Se kilde til Jordens fremtid

{{Fremtidig begivenhed}}
{{Eftersyn| &nbsp; – de mange fagudtryk, antagelser, ræsonnementer og tidsangivelser – (se evt. [[Diskussion:Jordens fremtid|'huskeliste']]) |dato=oktober 2019}}

[[Fil:Red Giant Earth warm.jpg|thumb|alt=A dark gray and red sphere representing the Earth lies against a black background to the right of an orange circular object representing the Sun|Illustration af en afsveden [[Jorden|jordklode]] til højre for [[Solen]] som '[[rød kæmpe]]' om 5-7 [[Milliard|mia]]. år <ref name=apj418/> ]]

'''Jordens biologiske og geologiske fremtid''' kan [[Ekstrapolation|ekstrapoleres]] ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold,
herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af [[Jordens kerne|Jordens indre]], forskellige forhold vedrørende [[gravitation|tyngderelationer]] med andre objekter i [[solsystemet]] og en stigning i [[Solen]]s lysstyrke.
En usikker faktor i denne ekstrapolering er bedømmelsen af indflydelsen af den af mennesket introducerede teknologi, 'klimateknik' eller [[geoengineering]]<ref name=aree25_245/>, der kan vise sig at forårsage betydelige ændringer på planeten.<ref name=Mooney/><ref name=pnas104_31/>
Menneskelig aktivitet er involveret i [[Den sjette store massedød|den sjette store eller holocæne massedød]]<ref name=pnas98_1/>{{sfn|Myers|2000|pp=63–70}}, og virkningerne kan vare i op til fem millioner år.{{sfn|Reaka-Kudla|Wilson|Wilson|1997|pp=132–33}}
Hvis teknologi viser sig at udrydde menneskeheden, kan Jorden derefter muligvis gradvist vende tilbage til et langsommere [[Evolution (biologi)|evolutionært]] tempo, der kun beror på langvarige naturlige processer.<ref name=bostrom2002/><ref name=geo2_3_113/>

Over tidsintervaller på flere hundrede millioner år kan tilfældige astronomiske begivenheder udgøre en global risiko for [[biosfære]]n, hvilket kan resultere i [[masseuddøen]].
Det kunne være indslag af [[komet]]er eller [[asteroide]]r eller en stor stjerneeksplosion, en [[supernova]], inden for en radius fra Solen på ca. 100 [[lysår]].
Andre store geologiske begivenheder er mere forudsigelige.
[[Milanković-cykler|Milanković]]<nowiki />teorien forudsiger, at Jorden vil fortsætte med at gennemgå [[istid]]er i det mindste indtil den [[kvartær]]e [[glaciation]] ophører.
Disse perioder er forårsaget af variationer i [[Excentricitet (astronomi)|excentricitet]], [[aksehældning]] og [[præcession]] af [[Jorden#Kredsløb og rotation|Jordens bane]].<ref name=cc79/>
Som en del af den igangværende [[superkontinent]]<nowiki />cyklus vil [[pladetektonik]] sandsynligvis resultere i et superkontinent om 250-350 millioner år.
På et tidspunkt inden for de næste 1,5-4,5 milliarder år kan Jordens aksiale hældning begynde at gennemgå kaotiske variationer med ændringer i den aksiale hældning på op til 90°.<ref name=aaa318/>

Solens [[lysstyrke]] vil støt stige, hvilket resulterer i en stigning i den solstråling, der når Jorden ([[Engelsk (sprog)|en:]] 'solar irradiance').
Det vil resultere i en højere [[forvitring]]<nowiki />srate af [[silikatmineral]], hvilket vil medføre et fald i niveauet af [[kuldioxid]] i atmosfæren. I løbet af de næste ca. 600 millioner år vil niveauet for kuldioxid falde til under det niveau, der er nødvendigt for at opretholde planters [[C3-plante|kulstoffiksering ved fotosyntese]] ('C3 fiksering', se [[kulstofkredsløb]], [[stofskiftevej]]).
Nogle planter bruger [[C4-plante|'C4-kulstoffikseringsmetoden']], hvilket giver dem mulighed for at eksistere ved kuldioxidkoncentrationer helt ned til 10 [[parts per million|ppm]], milliontedele.
Den langsigtede tendens er dog, at plantelivet uddør og dermed også næsten alt dyreliv, da planter indgår som [[Producent (organisme)|producent]] i [[fødekæde]]n på Jorden.<ref name=mj2012/>

Om ca. en milliard år vil sollysets styrke være omkring 10% højere end i øjeblikket.
Det vil gøre [[Jordens atmosfære|atmosfæren]] til et 'fugtigt drivhus' og resultere i en 'løbsk' fordampning af [[verdenshave]]ne ved [[positiv tilbagekobling]].
Som en sandsynlig konsekvens vil [[pladetektonik]]ken ophøre<ref group="note">Til '.. når pladetektonikken ophører' : [https://www.nationalgeographic.com/science/2018/08/news-happens-plate-tectonics-end-earth-mountains-volcanoes-geology/ "Here's What'll Happen When Plate Tectonics Grinds to a Halt"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190712233817/https://www.nationalgeographic.com/science/2018/08/news-happens-plate-tectonics-end-earth-mountains-volcanoes-geology/ |date=12. juli 2019 }} af Robin George Andrews fra 29. august, 2018. NationalGeographic.com ('Her er hvad der vil ske, når pladetektonikken ophører')</ref> og med den hele [[kulstofkredsløb]]et.<ref name=lunine09/>
Efter denne begivenhed – om ca. 2-3 milliarder år – kan Jordens magnetiske [[Dynamoteori|dynamo]] ophøre, hvilket får [[magnetosfære]]n til at henfalde og fører til et accelereret tab af flygtige stoffer, '[[volatiler]]', fra den ydre atmosfære, [[exosfære]]n.
Om fire milliarder år vil stigningen i Jordens overfladetemperatur forårsage en løbsk drivhuseffekt, der opvarmer overfladen nok til at smelte den.
På det tidspunkt vil alt liv på Jorden blive udryddet.{{sfn|Ward|Brownlee|2003|p=142}}{{sfn|Fishbaugh|Des_Marais|Korablev|Raulin|2007|p=114}}
Den mest sandsynlige skæbne for Jorden er at den bliver opslugt af Solen om ca. 7,5 milliarder år, efter at stjernen er blevet en [[rød kæmpe]] og har udvidet sig ud over [[Jordbane|Jordens nuværende bane]].

== Menneskelig indflydelse ==
{{Hovedartikel|tekst=Se også|Antropogen{{!}}Menneskelig påvirkning af miljøet|Global opvarmning|Antropocæn|Atomkrig|Bevaringsøkologi}}

[[Fil:Anti-nuclear weapons protest, UK 1980.JPG|thumb|[[Kampagnen mod Atomvåben#Marcher|Protestmarch]] mod atomvåben i [[Oxford]], 1980]]

