelige ændringer af omgivelser og betingelser på Jordens overflade.

Planetens [[mineral]]er udgør sammen med produkter fra biosfæren ressourcer, som tillader opretholdelse af en global population af mennesker. [[Befolkning]]erne har grupperet sig i omkring 200 uafhængige og selvstændige [[stat]]er, som vekselvirker med hinanden gennem [[diplomati]], rejser, handel og [[krig|militære aktioner]]. De menneskelige [[kultur]]er har og har haft mange forskellige syn på planeten, herunder at den personificerer en [[guddom]], at Jorden er flad, samt i moderne tid et perspektiv på kloden som et globalt sammenhængende miljø, der kræver indgriben og pasning. Mennesker forlod for første gang planeten i 1961, da [[Jurij Gagarin]] nåede det ydre rum.

== Tidsforløb ==
{{Hovedartikel|Solsystemets dannelse og udvikling}}
{{Uddybende|Jordens historie|Jordens geologiske historie}}
Videnskaben har kunnet rekonstruere forløbet af Jordens fortid ret detaljeret. For omkring 4,54&nbsp;milliarder&nbsp;år siden (med en usikkerhed på 1 %),<ref name=age_earth1 /><ref name=age_earth2 /><ref name=age_earth3 /><ref name=age_earth4 /> blev Jorden og de øvrige planeter i solsystemet dannet fra en [[protoplanetarisk skive]] af støv og gas, som var tilbage efter [[Solens dannelse og udvikling|Solens dannelse]]. Materialet samledes til Jorden ved sammenkitning i en proces, som var afsluttet inden for kun 10–20&nbsp;millioner&nbsp;år.<ref name=yin/> Fra smeltet tilstand afkøledes planeten Jordens ydre lag og dannede en fast skorpe, da vand begyndte at samles i atmosfæren. Månen blev dannet kort tid efter, hvilket efter den fremherskende teori skete som resultat af et [[Det gigantiske sammenstød|gigantsammenstød]]<ref name=canup/> med en klode (kaldet [[Theia (planet)|Theia]]) på størrelse med [[Mars (planet)|Mars]], dvs. med en masse på omkring 10 % af Jordens.<ref name=canup2/> Meget af denne klodes masse integreredes i Jorden, men sammenstødet slyngede tilstrækkeligt materiale ud i kredsløb om den til, at Månen kunne dannes af det.

Udstrømmende gas og [[vulkan]]sk aktivitet dannede en ur-atmosfære. [[Det store bombardement|Oceanerne blev dannet]] ved [[kondensering]] af [[vanddamp]], yderligere fremmet af is og flydende vand, som kom med asteroider og større [[protoplanet]]er, kometer og [[trans-neptunske objekter]], der udsatte Jorden for et veritabelt bombardement.<ref name=komet/> I begyndelsen fandtes næsten intet tørt land, men den samlede landoverflade over havniveau er til stadighed steget. Som eksempel er arealet af kontinenterne fordoblet i løbet af de sidste to milliarder år.<ref name=ward_brownlee/><ref name=rogers/> Mens overfladen omformedes i løbet af hundreder af millioner år, blev der dannet flere kontinenter, som igen blev brudt op. Kontinenterne bevægede sig over overfladen og samledes af og til i et [[superkontinent]]. For omkring 750&nbsp;millioner&nbsp;år siden begyndte det tidligst kendte superkontinent, [[Rodinia]], at blive brudt op. Kontinenter samledes senere igen og dannede [[Pannotia]] i perioden for 600–540&nbsp;millioner år siden og endelig [[Pangæa]], som splittedes for 180&nbsp;millioner år siden.<ref name=murphy/>

=== Udvikling af liv ===
{{Uddybende|Livets udvikling}}
Det høje energiniveau i de [[kemi]]ske processer i begyndelsen af Jordens eksistens menes at have frembragt et selvreplicerende [[molekyle]] for omkring fire milliarder år siden, og en halv milliard år senere fandtes hypotetisk livets [[sidste fælles forfader]].<ref name=doolittle/> Udvikling af [[fotosyntese]] betød et afgørende fremskridt, idet Solens energi derved kunne udnyttes direkte af alle livsformer. Syntesen producerede [[ilt]], som opsamledes i atmosfæren og medførte dannelse af et [[Ozonlaget|ozonlag]] ([[ozon]] er en molekyleform af [[ilt]]: O<sub>3</sub>) i den øvre atmosfære. Optagelse af mindre [[celle (biologi)|celler]] i større bevirkede [[endosymbiotisk teori|udvikling af de komplekse celler]], der kaldes [[eukaryoter]].<ref name=berkner/> Rigtige flercellede organismer blev dannet, i takt med at celler i [[koloni (biologi)|kolonier]] blev stadigt mere specialiserede. Hjulpet af ozonlagets [[absorption]] af skadelig [[Ultraviolet lys|ultraviolet stråling]] koloniserede livet Jordens overflade.<ref name=burton/>

Fra 1960'erne har det været opfattelsen, at udbredt [[gletsjer]]aktivitet i [[æon]]en [[Neoproterozoikum]] for mellem 750 og 580 millioner år siden dækkede meget af planeten med is. Hypotesen har fået navnet, ''[[Sneboldjord]]en'' (engelsk: ''Snowball Earth'')<ref name=ramloev/> og er af særlig interesse, fordi dette stade i Jordens udvikling ligger umiddelbart forud for den [[Kambriske Eksplosion]], hvor flercellede livsformer begyndte at brede sig med stor hast.<ref name=kirschvink/>

Siden slutningen af den kambriske eksplosion for omkring 535 millioner år siden er [[uddød|masseuddøen]] af arter forekommet fem gange.<ref name=raup/> Den sidste skete for 65 millioner år siden, formentlig udløst af et [[Chicxulub-krateret|meteornedslag]], da [[dinosaurus|dinosaurerne]] og andre dyregrupper fx mange [[krybdyr|reptiler]] blev udslettet. Andre dyregrupper blev skånet fx [[pattedyr]] og [[fugle]]. I løbet af de sidste 65 millioner år har udviklingen af pattedyrene resulteret i en stor diversitet, og for adskillige millioner år siden fik et [[afrika]]nsk [[abe]]-lignende dyr evnen til at gå oprejst.<ref name=gould/> Derved blev det lettere at bruge værktøj og at samarbejde, hvilket udviklede evnen til at [[kommunikation|kommunikere]]. Det gav mulighed for forbedret ernæring og stimulation, som var nødvendig for at udvikle en større [[hjerne]]. Udvikling af [[landbrug]] og senere [[civilisation]] gjorde det muligt for mennesket at beherske Jorden inden for et kortere tidsrum end nogen anden art har kunnet,<ref name=wilkinson/> hvilket har påvirket både naturen og mængden af andre livsformer.

For omkring 40 millioner år siden begyndte et mønster med [[istid]]er, som intensiveredes i [[pleistocæn]] for omkring 3 millioner år siden. Polaregnene har siden da haft en cyklus af isdække og afsmeltning, som har gentaget sig i perioder på 40–100.000 år. Den sidste istid sluttede for 10.000 år siden.<ref name=staff/>

=== Fremtid ===
{{Se også|Jordens fremtid}}
[[Fil:Sun Life - da.png|upright=2|center|Solens livscyklus.]]
Planetens fremtid på lang sigt er tæt knyttet til Solens fremtid. Som følge af den stadige ophobning af [[helium]] fra [[kernefusion|brintfusionen]] i [[Solens kerne]] tiltager Solens [[luminositet|lysstyrke]] langsomt. Den vil stige med 10 procent i løbet af de næste 1,1&nbsp;milliarder år og med 40 % i løbet af de næste 3,5&nbsp;milliarder år.<ref name=sun_future/> Klimamodeller viser, at forøgelsen af den stråling, som når Jorden, vil medføre store ændringer på planeten, så bl.a. Jordens oceaner vil forsvinde.<ref name=kasting/>

Jordens stigende overfladetemperatur vil få det [[uorganisk]]e [[kulstofkredsløb|CO<sub>2</sub>-kredsløb]] til at accelerere og mindske koncentrationen af kuldioxid til det dødelige niveau for planter (10 [[Parts per million|ppm]] for [[C4-plante]]r) om 900 millioner år. Manglen på [[vegetation]] vil bevirke tab af ilt i atmosfæren, hvorfor dyrelivet vil uddø i løbet af yderligere nogle millioner år.<ref name=ward_brownlee/> Selv om Solen var forblevet uændret og stabil, ville den fortsatte afkøling af Jordens indre dog stadig have medført tab af meget af dens atmosfære og oceaner på grund af mindre vulkansk aktivitet.<ref name=guillemot/> Efter endnu 1 milliard år vil overfladevand være helt forsvundet,<ref name=carrington/> og den gennemsnitlige, globale temperatur vil nå 70&nbsp;°C.<ref name=ward_brownlee/> Jorden forventes på grundlag af ovenstående at være beboelig i endnu omkring 500 millioner år.<ref name=britt/>

Solen vil som en del af sin [[stjerner fra fødsel til genfødsel|udvikling]] udvide sig til en [[rød kæmpe]]stjerne om ca. 5 milliarder år. Modeller forudsiger, at den vil øges til 250 gange sin nuværende størrelse til en radius på omkring 1 [[astronomisk enhed|AU]] (ca. 150 millioner km).<ref name=sun_future /><ref name=sun_future_schroder/> Jordens skæbne i den forbindelse er ikke helt klar. Som rød kæmpestjerne vil Solen i grove træk miste 30 % af sin masse, så uden andre virkninger vil dette forøge Jordens baneradius til 1,7 AU (ca. 250 millioner km), når stjernen når sin maksimale radius. Derved ville planeten undgå at blive opslugt af den store Sols tynde ydre atmosfære, omend det meste – og formentlig alt – liv på den vil være tilintetgjort af solens stærke stråling.<ref name=sun_future /> Et nyligt studium viser imidlertid, at Jordens omløb alligevel vil bryde sammen som følge af tidevandsvirkninger fra Solen, hvorved den vil falde ind i dennes [[Solen#atmosfæren|atmosfære]] og gå til grunde.<ref name=sun_future_schroder />

== Sammensætning og struktur ==
{{Hovedartikel3|Geovidenskab}}
Jorden er en jordplanet, hvilket betyder, at den er et klippefyldt legeme i modsætning til en [[gasplanet]] som [[Jupiter (planet)|Jupiter]]. Den er den største af de fire jordplaneter i solsystemet, både efter størrelse og masse. Af disse fire planeter har Jorden også den højeste tæthed, den største [[gravitation]] ved overfladen, det stærkeste magnetfelt og den hurtigste rotation.<ref name=stern/> Det er ligeledes den eneste jordplanet med aktiv pladetektonik.<ref name=tackley/>

=== Form ===
{{Uddybende|Jordens form}}
[[Fil:Terrestrial planet size comparisons.jpg|thumb|right|upright=1.5|Størrelsessammenligning af de indre planeter (fra venstre til højre): [[Merkur (planet)|Merkur]], [[Venus (planet)|Venus]], Jorden og [[Mars (planet)|Mars]].]]
Jordens form er meget tæt på at være en [[Fladtrykthed|fladtrykt sfæroide]] – en afrundet form med en lille udbuling omkring [[ækvator]] – omend den præcise form ([[geoide]]n) afviger derfra med op til 100&nbsp;meter.<ref name=milbert/> Den gennemsnitlige [[diameter]] af den sfæroide, der benyttes som reference, er omkring 12.742&nbsp;km. Mere tilnærmet er længden 40.000&nbsp;km/[[pi (tal)|π]], fordi [[meter]]en oprindelig var defineret som 1/10.000.000 af afstanden fra ækvator til [[pol (geografisk)|Nordpolen]] på en linje gennem [[Paris]].<ref name=mohr/>

Det er Jordens rotation, som skaber udbulingen ved ækvator, og diameteren her er 43&nbsp;km større end diameteren fra pol til pol.<ref name=ngdc2006/> De største lokale afvigelser i Jordens klippefyldte overflade er [[Mount Everest]] (8.848&nbsp;m over det lokale [[havniveau]]) og [[Marianergraven]] (10.911&nbsp;m under det lokale havniveau). I forhold til en perfekt [[ellipsoide]], har Jorden derfor en [[tolerance (måling)|tolerance]] på omkring 1:584 eller 0,17 % (altså mindre end den tolerance på 0,22 %, som er tilladt for [[bal (billard)|billardballer]]).<ref name=staff2/> Som følge af udbulingen er det landskabstræk, som er længst væk fra Jordens centrum faktisk [[Chimborazo (vulkan)|Mount Chimborazo]] i [[Ecuador]].<ref name=senne/>

{| class="wikitable" style="float: right; clear: right; margin-left: 2em;"
|+ [[Frank Wigglesworth Clarke|F. W. Clarkes]] tabel over [[oxid]]er i Jordens skorpe
!Bestanddel
!Formel
!Indhold
|-
|[[Silikat]]
|style="text-align: center;"|SiO<sub>2</sub>
|style="text-align: right;"|59.71 %
|-
|[[Aluminiumoxid]]
|style="text-align: center;"|Al<sub>2</sub>O<sub>3</sub>
|style="text-align: right;"|15.41 %
|-
|[[Kalciumoxid|Kalk]]
|style="text-align: center;"|CaO
|style="text-align: right;"|4.90 %
|-
|[[Magnesiumoxid]]
|style="text-align: center;"|MgO
|style="text-align: right;"|4.36 %
|-
|[[Natrium]]oxid
|style="text-align: center;"|Na<sub>2</sub>O
|style="text-align: right;"|3.55 %
|-
|[[Jern]](II)oxid
|style="text-align: center;"|FeO
|style="text-align: right;"|3.52 %
|-
|[[Kalium]]oxid
|style="text-align: center;"|K<sub>2</sub>O
|style="text-align: right;"|2.80 %
|-
|[[Jern]](III)oxid
|style="text-align: center;"|Fe<sub>2</sub>O<sub>3</sub>
|style="text-align: right;"|2.63 %
|-
|[[Vand]]
|style="text-align: center;"|H<sub>2</sub>O
|style="text-align: right;"|1.52 %
|-
|[[Titan (grundstof)|Titandioxid]]
|style="text-align: center;"|TiO<sub>2</sub>
|style="text-align: right;"|0.60 %
|-
|[[Fosfor]]pentaoxid
|style="text-align: center;"|P<sub>2</sub>O<sub>5</sub>
|style="text-align: right;"|0.22 %
|-
!colspan="2"|Total
!style="text-align: right;"|99.22 %
|}

=== Kemisk sammensætning ===
{{Uddybende|Jordens grundstofsammensætning}}
Jordens [[SI-enhed|masse]] er tilnærmelsesvis 5,98{{e|24}}&nbsp;kg. Den består fortrinsvis af [[jern]] (32,1 %), ilt (30,1 %), [[silicium]] (15,1 %), [[magnesium]] (13,9 %), [[svovl]] (2,9 %), [[nikkel]] (1,8 %), [[calcium]] (1,5 %) og [[aluminium]] (1,4 %) og 1,2 % er små mængder af andre [[grundstof]]fer. På grund af stoffers tendens til at samle sig efter [[massefylde]] menes kerneområdet at bestå overvejende af jern (88,8 %) iblandet små mængder nikkel (5,8 %), svovl (4,5 %) og mindre end 1 % andre stoffer.<ref name=morgan/>

Geokemikeren [[Frank Wigglesworth Clarke|F.W. Clarke]] beregnede, at lidt over 47% af Jordens skorpe består af ilt. Næsten alle de almindelige klipper i skorpen er [[oxid]]er. Salte af [[klor]], svovl og [[fluor]] er de eneste vigtige undtagelser herfra, og deres samlede mængde i klipper er sædvanligvis langt under 1 %. De vigtigste oxider er salte af [[silicium]], aluminium, jern, kalcium, magnesium, kalium og natrium. Iltforbindelsen [[siliciumdioxid]] virker primært som en [[syre]], der danner [[silikat]]er, og alle de almindeligste [[mineral]]er i størknede klipper er af disse typer. Ud fra analyse af 1.672 forskellige klipper beregnede Clarke, at 99,22 % af dem bestod af 11 oxider (se tabellen til højre). Alle andre bestanddele optræder derfor i særdeles små mængder.