Mennesket spiller en nøglerolle i [[biosfære]]n, idet den store [[Verdens befolkning|menneskelige befolkning]] dominerer mange af Jordens [[økosystem]]er.<ref name=Mooney/>
Det har resulteret i en udbredt, vedvarende [[masseuddøen]] af andre [[Art (biologi)|arter]] under den nuværende [[Epoke (geologi)|geologiske epoke]], [[holocæn]], se [[geokronologi]].
Det store tab af arter forårsaget af menneskelig indflydelse siden 1950'erne er blevet kaldt en '[[biotisk]] krise', hvor anslået 10% af det samlede antal arter var forsvundet i 2007.{{sfn|Myers|2000|pp=63–70}}
Med den nuværende hastighed er ca. 30% af arterne i fare for udryddelse i løbet af de næste hundrede år.<ref name=Novacek/>
Den holocæne massedød er resultatet af ødelæggelse af [[Habitat|levesteder]], udbredelsen af [[Invasiv art|invasive arter]], [[jagt]] og [[klimaændring]]er.{{sfn|Cowie|2007|p=162}}<ref name=nature04/>
I&nbsp;dag har menneskelig aktivitet haft en betydelig indflydelse på Jordens overflade.
Mere end en tredjedel af landoverfladen er blevet ændret ved menneskelige handlinger, og mennesker bruger ca. 20% af den globale [[Primærproduktion|primære produktion]].<ref name=pnas104_31/>
Koncentrationen af [[Carbondioxid|kuldioxid]] i atmosfæren er steget med næsten 30% siden begyndelsen af [[den industrielle revolution]].<ref name=Mooney/>

Konsekvenserne af en vedvarende biotisk krise er forventet at vare i mindst fem millioner år.{{sfn|Reaka-Kudla|Wilson|Wilson|1997|pp=132–33}}
Det kan resultere i et fald i [[biodiversitet]] og homogenisering af [[biom]]er, ledsaget af en spredning af opportunistiske arter som [[skadedyr]] og [[ukrudt]].
Nye arter kan også opstå; især [[Takson|taksa]], der klarer sig godt i menneskedominerede økosystemer, kan hurtigt [[Genetisk diversitet|diversificere]] sig til mange nye arter.
[[Mikrobe]]r drager sandsynligvis fordel af forøgelsen af næringsrige miljønicher.
Der opstår sandsynligvis ingen nye arter fra eksisterende store [[hvirveldyr]], og [[fødekæde]]r vil sandsynligvis blive afkortede.<ref name=pnas98_1/><ref name=pnas01/>

Der er flere scenarier for kendte risici, der kan have en global indflydelse på Jorden.
Fra menneskehedens perspektiv kan man opdele i dem der kan overvindes og dem der ikke kan.
Til de risici menneskeheden udgør for sig selv hører [[Klimaændring|klimaforandringer]], misbrug af [[nanoteknologi]] ('grey goo', gråt vammelt stads), en omfattende krig med [[kernevåben]], krigsførelse med en programmeret superintelligens, en genetisk manipuleret sygdom eller en katastrofe forårsaget af et fysisk eksperiment.
Tilsvarende kan flere naturlige begivenheder udgøre en [[dommedag]]<nowiki/>strussel, herunder en meget ondartet sygdom, virkningen af en [[asteroide]] eller [[komet]], løbsk drivhuseffekt og opbrug af visse ressourcer.
Der kan også være muligheden for et angreb ved fra en [[udenjordisk liv]]sform.<ref name=telegraph20100410/>
De faktiske [[odds]] for at disse scenarier skulle forekomme, er vanskelige, hvis ikke umulige, at udlede.<ref name=bostrom2002/><ref name=geo2_3_113/>

Hvis mennesket ([[homo sapiens]]) bliver udryddet, vil de forskellige strukturer, der skyldes mennesket, begynde at forfalde.
De største strukturer har en anslået [[halveringstid]] for nedbrydning på ca. 1.000 år.
De sidste overlevende strukturer vil sandsynligvis være åbne [[Minedrift|miner]], store [[deponering]]<nowiki />sanlæg, større [[motorvej]]e, brede [[kanal]]<nowiki />gennemskæringer og jord[[dæmning]]er ([[Engelsk (sprog)|en]]: earth-fill flank dams).
Nogle store stenmonumenter som [[pyramide]]rne i [[Giza Nekropolis]] eller skulpturerne ved [[Mount Rushmore]] kan muligvis stadig eksistere i en eller anden form efter en million år.<ref name=geo2_3_113/><ref group="note">[[:en:Life After People|''Life After People'']] {{en sprog}} er en tv-serie om nedbrydningen af strukturer hvis mennesket forsvinder (note i det engelske forlæg) </ref>

== Tilfældige hændelser ==
[[Fil:Barringer Crater aerial photo by USGS.jpg|thumb|[[Nedslagskrater|Meteorkrateret]] [[Barringerkrateret|Barringer]] i [[Flagstaff]], Arizona tyder på en påvirkning af himmelobjekter på Jorden ([[meteoritnedslag]]) ]]

Når solen kredser om [[Mælkevejen]], kan 'vandrende stjerner'<ref group="note">Udtrykket 'vandrende stjerner' har man brugt om planeterne som man kunne se vandre hen over himlen i modsætning til [[Fiksstjerne|''fiks''stjernerne]] –<br /> Her drejer det sig imidlertid om stjerner, se evt. [https://www.space.com/33157-spot-wandering-stars-june-night-sky.html "Spot These Wandering Stars In June's Night Sky"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200305001517/https://www.space.com/33157-spot-wandering-stars-june-night-sky.html |date= 5. marts 2020 }} fra Space.com ("Find disse vandrende stjerner på junis nattehimmel') − [https://earthsky.org/space/what-is-a-runaway-star "What is a runaway star?"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190331062716/https://earthsky.org/space/what-is-a-runaway-star |date=31. marts 2019 }} fra Earthsky.org og [[:en:Stellar_kinematics#Runaway_stars|'Runaway stars']] {{en sprog}} ('Undslupne stjerner, 'Bortløbende stjerner' ?)</ref> nærme sig tæt nok til at have en forstyrrende indflydelse på solsystemet.<ref name=qjras35_1_1/>
Et tæt stjernemøde kan forårsage en markant reduktion i [[perihelium]]<nowiki />afstandene (~[[Apsis (astronomi)|apsis]]?) til kometer i [[Oortskyen]] – en hypotetisk sværm af utallige små islegemer (kometkerner), som kredser omkring [[solsystem]]et inden for et halvt [[lysår]].<ref name=aaa112_1_157/>
Et sådant møde kan udløse en stigning på omkring 40 gange i antallet af kometer, der når det indre solsystem.
Nedslag fra en sådan sværm af kometer kan udløse en masseudryddelse af livet på Jorden.
Sådanne forstyrrende møder forekommer i gennemsnit en gang for hver 45 millioner år.<ref name=apjl499_L219/>
Den gennemsnitlige tid der er nødvendig for, at solen kolliderer med en anden stjerne i dens nærhed er ca. 3 × 10<sup>13</sup> år, hvilket er meget længere end den anslåede alder for Mælkevejen som er ~ 1,3 × 10<sup>10</sup> år.
Det kan tages som en indikation af den lave sandsynlighed for, at en sådan begivenhed finder sted i løbet af Jordens levetid.{{sfn|Tayler|1993|p=92}}

Den energi der udløses fra nedslaget af en [[asteroide]] eller [[komet]] med en diameter på 5-10 km eller større er tilstrækkelig til at skabe en global miljøkatastrofe og forårsage en [[Signifikansniveau|statistisk signifikant]] stigning i antallet af arter der udryddes.
Blandt de skadelige virkninger af et større nedslag er en sky af fint støv der dækker planeten, hvilket forhindrer noget af det direkte sollys i at nå jordoverfladen (~[[diffus stråling]]) og sænker derved landtemperaturen med ca. 15 °[[Celsius|C]] inden for en uge og forhindrer [[fotosyntese]]n i flere måneder – svarende til en [[atomvinter]], nuklear vinter.
Den gennemsnitlige tid mellem større nedslag anslås at være mindst 100 millioner år.
I&nbsp;løbet af de sidste 540 millioner år har simuleringer vist at en sådan påvirkningsgrad er tilstrækkelig til at forårsage 5-6 større og 20-30 begivenheder af lavere sværhedsgrad.
Det svarer til den geologiske registrering af betydelige udryddelser under [[phanerozoikum]], 'de synlige dyrs tidsalder', som er den [[æon]] hvor det rigeste dyreliv har eksisteret<ref group="note" name="geokronologi">Til 'geologisk tidsskala', se [[geokronologi]] og evt. også [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83318 'Geologisk tidsskala'] i ''Den Store Danske'' af Erik Thomsen<br />Eksempler: [[Superæon]] – [[Æon]] – [[Æra (geologi)|Æra]] – [[Periode (geologi)|Periode]] – [[Epoke (geologi)|Epoke]] – [[Alder (geologi)|Alder]]</ref>.
Sådanne begivenheder kan forventes at fortsætte ind i fremtiden.<ref name=emp72_1_441/>

En [[supernova]] er en kataklysmisk eksplosion af en stjerne<ref group="note">[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104812 'Kataklysme'] : en pludselig ødelæggende begivenhed. ''Dansk Fremmedordbog''</ref>.
I [[Mælkevejen]] forekommer supernovaeksplosioner i gennemsnit en gang hvert 40. år.<ref name=Tammann1004/>
I løbet af Jordens historie har flere sådanne begivenheder sandsynligvis fundet sted inden for en afstand af 100 lysår – en 'nærjordisk supernova'.
Eksplosioner inden for denne afstand kan forurene planeten med [[radioisotop]]er og muligvis påvirke biosfæren.<ref name=nar48_1_119/>
[[Gammastråle]]r udsendt fra en supernova reagerer med [[nitrogen]] i atmosfæren og producerer [[nitrogenoxider]].
Disse molekyler medvirker til nedbrydning af [[ozonlaget]], der beskytter overfladen mod [[ultraviolet]] (UV) stråling fra solen.
En stigning i [[Ultraviolet lys#Fysisk beskrivelse|UVB]]-stråling på kun 10-30% er tilstrækkelig til at forårsage en betydelig påvirkning af livet, især på [[planteplankton]]et, der danner basen i den oceaniske [[fødekæde]].
En supernovaeksplosion i en afstand af 26 lysår halverer ozon[[søjletæthed]]en.
I gennemsnit forekommer en supernovaeksplosion inden for 32 lysår en gang hvert par hundrede millioner år, hvilket resulterer i udtynding af
af ozonlaget i flere hundrede år.{{sfn|Hanslmeier|2009|pp=174–76}}
I løbet af de næste to milliarder år vil der være omkring 20 supernovaeksplosioner og [[gammaglimt]], der kan have en betydelig indflydelse på klodens biosfære.<ref name=ass336_2_287/>

Den trinvis voksende virkning af gravitationsforstyrrelser ([[perturbation]]er) mellem planeterne får det indre solsystem som helhed til at opføre sig kaotisk over lange tidsperioder.
Det påvirker ikke solsystemets stabilitet i intervaller på nogle få millioner år eller mindre, men over milliarder af år bliver planeternes baner uforudsigelige.
Computersimuleringer af solsystemets udvikling over de næste fem milliarder år antyder, at der er en lille (mindre end 1%) chance for, at der kan forekomme en kollision mellem Jorden og enten [[Merkur (planet)|Merkur]], [[Venus (planet)|Venus]] eller [[Mars (planet)|Mars]].<ref name=nature459_817/><ref name=odp200906/>
I det samme interval er chancerne for, at Jorden bliver sendt ud af solsystemet af en forbipasserende stjerne i størrelsesordenen én pr. 10<sup>5</sup>.
I et sådant scenarie fryser verdenshavene inden for nogle millioner år, hvilket kun efterlader få lommer med flydende vand ca. 14 km under Jorden.
Der er en lille chance for, at Jorden i stedet skulle blive fanget af et forbigående binært stjernesystem, [[dobbeltstjerne]], der tillader planetens biosfære at forblive intakt.
Chancen for at det sker er omkring en pr. tre millioner.{{sfn|Adams|2008|pp=33–44}}

== Jordens bane og rotation ==
Gravitationsforstyrrelser ([[perturbation]]er) fra de øvrige planeter i solsystemet samvirker i ændringen af [[Jordbane|Jordens bane]] og orienteringen af dens [[aksehældning]] (se [[Jorden#Rotation|Jordens rotation]]).
Disse ændringer kan påvirke Jordens klima.<ref name=cc79/><ref name=sci289_5486/>{{sfn|Hanslmeier|2009|p=116}}{{sfn|Roberts|1998|p=60}}
På trods af sådanne interaktioner viser meget nøjagtige simuleringer, at Jordens bane samlet set sandsynligvis forbliver dynamisk stabil i milliarder af år ud i fremtiden.
I alle 1.600 simuleringer forblev planetens [[Halve storakse og halve lilleakse|halve storakse]], [[Excentricitet (astronomi)|excentricitet]] og [[banehældning]] næsten konstant.<ref name=Zeebe2015/>

=== Glaciation, istider ===
Der har gennem Jordens historie været cykliske [[istid]]er, hvor [[gletsjer]]e periodisk har dækket [[kontinent]]erne på de højere [[breddegrad]]er.
Istid kan forekomme på grund af ændringer i [[Havstrøm|havcirkulationen]] og 'kontinentalitet' – påvirkningsgraden fra store landmasser – forårsaget af [[pladetektonik]].{{sfn|Lunine|Lunine|1999|p=244}}
[[Milanković-cykler|Milankovićteorien]] forudsiger at perioder med forøget isdannelse – modsat [[mellemistid]]er – forekommer under istider på grund af astronomiske faktorer i kombination med klimamæssige [[Tilbagekobling#Tilbagekobling i naturen|tilbagekobling]]<nowiki />smekanismer.
De primære astronomiske drivkraftmekanismer er en højere end normal [[Excentricitet (astronomi)|orbital excentricitet]], en lav [[aksehældning]] og tilpasningen af [[Solhverv#Solhvervet i juni|solhvervet i juni]] med [[aphelium]], det tidspunkt hvor himmellegemet er fjernest fra Solen.<ref name=cc79/>
Hver af disse virkninger forekommer cyklisk.
Excentriciteten ændres for eksempel over tidscyklusser på ca. 100.000 til 400.000 år, med værdien mindre end 0,01 op til 0,05.<ref name=qsr10_4/><ref name=maslin_ridgwell05/>
For tidscyklussen på ca. 100.000 ændrer den halve lilleakse sig i forhold til den halve storakse med 99,95% – for tidscyklussen på ca. 400.000 er det 99,88%.<ref name=weisstein03 /><ref group="note"> Denne passage lyder i det engelske forlæg: "For example, the eccentricity changes over time cycles of about 100,000 and 400,000 years, with the value ranging from less than 0.01 up to 0.05. This is equivalent to a change of the semiminor axis of the planet's orbit from 99.95% of the semimajor axis to 99.88%, respectively." – Forslag til fortolkning: For tidscyklussen på ca. 100.000 år ændrer den halve lilleakse sig i forhold til den halve storakse med 99,95% – for tidscyklussen på ca. 400.000 år er det 99,88% </ref>

Jorden gennemløber i øjeblikket den [[Periode (geologi)|geologiske periode]] der kaldes den [[kvartær]]e og er i den [[holocæn]]e [[mellemistid]], som man forventer vil slutte om ca. 25.000 år.{{sfn|Roberts|1998|p=60}}
Imidlertid kan en øget frigivelse af [[kuldioxid]] til atmosfæren forsinke påbegyndelsen af den næste istid indtil i det mindste 50.000-130.000 år fra nu.
Imidlertid vil en global opvarmningsperiode med begrænset varighed – baseret på antagelsen om at brug af [[Fossilt brændstof og brændsel|fossilt brændstof]] ophører inden år 2200 – sandsynligvis kun påvirke istiden med omkring 5.000 år.
Således ville en kort periode med [[global opvarmning]] strækkende sig over et par århundreder på grund af [[drivhusgas]]<nowiki />udledninger kun have en begrænset indflydelse på lang sigt.<ref name=cc79/>

=== Aksehældning ===
{{Se også|Jorden#Kredsløb_og_rotation{{!}}Jordens kredsløb og rotation}}

[[Fil:Aksehældning.png|thumb|left|Jordens [[aksehældning]] og dens sammenhæng med [[rotation]]saksen og [[kredsløbplan]]et.]]