=== Indre struktur ===
{{Uddybende|Jordens indre struktur}}
Jordens indre er, som det også er tilfældet for de andre jordlignende planeter, opdelt i lag med forskellige kemiske og [[rheologi]]ske egenskaber. Jorden har en silikatholdig og fast skorpe yderst, derpå en [[viskositet|viskøs]] kappe, en flydende ydre kerne (med mindre viskositet end kappen) og en fast indre kerne. Skorpens nedre grænse er defineret af [[Mohorovičić-diskontinuiteten]] (Moho), og dens tykkelse varierer fra et gennemsnit på seks&nbsp;km under oceanerne til 30–50&nbsp;km under kontinenterne.<ref name=toshiro/> Den indre kerne roterer muligvis med lidt højere [[vinkelhastighed]] end planeten i øvrigt og når derved fra 0,1-0,5° længere frem pr. år.<ref name=kerr/>

{| class="wikitable" style="margin: 4px; margin-right: 0px; "
|+ Jordens geologiske lag<ref name=jordan/>
|-
!rowspan="8" style="font-size: smaller; align: center; text-align: center; padding: 0px;"|[[Fil:Jordens inre-numbers.svg|left|thumb|Tværsnit af Jordens opbygning:<br />6. Jordskorpen.<br />5. Øvre kappe<br />4. Asthenosfære<br />3. Nedre kappe (mesosfære)<br />2. Ydre kerne<br />1. Indre kerne<br />(3+4+5 udgør kappen. 5+6 udgør lithosfæren).]]
!Dybde<ref name=robertson/><br /><span style="font-size: smaller;">km</span>
!style="vertical-align: bottom;"|Lag
!tæthed<br /><span style="font-size: smaller;">g/cm³</span>
|-
|style="text-align: center;"|0–60
|[[Lithosfære]]<ref group="note">Varierer lokalt mellem 5 og 200&nbsp;km.</ref>
|style="text-align: center;"| –
|- style="background: #FEFEFE;"
|style="text-align: center;"|0–35
|... [[Jordskorpen]]<ref group="note">Varierer lokalt mellem 5 og 70 km.</ref>
|style="text-align: center;"| 2,2–2,9
|- style="background: #FEFEFE;"
|style="text-align: center;"|35–60
|... Øvre kappe
|style="text-align: center;"| 3,4–4,4
|-
|style="text-align: center;"|35–2890
|[[Kappe (geologi)|Kappe]]
|style="text-align: center;"| 3,4–5,6
|- style="background: #FEFEFE;"
|style="text-align: center;"|100–700
|... [[Asthenosfære]]
|style="text-align: center;"| –
|-
|style="text-align: center;"|2890–5100
|[[Jordens ydre kerne|Ydre kerne]]
|style="text-align: center;"| 9,9–12,2
|-
|style="text-align: center;"|5100–6378
|[[Jordens indre kerne|Indre kerne]]
|style="text-align: center;"| 12,8–13,1
|}

Varmen i planetens indre produceres formentlig ved [[Radioaktivitet|radioaktivt henfald]] af [[isotop]]erne [[Kalium|kalium-40]], [[Uran|uran-238]] og [[Thorium|thorium-232]]. Alle disse har [[halveringstid]]er på mere end en milliard år.<ref name=sanders/> I centrum kan temperaturen være op til 7.000&nbsp;K og trykket nå 360&nbsp;[[Pascal (enhed)|GPa]].<ref name=alfe/> En del af kernens [[varmeenergi]] transporteres op mod skorpen ved såkaldte [[Smelte (geologi)|smelter]], en form for [[konvektion]], hvor klippemateriale med højere temperatur stiger op. Disse smelter kan danne [[Hot spot (geologi)|hot spots]] og [[plateaubasalt]]er.<ref name=flott/><ref name=richards/>

=== Tektoniske plader ===
{{Uddybende|Kontinentaldrift}}
Ifølge teorien om kontinentaldrift er der to lag i den yderste del af Jordens indre: [[lithosfære]]n, bestående af skorpen og den størknede del af kappen, og under den [[asthenosfære]]n. Den sidstnævnte opfører sig som stærkt ophedet materiale, som er i en halvtflydende, plastisk (duktil) tilstand.<ref name=courtney/>

Lithosfæren ''flyder'' på asthenosfæren og er brudt op i, hvad der kaldes tektoniske plader. Disse er stive segmenter, som bevæger sig i forhold til hinanden ved en af følgende tre typer pladegrænser: [[Konvergerende pladegrænse|destruktive]], [[Divergerende pladegrænse|konstruktive]] og [[Transform pladegrænse|transforme]]. Den transforme pladegrænse optræder, hvor to plader bevæger sig sidelæns i forhold til hinanden, hvorved der dannes en [[Forkastningszone|geologisk brudlinje]]. [[Jordskælv]], vulkansk aktivitet, [[Orogeni|bjergdannelse]] og dannelse af [[gravsænkning]]er i oceaner kan forekomme langs pladegrænserne.<ref name=kious/>

{| class="wikitable"
|+ Jordens vigtigste plader<ref name=brown/>
|-
| rowspan="8" style="padding: 0px; text-align: center; font-size: smaller; width: 324px;"|[[Fil:Plates tect2 da.svg|center|frameless|upright=1.75]]<br />Et kort over de vigtigste tektoniske plader på Jorden.
!Pladenavn
!Areal<br /><span style="font-size: smaller;">10<sup>6</sup>&nbsp;km²</span>
|-
| [[Afrikanske Plade]] ||style="text-align: center;"| 61,3
|-
| [[Antarktiske Plade]] ||style="text-align: center;"| 60,9
|-
| [[Indo-Australske Plade]] ||style="text-align: center;"| 59,1
|-
| [[Eurasiske Plade]] ||style="text-align: center;"| 67,8
|-
| [[Nordamerikanske Plade]] ||style="text-align: center;"| 75,9
|-
| [[Sydamerikanske Plade]] ||style="text-align: center;"| 43,6
|-
| [[Stillehavspladen]] ||style="text-align: center;"| 103,3
|}

Blandt de mindre plader er den [[Arabiske Plade]], [[Den Caribiske Plade]], [[Nazcapladen]] ud for [[Sydamerika]]s vestkyst og [[Scotiapladen]] i det sydlige [[Atlanterhavet|Atlanterhav]]. Den [[Australske Plade]] sluttede sig sammen med den [[Indiske Plade]] og dannede den [[Indo-Australske Plade]] for mellem 50 og 55 millioner år siden. De plader, som bevæger sig hurtigst, er oceanpladerne, hvoraf [[Cocospladen]] flytter sig med en hastighed på 75&nbsp;mm/år<ref name=meschede/> og Stillehavspladen med 52–69&nbsp;mm/år. Som den anden yderlighed bevæger den Eurasiske Plade sig langsomst, idet dens typiske hastighed er på omkring 21&nbsp;mm/år.<ref name=staff3/>

=== Overflade ===
{{Uddybende|Landskabsform|Jordens ekstremer}}
Jordens [[Relief (geologi)|terræn]] udviser stor variation. Omkring 70,8 %<ref name=pidwirny2006/> af overfladen er dækket af vand, og meget af [[kontinentalsokkel|kontinentalsoklen]] ligger under havniveau. Overfladen under vandet omfatter bjergkæder, herunder et verdensomspændende system af [[oceanryg]]ge, undersøiske vulkaner<ref name="ngdc2006" /> [[oceangrav]]e, [[Undersøisk kløft|undersøiske kløfter]], [[oceanplateau]]er og [[dybhavsslette]]r. De 29,2 %, som ikke er dækket af vand, består af [[bjerg]]e, [[ørken]]er, [[slette]]r, [[plateau]]er og andre [[morfologi (geografi)|landskabsformer]].

Planetens overflade omformes i løbet af geologiske tidsperioder som følge af [[kontinentaldrift|tektonik-]] og [[erosion]]spåvirkninger. De overfladeformationer, som opbygges eller deformeres ved pladetektonik, udsættes for uophørlig [[forvitring]] ved [[nedbør]], temperaturændringer og [[kemisk reaktion|kemiske reaktioner]]. Gletsjere, [[erosion|kystnedbrydning]], opbygning af [[koralrev]] og større [[meteor]]itnedslag<ref name=kring/> bidrager også til at omforme landskabet.

[[Fil:Jordens topografi.png|left|thumb|Jordens nuværende [[Relief (geologi)|terræn]] og [[bathymetri]]. Data fra [http://www.ngdc.noaa.gov/seg/fliers/se-1104.shtml TerrainBase Digital Terrain Model] udarbejdet af [[National Geophysical Data Center]]. ]]
Efterhånden som de tektoniske plader bevæger sig over planeten, skydes oceanbunden [[Subduktion|ind under]] dem langs deres rand. Samtidig strømmer materiale fra kappen op, hvor pladerne fjerner sig fra hinanden langs oceanryggene. Tilsammen medfører disse processer, at oceanbundens materiale til stadighed fornyes, så det meste af det er under 100 millioner år gammelt. Den ældste oceanbund findes i det vestlige [[Stillehavet|Stillehav]] og anslås til en alder på omkring 200 millioner år. Til sammenligning er de ældste [[fossil]]er, som er fundet på landjorden, omkring 3 milliarder år gamle.<ref name=duennebier/><ref name=mueller/>

[[Kontinentalplade]]rne består af materiale med lavere vægtfylde som f.eks. de [[magmatiske bjergarter]] [[granit]] og [[andesit]]. Mindre udbredt på kontinenterne er [[basalt]], der er en tungere bjergart af vulkansk oprindelse, som er den primære bestanddel af [[oceanbundsplade]]rne.<ref name=staff4/> [[Sedimentære bjergarter]]
dannes, når [[geologisk aflejring|aflejringer]] ophobes og presses sammen, og næsten 75 % af kontinenternes overflade er dækket af disse bjergarter, skønt de kun udgør omkring 5 % af skorpen.<ref name=jessey/> Den tredje type bjergart er de [[metamorfe bjergarter]], som dannes ved omdannelse af bjergarter under højt tryk og/eller høj temperatur uden opsmeltning. De hyppigst forekommende [[silikat]]mineraler på jordoverfladen er [[kvarts]], [[feldspat]]er, [[amfibol]]er, [[glimmer]], [[pyroxen]]er og [[olivin]],<ref name=staff5/> mens de hyppigst optrædende [[karbonat]]mineraler er [[kalcit]] (der er hovedbestanddelen af [[kalk (mineral)|kalksten]]), [[aragonit]] og [[dolomit (mineral)|dolomit]].<ref name=cox/>

[[Pedosfære]]n er landjordens øverste overflade, som består af [[jord]], og hvor der foregår processer, der fører til [[pedogenese|jorddannelse]]. Laget er et bindeled mellem [[lithosfære]]n, atmosfæren, [[hydrosfære]]n og [[biosfære]]n. Det totale opdyrkede areal udgør 10,92 % af landjorden inkluderet områder med permanente afgrøder som [[plantage]]r, der alene svarer til 1,08 % af landjorden.<ref name=cia/> Tæt på 40 % af landjorden benyttes til afgrøder og græsning, idet arealstørrelsen er anslået til at være 1,56{{e|7}}&nbsp;km² afgrøder og 3,4{{e|7}}&nbsp;km² græsningsareal.<ref name=fao/>

Højdeforholdene på Jordens kontinenter varierer fra det laveste punkt på −418&nbsp;m ved [[Det Døde Hav]] og til en maksimumhøjde på 8.848&nbsp;m på toppen af [[Mount Everest]] (anslået 2005). Landjordens gennemsnitlige højde [[over havets overflade]] er 840&nbsp;m.<ref name=sverdrup/>

=== Hydrosfære ===
{{Uddybende|Hydrosfære}}
[[Fil:Højdehistogram.jpg|thumb|[[Histogram|Højdehistogram]] over Jordens overflade, hvoraf omkring 71 % er dækket af vand.]]
Den store mængde vand på jordoverfladen er et enestående træk, som adskiller den "blå planet" fra de øvrige i solsystemet. Jordens hydrosfære omfatter først og fremmest [[verdenshave|oceanerne]], men teknisk set omfatter den alle vandoverflader i verden, herunder indlandshave, søer, floder og vand i undergrunden ned til en dybde på 2.000&nbsp;m. Det dybeste sted under vandet er [[Challengerdybet]] i [[Marianergraven]] i Stillehavet, som er 10.911,4&nbsp;m dyb.<ref group="note">Dette er en måling foretaget af skibet ''[[Kaikō]]'' i marts 1995 og menes at være den nøjagtigste indtil nu. </ref><ref name=kaiko/> Oceanernes gennemsnitlige dybde er 3.800&nbsp;m, altså mere end fire gange dybere end kontinenternes gennemsnitlige højde.<ref name=sverdrup/>

Oceanernes vandmasse udgør omkring 1,35{{e|18}}&nbsp;[[ton]] eller omkring 1/4400 af Jordens totale masse, og deres rumfang udgør 1,386{{e|9}}&nbsp;km³. Hvis alt land blev spredt ud på Jorden i et lige tykt lag, ville vandet dække hele Jorden med en dybde på over 2,7&nbsp;km.<ref group=note>Oceanernes samlede rumfang er 1,4{{e|9}}&nbsp;km³. Jordens samlede overfladeareal er 5,1{{e|8}}&nbsp;km². Så den gennemsnitlige dybde vil være kvotienten mellem disse to tal, eller 2,7&nbsp;km.</ref> Omkring 97,5 % af vandet er [[saltvand]], og de resterende 2,5 % er [[ferskvand]]. Hovedmængden af ferskvandet eller omkring 68,7 % findes på nuværende tidspunkt i form af is.<ref name=shiklomanov/>

Omkring 3,5 % af oceanernes samlede masse består af [[havsalt]]. Størstedelen af dette salt er blevet frigivet ved vulkansk aktivitet eller er trukket ud af kolde, magmatiske klipper.<ref name=mullen/> Oceanerne er også et reservoir for opløste, atmosfæriske luftarter, der er afgørende for mange livsformers overlevelse i vandmiljøet.<ref name=morris/> Havvandet udøver en betydelig indvirkning på verdens klima, fordi det optræder som et stort [[varmelager]].<ref name=scott/> Ændringer i fordelingen af havtemperaturen kan forårsage betydelige vejrændringer, hvilket f.eks. [[El Niño]]-havstrømmen er et kendt eksempel på.<ref name=sharron/>

=== Atmosfære ===
{{Uddybende|Jordens atmosfære}}
Det [[Normaltryk|atmosfæriske tryk]] på Jordens overflade udgør i gennemsnit 101,325&nbsp;[[Pascal (enhed)|kPa]] med en [[skalahøjde]] på omkring 8,5&nbsp;km.<ref name="earth_fact_sheet"/> Bestanddelene er 78 % [[kvælstof]] og 21 % [[ilt]] med mindre mængder [[vanddamp]], [[kuldioxid]] og andre luftformige [[molekyle]]r. [[Troposfære]]ns højde varierer med [[breddekreds|bredden]] og spænder fra 8&nbsp;km ved polerne til 17&nbsp;km ved ækvator, men med nogen variation på grund af vejr- og årstidsfaktorer.<ref name=geerts/>

Jordens [[biosfære]] har afgørende ændret dens [[Jordens atmosfære|atmosfære]]. Den iltfremstillende [[fotosyntese]] udvikledes for 2,7 milliarder år siden, og den deraf følgende [[Iltkatastrofen|iltkatastrofe]] dannede den kvælstof-ilt-atmosfære, som findes nu. Ændringen af atmosfæresammensætningen muliggjorde spredning af [[aerob respiration|aerobe organismer]] og dannede desuden [[ozonlaget]], som sammen med Jordens magnetfelt blokerer [[ultraviolet lys|ultraviolet]] solstråling og tillader liv at eksistere på landjorden. Andre atmosfæriske virkninger af betydning for livet er at transportere vanddamp, at stille nyttige luftarter til rådighed, at få små meteorer til at brænde op, før de kan slå ned på overfladen, og at moderere temperaturen.<ref name=atmosphere/> Den sidstnævnte virkning er kendt som [[drivhuseffekt]]en: Små mængder af molekyler i atmosfæren indfanger [[varmeenergi]], som udsendes fra jorden, og hæver derved den gennemsnitlige temperatur. Kuldioxid, vanddamp, [[metan]] og ozon er de vigtigste [[drivhusgas]]ser i Jordens atmosfære. Uden denne tilbageholdelse af varme, ville Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur være −18&nbsp;°C, og liv ville sandsynligvis ikke findes.<ref name=pidwirny2006 />

==== Vejr og klima ====
{{Hovedartikel3|Vejr|klima|økozone}}
Jordens atmosfære har ingen fast grænse, men bliver stadig tyndere opefter og forsvinder til sidst helt ved overgangen til det [[ydre rum]]. Tre fjerdedele af den atmosfæriske masse befinder sig inden for de første 11&nbsp;km fra planetens overflade. Dette nederste lag kaldes troposfæren. Energi fra Solen opvarmer dette lag og overfladen under det, hvilket får luften til at udvide sig. Den opvarmede luftmasse har mindre tæthed og stiger derfor til vejrs og erstattes af køligere luft med højere tæthed. Resultatet heraf er [[atmosfærisk cirkulation]], som driver [[vejr]]et og [[klima]]et ved at omfordele varmeenergi.<ref name=moran2005/>