[[Fil:Tidal braking.svg|thumb|[[Tidevandskraft]]ens rotationsforskydning udøver et netto drejningsmoment på Månen og øger det, mens Jordens rotation sænkes (ikke i skala)<br /><div style="font-size: 90%; line-height: 90%;"> En lille grå cirkel øverst repræsenterer Månen. En grøn cirkel centreret i en blå ellipse repræsenterer Jorden og dens oceaner. En buet pil viser retning mod urets retning af Jordens rotation, hvilket resulterer i, at ellipsens lange akse er lidt ude af linje med Månen.</div>]]

Månens [[tidevandsacceleration]] bremser [[Jorden#Rotation|Jordens rotation]]<nowiki />shastighed og øger afstanden mellem Jorden og Månen ([[Månen#Omløbsbane|Månens omløbsbane]]).
Friktionseffekter – mellem [[Jordens kerne|kernen]] og [[Kappe (geologi)|kappen]] og mellem atmosfæren og overfladen – kan sprede Jordens [[rotationsenergi]] ([[Engelsk (sprog)|en]]: 'can dissipate the Earth's rotational energy').
De kombinerede effekter forventes at øge [[Solhverv#Dagslængde|dagslængden]] med mere end 1,5 time i løbet af de næste 250 millioner år og øge [[aksehældning]]en med cirka en halv grad.
Afstanden til Månen vil stige med ca. 1,5 jordradier i samme periode.<ref name=aaa428/>

Baseret på computermodeller ser månens tilstedeværelse ud til at stabilisere Jordens aksehældning, hvilket kan hjælpe planeten med at undgå dramatiske klimaændringer.<ref name=nature361/>
Denne stabilitet opnås, fordi månen øger [[præcession]]<nowiki />shastigheden for Jordens rotationsakse og derved undgår resonanser mellem rotationens præcession og præcessionen af planetens orbitalplan − det vil sige præcessionsbevægelsen for [[ekliptika]], aksens 'slingren'.<ref name=icarus168_2/>
Efterhånden som [[Månen#Omløbsbane|månebanens]] [[Halve storakse og halve lilleakse|halve storakse]] fortsætter med at stige, vil denne stabiliserende effekt mindskes.
På et tidspunkt vil forstyrrelseseffekter sandsynligvis forårsage kaotiske variationer i Jordens aksehældning, og den aksiale hældning kan ændre sig med vinkler helt op til 90° fra baneplanet.
Det forventes at ske om mellem 1,5 og 4,5 milliarder år.<ref name=aaa318/>

En stor aksehældning vil sandsynligvis resultere i dramatiske ændringer i klimaet og kan ødelægge planetens beboelighed.{{sfn|Hanslmeier|2009|p=116}}
Når Jordens aksehældning overstiger 54°, er den årlige [[solindstråling]] ved [[ækvator]] mindre end ved polerne.
Planeten kan forblive i en aksehældning fra 60° til 90° i perioder så længe som 10 millioner år.<ref name=gsl29_23/>

== Geodynamik ==
[[Fil:Pangaea continents.svg|thumb|[[Pangæa]] var det sidste [[superkontinent]], der blev dannet før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer <ref group="note" name="geokronologi" /> ]]

[[Tektonik]]<nowiki />baserede begivenheder vil fortsætte med at forekomme langt ud i fremtiden, og overfladen omformes vedvarende af tektonisk bjergkædefoldning (orogenese), ekstruderinger og [[erosion]]<ref group="note">'Orogenese' : bjergkædefoldning, se [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=136538 'orogenese'] i ''Den Store Danske'' af Asger Bertelsen –<br />Til 'ekstruderinger', se [[Magmatiske bjergarter#Dagbjergarter]] –<br /> Artiklen [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60435 'Dagbjergarter'] af Henning Sørensen i ''Den Store Danske'' har om 'ekstrusive bjergarter'</ref>.
[[Vesuv]] kan forventes i udbrud ca. 40 gange i løbet af de næste 1.000 år.
I samme periode skulle omkring fem til syv jordskælv med en [[Jordskælv#Styrke|styrke]] på 8 eller derover forekomme langs [[San Andreas-forkastningen]], mens der kan forventes omkring 50 hændelser over hele verden med styrke 9 (se [[richterskalaen]]).
[[Mauna Loa|Mauna&nbsp;Loa]] – en [[skjoldvulkan]] på [[Hawaii]] – skulle have omkring 200 udbrud i løbet af de næste 1.000 år, og [[gejser]]en [[Old Faithful]] i [[Yellowstone National Park]] vil sandsynligvis ophøre med at fungere.
[[Niagaravandfaldene]] vil fortsætte med at trække sig tilbage opstrøms og nå [[Buffalo (New York)|Buffalo]] i delstaten [[New York (delstat)|New York]] om 30.000-50.000 år.<ref name=geo2_3_113/>

I løbet af 10.000 år vil [[Østersøen]]s [[landhævning]] have reduceret dybden med ca. 90 m.
[[Hudsonbugten]]s dybde vil formindskes med 100 m i samme periode.<ref name=odp200906/>
Efter 100.000 år vil øen [[Hawaii]] have bevæget sig ca. 9 km mod nordvest.
Jorden er muligvis på vej ind i endnu en istid på dette tidspunkt.<ref name=geo2_3_113/>

=== Kontinentaldrift ===
{{Eftersyn-afsnit|..bl.a. for udtrykkene 'introversion' og 'ekstroversion' i forbindelse med 'underskydning', [[subduktion]] |dato=oktober 2019}}

Ifølge teorien om [[pladetektonik]] bevæger Jordens [[kontinent]]er sig med en hastighed på nogle få centimeter om året.
Det forventes at fortsætte og vil få pladerne til at omplacere sig og kollidere.
[[Pladetektonik#Drivkræfterne|Kontinentaltdriften]] har to drivkræfter: energiproduktionen i Jorden og tilstedeværelsen af en [[hydrosfære]].
Med tabet af en af dem vil den kontinentale drift stoppe.<ref name=pr114_1/>
Produktionen af varme som [[radiogen]] varme<ref group="note">Til udtrykket 'radiogen varme' : {{no sprog}} "Et annet eksempel er radiogen varme som produseres som følge av radioaktive prosesser i jordens indre". Fra ''Store norske leksikon'', https://snl.no/radiogen {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200809092624/https://snl.no/radiogen |date= 9. august 2020 }} {{no sprog}} (Fri gjenbruk) – [[:en:Radiogenic_nuclide#Radiogenic_heating|'Radiogenic heating']] {{en sprog}} – Se [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99911 Isotopgeologi'] i ''Den Store Danske'' af Svend Pedersen om bl.a. radioaktive isotopers henfald til radiogene datterisotoper</ref> er tilstrækkelig til at opretholde [[Jordens historie#De første kontinenter|kappekonvektion]] og plade[[subduktion]] i mindst de næste 1,1 milliarder år.<ref name=pr118/>

I øjeblikket bevæger kontinenterne i [[Nordamerika|Nord]]- og [[Sydamerika]] sig vestover fra [[Afrika]] og [[Europa]].
Der er lavet scenarier der søger at vise hvordan det vil fortsætte i fremtiden.{{sfn|Ward|2006|pp=231–32}}
Man kan skelne mellem disse geodynamiske modeller ud fra [[subduktion]]en: hvordan [[oceanbundsplade]]n bevæger sig ind under et kontinent.
I den model der kaldes ''introversion''<ref group="note" name="introextro">Til udtrykkene 'introversion' (lukning af indre oceaner) og 'ekstroversion' (lukning af udvendige oceaner) :
* [https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1674987113000844 "Mantle convection modeling of the supercontinent cycle: Introversion, extroversion, or a combination?"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201129052141/https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1674987113000844 |date=29. november 2020 }} fra Sciencedirect.com, januar 2014 af Masaki Yoshidaa og M. Santoshbc. – (Da: 'Modellering af kappekonvektionen i superkontinentcyklussen: Introversion, ekstroversion eller en kombination'. – Citat "... Supercontinent formation involves complex processes of 'introversion' (closure of interior oceans), 'extroversion' (closure of exterior oceans), or a combination of these processes in uniting dispersed continental fragments. ..." –<br /> Dansk resumé: "... Superkontinentdannelse involverer komplekse processer med 'introversion' (lukning af indre oceaner), 'ekstroversion' (lukning af udvendige oceaner) eller en kombination af de processer der forener spredte kontinentfragmenter. ..."
* [https://pubs.geoscienceworld.org/gsa/geology/article-abstract/31/10/873/29145/do-supercontinents-introvert-or-extrovert-sm-nd?redirectedFrom=fulltext "Do supercontinents introvert or extrovert?: Sm-Nd isotope evidence"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200429030333/https://pubs.geoscienceworld.org/gsa/geology/article-abstract/31/10/873/29145/Do-supercontinents-introvert-or-extrovert-Sm-Nd?redirectedFrom=fulltext |date=29. april 2020 }} af fra Geoscienceworld.org, oktober 2003 af J. Brendan Murphy og R. Damian Nance
* [https://www.livescience.com/64707-earth-swallowed-superocean.html Earth Once Swallowed Its Own Superocean. Could It Happen Again?"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191004071052/https://www.livescience.com/64707-earth-swallowed-superocean.html |date= 4. oktober 2019 }} fra Livescience.com af Stephanie Pappas, 2019-02-07 (februar eller juli)
* [https://vulkaneksperten.dk/pladetektonik/ 'Pladetektonik'] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190514095139/http://vulkaneksperten.dk/pladetektonik/ |date=14. maj 2019 }} hos Vulkaneksperten.dk
: Findes der inden for pladetektonikken etablerede danske betegnelser for de to udtryk 'introversion' og 'ekstroversion' ?</ref> bliver det yngre (''indre'', [[Atlanterhavet]]) fortrinsvis underskudt eller 'subduceret', og den nuværende bevægelse af Nord- og Sydamerika vendes.
I den model der kaldes ''ekstroversion'' forbliver det ældre (''udvendige'', [[Stillehavet]]) fortrinsvis underskudt eller subduceret, og Nord- og Sydamerika vil bevæge sig mod det østlige [[Asien]].<ref name=gr15_3_4/><ref name=science5859/>

Efterhånden som forståelsen af [[geodynamik]] forbedres, vil disse modeller blive genstand for revision.
I 2008 blev for eksempel en computersimulering brugt til at forudsige, at en omorganisering af kappekonvektionen (se [[Jordens historie#De første kontinenter|'De første kontinenter']]) vil finde sted i løbet af de næste 100 millioner år, hvilket får et [[superkontinent]] bestående af Afrika, Eurasia, Australien, Antarktis og Sydamerika til at dannes omkring [[Antarktis]].<ref name=pepi171_1_4/>

Uanset resultatet af den kontinentale bevægelse vil den fortsatte subduktionsproces medvirke til at vand transporteres til [[Kappe (geologi)|kappen]].
En geofysisk model giver det skøn at om ca. en milliard år vil 27% af den nuværende havmasse være [[subduktion|underskudt]] eller subduceret.
Hvis denne proces skulle fortsætte umodificeret ind i fremtiden, vil subduktion og frigivelsen (af vand til overfladen?, [[Engelsk (sprog)|en:]] 'subduction and release') have nået en ligevægt efter at 65% af den nuværende havmasse er blevet underskudt eller 'subduceret'.<ref name=hess5_4/>

==== Introversion ====
[[Fil:PangeaUltimaRoughEstimation.png|thumb|En grov tilnærmelse af ''[[Pangæa Ultima]]'', en af flere modeller for et fremtidigt [[superkontinent]] ]]

Christopher Scotese (f. 1953) og hans kolleger har kortlagt de mulige bevægelser flere hundrede millioner år ud i fremtiden som del af 'Paleomap'-projektet.{{sfn|Ward|2006|pp=231–32}}
I deres scenarie kan [[Middelhavet]] forsvinde i løbet af de næste 50 millioner år, og sammenstødet mellem Europa og Afrika vil skabe en lang bjergkæde, der strækker sig til den nuværende placering af den [[Persiske Golf]].
Australien vil flyde sammen med [[Indonesien]], og [[Californiske Halvø|Baja California-halvøen]] vil bevæge sig mod nord langs kysten.
Nye subduktionszoner kan dukke op ud for den østlige kyst i Nord- og Sydamerika, og bjergkæder dannes langs disse kystlinjer.
Bevægelsen af Antarktis mod nord vil få al dens [[indlandsis]] til at smelte.
Sammen med afsmeltningen af den grønlandske indlandsis vil det bevirke en hævning af det gennemsnitlige havniveau med ca. 90 m.
Den indre oversvømmelse ([[Engelsk (sprog)|en]]: 'inland flooding'<ref group="note">Til udtrykket ''inland flooding'' : [https://www1.nyc.gov/assets/planning/download/pdf/plans-studies/climate-resiliency/resiliency-newsletter-10-inland-flooding.pdf "What is inland flooding?"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190808141003/https://www1.nyc.gov/assets/planning/download/pdf/plans-studies/climate-resiliency/resiliency-newsletter-10-inland-flooding.pdf |date= 8. august 2019 }} fra www1.nyc.gov : "...inland flooding, also known as “urban flooding” or “flash flooding”, can be caused by intense, short-term rain or by moderate rainfall over several days that can overwhelm existing drainage infrastructure. ..." <br />
(Dansk resumé : "... 'indenlandsk oversvømmelse' (bymæssig oversvømmelse eller styrtregn/skypumpe' eller 'flash oversvømmelse') kan være forårsaget af intens, kortvarig regn eller af moderat regn i flere dage, som viser sig at være mere end den eksisterende dræningsinfrastruktur kan klare. ...") − Se evt. også [[:en:Flash flood|Flash flood]] {{en sprog}}</ref>) af kontinenterne vil resultere i klimaændringer.{{sfn|Ward|2006|pp=231–32}}

Efterhånden som dette scenarie fortsætter vil den kontinentale spredning – om ca. 100 millioner år – have nået sit maksimale omfang, og kontinenterne vil derefter begynde at flyde sammen.
Om 250 millioner år vil [[Nordamerika]] kollidere med Afrika.
[[Sydamerika]] vil vikle sig rundt om den sydlige spids af Afrika.
Resultatet bliver dannelsen af et nyt [[superkontinent]] (undertiden betegnet [[Pangæa Ultima]]), hvor Stillehavet strækker sig over halvdelen af planeten.
[[Antarktis]] vil vende retning tilbage mod [[Sydpolen]] og opbygge en ny iskappe.{{sfn|Ward|Brownlee|2003|pp=92–96}}