De primære [[atmosfæriske cirkulation]]sbånd består af [[passatbæltet]] i ækvatorialegnene under 30° bredde og [[vestenvindsbæltet]] i de mellemste breddegrader mellem
30° og 60°.<ref name=berger2002/> Havstrømme i oceanerne er ligeledes vigtige faktorer, som påvirker klimaet, særligt [[den termohaline cirkulation]] som transporterer varmeenergi fra ækvatorområdet til polarregionerne.<ref name=rahmstorf/>

[[Fil:Klimagürtel-der-erde.svg|left|thumb|Jordens klimabælter.]]
Vanddamp som opstår ved [[fordampning]] fra havoverfladerne transporteres af cirkulerende systemer i atmosfæren. Når de atmosfæriske betingelser er til stede for, at varm, fugtig luft stiger til vejrs, vil den indeholdte damp fortættes og nå jordoverfladen som nedbør.<ref name="moran2005" /> Hovedparten af vandet transporteres tilbage til områder med lavere højde af [[flod]]systemer og når sædvanligvis tilbage til oceanerne eller bliver tilbageholdt i [[sø]]er. Dette [[vandkredsløbet|vandkredsløb]] er dels en vital mekanisme for livets opretholdelse på land, dels en primær faktor i erosionen af overfladens landskaber over geologiske tidsperioder. Nedbørsmængderne varierer inden for et bredt interval, der strækker sig fra adskillige meter vand pr. kvadratmeter pr. år til mindre end en millimeter. Den atmosfæriske cirkulation, de topologiske landskabstræk og temperaturforskelle er afgørende for, hvor meget nedbør en egn får i gennemsnit.<ref name=illinois/>

Efter breddegrad kan Jorden inddeles i specifikke klimabælter med nogenlunde samme klima. I rækkefølge fra ækvator til polaregnene er disse det [[tropisk]]e, det [[subtropisk]]e, det [[tempereret klima|tempererede]] og det [[Polarklima|polare]] klimabælte.<ref name=staff6/> Klimatyperne kan desuden opdeles efter temperatur og nedbør, hvor klimazonerne er karakteriseret ved temmelig ensartede luftmasser. Det almindeligt anvendte [[Köppens klimaklassifikation]]ssystem (i en udgave som er modificeret af [[Wladimir Köppen]]s elev [[Rudolph Geiger]]) omfatter fem brede grupper (fugtigt tropeklima, [[Ørken|tørt]], fugtigt tempereret klima, [[fastlandsklima]] og koldt polarklima), som yderligere inddeles i mere specifikke undertyper.<ref name=berger2002 />

==== Øvre atmosfære ====
[[Fil:Full moon partially obscured by atmosphere.jpg|thumb|right|Dette billede fra rummet viser [[fuldmåne]]n delvis gjort utydelig af Jordens atmosfære. ''NASA-billede''.]]
Atmosfæren over troposfæren opdeles sædvanligvis i [[stratosfære]]n, [[mesosfære (atmosfære)|mesosfæren]] og [[termosfære]]n.<ref name=atmosphere /> Hvert af disse lag har en selvstændig [[temperaturgradient]], som fastlægger ændringen i temperatur med stigende højde. Længere ude overgår den tynde [[exosfære]] i [[magnetosfære]]n, hvor Jordens magnetfelt spiller sammen med [[solvind]]en.<ref name=staff7/> For livet på Jorden er ozonlaget, som er en del af stratosfæren, og som delvis beskytter overfladen mod ultraviolet lys, en vigtig komponent. [[Kármán-linjen]], der er defineret til at ligge 100&nbsp;km over Jordens overflade, er en fastlagt grænse mellem atmosfæren og rummet.<ref name=cordoba/>

På grund af varmeenergien øges farten af nogle af molekylerne i den yderste del af Jordens atmosfære så meget, at de kan [[undvigelseshastighed|slippe fri]] af planetens [[gravitation|tyngdekraft]]. Som følge heraf sker der et langsomt, men vedvarende, [[tab af atmosfære]] til rummet, og fordi ubundet [[brint]] har lav molekylevægt, opnår den lettere undvigelseshastigheden og forsvinder ud i rummet i større omfang end andre luftarter.<ref name=liu/> At brint "lækker" ud i rummet er en medvirkende årsag til, at Jordens tilstand har ændret sig fra at være oprindeligt [[reduktion (kemi)|reducerende]] og til nu at være [[redoxreaktion|oxiderende]]. [[Fotosyntese]] var en kilde til frit ilt, men tabet af reducerende stoffer som brint menes at have været en nødvendig forudsætning for, at den udbredte opsamling af ilt i atmosfæren kunne finde sted.<ref name=catling/>

Brints evne til at undslippe fra Jordens atmosfære kan således have haft betydning for, hvilken slags [[liv]], som udvikledes på planeten.<ref name=abedon/> I den nuværende, iltrige atmosfære omdannes det meste brint til vand, før det har mulighed for at undslippe, så hovedparten af brinttabet stammer fra ødelæggelse af metan i atmosfærens øvre lag.<ref name=hunten/>

=== Magnetfelt ===
[[Fil:Dipole field.svg|thumb|upright|[[Jordens magnetfelt]], som tilnærmelsesvis er en [[dipol]].]]
{{Uddybende|Jordens magnetfelt}}
[[Jordens magnetfelt]] har nogenlunde form som en [[dipol]], hvis poler i øjeblikket ligger i nærheden af de geografiske poler. I henhold til [[dynamoteori]]en dannes feltet i den smeltede, ydre kerne, hvor varmen skaber [[konvektion]]bevægelse i elektrisk ledende stof. Derved genereres elektriske strømme, som igen frembringer Jordens magnetfelt. Konvektionsbevægelserne i kernen er [[Kaosteori|kaotiske]] af natur og skifter af og til retning, hvilket medfører, at der med uregelmæssige intervaller sker [[geomagnetisk reversering|feltændringer]], så Jordens magnetiske poler bytter plads. Det sker i gennemsnit nogle få gange for hver million år, og det seneste skift skete for omkring 700.000 år siden.<ref name=fitzpatrick/><ref name=campbelwh/>

Feltet danner magnetosfæren, som afbøjer partikler i solvinden. Kanten af [[chokbølge]]n i retning mod Solen ligger i en afstand fra Jorden på omkring 13 [[radius (cirkel)|jordradier]]. Sammenstødet mellem magnetfeltet og solvinden danner [[Van Allen-bælterne|Van Allen-strålingsbælterne]], som er et par koncentriske, [[torus]]formede områder med energirige, [[subatomar partikel|ladede partikler]]. Når denne [[plasma]] når Jordens atmosfære ved de magnetiske poler, danner den [[polarlys|nordlys og sydlys]].<ref name=stern2/>

== Kredsløb og egenrotation ==
=== Egenrotation ===
{{Uddybende|Jordens rotation}}
[[Fil:Aksehældning.png|thumb|right|Jordens [[aksehældning]] og dens sammenhæng med [[rotation]]saksen og [[kredsløbplan]]et.]]
Jordens rotationsperiode i forhold til Solen – dens gennemsnitlige soldag – er 86.400 [[sekund]]er i gennemsnitlig [[soltid]]. Hvert af disse sekunder er lidt længere end et [[Système International d'Unités|SI]]-sekund, fordi en soldag på Jorden på grund af [[tidevandsacceleration]] nu er lidt længere, end den var i det 19. århundrede.<ref name=usno/>

Jordens rotationsperiode i forhold til [[fiksstjerne]]rne, som IERS ([[International Earth Rotation and Reference Systems Service]]) kalder dens ''stjernedag'', er {{nowrap|86.164,098903691 sekunder}} i gennemsnitlig soltid (UT1), eller {{nowrap |23{{smallsup|t}} 56{{smallsup|m}} 4,098903691{{smallsup|s}}. }}<ref name=IERS/><ref group=note name=Aoki>Aoki, som er den egentlige kilde til disse tal, benytter udtrykket "UT1-sekunder" i stedet for "sekunder af gennemsnitlig soltid".—{{cite journal
 | author = Aoki, S.; Kinoshita, H.; Guinot, B.; Kaplan, G. H.; McCarthy, D. D.; Seidelmann, P. K.
 | title=The new definition of universal time (''Den nye definition af universel tid'')
 | journal=Astronomy and Astrophysics | year=1982
 | volume=105 | issue=2 | pages=359–361
 | url=http://adsabs.harvard.edu/abs/1982A&A...105..359A
 | access-date=2008-09-23 }}</ref> Jordens rotationsperiode i forhold til [[præcession]]en eller det gennemsnitlige [[forårsjævndøgn]], som lidt misvisende kaldes dens ''sideriske dag'', er {{nowrap|86.164,09053083288 sekunder}} i gennemsnitlig soltid (UT1) {{nowrap|(23{{smallsup|t}} 56{{smallsup|m}} 4,09053083288{{smallsup|s}})}}.<ref name=IERS/> Den sideriske dag er således omkring 8,4 ms kortere end stjernedagen.<ref name=seidelmann/> Længden af den gennemsnitlige soldag anført i SI-sekunder kan fås fra IERS for perioderne 1623–2005<ref name=staff8/> og 1962–2005.<ref name=staff9/>

Med undtagelse af [[meteor]]er i atmosfæren og [[satellit]]ter i lavt kredsløb sker den tilsyneladende bevægelse af himmellegemerne på himlen i retning mod vest med en [[fart]] på 15°/t = 15'/min. Det svarer til Solens eller Månens tilsyneladende diameter hvert andet minut, idet de to tilsyneladende diametre er af samme størrelse.<ref name=zeilik/><ref name=angular/>

=== Kredsløb ===
{{Uddybende|Jordens kredsløb}}
{{Hovedartikel3|Solen}}
Jorden foretager et kredsløb om Solen i en gennemsnitlig afstand på omkring 150&nbsp;millioner kilometer for hver 365,2564&nbsp;gennemsnitlige&nbsp;soldage eller et&nbsp;siderisk år. Set fra Jorden giver det en østlig bevægelse af Solen i forhold til stjernerne med en fart på omkring 1°/dag, svarende til en Sol- eller Månediameter for hver 12&nbsp;timer. På grund af denne bevægelse tager det i gennemsnit 24&nbsp;timer – en soldag – for Jorden at fuldføre en fuld rotation om sin akse, så Solen igen står på samme [[meridian]]. Jordens kredsløbshastighed er i gennemsnit ca. 30&nbsp;km/s (108.000&nbsp;km/t), hvilket er hurtigt nok til at dække planetens diameter på omkring 12.600&nbsp;km på syv minutter og afstanden til Månen (384.000&nbsp;km) på fire timer.<ref name=earth_fact_sheet/>

Månen fuldfører for hver 27,32&nbsp;dage sammen med Jorden et kredsløb om et fælles [[barycentrum]] (i forhold til stjernerne). Når denne bevægelse kombineres med Jord-Måne-systemets fælles omkredsning af Solen, er den [[Måned|synodiske måned]], fra nymåne til næste nymåne, 29,53&nbsp;dage. Set fra [[Himmelpol|himlens nordpol]] sker såvel Jordens kredsløb, Månens kredsløb og deres egenrotation i retning mod uret. Jordens kredsløbsplan og akseplan er ikke sammenfaldende: Jordens har en [[aksehældning]] på omkring 23,5&nbsp;grader i forhold til den retning, som er [[ortogonal|vinkelret]] på dens kredsløbsplan, og Månens omløbsplan om Jorden hælder omkring 5&nbsp;grader i forhold til Jordens kredsløbsplan om Solen. Uden disse hældninger ville der forekomme en formørkelse hver anden uge, skiftende mellem [[måneformørkelse]]r og [[solformørkelse]]r.<ref name=earth_fact_sheet /><ref name=moon_fact_sheet/>

Jordens [[Hill-sfære]], som angiver den maksimale afstand for, at Jordens tyngdemæssige indflydelse er stærkere end Solens og planeternes, er omkring 1,5&nbsp;[[giga-|Gm]] i radius.<ref name=vazquez/><ref group="note">Jordens Hill-radius er

:<math>\begin{smallmatrix} R_H = a\left ( \frac{m}{3M} \right )^{\frac{1}{3}} \end{smallmatrix}</math>,

hvor ''m'' er Jordens masse, ''a'' er en [[astronomisk enhed]] (AU) og ''M'' er Solens masse. Derved bliver radius udtrykt i AU omkring:

<math>\begin{smallmatrix} \left ( \frac{1}{3 \cdot 332,946} \right )^{\frac{1}{3}} = 0.01 \end{smallmatrix}</math>.</ref> Legemer inden for denne radius omkredser i almindelighed Jorden, omend de kan løsrive sig ved Solens tyngdemæssige forstyrrelse.

Jorden befinder sig som det øvrige Solsystem i [[galakse]]n [[Mælkevejen]] og kredser omkring 28.000&nbsp;[[lysår]] fra galaksens centrum og omkring 20&nbsp;lysår over galaksens ækvatorplan i [[Orion-armen|Orion-spiralarmen]].<ref name=gsfc/>

=== Aksehældning og årstider ===
{{Uddybende|Aksehældning}}
På grund af Jordens aksehældning varierer den mængde [[sollys]], som når dens overflade, i løbet af året. Dette bevirker [[årstid]]safhængige ændringer i klimaet, idet det er sommer på den [[nordlige halvkugle]], når nordpolen peger direkte mod Solen, og vinter, når polen peger væk fra den. Om sommeren varer dagen længere, og Solen står højere på himlen. Om vinteren bliver det i almindelighed koldere og dagene kortere. Over [[polarkreds]]ene virker ændringen så ekstremt, at der slet ikke er dagslys i en del af året – der er [[polarnat]]. På den [[sydlige halvkugle]] er situation nøjagtigt omvendt, idet sydpolen er orienteret direkte modsat nordpolen.