==== Ekstroversion ====
Den første videnskabsmand, der [[ekstrapolere]]de kontinenternes bevægelser, var den canadiske geolog Paul F. Hoffman fra [[Harvard University]].
1992 forudsagde han, at kontinenterne i Nord- og Sydamerika vil fortsætte med at bevæge sig over Stillehavet og dreje rundt om [[Sibirien]], indtil de begynder at fusionere med [[Asien]].
Han kaldte det resulterende [[superkontinent]] for '''Amasia''', '''Amasien'''.{{sfn|Nield|2007|pp=20–21}}{{sfn|Hoffman|1992|pp=323–27}}
I&nbsp;1990'erne&nbsp;forudsagde Roy Livermore et lignende scenarie:
at Antarktis vil begynde at bevæge sig nordpå og [[Østafrika]] og [[Madagaskar]] bevæge sig tværs over [[Det Indiske Ocean]] for at kollidere med Asien.<ref name=williams_nield/>

I en ekstroversionsmodel ([[Engelsk (sprog)|en]]: 'closure of exterior oceans'<ref group="note" name="introextro" />) vil lukningen af Stillehavet være afsluttet om ca. 350 millioner år.<ref name="U13B-08"/>
Det markerer afslutningen af den nuværende superkontinentcyklus, hvor kontinenterne splittes fra hinanden og derefter går sammen igen omkring hvert 400-500 millioner år.<ref name=sa259_1/>
Når superkontinentet er dannet, kan [[pladetektonik]]ken gå ind i en fase med inaktivitet, når [[subduktion]]<nowiki />shastigheden falder med en [[størrelsesorden]] ([[Engelsk (sprog)|en]]: 'drops by an [[:en:order of magnitude|order of magnitude]]').
En sådan periode med stabilitet kan forårsage en stigning i [[Kappe (geologi)|kappe]]<nowiki />temperaturen med en hastighed på 30-100&nbsp;°C hvert 100 millioner år, som er den minimale levetid for tidligere superkontinenter.
En konsekvens kan være at [[vulkan]]sk aktivitet vil stige.<ref name=science5859/><ref name="U13B-08"/>

==== Superkontinent ====
Dannelsen af et [[superkontinent]] kan dramatisk påvirke [[miljø]]et<ref group="note" name="geokronologi" />.
Kollisionen af plader vil resultere i opbygning af [[bjergkæde]]r og derved ændre vejrmønstret.
[[Havoverflade|Havniveauet]] kan falde på grund af øget isdannelse.{{sfn|Calkin|Young|1996|pp=9–75}}
Hastigheden for overflade[[forvitring]] kan stige, hvilket resulterer i en stigning i den hastighed hvormed organisk materiale begraves.
Superkontinenter kan forårsage et fald i de globale temperaturer og en stigning i atmosfærisk [[ilt]].
Det kan igen påvirke [[klima]]et og yderligere sænke temperaturerne.
Alle disse ændringer kan resultere i hurtigere [[Evolution (biologi)|biologisk udvikling]], når nye [[Niche (økologi)|økologiske nicher]] opstår.{{sfn|Thompson|Perry|1997|pp=127–28}}

Dannelsen af et superkontinent isolerer [[Kappe (geologi)|kappen]] ([[Engelsk (sprog)|en]]: 'insulates the mantle').
Varmestrømmen vil blive koncentreret, hvilket resulterer i [[vulkan]]isme og oversvømmelse af store områder med [[basalt]].
Der dannes kløfter ([[Engelsk (sprog)|en]]: 'rifts', [[gravsænkning]]er ?), og superkontinentet brydes op igen.{{sfn|Palmer|2003|p=164}}
Der kan derefter indtræde en opvarmningsperiode, som det skete i [[kridttiden]].{{sfn|Thompson|Perry|1997|pp=127–28}}

=== Størkning af den ydre kerne ===
[[Fil:Jordens indre.png|thumb|Illustration af Jordens lag med kernen inderst i gråt (lys og mørk) ]]
Jordens jernholdige kerne er opdelt i en solid [[Jordens kerne|indre kerne]] med en radius på ca. 1.220 km og en flydende ydre kerne med en tykkelse på ca. 2.260 km.<ref name=gjl156_2_363/>
Jordens rotation skaber konvektive hvirvler i det ydre kerneområde, der får den til at fungere som en [[Dynamoteori|dynamo]].{{sfn|Gonzalez|Richards|2004|p=48}}
Det genererer en [[magnetosfære]] omkring Jorden, der afleder partikler fra [[solvind]]en, hvilket forhindrer betydelig [[erosion]] af atmosfæren ved [[sputtering]], 'forstøvning'<ref group="note" name="sputtering">'Sputtering', forstøvning. Se [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163727 'Sputtering'] af Peter Sigmund i ''Den Store Danske'' og [[:en:Sputtering|'Sputtering']] {{en sprog}} : "In physics, sputtering is a phenomenon in which microscopic particles of a solid material are ejected from its surface, after the material is itself bombarded by energetic particles of a plasma or gas. ..."<br /> (Dansk resumé: "Inden for fysikken er 'sputtering' et fænomen, hvor mikroskopiske partikler af et fast materiale eroderes eller forstøves ud af dets overflade, efter at materialet er bombarderet af energirige partikler af plasma eller gas."</ref>.
Når varme fra kernen overføres udad mod [[Kappe (geologi)|kappen]], er nettotendensen at den indre grænse af det flydende ydre kerneområde 'fryser' ([[Engelsk (sprog)|en]]: freeze), hvorved [[termisk energi]] frigives og får den faste indre kerne til at vokse.<ref name=nature473_361/>
Denne jernkrystallisationsproces har pågået i omkring en milliard år.
I&nbsp;[[Æra (geologi)|'den moderne æra']] ([[Engelsk (sprog)|en]]: 'in the modern era') udvides radien for den indre kerne med en gennemsnitlig hastighed på ca. 0,5 mm om året på bekostning af den ydre kerne.<ref name=science328_5981_1014/>
Næsten al den energi, der kræves for at drive dynamoen, kommer fra den proces der danner den indre kerne.<ref name=pepi110_1_83/>

Den indre kernes vækst forventes at have opslugt det meste af den ydre kerne om 3-4 milliarder år, hvilket resulterer i en næsten solid kerne sammensat af [[jern]] og andre [[Tungmetal|tunge elementer]].
Den resterende flydende del ([[Engelsk (sprog)|en]]: 'surviving liquid envelope') vil hovedsagelig bestå af lettere elementer, der vil være udsat for mindre opblanding.{{sfn|Meadows|2007|p=34}}
Hvis plade[[tektonik]]ken imidlertid ophører på et tidspunkt, vil det indre afkøles mindre effektivt, hvilket kan stoppe væksten af den indre kerne.
I begge tilfælde kan det resultere i tab af den magnetiske dynamo,
og uden en fungerende dynamo vil [[Jordens magnetfelt]] forfalde i løbet af en geologisk set kort tidsperiode på ca. 10.000 år.{{sfn|Stevenson|2002|p=605}}
Tabet af [[magnetosfære]]n vil medføre en øget erosion af lette elementer, især [[brint]], fra Jordens ydre atmosfære ud i rummet, hvilket resulterer i mindre gunstige betingelser for liv.<ref name=ssr129_1_167/>

== Solens udvikling ==
{{Se også|Solens_kerne#Energiproduktion{{!}}Solens energiproduktion}}

Solens energiproduktion er baseret på termonuklear [[Kernefusion|fusion]] af [[brint]] til [[helium]].
Det forekommer i stjernens kerneområde som en [[P-P-kæde|proton-proton-kædereaktion]].
Fordi der ikke er nogen [[konvektion]] i [[Solens kerne|solkernen]], bygges heliumkoncentrationen op i dette område uden at blive fordelt ud over stjernen.
Temperaturen i solens kerne er for lav til [[nuklear fusion]] af heliumatomer gennem [[tripel-alfa-processen]] – hvor tre [[helium]]<nowiki />atomkerner samles til en [[kulstof]]<nowiki />atomkerne – således at disse atomer ikke bidrager til den nettoenergiproduktion, der er nødvendig for at opretholde [[hydrostatisk ligevægt]] i Solen.<ref name=gough81/>

På nuværende tidspunkt er næsten halvdelen af brinten i kernen opbrugt, således at resten af atomerne primært består af helium.
Efterhånden som antallet af [[hydrogen]]atomer per masseenhed falder, falder også deres energiproduktion ved nuklear fusion.
Det resulterer i et fald i det understøttende tryk ([[Engelsk (sprog)|en]]: 'decrease in pressure support'), hvilket får kernen til at trække sig sammen, indtil den øgede tæthed og temperatur bringer kernetrykket i ligevægt med lagene ovenfor.
Den højere temperatur får den resterende brint til at gennemgå fusion i et hurtigere tempo, hvilket genererer den energi, der er nødvendig for at opretholde ligevægten.<ref name=gough81/>

[[Fil:Solar evolution (English).svg|thumb|Udviklingen af solens lysstyrke, [[Solradius|radius]] og [[Effektiv temperatur (stjerne)|effektive temperatur]] sammenlignet med den nuværende sol. (Efter Ribas, 2010).<ref name=ribas2010/> ]]

Resultatet af denne proces har været en stabil stigning i solens energiproduktion.
Da Solen først blev en stjerne i den såkaldte '[[Hovedserien|hovedserie]]' i Hertzsprung-Russell-diagrammet, udstrålede den kun 70% af den aktuelle lysstyrke.
Lysstyrken er forøget næsten lineært op til nutiden med ca. 1% for hver 110 millioner år.<ref name=mnras361/>
Ligeledes forventes solen om tre milliarder år at være 33% mere [[Luminositet|lysstærk]].
Brintbrændstoffet i kernen vil endelig være opbrugt om ca. fem milliarder år, hvor solen vil være 67% mere lysende end på nuværende tidspunkt.
Derefter vil solen fortsætte med at brænde brint i en skal, der omgiver dens kerne, indtil lysstyrken når 121% over den nuværende lysstyrke.
Det markerer afslutningen på Solens tid som en stjerne i [[hovedserien]]; derefter vil den passere gennem en fase som '[[underkæmpestjerne]]' ([[Engelsk (sprog)|en]]: 'subgiant') og [[Stjerner fra fødsel til genfødsel|udvikle]] sig til en [[rød kæmpe]].<ref name=apj418/>

På det tidspunkt skulle [[Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen|sammenstødet]] mellem de to galakser [[Mælkevejen]] og [[Andromedagalaksen|Andromeda]] være i gang.
Selv om det kan resultere i, at solsystemet slynges ud af den nyligt kombinerede galakse, anses det for usandsynligt, at det vil have nogen negativ indvirkning på solen eller dens planeter.<ref name=Cain/><ref name=Cox2008/>

=== Klimapåvirkning ===
[[Silikatmineral]]er vil forvitre hurtigere i takt med at stigende temperaturer fremskynder kemiske processer.
Det vil igen sænke niveauet for kuldioxid i atmosfæren, da disse forvitringsprocesser omdanner [[kuldioxid]] til faste [[karbonat]]er.
I løbet af de næste 600 millioner år vil koncentrationen af kuldioxid falde under den kritiske tærskel, der er nødvendig for at opretholde [[C3-plante|C3-fotosyntesen]]: ca. 50 [[Parts per million|ppm]], dele per million.
På det tidspunkt vil træer og skove i deres nuværende former ikke længere være i stand til at overleve<ref name=heath_doyle09 >Heath, Martin J.; Doyle, Laurance R. (2009). "Circumstellar Habitable Zones to Ecodynamic Domains: A Preliminary Review and Suggested Future Directions". arXiv:0912.2482 [astro-ph.EP]. <!-- NB '{{cite arXiv|...'  virker ikke på dawiki. Der mangler en dansk for https://en.wikipedia.org/wiki/Template:Cite_arXiv --> </ref>, de sidste levende træer vil være stedsegrønne [[nåletræer]].<ref name=mj2013/>
[[C4-plante|C4-kulstoffiksering]] kan imidlertid fortsætte med meget lavere koncentrationer, ned til over 10 ppm.
Således kan planter der bruger C4-fotosyntese være i stand til at overleve i mindst 0,8 milliarder år og muligvis så længe som 1,2 milliarder år, hvorefter stigende temperaturer vil gøre [[biosfære]]n uholdbar.<ref name=nature360/><ref name=tellus_b_52_1/><ref name=grl28_9/>
I øjeblikket repræsenterer [[C4-plante]]r ca. 5% af Jordens plantebiomasse og 1% af dens kendte plantearter.<ref name=Bond2005/>
For eksempel bruger ca. 50% af alle græsarter (''[[Poaceae]]'') den C4-fotosyntetiske [[stofskiftevej]]{{sfn|van der Maarel|2005|p=363}}, ligesom mange arter i den urteagtige familie ''[[Amaranthaceae]]''.<ref name=ijps164_6/>

Når kuldioxidniveauerne falder til den grænse, hvor fotosyntesen knap kan opretholdes, forventes andelen af kuldioxid i atmosfæren at svinge op og ned.
Det tillader landvegetation at blomstre hver gang niveauet af kuldioxid stiger på grund af [[Tektonik|tektonisk]] aktivitet og fra dyrelivets [[Aerob respiration|respiration]].
Den langsigtede tendens er dog, at plantelivet på land helt dør ud, da det meste af det resterende kulstof i atmosfæren bliver bundet i Jorden ([[Engelsk (sprog)|en]]: 'carbon sequestration'<ref group="note">'carbon sequestration': "[[:en:Carbon sequestration|Carbon sequestration]] is the process involved in carbon capture and the long-term storage of atmospheric carbon dioxide or other forms of carbon to mitigate or defer global warming. It has been proposed as a way to slow the atmospheric and marine accumulation of greenhouse gases, which are released by burning fossil fuels ...."<br />(Dansk resumé: 'Kulstofbinding er processer der er involveret i kulstoffangst og langsigtet opbevaring af atmosfærisk kuldioxid eller andre former for kulstof for at mindske eller udskyde den globale opvarmning. Det er blevet foreslået som en måde at bremse den atmosfæriske og marine ophobning af drivhusgasser, der frigøres ved forbrænding af fossile brændstoffer. ...') </ref>).{{sfn|Ward|Brownlee|2003|pp=117–28}}
Nogle [[mikrobe]]r er i stand til at fotosyntetisere ved koncentrationer af kuldioxid på nogle få ppm, dele per million; disse livsformer vil derfor sandsynligvis kun forsvinde på grund af stigende temperaturer og tabet af biosfæren.<ref name=nature360/>

Planter – og i forlængelse heraf dyr – kunne overleve længere ved at udvikle andre strategier som for eksempel mindre behov for kuldioxid til fotosyntetiske processer, ved at blive [[Kødædende plante|kødædende]], at tilpasse sig udtørring ('desiccation') eller ved at gå i forbindelse med [[svampe]], [[heterotrof]]i.
Disse tilpasninger vil sandsynligvis dukke op nær begyndelsen af tilstanden betegnet som 'det fugtige drivhus' ([[Engelsk (sprog)|en]]: 'moist greenhouse', se [[#Havenes forsvinden|afsnittet 'Havenes forsvinden']]).<ref name=mj2013/>