[[Fil:Earth and Moon from Mars PIA04531.jpg|thumb|left|Jorden og Månen set fra Mars, optaget af [[Mars Global Surveyor]]. Fra det ydre rum udviser Jorden faser på samme måde som [[Månens faser]].]]
Ifølge astronomisk vedtagelse bestemmes de fire årstider af [[solhverv]]ene – det sted i Jordens kredsløb, hvor dens akse peger direkte imod eller direkte væk fra Solen – og [[jævndøgn]]ene, hvor hældningens retning og retningen mod Solen står vinkelret på hinanden. Vintersolhverv ligger omkring 21. december, sommersolhverv nær 21. juni, forårsjævndøgn begynder omkring 20. marts og efterårsjævndøgn omkring 23. september.<ref name=bromberg/>

Hældningsvinklen for jordaksen er forholdsvis stabil over lange tidsperioder, men den er dog underlagt [[nutation]], som er en lille, uregelmæssig bevægelse med en primær periode på 18,6&nbsp;år. Jordaksens orientering (hermed tænkes ikke på dens vinkel) ændres også i tidens løb, idet den ved [[præcession]] gennemløber en fuld cirkel for hver 21.700&nbsp;år<ref>{{Cite web |author= Danmarks Meteorologiske Institut |title= Solen, Månen og Jorden |url= http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2008/solen-maanen-og-jorden-en-tegneserie/ |date= 20. februar 2008 |access-date= 24. juli 2014 |archive-date= 26. juli 2014 |archive-url= https://web.archive.org/web/20140726163150/http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2008/solen-maanen-og-jorden-en-tegneserie/ |url-status= dead }}</ref>. Præcessionen er grunden til, at der er forskel på et siderisk år og et [[tropisk år]]. Begge bevægelser fremkaldes af, at Solen og Månen udøver skiftende tiltrækning på Jordens udbuling ved ækvator. Set fra Jorden bevæger også dens poler sig nogle få meter hen over overfladen. Denne [[polbevægelse]] har flere, cykliske komponenter, som tilsammen medfører [[kvasiperiodisk bevægelse]]. Udover en årlig komponent i denne bevægelse er der en 430-dages cyklus, som kaldes [[Chandler-periode]]n, og som skyldes, at Jordens intertiakse ikke er helt sammenfaldende med dens rotationsakse.<ref name=ku/> Jordens rotationshastighed varierer desuden og giver anledning til et fænomen, som kaldes daglængdevariation.<ref name=fisher/>

I nutiden befinder Jorden sig omkring 3. januar i [[perihelium|periheliet]], hvor dens omløbshastighed er størst og afstanden til Solen mindst, og i [[aphelium|apheliet]] omkring 4. juli. Disse datoer ændrer sig imidlertid i tidens løb på grund af præcessionen og andre kredsløbsfaktorer, som følger cykliske mønstre kendt som [[Milanković-cykler]]. Forskellen i afstanden mellem Jorden og Solen betyder en forøgelse på omkring 6,9 %<ref group=note>Aphelium udgør 103,4 % af afstanden til perihelium. Ifølge den omvendte kvadratsrodslov, er strålingen i perihelium derfor omkring 106,9 % af dens energi i aphelium.</ref> af den [[solenergi]], som når Jorden i perihelium i forhold til aphelium. Da den sydlige halvkugle er nærmest Solen, når afstanden er mindst, modtager denne halvkugle lidt mere energi fra Solen i løbet af året end den nordlige. Forskellen er dog mindre betydende i forhold til den energiændring, som aksehældningen giver anledning til, og meget af energioverskuddet absorberes af havet, som dækker en større del af den sydlige halvkugle.<ref name=williams/>

== Månen ==
{{Hovedartikel3|Månen}}
{| class="wikitable"
!Navn || Diameter || Masse || [[Ellipse (geometri)|Halve storakse]] || Omløbsperiode
|-
| [[Månen]]
| style="text-align: center" | 3.474,8&nbsp;km
| style="text-align: center" | 7,349{{e|22}}&nbsp;kg
| style="text-align: center" | 384.400&nbsp;km
| 27&nbsp;dage, 7&nbsp;timer, 43,7&nbsp;minutter
|}
Månen er en forholdsvis stor, jord- og planetlignende måne med en diameter på omkring en fjerdedel af Jordens. Det er den største måne i solsystemet i forhold til størrelsen af dens planet ([[Charon (måne)|Charon]] er dog større i forhold til [[dværgplanet]]en [[Pluto (dværgplanet)|Pluto]].) Gravitationstiltrækningen mellem Jorden og Månen forårsager [[tidevand]] på Jorden. Den samme virkning på Månen har ført til [[tidevandslåsning]]: Dens rotationsperiode er den samme som den tid, det tager den at fuldføre et kredsløb om Jorden. Derved vender den altid samme side til planeten. Når Månen kredser om Jorden, oplyses forskellige dele af dens skive af Solen, hvilket frembringer [[Månens faser]]. Den mørke og lyse del af Månens overflade adskilles af [[terminator (astronomi)|terminatoren]].

På grund af tidevandsvirkningerne fjerner Månen sig fra Jorden med ca. 38&nbsp;mm om året. Over millioner af år giver denne lille virkning – og den samtidige forøgelse af Jordens døgn med omkring 23 mikrosekunder om året – anledning til en betydelig forskel.<ref name=espenak/> Som eksempel var året i den geologiske [[Devon (geologi)|Devon]]-periode for omkring 410 millioner år siden på 400 døgn, der hver varede 21,8 timer.<ref name=poropudas/>

Månen kan på dramatisk vis have påvirket livets udvikling ved at ændre Jordens klima. [[Palæontologi]]ske fund og computersimulationer viser, at Jordens aksehældning stabiliseres af tidevandsinteraktionen med Månen.<ref name=laskar/> Nogle teoretikere mener, at uden det [[drejningsmoment]], som Solen og planeterne fremkalder på [[Jordens form|Jordens ækvatorudbuling]], kunne rotationsaksen være kaotisk ustabil og udvise uforudsigelige ændringer over millioner af år, som det ser ud til at være tilfældet for [[Mars (planet)|Mars]].<ref name=murray/> Hvis Jordens rotationsakse skulle nærme sig [[ekliptika|ekliptikas plan]], ville der optræde ekstreme forskelle på årstiderne med tilhørende ekstremt vejr, fordi den ene pol ville pege direkte mod Solen om sommeren og direkte væk fra den om vinteren. Videnskabsmænd, som har studeret virkningen, mener, at dette kunne udslette alle større dyr og det højere planteliv.<ref name=williams2/>

Det er imidlertid et omdiskuteret emne, som måske kan afklares ved yderligere studier af Mars, som har en tilsvarende siderisk rotationsperiode og aksehældning som Jorden uden at have dens store måne og flydende kerne.

Set fra Jorden er Månen netop langt nok væk til, at dens skive næsten har samme tilsyneladende størrelse som Solens. [[Vinkelstørrelse]]n af disse to himmellegemer matcher hinanden, fordi Solens diameter er omkring 400 gange større end Månens, men Solen er også 400 gange længere væk.<ref name=angular /> Derfor optræder totale og delvise formørkelser på Jorden.
{{-}}
[[Fil:Earth-Moon2.jpg|thumb|center|upright=3| En skalatro gengivelse af den relative størrelse og afstand mellem Jorden og Månen.]]

Den mest accepterede teori for Månens opståen, [[Theiahypotesen|gigantsammenstødshypotesen]], forklarer den ved en kollision mellem en protoplanet (kaldet Theia) og den unge Jord. Denne hypotese forklarer (blandt andet) den relative mangel på jern og flygtige grundstoffer på Månen, og at den har næsten samme sammensætning som Jordens skorpe.<ref name=asphaug/>

Jorden har desuden mindst to [[asteroide]]r som ligger nær jordens kredsløbsbane om solen: [[3753 Cruithne]] og [[2002 AA29|2002 AA<sub>29</sub>]].<ref name=whitehouse/>

[[Fil:Horseshoe orbit of Cruithne from the perspective of Earth.gif|thumb|Når det observeres fra Jorden, følger [[3753 Cruithne]] den gule sti, som ikke ser ud til at den kredser om Solen.]]
[[Fil:Asteroid-2016HO3-20160427.jpg|thumb|Asteroide 2016HO3. Denne asteroides kredsløb holder den nær Jorden, men kredser ikke om den i sædvanlig forstand. Når man analyserer dens kredsløb fra forskellige legemers perspektiv, ser den formodede kvasi-satellit ud til at have en mere stabil placering nær Jorden.]]
[[Fil:2020CD3 MPEC2.jpg|thumb|Banen af [[2020 CD3]] omkring Jorden. Det hvide bånd er Månens bane.]]

== Beboelig zone ==
{{Uddybende|Beboelig zone|Galactic habitable zone|Eksobiologi}}

En planet, som opfylder betingelserne for at opretholde liv, kaldes beboelig, selvom livet ikke er opstået på den. Jorden opfylder disse nødvendige betingelser, som de ifølge vor nuværende forståelse skal være, herunder at der findes flydende vand, et miljø hvor komplekse organiske molekyler kan samles samt tilstrækkelig energi til at opretholde [[stofskifte]].<ref name=staff17/> Jordens afstand fra Solen, dens omløbsbanes [[excentricitet (matematik)|excentricitet]], rotationshastighed, aksehældning, geologiske historie, beskyttende atmosfære og magnetfelt er alle faktorer, som bidrager til de betingelser, som har tilladt liv at opstå og opretholdes på planeten.<ref name=dole/>

=== Biosfære ===
{{Uddybende|Biosfære|biodiversitet}}

Planetens livsformer siges ofte at danne en "[[biosfære]]", som i almindelighed menes at være begyndt at [[evolution (biologi)|udvikles]] for omkring 3,5&nbsp;milliarder år siden. Jorden er det eneste sted i [[universet]], hvor liv vides at eksistere. Nogle videnskabsmænd støtter den hypotese, at Jord-lignende biosfærer kan være [[Den enestående Jord|sjældne]].<ref name=ward/>

Biosfæren opdeles i et antal [[biom]]er, som rummer [[plante]]r og [[dyr]] med en vis lighed (i bred forstand). På land er det fortrinsvis den geografiske [[breddekreds|bredde]] og højden over havniveau, som adskiller biomerne. De biomer, som ligger inden for det [[polarkreds|arktiske]] og [[antarktis]]ke område eller i stor højde, har forholdsvis sparsomt plante- og dyreliv, mens omvendt den største [[Breddegradient i artsrigdom|artsrigdom]] findes i ækvatorområdet.<ref name=hillebrand/>

=== Naturressourcer og arealanvendelse ===
{{Uddybende|Naturlig ressource|økosystem}}

Jorden indeholder ressourcer, som kan udnyttes af mennesket til nyttige formål. Nogle af disse er [[ikke-vedvarende ressource]]r, som f.eks. [[fossilt brændstof og brændsel|mineralske brændstoffer]], som tager flere tusinde år for at gendannes.

Store ophobninger af fossilt brændstof findes i Jordens skorpe, omfattende [[kul (bjergart)|kul]], [[olie]], [[naturgas]] og [[metanhydrat]]. Disse lagre benyttes af menneskeheden til både energiproduktion og som råstof til kemisk produktion. [[Mineral]]ske [[malm]]forekomster findes i jordskorpen og er dannet ved [[malmdannelse]]sprocesser, som hænger sammen med [[erosion]] og pladetektonik.<ref name=staff10/> Disse forekomster udgør koncentrerede udvindingssteder for mange [[metal]]ler og andre nyttige [[kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]].

Også Jordens biosfære frembringer produkter, som er af afgørende betydning for menneskeheden, herunder [[mad]], [[træ (materiale)|træ]], [[lægemiddel|lægemidler]], ilt og mange flere, ligesom den omfatter processer, der omdanner og [[recirkulerer]] organiske [[affald]]sstoffer. [[Økosystem]]et på landjorden er afhængigt af [[muld]]jord og ferskvand, mens det oceaniske økosystem afhænger af opløste [[næringsstof (fødemiddel)|næringsstoffer]], som er udvasket fra landjorden.<ref name=rona/> Mennesker lever på [[økologisk fodaftryk|landjorden]], hvor de benytter [[materiale|byggematerialer]] til at skaffe sig [[husly]] ved at bygge [[hus]]e. I 2005 opgjorde [[FAO]] arealudnyttelsen af landjorden som følger:<ref name=fao2/>

{| class="wikitable"
!Arealanvendelse
!Areal i 1000 Ha<br />  (= 10&nbsp;km²)
!Procentandel
|-
| Dyrkbart areal: ||style="text-align: right;"| 1.421.169,10 ||style="text-align: right;"| 10,92 %
|-
| Permanente afgrøder: ||style="text-align: right;"| 140.511,70 ||style="text-align: right;"|  1,08 %
|-
| Permanente græsarealer: ||style="text-align: right;"| 3.405.897,80 ||style="text-align: right;"| 26,17 %
|-
| Skove: ||style="text-align: right;"| 3.952.025,70 ||style="text-align: right;"| 30,37 %
|-
| Andet: ||style="text-align: right;"| 4.092.972,40 ||style="text-align: right;"| 31,45 %
|-
| ''Totalt landareal:'' ||style="text-align: right;"| 13.013.475,40 ||style="text-align: right;"| 100 %
|}

I 1993 ansloges det, at 2.481.250&nbsp;km² blev [[kunstvanding|kunstvandet]].<ref name=cia/>

=== Natur- og miljøtrusler ===
Store områder er udsat for ekstremt vejr som tropiske [[orkan]]er (inklusiv cykloner eller tyfoner), som kan dominere livsbetingelserne disse steder. Desuden er mange områder udsat for [[jordskælv]], [[lavine]]r, [[tsunami]]er, [[vulkan]]udbrud, [[tornado]]er, [[doline]]r, [[snestorm]]e, [[oversvømmelse]]r, [[tørke]]perioder og andre former for naturfænomener og [[katastrofe]]r.

Mange lokale områder er udsat for menneskeskabt [[forurening]] af luft og vand, [[Sur nedbør|syreregn]] og giftige forbindelser, tab af vegetation ([[overgræsning]], [[skovhugst]], [[ørken]]dannelse), nedgang i antal [[Vildt|vildtlevende dyr]], [[udryddelse]] af [[art]]er, [[pedologi|udpining af dyrket jord]], erosion og indtrængen af [[invasiv art|invaderende art]]er.

Ifølge [[videnskabelig konsensus]] er menneskelig aktivitet forbundet med [[global opvarmning]] på grund af den deraf følgende udledning af [[kuldioxid]]. Det forudsiges, at dette vil medføre ændringer som afsmeltning af gletsjere og [[iskappe]]r, mere ekstreme temperatursvingninger, betydelige ændringer i vejret og [[havniveaustigning|forhøjet vandstand]] i havene.<ref name=staff11/>

=== Kulturgeografi ===
{{Uddybende|Kulturgeografi}}
{{Klikbart verdenskort|width=500|float=right}}
[[Fil:Earthlights dmsp 1994–1995.jpg|upright=2|right|thumb|Jorden ved nat, et sammensat billede af data om belysning på Jorden fra [[Defense Meteorological Satellite Program|DMSP]]/OLS lagt ind på et simuleret kort af verden om natten. Billedet er ikke et [[fotografi]], og mange detaljer er lysere, end de ville være ved direkte betragtning.]]

[[Kartografi]], studiet af og tegningen af landkort og den tilhørende [[geografi]], har historisk set været de discipliner, som handler om at afbilde Jorden. [[Landmåling]], der fastlægger steder og afstande, og i mindre grad [[navigation]], der fastlægger positioner og retninger, er udviklet sideløbende med kartografi og geografi og har sørget for indsamling og kvantificering af nyttige informationer.

Jordens befolkning udgør ca. 6.740.000.000 mennesker i november 2008.<ref name=World_Population_Clock/> Fremskrivninger viser, at [[verdens befolkning]] vil udgøre syv milliarder i 2013 og 9,2&nbsp;milliarder<ref name=staff12/> i 2050. Størstedelen af væksten ventes at finde sted i [[Uland]]e. [[Befolkningstæthed]]en varierer meget fra sted til sted i verden, men de fleste mennesker lever i [[Asien]]. I 2020 ventes 60 % af verdens befolkning at leve i [[by]]er frem for i [[landdistrikt]]er.<ref name=staff13/>

Det anslås, at omkring en ottendedel af Jordens overflade er egnet til beboelse – tre fjerdedele er dækket af oceaner, og halvdelen af landarealet er enten ørken (14 %),<ref name=peel/> høje bjerge (27 %),<ref name=staff14/> eller andet uhensigtsmæssigt terræn. Den nordligste beboelse i verden er [[Alert]] på [[Ellesmere Island]] i [[Nunavut]], [[Canada]] (82° 28′ N).<ref name=staff15/> Den sydligste er [[Amundsen-Scott-Sydpolsstation]]en i [[Antarktis]], beliggende næsten på Sydpolen (90° S).

Uafhængige og selvstændige [[nation]]er gør krav på hele planetens landjord med undtagelse af dele af Antarktis. I 2007 er der 201 selvstændige stater, hvoraf 192 er medlem af de [[Forenede Nationer]]. Yderligere findes der 59 [[biland]]e og et antal [[autonome regioner]], [[Territorialstridighed|omstridte territorier]] og andre enheder. Historisk set har der aldrig været en [[Suverænitet|suveræn]] [[regering]], som har hersket over hele globen, omend et antal stater har forsøgt at opnå [[verdensherredømme]] uden at lykkes med det.

FN er en verdensomspændende [[international organisation]], som blev oprettet med det mål at mægle i uoverensstemmelser mellem nationer og derved undgå væbnede konflikter. Det er dog ikke en verdensregering, og selvom organisationen er en mekanisme til udøvelse af international ret, herunder også væbnet indgriben, når medlemslandene er enige om det,<ref name=staff16/> tjener den fortrinsvis som forum for internationalt [[diplomati]].

I 2004 havde i alt omkring 400 mennesker været uden for Jordens atmosfære, og af disse havde tolv gået på Månen under [[Apollo-programmet]]. Normalt er besætningen på [[Den Internationale Rumstation]] (ISS) de eneste mennesker i rummet, og mandskabet her udskiftes sædvanligvis hver sjette måned.

== Kulturelle og religiøse synspunkter om Jorden ==
{{Uddybende|Jorden i kulturen}}
[[Fil:AS8-13-2329.jpg|thumb|right|Det første fotografi, som er taget af en "jordopgang". Fra [[Apollo 8]].]]
[[File:Earth symbol (planetary color).svg|frameless|upright=0.35|left|🜨]]Det astronomiske symbol for Jorden er et kors inde i en cirkel.<ref name=liungmann/>

Jorden er ofte blevet personificeret som en [[Gud (højere væsen)|guddom]] og oftest som en gudinde. I mange kulturer fremstilles ''Moder Jord'' (latin: ''Terra Mater'') også som en [[frugtbarhedsgudinde]]. [[Skabelse]]smyter i mange religioner beretter om, at Jorden er skabt af en eller flere guder. En række religiøse grupper, ofte forbundet med [[fundamentalisme|fundamentalistiske]] grene af [[protestantisme]]n<ref name=Dutch2002/> eller [[islam]],<ref name=edis/> hævder, at [[Hermeneutik|udlægningen]] af disse skabelsesberetninger fra deres respektive [[Hellig tekst|hellige tekster]] skal tages for pålydende og burde tages i betragtning eller ligefrem erstatte den konventionelle videnskabelige fremstilling af Jordens opståen og livets udvikling.<ref name=Ross2005/> Både fra det videnskabelige samfund og fra andre religiøse grupper møder sådanne ønsker modstand.<ref name=pennock/><ref name=nap/><ref name=Colburn2006/><ref name=Glass1984/> Et prominent eksempel herpå er kontroversen om [[kreationisme]] versus evolution.

I fortiden har der været forskellige opfattelser af Jordens form og især en tro på, at [[Flat Earth Society|Jorden er flad]],<ref name=russell/><ref>''Fladjordsselskabet'' [[Flat Earth Society]] blev grundlagt af den excentriske englænder Samuel Birley Rowbotham (1816-1884) og senere genoplivet af englænderen Samuel Shenton i 1956</ref> men denne opfattelse blev forladt til fordel for den sfæriske Jord efter forbedrede observationer og [[jordomsejling]]er.<ref name=jacobs/> Menneskehedens perspektiv på Jorden har ændret sig som følge af [[rumalderen]]s mulighed for at betragte den udefra, og det er blevet almindeligt at se biosfæren fra et globalt synspunkt,<ref name=fuller/><ref name=lovelock/> hvilket afspejles i en voksende [[miljøbevægelse]], som er optaget af mange aspekter af menneskets virkning på planeten.<ref name=mcmichael/>

== Jordens inddelinger ==
Eksempler på mulige verdensinddelinger:
* [[Land]], [[søer]], [[hav]] - og [[vådområder]] (fx [[kyster]], [[marsk]], [[sumpe]])
* [[Verdens lande]]
* [[Den gamle verden]] og [[Den nye verden]]
* [[Den vestlige civilisation]] og [[Orienten]]
* [[Köppens klimaklassifikation]]
* [[World Reference Base for Soil Resources]]
* [[Verdenshave]]

== Henvisninger ==
=== Noter ===
<div class="references-small">
<references group=note/>
</div>

=== Referencer ===
{{Reflist|refs=
<ref name=robertmay>
{{cite journal
 | last = May | first = Robert M.
 | title=How many species are there on earth? (''hvor mange arter er der på Jorden?'')
 | journal=Science | year=1988 | volume=241
 | issue=4872 | pages=1441–1449
 | url=http://adsabs.harvard.edu/abs/1988Sci...241.1441M
 | access-date=2007-08-14
 | doi=10.1126/science.241.4872.1441
 | pmid=17790039 }}</ref>

<ref name=age_earth1>
{{cite book
 | first=G.B. | last=Dalrymple | year=1991
 | title=The Age of the Earth (''Jordens Alder'')
 | publisher=Stanford University Press | location=California
 | isbn=0-8047-1569-6}}</ref>

<ref name=age_earth2>
{{cite web
 | last=Newman | first=William L. | date=2007-07-09
 | url=http://pubs.usgs.gov/gip/geotime/age.html
 | title=Age of the Earth (''Jordens Alder'')
 | publisher=Publications Services, USGS
 | access-date=2007-09-20}}</ref>

<ref name=age_earth3>
{{cite journal
 | last=Dalrymple | first=G. Brent | title=The age of the Earth in the twentieth century: a problem (mostly) solved (''Jordens alder i det 20. århundrede: Et problem, som (stort set) er løst'')
 | journal=Geological Society, London, Special Publications
 | year=2001 | volume=190 | pages=205–221 
 | url=http://sp.lyellcollection.org/cgi/content/abstract/190/1/205
 | access-date=2007-09-20
 | doi = 10.1144/GSL.SP.2001.190.01.14}}</ref>

<ref name=age_earth4>
{{cite web
 | last=Stassen | first=Chris 
 | date=2005-09-10 
 | url=http://www.talkorigins.org/faqs/faq-age-of-earth.html
 | title=The Age of the Earth (''Jordens Alder'')| publisher=The TalkOrigins Archive 
 | access-date=2007-09-20}}</ref>

<ref name=harrison>
{{cite book 
 | first1=Roy M. | last1=Harrison | first2 = Ronald E. | last2 = Hester
 | year=2002
 | title=Causes and Environmental Implications of Increased UV-B Radiation (''Årsager til forøget UV-B-stråling og dens følger'')
 | publisher=Royal Society of Chemistry
 | isbn=0854042652 }}</ref>

<ref name=yoder>
Yoder, Charles F. (1995:8).</ref>

<ref name=komet>
{{cite journal | author=Morbidelli, A.; Chambers, J.; Lunine, J. I.; Petit, J. M.; Robert, F.; Valsecchi, G. B.; Cyr, K. E. | title=Source regions and time scales for the delivery of water to Earth (''Oprindelsessteder og tidsskalaer for tilførslen af vand til Jorden'')
 | journal=Meteoritics & Planetary Science | year=2000
 | volume=35 | issue=6 | pages=1309–1320
 | url=http://adsabs.harvard.edu/abs/2000M&PS...35.1309M
 | access-date=2007-03-06 }}</ref>

<ref name=yin>
{{cite journal
 | author =Yin, Qingzhu; Jacobsen, S. B.; Yamashita, K.; Blichert-Toft, J.; Télouk, P.; Albarède, F.
 | title=A short timescale for terrestrial planet formation from Hf-W chronometry of meteorites (''En kort tidsskala for dannelse af jordplaneter ud fra Hf-W kronometri af meteoritter'')
 | journal=Nature | year=2002 | volume=418 | issue=6901
 | pages=949–952 | doi=10.1038/nature00995 }}</ref>

<ref name=canup>
{{cite journal
 | last = R. Canup and E. Asphaug 
| title = Origin of the Moon in a giant impact near the end of the Earth's formation (''Dannelse af Månen ved et gigantisk sammenstød ved slutning af Jordens dannelse'')
| journal = Nature | volume = 412 | pages = 708–712 | year = 2001 
| url = http://www.nature.com/nature/journal/v412/n6848/abs/412708a0.html 
| doi = 10.1038/35089010 }}</ref>

<ref name=canup2>
{{cite conference
 | author = Canup, R. M.; Asphaug, E.
 | title = An impact origin of the Earth-Moon system (''Oprindelse af Jord-Måne-systemet ved sammenstød'')
 | book-title = Abstract #U51A-02 | publisher = American Geophysical Union | date = 2001
 | url = http://adsabs.harvard.edu/abs/2001AGUFM.U51A..02C | access-date = 2007-03-10 }}</ref>

.<ref name=ward_brownlee>
Ward and Brownlee (2002)</ref>

<ref name=rogers>
{{cite book
 | first1 = John James William | last1= Rogers | first2 = M. | last2 = Santosh | year=2004
 | title=Continents and Supercontinents (''Kontinenter og superkontinenter'')| url = https://archive.org/details/continentssuperc00roge | pages=[https://archive.org/details/continentssuperc00roge/page/48 48]
 | publisher=Oxford University Press US
 | isbn=0195165896 }}</ref>

<ref name=murphy>
{{cite journal
 | author=Murphy, J. B.; Nance, R. D.
 | title=How do supercontinents assemble? (''Hvordan samles superkontinenter?'')
 | journal=American Scientist | year=1965
 | volume=92 | pages=324–33
 | url=http://scienceweek.com/2004/sa040730-5.htm
 | access-date=2007-03-05 | doi=10.1511/2004.4.324 }}</ref>

<ref name=doolittle>
{{cite journal 
 | last=Doolittle  | first=W. Ford 
 | title=Uprooting the tree of life (''Opgravning af roden til livets træ'')
 | journal=Scientific American | date=februar 2000 | volume=282 | issue=6 | pages=90–95
 | doi=10.1038/nature03582 }}</ref>

<ref name=berkner>
{{cite journal
 | author=Berkner, L. V.; Marshall, L. C.
 | title= On the Origin and Rise of Oxygen Concentration in the Earth's Atmosphere (''Om oprindelsen til og stigningen i iltkoncentrationen i Jordens atmosfære'')
 | journal=Journal of Atmospheric Sciences
 | year=1965 | volume=22 | issue=3 | pages=225–261 | url=http://adsabs.harvard.edu/abs/1965JAtS...22..225B
 | access-date=2007-03-05 | doi= 10.1175/1520-0469(1965)022<0225:OTOARO>2.0.CO;2 }}</ref>

<ref name=burton>{{cite web
 | last = Burton
 | first = Kathleen
 | date = 2002-11-29
 | url = http://www.nasa.gov/centers/ames/news/releases/2000/00_79AR.html
 | title = Astrobiologists Find Evidence of Early Life on Land (''Astrobiologer finder bevis for tidligt liv på landjorden'')
 | publisher = NASA
 | access-date = 2007-03-05
 | archive-date = 11. oktober 2011
 | archive-url = https://web.archive.org/web/20111011032824/http://www.nasa.gov/centers/ames/news/releases/2000/00_79AR.html
 | url-status = dead
 }}</ref>

<ref name=ramloev>{{cite web
 | last=Ramløv
 | first=Hans
 | date=2007-07-05
 | url=http://viden.jp.dk/binaries/an/8377.pdf
 | title=Da Jorden var en kæmpesnebold
 | work=Aktuel naturvidenskab, 1/2000
 | publisher=[[Jyllands-Posten|Morgenavisen Jyllands-Posten]]
 | access-date=2008-12-07
 | archive-date=19. juli 2011
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20110719124737/http://viden.jp.dk/binaries/an/8377.pdf
 | url-status=dead
 }}</ref>

<ref name=kirschvink>
{{cite book
 | last=Kirschvink | first=J. L. | editor-last1 = Schopf | editor-first1 = J.W. | editor-last2 = Klein | editor-first2 = C. & Des Maris, D.
 | year=1992 | title= Late Proterozoic low-latitude global glaciation: the Snowball Earth (''Det globale isdække ved lave bredder i den sene proterozoikum: Den hvide jord'')
 | url=https://archive.org/details/proterozoicbiosp0000unse | series= The Proterozoic Biosphere: A Multidisciplinary Study
 | pages=[https://archive.org/details/proterozoicbiosp0000unse/page/51 51]–52 | publisher=Cambridge University Press
 | isbn=0521366151 }}</ref>

<ref name=raup>
{{cite journal | author=Raup, D. M.; Sepkoski, J. J.
 | title=Mass Extinctions in the Marine Fossil Record (''Masseuddøen i prøver af marine fossiler'')
 | journal=Science | year=1982 | volume=215
 | issue=4539 | pages=1501–1503 | url=http://adsabs.harvard.edu/abs/1982Sci...215.1501R
 | access-date=2007-03-05 | doi = 10.1126/science.215.4539.1501 }}</ref>

<ref name=gould>
{{cite journal | last = Gould | first = Stephan J.
 | title=The Evolution of Life on Earth (''Livets udvikling på Jorden'')
 | journal=Scientific American | date=oktober 1994 | url=http://brembs.net/gould.html
 | access-date=2007-03-05 }}</ref>

<ref name=wilkinson>
{{cite journal 
 | author=Wilkinson, B. H.; McElroy, B. J.
 | title=The impact of humans on continental erosion and sedimentation (''Menneskers indvirkning på erosion og aflejringer på kontinenterne'')| journal=Bulletin of the Geological Society of America | year=2007
 | volume=119 | issue=1–2 | pages=140–156 | url=http://bulletin.geoscienceworld.org/cgi/content/abstract/119/1-2/140
 | access-date=2007-04-22 | doi = 10.1130/B25899.1 }}</ref>

<ref name=staff>
{{cite web 
| author=Staff 
| url = http://www.lakepowell.net/sciencecenter/paleoclimate.htm 
| title = Paleoclimatology - The Study of Ancient Climates (''Palæoklimatologi - Studiet af tidligere klimaer'')
 | publisher = Page Paleontology Science Center
 | access-date = 2007-03-02 }}</ref>

<ref name=sun_future>
{{cite journal
 | author=Sackmann, I.-J.; Boothroyd, A. I.; Kraemer, K. E.
 | title=Our Sun. III. Present and Future (''Vor Sol. III. Nutid og fremtid'')
 | journal=Astrophysical Journal | year=1993
 | volume=418 | pages=457–468
 | url=http://articles.adsabs.harvard.edu/cgi-bin/nph-iarticle_query?1993ApJ...418..457S&data_type=PDF_HIGH&whole_paper=YES&type=PRINTER&filetype=.pdf | format=PDF
 | access-date=2008-07-08 | doi = 10.1086/173407
 | bibcode= 1993ApJ...418..457S }}</ref>

<ref name=kasting>
{{cite journal
 | last = Kasting | first = J.F.
 | title=Runaway and Moist Greenhouse Atmospheres and the Evolution of Earth and Venus (''Løbske og fugtige drivhuseffekt-atmosfærer og udviklingen på Jorden og Venus'')
 | journal=Icarus | year=1988
 | volume=74 | pages=472–494 | access-date=2007-03-31
 | url=http://adsabs.harvard.edu/abs/1988Icar...74..472K
 | doi = 10.1016/0019-1035(88)90116-9 }}</ref>

<ref name=guillemot>
{{cite journal
 | author=Guillemot, H.; Greffoz, V.
 | title=Ce que sera la fin du monde (''Hvordan vil verdens ende være'')
 | journal=Science et Vie
 | date=marts 2002 | volume=N° 1014
 | language=fransk }}</ref>

<ref name=carrington>
{{Kilde nyheder
 | first=Damian | last=Carrington
 | title=Date set for desert Earth (''Dato fastsat for en øde Jord'')
 | publisher=BBC News | date=2000-02-21
 | url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/specials/washington_2000/649913.stm
 | access-date=2007-03-31 }}</ref>

<ref name=britt>{{cite web
 | first=Robert
 | last=Britt
 | url=http://www.space.com/scienceastronomy/solarsystem/death_of_earth_000224.html
 | title=Freeze, Fry or Dry: How Long Has the Earth Got? (''Frys, bliv stegt eller tør ud: Hvor lang tid har Jorden?'')
 | date=2000-02-25
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20000706232832/http://www.space.com/scienceastronomy/solarsystem/death_of_earth_000224.html
 | archive-date= 6. juli 2000
 | access-date= 6. januar 2009
 |url-status=live
 }}</ref>

<ref name=sun_future_schroder>{{cite journal
 | first1=K.-P. | last1=Schröder | first2 = Robert Connon | last2 = Smith 
 | year=2008
 | title=Distant future of the Sun and Earth revisited (''På besøg igen i Solens og Jordens fjerne fremtid'')
 | doi=10.1111/j.1365-2966.2008.13022.x
 | journal=Monthly Notices of the Royal Astronomical Society
 | id={{arxiv|0801.4031}} | volume=386 | pages=155}}<br />See also {{Kilde nyheder | url=http://space.newscientist.com/article/dn13369-hope-dims-that-earth-will-survive-suns-death.html?feedId=online-news_rss20 | title=Hope dims that Earth will survive Sun's death | date=2008-02-22 | work=NewScientist.com news service | first=Jason | last=Palmer | access-date=2008-03-24 | archive-date=17. marts 2008 | archive-url=https://web.archive.org/web/20080317001540/http://space.newscientist.com/article/dn13369-hope-dims-that-earth-will-survive-suns-death.html?feedId=online-news_rss20 |url-status=dead }}</ref>

<ref name=stern>{{cite web | last=Stern | first=David P. | date=2001-11-25 | url=http://astrogeology.usgs.gov/HotTopics/index.php?/archives/147-Names-for-the-Columbia-astronauts-provisionally-approved.html | title=Planetary Magnetism (''Planetmagnetisme'') | publisher=NASA | access-date=2007-04-01 | archive-date=14. oktober 2014 | archive-url=https://web.archive.org/web/20141014175713/http://astrogeology.usgs.gov/HotTopics/index.php?%2Farchives%2F147-Names-for-the-Columbia-astronauts-provisionally-approved.html |url-status=dead }}</ref>

<ref name=tackley>
{{cite journal
 | last=Tackley | first=Paul J.
 | title=Mantle Convection and Plate Tectonics: Toward an Integrated Physical and Chemical Theory (''Kappekonvektion og pladetektonik: På vej mod en integreret fysisk og kemisk teori'')
 | journal=Science | date=2000-06-16
 | volume=288 | issue=5473 | pages=2002–2007
 | doi=10.1126/science.288.5473.2002
 | pmid=10856206 }}</ref>

<ref name=milbert>
{{cite web
 | author=Milbert, D. G.; Smith, D. A.
 | url = http://www.ngs.noaa.gov/PUBS_LIB/gislis96.html
 | title = Converting GPS Height into NAVD88 Elevation with the GEOID96 Geoid Height Model (''Konvertering af GPS-højde til NVAD88-højde med GEOID96-geoidehøjdemodellen'')
 | publisher = National Geodetic Survey, NOAA 
| access-date = 2007-03-07 }}</ref>

<ref name=mohr>
{{cite web
 | author=Mohr, P.J.; Taylor, B.N.
 | date=oktober 2000
 | url=http://physics.nist.gov/cuu/Units/meter.html
 | title=Unit of length (meter) (''Længdeenhed (meter)'')
 | work=NIST Reference on Constants, Units, and Uncertainty
 | publisher=NIST Physics Laboratory
 | access-date=2007-04-23 }}</ref>

<ref name=ngdc2006>
{{cite web
 | author=Sandwell, D. T.; Smith, W. H. F.
 | date = 2006-07-07
 | url =http://www.ngdc.noaa.gov/mgg/bathymetry/predicted/explore.HTML
 | title =Exploring the Ocean Basins with Satellite Altimeter Data (''Udforskning af oceanbassiner med satellitdata fra højdemåler'')
 | publisher = NOAA/NGDC 
| access-date = 2007-04-21 }}</ref>

<ref name=staff2>{{cite web 
| author = Staff 
| date = november 2001 
| url = http://www.wpa-pool.com/index.asp?content=rules_spec 
| title = WPA Tournament Table & Equipment Specifications (''WPAs specifikationer af turneringsborde og -udstyr'') 
| publisher = World Pool-Billiards Association 
| access-date = 2007-03-10 
| archive-date =  2. februar 2007 
| archive-url = https://web.archive.org/web/20070202181203/http://www.wpa-pool.com/index.asp?content=rules_spec 
|url-status=dead 
}}</ref>

<ref name=senne>
{{cite journal 
| last = Senne | first = Joseph H. | title=Did Edmund Hillary Climb the Wrong Mountain (''Besteg Edmund Hillary det forkerte bjerg'')
| journal=Professional Surveyor 
| year=2000 | volume=20 | issue=5 
| url=http://www.profsurv.com/archive.php?issue=42&article=589 
| access-date=2007-02-04 }}</ref>

<ref name=morgan>{{cite journal | author=Morgan, J. W.; Anders, E. | title=Chemical composition of Earth, Venus, and Mercury (''Den kemiske sammensætning af Jorden, Venus og Merkur'') | journal=Proceedings of the National Academy of Science | year=1980 | volume=71 | issue=12 | pages=6973–6977 | url=http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=350422 | access-date=2007-02-04 | doi=10.1073/pnas.77.12.6973 | pmid=16592930 | archive-date=18. juli 2013 | archive-url=https://archive.today/20130718075202/http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=350422 | url-status=dead }}</ref>

<ref name=toshiro>{{cite book
 | first=Toshiro
 | last=Tanimoto
 | editor=Thomas J. Ahrens
 | year=1995
 | title=Crustal Structure of the Earth (''Struktur af Jordens skorpe'')
 | bogtitel=Global Earth Physics: A Handbook of Physical Constants
 | publisher=American Geophysical Union
 | location=Washington, DC
 | isbn=0-87590-851-9
 | url=http://www.agu.org/reference/gephys/15_tanimoto.pdf
 | format=PDF
 | access-date=2007-02-03
 | archive-date=16. oktober 2006
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20061016194153/http://www.agu.org/reference/gephys/15_tanimoto.pdf
 | url-status=dead
 }}</ref>

<ref name=kerr>
{{cite journal
 | last=Kerr | first=Richard A. | title=Earth's Inner Core Is Running a Tad Faster Than the Rest of the Planet (''Jordens indre kerne roterer en smule hurtigere end resten af planeten'')
 | journal=Science | date=2005-09-26 | volume=309
 | issue=5739 | pages=1313
 | doi=10.1126/science.309.5739.1313a }}</ref>

<ref name=jordan>{{cite journal
 | last=Jordan
 | first=T. H.
 | title=Structural Geology of the Earth's Interior (''Geologisk struktur af Jordens indre'')
 | journal=Proceedings National Academy of Science
 | year=1979
 | volume=76
 | issue=9
 | pages=4192–4200
 | url=http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=411539
 | access-date=2007-03-24
 | doi=10.1073/pnas.76.9.4192
 | pmid=16592703
 | archive-date=29. maj 2020
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20200529023842/http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=411539
 | url-status=dead
 }}</ref>

<ref name=robertson>
{{cite web
 | last = Robertson | first = Eugene C.
 | date = 2001-07-26
 | url = http://pubs.usgs.gov/gip/interior/
 | title = The Interior of the Earth ((''Jordens indre'')
 | publisher = USGS 
| access-date = 2007-03-24}}</ref>

<ref name=sanders>
{{Kilde nyheder
 | first=Robert | last=Sanders
 | title=Radioactive potassium may be major heat source in Earth's core (''Radioaktivt kalium kan være en vigtig varmekilde i Jordens kerne'')
 | publisher=UC Berkeley News | date=2003-12-10 
 | url=http://www.berkeley.edu/news/media/releases/2003/12/10_heat.shtml
 | access-date=2007-02-28 }}</ref>

<ref name=alfe>{{cite journal | author=Alfè, D.; Gillan, M. J.; Vocadlo, L.; Brodholt, J; Price, G. D. | title=The ''ab initio'' simulation of the Earth's core (''Ab initio-simulation af Jordens kerne'') | journal=Philosophical Transaction of the Royal Society of London | year=2002 | volume=360 | issue=1795 | pages=1227–1244 | url=http://chianti.geol.ucl.ac.uk/~dario/pubblicazioni/PTRSA2002.pdf | format=PDF | access-date=2007-02-28 | archive-date=30. september 2009 | archive-url=https://web.archive.org/web/20090930142841/http://chianti.geol.ucl.ac.uk/~dario/pubblicazioni/PTRSA2002.pdf | url-status=dead }}</ref>

<ref name=flott>{{cite web
 | last=Flott
 | first=Søren
 | date=2006-07-16
 | url=http://viden.jp.dk/videnbank/soeg/default.asp?cid=11378
 | title=''Truslen fra Jordens indre''
 | work=
 | publisher=[[Jyllands-Posten|Morgenavisen Jyllands-Posten]]
 | access-date=2008-12-07
 | archive-date=14. april 2011
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20110414132543/http://viden.jp.dk/videnbank/soeg/default.asp?cid=11378
 | url-status=dead
 }}</ref>

<ref name=richards>
{{cite journal
 | author=Richards, M. A.; Duncan, R. A.; Courtillot, V. E.
 | title=Flood Basalts and Hot-Spot Tracks: Plume Heads and Tails (''Spor af Plateaubasalter og hotspots: Hoveder og haler af smelter'')
 | journal=Science | year=1989 | volume=246
 | issue=4926 | pages=103–107
 | url=http://adsabs.harvard.edu/abs/1989Sci...246..103R
 | doi=10.1126/science.246.4926.103 
| access-date=2007-04-21
 | pmid=17837768 }}</ref>

<ref name=courtney>
{{cite web
 | first=Courtney | last=Seligman | year=2008
 | url = http://cseligman.com/text/planets/innerstructure.htm
 | title = The Structure of the Terrestrial Planets (''Jordplaneternes struktur'')
 | work = Online Astronomy eText Table of Contents
 | publisher = cseligman.com 
| access-date = 2008-02-28 }}</ref>

<ref name=kious>
{{cite web | author=Kious, W. J.; Tilling, R. I. | date = 1999-05-05 
| url = http://pubs.usgs.gov/gip/dynamic/understanding.html 
| title = Understanding plate motions (''Forståelse af pladebevægelser'')
| publisher = USGS 
| access-date = 2007-03-02 }}</ref>

<ref name=brown>{{cite web 
| author = Brown, W. K.; Wohletz, K. H. 
| year = 2005 
| url = http://www.ees1.lanl.gov/Wohletz/SFT-Tectonics.htm 
| title = SFT and the Earth's Tectonic Plates (''SFT og Jordens tektoniske plader'') 
| publisher = Los Alamos National Laboratory 
| access-date = 2007-03-02 
| archive-date = 17. februar 2013 
| archive-url = https://web.archive.org/web/20130217002443/http://www.ees1.lanl.gov/Wohletz/SFT-Tectonics.htm 
| url-status = dead 
}}</ref>

<ref name=meschede>
{{cite web
 | author=Meschede, M.; Udo Barckhausen, U.
 | date=2000-11-20
 | url = http://www-odp.tamu.edu/publications/170_SR/chap_07/chap_07.htm
 | title = Plate Tectonic Evolution of the Cocos-Nazca Spreading Center (''Pladetektonisk udvikling af Cocos-Nazca opdelingscentret'')
 | work=Proceedings of the Ocean Drilling Program
 | publisher = Texas A&M University
 | access-date = 2007-04-02
}}</ref>

<ref name=staff3>{{cite web
 | author = Staff
 | url = http://sideshow.jpl.nasa.gov/mbh/series.html
 | title = GPS Time Series (''GPS-tidsserier'')
 | publisher = NASA JPL
 | access-date = 2007-04-02
 | archive-date = 22. august 2011
 | archive-url = https://www.webcitation.org/617Egjmvj?url=http://sideshow.jpl.nasa.gov/mbh/series.html
 | url-status = dead
 }}</ref>

<ref name=pidwirny2006>
{{cite web
 | last = Pidwirny | first = Michael | year = 2006
 | url = http://www.physicalgeography.net/fundamentals/7h.html
 | title = Fundamentals of Physical Geography (''Grundlæggende fysisk geografi'')
 | edition = 2
 | publisher = PhysicalGeography.net
 | access-date = 2007-03-19 }}</ref>

<ref name=kring>{{cite web | last = Kring | first = David A. | url = http://www.lpl.arizona.edu/SIC/impact_cratering/intro/ | title = Terrestrial Impact Cratering and Its Environmental Effects (''Nedslagskratere på Jorden og deres virkning på landskabet'') | publisher = Lunar and Planetary Laboratory | access-date = 2007-03-22 | archive-date =  6. februar 2007 | archive-url = https://web.archive.org/web/20070206013306/http://www.lpl.arizona.edu/SIC/impact_cratering/intro/ |url-status=dead }}</ref>

<ref name=duennebier>{{cite web | last = Duennebier | first = Fred | date = 1999-08-12 | url = http://www.soest.hawaii.edu/GG/ASK/plate-tectonics2.html | title = Pacific Plate Motion (''Bevægelse af Stillehavspladen'') | publisher = University of Hawaii | access-date = 2007-03-14 | archive-date = 31. august 2011 | archive-url = https://web.archive.org/web/20110831195803/http://www.soest.hawaii.edu/GG/ASK/plate-tectonics2.html | url-status = dead }}</ref>

<ref name=mueller>
{{cite web 
| author=Mueller, R.D.; Roest, W.R.; Royer, J.-Y.; Gahagan, L.M.; Sclater, J.G. | date = 2007-03-07 | url = http://www.ngdc.noaa.gov/mgg/fliers/96mgg04.html
 | title = Age of the Ocean Floor Poster (''Brochure om oceanbundens alder'')
 | publisher = NOAA | access-date = 2007-03-14 }}</ref>

<ref name=staff4>{{cite web
 | author = Staff
 | url = http://volcano.und.edu/vwdocs/vwlessons/plate_tectonics/part1.html
 | title = Layers of the Earth (''Jordens lag'')
 | publisher = Volcano World
 | access-date = 2007-03-11
 | archive-date = 24. februar 2007
 | archive-url = https://web.archive.org/web/20070224173532/http://volcano.und.edu/vwdocs/vwlessons/plate_tectonics/part1.html
 | url-status = dead
 }}</ref>

<ref name=jessey>{{cite web
 |last         = Jessey
 |first        = David
 |url          = http://geology.csupomona.edu/drjessey/class/Gsc101/Weathering.html
 |title        = Weathering and Sedimentary Rocks (''Forvitring og sedimentære bjergarter'')
 |publisher    = Cal Poly Pomona
 |access-date   = 2007-03-20
 |archive-date =  3. juli 2007
 |archive-url  = https://web.archive.org/web/20070703170212/http://geology.csupomona.edu/drjessey/class/Gsc101/Weathering.html
 |url-status=dead
}}</ref>

<ref name=staff5>{{cite web 
| author = Staff 
| url = http://natural-history.uoregon.edu/Pages/web/mineral.htm 
| title = Minerals (''Mineraler'') 
| publisher = Museum of Natural History, Oregon 
| access-date = 2007-03-20 
| archive-date = 13. juni 2009 
| archive-url = https://web.archive.org/web/20090613005203/http://natural-history.uoregon.edu/Pages/web/mineral.htm 
| url-status = dead 
}}</ref>

<ref name=cox>{{cite web | last=Cox | first=Ronadh | year=2003 | url=http://madmonster.williams.edu/geos.302/L.08.html | title=Carbonate sediments | publisher=Williams College | access-date=2007-04-21 | archive-date= 5. april 2009 | archive-url=https://web.archive.org/web/20090405173359/http://madmonster.williams.edu/geos.302/L.08.html | url-status=dead }}</ref>

<ref name=cia>{{cite web
 | author=Staff
 | date=2008-07-24
 | url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/xx.html
 | title=World
 | work=The World Factbook
 | publisher=Central Intelligence Agency
 | access-date=2008-08-05
 | archive-date= 5. januar 2010
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20100105171656/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/xx.html
 | url-status=dead
 }}</ref>

<ref name=fao>{{cite web
 | author=FAO Staff
 | year=2005
 | url=http://faostat.fao.org/site/377/default.aspx#ancor
 | title=FAOSTAT - Land Use Database
 | publisher=Food and Agriculture Organization of the United Nations
 | access-date= 6. januar 2009
 | archive-date=26. juni 2014
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20140626153237/http://faostat.fao.org/site/377/default.aspx#ancor
 | url-status=dead
 }}</ref>

<ref name=sverdrup>
{{cite book
 | first1=H. U. | last1=Sverdrup | first2 = Richard H. | last2 = Fleming 
 | date=1942-01-01
 | title=The oceans, their physics, chemistry, and general biology (''Oceanerne, deres fysik, kemi og generelle biologi'')
 | publisher=Scripps Institution of Oceanography Archives
 | url=http://repositories.cdlib.org/sio/arch/oceans/
 | access-date=2008-06-13 }}</ref>

<ref name=kaiko>{{cite web 
 | title=7,000 m Class Remotely Operated Vehicle ''KAIKO 7000'' 
 | url=http://www.jamstec.go.jp/e/about/equipment/ships/kaiko7000.html 
 | publisher=Japan Agency for Marine-Earth Science and Technology (JAMSTEC) 
 | access-date=2008-06-07 
 | archive-date=10. april 2020 
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20200410211118/http://www.jamstec.go.jp/e/about/equipment/ships/kaiko7000.html 
 | url-status=dead 
 }}</ref>

<ref name=shiklomanov>{{cite web
 | author = Igor A. Shiklomanov ''et al''
 | year = 1999
 | url = http://espejo.unesco.org.uy/
 | title = World Water Resources and their use Beginning of the 21st century" Prepared in the Framework of IHP UNESCO (''Verdens vandresourcer og der brug i begyndelsen af det 21. århundrede'')
 | publisher = State Hydrological Institute, St. Petersburg
 | access-date = 2006-08-10
 | archive-date =  8. august 2006
 | archive-url = https://web.archive.org/web/20060808204116/http://espejo.unesco.org.uy/
 | url-status = dead
 }}</ref>

<ref name=mullen>
{{cite web | last = Mullen | first = Leslie
 | date = 2002-06-11 | url = http://www.astrobio.net/news/article223.html
 | title = Salt of the Early Earth (''Salt fra den tidlige jord'')
 | publisher = NASA Astrobiology Magazine
 | access-date = 2007-03-14 }}</ref>

<ref name=morris>{{cite web 
| last = Morris 
| first = Ron M. 
| url = http://seis.natsci.csulb.edu/rmorris/oxy/oxy4.html 
| title = Oceanic Processes (''Oceaniske processer'') 
| publisher = NASA Astrobiology Magazine 
| access-date = 2007-03-14 
| archive-date = 15. april 2009 
| archive-url = https://web.archive.org/web/20090415082741/http://seis.natsci.csulb.edu/rmorris/oxy/oxy4.html 
|url-status=dead 
}}</ref>

<ref name=scott>
{{cite web | last = Scott | first = Michon | date = 2006-04-24 
| url = http://earthobservatory.nasa.gov/Study/HeatBucket/ 
| title = Earth's Big heat Bucket (''Jordens store varmespand'')
| publisher = NASA Earth Observatory 
| access-date = 2007-03-14}}</ref>

<ref name=sharron>{{cite web
 | first =Sharron
 | last =Sample
 | date =2005-06-21
 | url =http://science.hq.nasa.gov/oceans/physical/SST.html
 | title =Sea Surface Temperature  (''Temperatur af havoverfladen'')
 | publisher =NASA
 | access-date =2007-04-21
 | archive-date = 3. april 2013
 | archive-url =https://www.webcitation.org/6Fbsy25N9?url=http://science.nasa.gov/earth-science/oceanography/
 | url-status =dead
 }}</ref>

<ref name=geerts>{{cite web
 |last1        = Geerts
 |first1       = B.
 |last2        = Linacre
 |first2       = E.
 |url          = http://www-das.uwyo.edu/~geerts/cwx/notes/chap01/tropo.html
 |title        = The height of the tropopause (''Tropopausens højde'')
 |date         = november 1997
 |work         = Resources in Atmospheric Sciences
 |publisher    = University of Wyoming
 |access-date  = 2006-08-10
 |archive-date = 27. april 2020
 |archive-url  = https://web.archive.org/web/20200427090700/http://www-das.uwyo.edu/~geerts/cwx/notes/chap01/tropo.html
 |url-status   = dead
}}</ref>

<ref name=atmosphere>{{cite web 
| author = Staff 
| date = 2003-10-08 
| url = http://www.nasa.gov/audience/forstudents/9-12/features/912_liftoff_atm.html 
| title = Earth's Atmosphere (''Jordens atmosfære'') 
| publisher = NASA 
| access-date = 2007-03-21 
| archive-date = 27. april 2020 
| archive-url = https://web.archive.org/web/20200427090422/https://www.nasa.gov/audience/forstudents/9-12/features/912_liftoff_atm.html 
| url-status = dead 
}}</ref>

<ref name=moran2005>{{cite web 
| last=Moran 
| first=Joseph M. 
| year=2005 
| url=http://www.nasa.gov/worldbook/weather_worldbook.html 
| title=Weather (''Vejr'') 
| work=World Book Online Reference Center 
| publisher=NASA/World Book, Inc. 
| access-date=2007-03-17 
| archive-date=13. december 2010 
| archive-url=https://web.archive.org/web/20101213184908/http://www.nasa.gov/worldbook/weather_worldbook.html 
| url-status=dead 
}}</ref>

<ref name=berger2002>
{{cite web
 | last = Berger | first = Wolfgang H. | year=2002
 | url = http://earthguide.ucsd.edu/virtualmuseum/climatechange1/cc1syllabus.shtml
 | title = The Earth's Climate System (''Jordens klimasystem'')
 | publisher = University of California, San Diego
 | access-date = 2007-03-24 }}</ref>

<ref name=rahmstorf>
{{cite web
 | first=Stefan | last=Rahmstorf | year=2003
 | url =http://www.pik-potsdam.de/~stefan/thc_fact_sheet.html
 | title =The Thermohaline Ocean Circulation (''Den termohaline cirkulation i oceanerne'')
 | publisher =Potsdam Institute for Climate Impact Research
 | access-date = 2007-04-21 }}</ref>

<ref name=illinois>{{cite web
 | author = Various
 | date = 1997-07-21
 | url = http://ww2010.atmos.uiuc.edu/(Gh)/guides/mtr/hyd/home.rxml
 | title = The Hydrologic Cycle [''Den hydrologiske cyklus'')
 | publisher = University of Illinois
 | access-date = 2007-03-24
 | archive-date = 27. april 2020
 | archive-url = https://web.archive.org/web/20200427090734/http://ww2010.atmos.uiuc.edu/(Gh)/guides/mtr/hyd/home.rxml
 | url-status = dead
 }}</ref>

<ref name=staff6>{{cite web
 | author = Staff
 | url = http://www.ace.mmu.ac.uk/eae/Climate/Older/Climate_Zones.html
 | title = Climate Zones (''Klimazoner'')
 | publisher = UK Department for Environment, Food and Rural Affairs
 | access-date = 2007-03-24
 | archive-date =  8. august 2010
 | archive-url = https://web.archive.org/web/20100808131632/http://www.ace.mmu.ac.uk/eae/climate/older/Climate_Zones.html
 |url-status=dead
 }}</ref>

<ref name=staff7>
{{cite web
 | author=Staff | year = 2004
 | url = http://scienceweek.com/2004/rmps-23.htm
 | title = Stratosphere and Weather; Discovery of the Stratosphere (''Stratosfære og vejr, opdagelse af stratosfæren'')| publisher = Science Week
 | access-date = 2007-03-14 }}</ref>

<ref name=cordoba>
{{cite web
 | first=S. Sanz Fernández | last=de Córdoba
 | date =2004-06-21
 | url =http://www.un.org/members/list.shtml
 | title =100&nbsp;km. Altitude Boundary for Astronautics (''100&nbsp;km. Højdegrænse for astronautik'')
 | publisher =Fédération Aéronautique Internationale
 | access-date = 2007-04-21 }}</ref>

<ref name=liu>
{{cite journal 
 | author=Liu, S. C.; Donahue, T. M.
 | title=The Aeronomy of Hydrogen in the Atmosphere of the Earth (''Brints aeronomi i Jordens atmosfære'')
 | journal=Journal of Atmospheric Sciences
 | year=1974 | volume=31 | issue=4 | pages=1118–1136 | url=http://adsabs.harvard.edu/abs/1974JAtS...31.1118L
 | access-date=2007-03-02 | doi=10.1175/1520-0469(1974)031<1118:TAOHIT>2.0.CO;2 }}</ref>

<ref name=catling>
{{cite journal
|title=Biogenic Methane, Hydrogen Escape, and the Irreversible Oxidation of Early Earth (''Biogenisk metan, undvigelse af brint og den irreversible iltning af den tidlige Jord'')
|author=David C. Catling, Kevin J. Zahnle, Christopher P. McKay
|journal=Science
|volume=293
|issue=5531
|pages=839–843
|url=http://www.sciencemag.org/cgi/content/full/293/5531/839}}</ref>

<ref name=abedon>{{cite web
 | last = Abedon
 | first = Stephen T.
 | date = 1997-03-31
 | url = http://www.mansfield.ohio-state.edu/~sabedon/biol1010.htm
 | title = History of Earth (''Jordens historie'')
 | publisher = Ohio State University
 | access-date = 2007-03-19
 | archive-date = 10. marts 2013
 | archive-url = https://www.webcitation.org/6F17z629O?url=http://www.mansfield.ohio-state.edu/~sabedon/biol1010.htm
 | url-status = dead
 }}</ref>

<ref name=hunten>
{{cite journal
 | last1 = Hunten | first1 = D. M. | last2 = Donahue | first2 = T. M.
 | title=Hydrogen loss from the terrestrial planets (''Brinttab fra jordplaneterne'')
 | journal=Annual review of earth and planetary sciences
 | year=1976 | volume=4 | pages=265–292
 | url=http://adsabs.harvard.edu/abs/1976AREPS...4..265H
 | access-date=2008-11-07 }}</ref>

<ref name=fitzpatrick>
{{cite web 
| last = Fitzpatrick | first = Richard | date = 2006-02-16 
| url = http://farside.ph.utexas.edu/teaching/plasma/lectures/node69.html 
| title = MHD dynamo theory (''MHD Dynamoteori'')
| publisher = NASA WMAP 
| access-date = 2007-02-27 }}</ref>

<ref name=campbelwh>
{{cite book
 | last =Campbell | first =Wallace Hall
 | title =Introduction to Geomagnetic Fields (''Introduktion til geomagnetiske felter'')
 | publisher =Cambridge University Press | year =2003
 | location =New York | pages =57
 | isbn = 0521822068}}</ref>

<ref name=stern2>{{cite web | last = Stern | first = David P. | date = 2005-07-08 | url = http://www-spof.gsfc.nasa.gov/Education/wmap.html | title = Exploration of the Earth's Magnetosphere (''Udforskning af Jordens magnetosfære'') | publisher = NASA | access-date = 2007-03-21 | archive-date = 28. april 2013 | archive-url = https://www.webcitation.org/6GCk917YE?url=http://www-spof.gsfc.nasa.gov/Education/wmap.html | url-status = dead }}</ref>

<ref name=usno>{{cite web
 | title=Leap seconds (''Skudsekunder'')
 | publisher=Time Service Department, USNO
 | url=http://tycho.usno.navy.mil/leapsec.html
 | access-date=2008-09-23
 | archive-date=11. juni 2012
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20120611083237/http://tycho.usno.navy.mil/leapsec.html
 | url-status=dead
 }}</ref>

<ref name=IERS>
{{cite web
 | author=Staff | date=2007-08-07
 | url=http://hpiers.obspm.fr/eop-pc/models/constants.html
 | title=Useful Constants (''Nyttige konstanter'') | publisher=International Earth Rotation and Reference Systems Service (IERS)
 | access-date=2008-09-23 }}</ref>

<ref name=seidelmann>
{{cite book 
 | last=Seidelmann | first=P. Kenneth | year=1992
 | title=Explanatory Supplement to the Astronomical Almanac (''Forklarende tillæg til den astronomiske almanak'')
 | url=https://archive.org/details/explanatorysuppl0003unse | pages=[https://archive.org/details/explanatorysuppl0003unse/page/48 48] | publisher=University Science Books
 | location=Mill Valley, CA | isbn=0-935702-68-7 }}</ref>

<ref name=staff8>{{cite web | author=Staff | url=http://hpiers.obspm.fr/eop-pc/earthor/ut1lod/lod-1623.html | title=IERS Excess of the duration of the day to 86400s … since 1623 (''ERS-overskud i døgnets længde siden 1623'') | publisher=International Earth Rotation and Reference Systems Service (IERS) | access-date=2008-09-23 | archive-date= 3. oktober 2008 | archive-url=https://web.archive.org/web/20081003083543/http://hpiers.obspm.fr/eop-pc/earthor/ut1lod/lod-1623.html |url-status=dead }}—graf i slutningen.</ref>

<ref name=staff9>{{cite web | author=Staff | url=http://hpiers.obspm.fr/eop-pc/earthor/ut1lod/figure3.html | title=IERS Variations in the duration of the day 1962–2005 (ERS-variationer i døgnets længde 1962–2005'') | publisher=International Earth Rotation and Reference Systems Service (IERS) | access-date=2008-09-23 | archive-date=13. august 2007 | archive-url=https://web.archive.org/web/20070813203913/http://hpiers.obspm.fr/eop-pc/earthor/ut1lod/figure3.html | url-status=bot: unknown }}</ref>

<ref name=zeilik>
{{cite book
 | last1 = Zeilik | first1 = M. | last2 = Gregory | first2 = S. A.
 | title=Introductory Astronomy & Astrophysics (''Grundlæggende astronomi & astrofysik'')
 | url = https://archive.org/details/introductoryastr0000zeil | edition=4 | pages=[https://archive.org/details/introductoryastr0000zeil/page/56 56]
 | publisher=Saunders College Publishing
 | isbn=0030062284 | year=1998}}</ref>

<ref name=angular>
{{cite web
 | last=Williams | first=David R. | date=2006-02-10
 | url=http://nssdc.gsfc.nasa.gov/planetary/planetfact.html
 | title=Planetary Fact Sheets (''Planetdata'')
 | publisher=NASA | access-date=2008-09-28
}} Se de tilsyneladende diametre i artiklerne om [[Solen]] og [[Månen]].</ref>

<ref name=earth_fact_sheet>
{{cite web | last = Williams | first = David R. | date = 2004-09-01 
| url = http://nssdc.gsfc.nasa.gov/planetary/factsheet/earthfact.html 
| title = Earth Fact Sheet (''Kendsgerninger om Jorden'')
| publisher = NASA 
| access-date = 2007-03-17 }}</ref>

<ref name=moon_fact_sheet>
{{cite web | last = Williams | first = David R. | date = 2004-09-01 
| url = http://nssdc.gsfc.nasa.gov/planetary/factsheet/moonfact.html 
| title = Moon Fact Sheet (''Kendsgerninger om Månen'')
| publisher = NASA 
| access-date = 2007-03-21 }}</ref>

<ref name=vazquez>
{{cite web | author=Vázquez, M.; Montañés Rodríguez, P.; Palle, E. | year=2006 
| url =http://www.iac.es/folleto/research/preprints/files/PP06024.pdf 
| title = The Earth as an Object of Astrophysical Interest in the Search for Extrasolar Planets (''Jorden som en genstand af astrofysisk interesse for søgning af planeter uden for Solsystemet'') 
| publisher = Instituto de Astrofísica de Canarias 
| access-date = 2007-03-21 |format=PDF}}</ref>

<ref name=gsfc>
{{cite web
 | author=Astrophysicist team | date=2005-12-01
 | url=http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/ask_astro/answers/030827a.html
 | title=Earth's location in the Milky Way (''Jordens placering i Mælkevejen'')| publisher=NASA
 | access-date=2008-06-11 }}</ref>

<ref name=bromberg>
{{cite web
 | last=Bromberg | first=Irv | date=2008-05-01
 | url=http://www.sym454.org/seasons/
 | title=The Lengths of the Seasons (on Earth) (''Årstidernes længde (på Jorden)'')
 | publisher=University of Toronto
 | access-date=2008-11-08 }}</ref>

<ref name=ku>{{Cite web |url=http://www.gfy.ku.dk/~cct/2aarkursus/kap3v3.ppt |title=Kursusside fra København universitet (html-udgave af powerpoint-præsentation) |access-date= 3. maj 2005 |archive-date= 3. maj 2005 |archive-url=https://web.archive.org/web/20050503162319/http://www.gfy.ku.dk/~cct/2aarkursus/kap3v3.ppt |url-status=dead }}</ref>

<ref name=fisher>{{cite web | last = Fisher | first = Rick | date = 1996-02-05 | url = http://www.cv.nrao.edu/~rfisher/Ephemerides/earth_rot.html | title = Earth Rotation and Equatorial Coordinates  (''Jordens rotation og ækvatoriale koordinater'') | publisher = National Radio Astronomy Observatory | access-date = 2007-03-21 | archive-date = 22. august 2011 | archive-url = https://www.webcitation.org/617EkMYXJ?url=http://www.cv.nrao.edu/~rfisher/Ephemerides/earth_rot.html | url-status = dead }}</ref>

<ref name=williams>
{{cite web 
| last = Williams | first = Jack | date = 2005-12-20 
| url = http://www.usatoday.com/weather/tg/wseason/wseason.htm 
| title = Earth's tilt creates seasons (''Jordens hældning frembringer årstider'')
| publisher = USAToday 
| access-date = 2007-03-17}}</ref>

<ref name=espenak>{{cite web
 | author = Espenak, F.; Meeus, J.
 | date = 2007-02-07
 | url = http://sunearth.gsfc.nasa.gov/eclipse/SEcat5/secular.html
 | title = Secular acceleration of the Moon (''Månens acceleration over århundreder'')
 | publisher = NASA
 | access-date = 2007-04-20
 | archive-url = https://archive.today/20121205022046/http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEcat5/secular.html
 | archive-date =  5. december 2012
 | url-status = dead
 }}</ref>

<ref name=poropudas>
{{cite web
 | first=Hannu K. J.
 | last=Poropudas
 | date =1991-12-16
 | url = http://www.skepticfiles.org/origins/coralclo.htm
 | title = Using Coral as a Clock (''Brug af koral som ur'')
 | publisher = Skeptic Tank
 | access-date = 2007-04-20
}}</ref>

<ref name=laskar>
{{cite journal
 | author=Laskar, J.; Robutel, P.; Joutel, F.; Gastineau, M.; Correia, A.C.M.; Levrard, B.
 | title=A long-term numerical solution for the insolation quantities of the Earth (''En numerisk løsning for mængde af solstråling på Jorden på lang sigt'')
 | journal=Astronomy and Astrophysics
 | year=2004
 | volume=428
 | pages=261–285
 | url=http://adsabs.harvard.edu/abs/2004A&A...428..261L
 | access-date=2007-03-31  | doi = 10.1051/0004-6361:20041335 <!--Retrieved from URL by DOI bot-->
}}</ref>

<ref name=murray>
{{cite journal
 | last1 = Murray | first1 = N. | last2 = Holman | first2 = M.
 | title=The role of chaotic resonances in the solar system (''Kaotiske resonansers rolle i solsystemet'')
 | journal=Nature | year=2001
 | volume=410 | issue=6830 | pages=773–779
 | url=http://arxiv.org/abs/astro-ph/0111602v1
 | access-date=2008-08-05
 | doi=10.1038/35071000 }}</ref>

<ref name=williams2>
{{cite journal
 | author=Williams, D.M.; J.F. Kasting
 | title=Habitable planets with high obliquities (''Beboelige planeter med stor aksehældning'')
 | journal=Lunar and Planetary Science
 | year=1996
 | volume=27
 | pages=1437–1438
 | url=http://adsabs.harvard.edu/abs/1996LPI....27.1437W
 | access-date=2007-03-31 }}</ref>

<ref name=asphaug>
{{cite journal
 | last = R. Canup and E. Asphaug
 | title = Origin of the Moon in a giant impact near the end of the Earth's formation (''Månens opståen i et gigantsammenstød nær slutningen af Jordens dannelse'')
 | journal = Nature
 | volume = 412
 | pages = 708–712
 | year = 2001
 | doi = 10.1038/35089010 }}</ref>

<ref name=whitehouse>
{{Kilde nyheder
 | first=David
 | last=Whitehouse
 | title=Earth's little brother found (''Jordens lillebror fundet'')
 | publisher=BBC News
 | date=2002-10-21
 | url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2347663.stm
 | access-date=2007-03-31 }}</ref>

<ref name=staff17>{{cite web 
| author = Staff 
| date = september 2003 
| url = http://astrobiology.arc.nasa.gov/roadmap/g1.html 
| title = Astrobiology Roadmap (''Astrobiologisk kortlægning'') 
| publisher = NASA, Lockheed Martin 
| access-date = 2007-03-10 
| archive-date = 11. marts 2012 
| archive-url = https://www.webcitation.org/664nPTN2N?url=http://astrobiology.arc.nasa.gov/roadmap/g1.html 
| url-status = dead 
}}</ref>

<ref name=dole>
{{cite book 
| first=Stephen H. | last=Dole 
| year=1970 
| title=Habitable Planets for Man (''Planeter, der er beboelige for menneskeheden'')| edition=2 
| publisher=American Elsevier Publishing Co. 
| url=http://www.rand.org/pubs/reports/R414/ | access-date=2007-03-11 | isbn=0-444-00092-5 }}</ref>

<ref name=ward>
{{cite book
 | author=Ward, P. D.; Brownlee, D.
 | date=2000-01-14
 | title=Rare Earth: Why Complex Life is Uncommon in the Universe (''Hvorfor komplekst liv ikke er almindeligt i universet'')
 | url=https://archive.org/details/rareearthwhycomp0000ward
 | edition=1
 | publisher=Springer-Verlag
 | location=New York
 | isbn=0387987010 }}</ref>

<ref name=hillebrand>
{{cite journal
 | last = Hillebrand
 | first = Helmut
 | title=On the Generality of the Latitudinal Gradient (''Om den almene gyldighed af breddegradienten'')
 | url = https://archive.org/details/sim_american-naturalist_2004-02_163_2/page/192
 | journal=American Naturalist
 | year=2004
 | volume=163
 | issue=2
 | pages=192–211
 | doi=10.1086/381004 }}</ref>

<ref name=staff10>
{{cite web
 | author=Staff
 | date=2006-11-24
 | url=http://www.utexas.edu/tmm/npl/mineralogy/Mineral_Genesis/
 | title=Mineral Genesis: How do minerals form? (''Hvordan dannes mineraler?'')
 | publisher=Non-vertebrate Paleontology Laboratory, Texas Memorial Museum
 | access-date=2007-04-01
}}</ref>

<ref name=rona>
{{cite journal
 | last = Rona
 | first = Peter A.
 | title=Resources of the Sea Floor (''Havbundens ressoucer'')
 | journal=Science
 | year=2003
 | volume=299
 | issue=5607
 | pages=673–674
 | url=http://www.sciencemag.org/cgi/content/full/299/5607/673?ijkey=AHVbRrqUsmdHY&keytype=ref&siteid=sci
 | access-date=2007-02-04  | doi = 10.1126/science.1080679 <!--Retrieved from URL by DOI bot-->
}}</ref>

<ref name=fao2>{{Cite web |url=http://faostat.fao.org/site/377/default.aspx |title=Statistik fra &#91;&#91;FAO&#93;&#93;. |access-date= 6. januar 2009 |archive-date=26. juni 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140626153237/http://faostat.fao.org/site/377/default.aspx |url-status=dead }}</ref>

<ref name=staff11>
{{cite web
 | author=Staff
 | date = 2007-02-02
 | url = http://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=21429&Cr=climate&Cr1=change
 | title = Evidence is now ‘unequivocal’ that humans are causing global warming – UN report (''Der er nu "enighed" om bevis for, at menneskene forårsager global opvarmning - FN-rapport'')
 | publisher = United Nations
 | access-date = 2007-03-07 }}</ref>

<ref name=World_Population_Clock>
{{cite web
 | first= 
 | last= United States Census Bureau
 | url= http://www.census.gov/ipc/www/popclockworld.html
 | title= World POP Clock Projection (''Verdens befolkningsur - fremskrivning'')
 | work= United States Census Bureau International Database
 | date= 2008-01-07
 | access-date= 2008-01-07}}</ref>

<ref name=staff12>
{{cite web
 | author=Staff
 | url = http://www.un.org/esa/population/publications/wpp2006/wpp2006.htm
 | title = World Population Prospects: The 2006 Revision (''Udsigter for verdens folketal: Revision fra 2006'')
 | publisher = United Nations
 | access-date = 2007-03-07 }}</ref>

<ref name=staff13>{{cite web
 | author = Staff
 | year = 2007
 | url = http://www.prb.org/Educators/TeachersGuides/HumanPopulation/PopulationGrowth/QuestionAnswer.aspx
 | title = Human Population: Fundamentals of Growth: Growth (''Befolkning: Grundlæggende vækst: Vækst'')
 | publisher = Population Reference Bureau
 | access-date = 2007-03-31
 | archive-date = 10. februar 2013
 | archive-url = https://www.webcitation.org/6EKxj3SWs?url=http://www.prb.org/Educators/TeachersGuides/HumanPopulation/PopulationGrowth/QuestionAnswer.aspx
 | url-status = dead
 }}</ref>

<ref name=peel>
{{cite journal
 | author=Peel, M. C.; Finlayson, B. L.; McMahon, T. A.
 | title=Updated world map of the Köppen-Geiger climate classification (''Opdateret verdenskort med Köppen-Geiger-klimaklassifikation'')
 | journal=Hydrology and Earth System Sciences Discussions
 | year=2007
 | volume=4
 | pages=439–473
 | url=http://www.hydrol-earth-syst-sci-discuss.net/4/439/2007/hessd-4-439-2007.html
 | access-date=2007-03-31 }}</ref>

<ref name=staff14>{{cite web
 | author = Staff
 | url = http://www.biodiv.org/programmes/default.shtml
 | title = Themes & Issues (''Temaer og emner'')
 | publisher = Secretariat of the Convention on Biological Diversity
 | access-date = 2007-03-29
 | archive-date =  7. april 2007
 | archive-url = https://web.archive.org/web/20070407011249/http://www.biodiv.org/programmes/default.shtml
 |url-status=dead
 }}</ref>

<ref name=staff15>{{cite web
 | author = Staff
 | date = 2006-08-15
 | url = http://www.img.forces.gc.ca/org/cfiog/alert_e.asp
 | title = Canadian Forces Station (CFS) Alert (''Canadiske militærstation (CFS) Alert'')
 | publisher = Information Management Group
 | access-date = 2007-03-31
 | archive-date =  9. juni 2007
 | archive-url = https://web.archive.org/web/20070609135729/http://www.img.forces.gc.ca/org/cfiog/alert_e.asp
 |url-status=dead
 }}</ref>

<ref name=staff16>
{{cite web 
| author=Staff 
| url = http://www.un.org/law/ 
| title = International Law (''International ret'') 
| publisher = United Nations | access-date = 2007-03-27 }}</ref>

<ref name=liungmann>
{{cite book
 | first=Carl G. | last=Liungman | year=2004
 | chapter=Group 29: Multi-axes symmetric, both soft and straight-lined, closed signs with crossing lines
 | title=Symbols -- Encyclopedia of Western Signs and Ideograms (''Symboler - Encyklopædi over vestlige tegn og ideogrammer'')
 | pages=281–282 | publisher=Ionfox AB
 | location=New York | isbn=91-972705-0-4 }}</ref>

<ref name=Dutch2002>
{{cite journal
 | author = Dutch, S.I. | year = 2002
 | title = Religion as belief versus religion as fact (''Religion som tro versus religion som kendsgerning'')
 | journal = Journal of Geoscience Education
 | volume = 50 | issue = 2 | pages = 137–144
 | url=http://nagt.org/files/nagt/jge/abstracts/Dutch_v50n2p137.pdf
 | access-date = 2008-04-28 | format=PDF }}</ref>

<ref name=edis>{{cite book
 |author       = Taner Edis
 |year         = 2003
 |title        = A World Designed by God: Science and Creationism in Contemporary Islam (''En verden designet af Gud: Videnskab og kreationisme i moderne islam'')
 |publisher    = Amherst: Prometheus
 |url          = http://www2.truman.edu/~edis/writings/articles/CFI-2001.pdf
 |isbn         = 1-59102-064-6
 |access-date  = 2008-04-28
 |format       = PDF
 |archive-date = 27. maj 2008
 |archive-url  = https://web.archive.org/web/20080527192629/http://www2.truman.edu/~edis/writings/articles/CFI-2001.pdf
 |url-status   = dead
}}</ref>

<ref name=Ross2005>
{{cite journal | author = Ross, M.R. | year = 2005
 | title = Who Believes What? Clearing up Confusion over Intelligent Design and Young-Earth Creationism (''Hvem tror hvad? Klarlæggelse af forvirringen om intelligent design og ung-jord-kreationisme'')
 | journal = Journal of Geoscience Education
 | volume = 53 | issue = 3 | pages = 319
 | url = http://www.nagt.org/files/nagt/jge/abstracts/Ross_v53n3p319.pdf | access-date = 2008-04-28
 | format=PDF}}</ref>

<ref name=pennock>
{{cite journal
 | author=Pennock, R. T.
 | title=Creationism and intelligent design (''Kreationisme og intelligent design'')
 | journal=Annu Rev Genomics Hum Genet | volume=4
 | pages=143–63 | year=2003 | pmid=14527300
 | doi=10.1146/annurev.genom.4.070802.110400}}</ref>

<ref name=nap>
[http://books.nap.edu/openbook.php?record_id=11876&page=R1 Science, Evolution, and Creationism] National Academy Press, Washington, DC 2005</ref>

<ref name=Colburn2006>
{{cite journal
 | last1 = Colburn | first1 = A. | last2 = Henriques | first2 = L.
 | year = 2006
 | title = Clergy views on evolution, creationism, science, and religion
 | url = https://archive.org/details/sim_journal-of-research-in-science-teaching_2006-04_43_4/page/419 | journal = Journal of Research in Science Teaching
 | volume = 43 | issue = 4 | pages = 419–442
 | doi = 10.1002/tea.20109}}</ref>

<ref name=Glass1984>
{{cite book | author =Frye, Roland Mushat
 | year = 1983 
| title = Is God a Creationist? The Religious Case Against Creation-Science (''Er Gud kreationist? Det religiøse synspunkt imod kreationismevidenskab'')
 | publisher = Scribner's 
 | isbn = 0-68417-993-8 }}</ref>

<ref name=russell>
{{cite web
 | last = Russell | first = Jeffrey B. | url = http://www.asa3.org/ASA/topics/history/1997Russell.html | title = The Myth of the Flat Earth (''Myten om den flade Jord'')
 | publisher = American Scientific Affiliation
 | access-date = 2007-03-14 }}; men se også [[Cosmas Indicopleustes]]</ref>

<ref name=jacobs>
{{cite web
 | last = Jacobs | first = James Q. | date =1998-02-01
 | url =http://www.jqjacobs.net/astro/aegeo.html
 | title =Archaeogeodesy, a Key to Prehistory (''Arkæogeodesi, en nøgle til forhistorien'')
 | access-date = 2007-04-21 }}</ref>

<ref name=fuller>{{cite book
 | first=R. Buckminster
 | last=Fuller
 | author-link=Buckminster Fuller
 | year=1963
 | title=Betjeningsvejledning for rumskib Jorden
 | edition=1
 | publisher=E.P. Dutton & Co.
 | location=New York
 | isbn=0-525-47433-1
 | url=http://www.futurehi.net/docs/OperatingManual.html
 | access-date=2007-04-21
 | archive-date=23. april 2012
 | archive-url=https://web.archive.org/web/20120423182500/http://www.futurehi.net/docs/OperatingManual.html
 | url-status=dead
 }}</ref>

<ref name=lovelock>
{{cite book
 | first=James E. | last=Lovelock
 | author-link=James Lovelock | year=1979
 | title=Gaia: A New Look at Life on Earth (''Gaia: Et nyt syn på livet på Jorden'')
 | edition= 1 | publisher=Oxford University Press
 | location=Oxford | isbn=0-19-286030-5 }}</ref>

<ref name=mcmichael>
For eksempel: {{cite book 
 | first=Anthony J. | last=McMichael | year=1993
 | title=Planetary Overload: Global Environmental Change and the Health of the Human Species (''Planetarisk overbelastning: Global miljøændring og menneskenes sundhed'')
 | url=https://archive.org/details/planetaryoverloa00mcmi | publisher=Cambridge University Press
 | isbn=0521457599 }}</ref>
}}

== Bibliografi ==
* {{cite web | editor = Kirk Munsell | date = 2006-10-19 | url = http://sse.jpl.nasa.gov/planets/profile.cfm?Object=Earth&Display=OverviewLong | title = Solar System Exploration: Earth (''Udforskning af Solsystemet:Jorden'') | publisher = NASA | access-date = 2007-03-17 | archive-date = 13. februar 2007 | archive-url = https://web.archive.org/web/20070213094707/http://sse.jpl.nasa.gov/planets/profile.cfm?Object=Earth&Display=OverviewLong | url-status = dead }}
* {{cite web
 | last = Williams | first = David R.
 | date = 2004-09-01
 | url = http://nssdc.gsfc.nasa.gov/planetary/factsheet/earthfact.html
 | title = Earth Fact Sheet (''Fakta om Jorden'') | publisher = NASA
 | access-date = 2007-03-17 }}
* {{cite book | last=Yoder | first=Charles F. | editor=T. J. Ahrens | year=1995 | title=Global Earth Physics: A Handbook of Physical Constants (''Fysik for hele Jorden: En håndbog over fysiske konstanter'') | publisher=American Geophysical Union | location=Washington | url=http://www.agu.org/reference/gephys.html | access-date=2007-03-17 | isbn=0875908519 | archive-date=21. april 2009 | archive-url=https://web.archive.org/web/20090421092502/http://www.agu.org/reference/gephys.html | url-status=dead }}

== Eksterne henvisninger ==
{{søsterlinks
| commons= Earth
| wikt = Jorden
}}
* [http://geocenter.dk/cgi-bin/soeg-m-m.cgi?Range=All&Format=Standard&Terms=Jorden Geocenter.dk: Artikler om Jorden] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110719124043/http://geocenter.dk/cgi-bin/soeg-m-m.cgi?Range=All&Format=Standard&Terms=Jorden |date=19. juli 2011 }}
* [http://geomag.usgs.gov USGS' Geomagnetismeprogram]
* [http://earthobservatory.nasa.gov/Newsroom/BlueMarble NASA Jordobservatoriet]
* [http://solarsystem.nasa.gov/planets/profile.cfm?Object=Earth Jordens profil]. Fra [http://solarsystem.nasa.gov NASAs Solsystemudforskning]
* [http://www.nasa.gov/centers/goddard/earthandsun/earthshape.html Klimaændringer bevirker ændring af Jordens form – NASA] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090122063915/http://www.nasa.gov/centers/goddard/earthandsun/earthshape.html |date=22. januar 2009 }}
{{indtalt artikel|jorden.ogg|8. december 2009|57,61 mega}}
{{-}}
{{Solsystem}}
{{Navboks Jordens placering}}
{{Navboks Jorden}}
{{Døgnets tidsrum og tidspunkter}}
{{fremragende}}

{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Jorden| ]]
[[Kategori:Geografi]]
[[Kategori:Geologi]]