Tab af planteliv vil også resultere i det endelige tab af [[ilt]] såvel som [[ozon]] ved dyrs respiration, kemiske reaktioner i atmosfæren og [[vulkanudbrud]].
Det vil resultere i en svækket dæmpning ('attenuering'<ref group="note">Det engelske forlæg har : "This will result in less [[:en:attenuation|attenuation]] of DNA-damaging UV, ... " – Se evt. [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41734 'attenuation'] af Carsten Hede, Lotte Endsleff i ''Den Store Danske'' </ref>) af [[DNA]]-ødelæggende [[Ultraviolet lys|UV]]<ref name=mj2013/>, såvel som uddøden af dyr.
De første dyr der forsvinder vil være store [[pattedyr]] efterfulgt af små [[pattedyr]], [[fugle]], [[padder]] (amfibier) og store fisk, [[krybdyr]] og små fisk og til sidst [[hvirvelløse dyr]].
Inden det sker, forventes det at livet vil koncentrere sig om refugier med lavere temperatur som højereliggende områder, hvor der er mindre landoverfladeareal, hvilket begrænser størrelsen af populationerne.
Mindre dyr vil overleve bedre end større på grund af mindre iltbehov, mens fugle vil klare sig bedre end pattedyr takket være deres evne til at bevæge sig over store afstande på udkig efter koldere temperaturer.<ref name=mj2012/>

I deres arbejde ''The Life and Death of Planet Earth'' har forfatterne Peter D. Ward og Donald Brownlee hævdet, at en form for dyreliv kan fortsætte, selv efter at det meste af Jordens planteliv er forsvundet.
Ward og Brownlee bruger fund af fossiler på lokaliteten [[Burgess Shale]] i [[British Columbia]], Canada, til at bestemme klimaet i den [[kambriske eksplosion]]. De bruger det til at forudsige fremtidens klima, når stigende globale temperaturer forårsaget af en hedere sol og faldende iltniveauer resulterer i den endelige udryddelse af dyrelivet.
De forventer, at i begyndelsen kan nogle [[insekt]]er, [[firben]], [[fugle]] og små pattedyr fortsætte sammen med livet i havet.
Uden plantelivets vedligeholdelse af iltniveauet tror de imidlertid, at dyrelivet sandsynligvis vil uddø på grund af [[asfyksi]], kvælning, inden for et par millioner år.
Selv hvis der skulle forblive tilstrækkelig ilt i atmosfæren gennem en periode hvor der stadig var en form for fotosyntese, vil den stadige stigning i den globale temperatur resultere i et gradvis tab af [[biodiversitet]].{{sfn|Ward|Brownlee|2003|pp=117–28}}

I takt med at temperaturerne fortsætter med at stige, vil den sidste rest af dyrelivet blive drevet mod [[Pol (geografisk)|polerne]] og muligvis under jorden.
Denne rest vil primært være aktiv under [[polarnat]]ten og være i en slags sommer- eller tørkedvale<ref group="note">'estivation' / 'aestivation' : '... Diapause i tørketiden i de tropiske regioner, er det modsatte af hibernation / overvintring'. − Fra [http://www.danske-natur.dk/ordliste.htm Ordliste] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210506211255/http://danske-natur.dk/ordliste.htm |date= 6. maj 2021 }} hos Danske-natur.dk</ref> under [[polardag]]en på grund af den intense varme.
Meget af overfladen vil blive en gold [[ørken]] og livet primært være at finde i [[verdenshav]]ene.{{sfn|Ward|Brownlee|2003|pp=117–28}}
På grund af et fald i mængden af organisk materiale, der løber ud i oceanerne fra land såvel som et fald i opløst ilt<ref name=mj2013/>, vil også livet i havet forsvinde efter et lignende mønster som på jordoverfladen.
Denne proces vil begynde med tabet af ferskvandsarter og afsluttes med hvirvelløse dyr<ref name=mj2012/>, især dem der ikke er afhængige af levende planter som [[termitter]] eller dem i nærheden af [[Hydrotermisk væld|hydrotermiske væld]] som [[orm]]e af slægten ''Riftia'', [[rørorme]].<ref name=mj2013/>
Som et resultat af disse processer kan [[Multicellulære|multicellulære livsformer]] være uddøde om ca. 800 millioner år og [[eukaryoter]] om ca. 1,3 milliarder år, hvilket kun efterlader [[prokaryoter]]ne, encellede organismer der ikke har [[cellekerne]].<ref name=bd2_6_1665/>

=== Havenes forsvinden ===
[[Fil:Venuspioneeruv.jpg|thumb|alt=Lysebrune skyer viklet omkring en planet, set fra rummet / Light brown clouds wrap around a planet, as seen from space.|[[Venus (planet)#Atmosfæren|Venus' atmosfære]] i en tilstand som 'superdrivhus']]

Om én milliard år vil ca. 27% af havene have bevæget sig ind under [[Kappe (geologi)|kappen]], være subduceret eller 'underskudt' kappen<ref group="note">Til udtrykket 'underskudt' : "... have bevæget sig ind under [[Kappe (geologi)|kappen]], være subduceret eller 'underskudt' kappen. – Artiklen [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=489387 'Hav - geologi'] af Hans Christian Larsen i ''Den Store Danske'' har udtrykket 'underskydes ved subduktion' </ref>.
Hvis den proces fortsatte uafbrudt, ville der indtræde en ligevægtstilstand, hvor 65% af det nuværende overfladerumfang ville forblive på overfladen.<ref name=hess5_4/>
Når solens lysstyrke er 10% højere end dens nuværende værdi, vil den gennemsnitlige globale overfladetemperatur stige til 320 K (47&nbsp;°C; 116&nbsp;°F).
Atmosfæren vil blive et "fugtigt drivhus", der vil føre til en løbsk [[fordampning]] af verdenshavene.<ref name=mnras386_1/>{{sfn|Brownlee|2010|p=95}}
På det tidspunkt viser modeller af Jordens fremtidige miljø, at [[stratosfære]]n vil indeholde stigende niveauer af vand.
Disse vandmolekyler nedbrydes af Solens [[UV stråling|UV-stråling]] ved [[Den lyskrævende fase#Fotolyse af vand|fotodissociation]] eller fotolyse, så brint undslipper atmosfæren.
Nettoresultatet ville være tab af verdens havvand om ca. 1,1 milliarder år.<ref name=icarus74/><ref name=guinan_ribas/> – et markant enkeltbidrag til udslettelsen af livet på Jorden.

Der vil være to variationer af denne fremtidige feedback ved opvarmning: det 'fugtige drivhus' og det 'løbske drivhus' ([[Engelsk (sprog)|en:]] 'moist' og 'runaway' greenhouse):
Under det 'fugtige drivhus' vil vanddamp dominere [[troposfære]]n og begynde at samle sig i [[stratosfære]]n – hvis oceanerne fordamper meget hurtigt.
Under det 'løbske drivhus' vil vanddamp blive en dominerende komponent i [[Jordens atmosfære|atmosfæren]] – hvis oceanerne fordamper for langsomt.
I denne oceanfri periode vil der fortsat være overfladereservoirer når vandet frigives jævnt fra den dybe [[Skorpe (geologi)|skorpe]] og [[Kappe (geologi)|kappe]]<ref name=hess5_4/>, hvor det vurderes at der dér er en mængde vand svarende til flere gange det der for tiden findes i Jordens have.{{sfn|Brownlee|2010|p=94}}
Noget vand kan tilbageholdes ved polerne, og der kan lejlighedsvis være [[regnvejr]], men for det meste vil planeten være en tør ørken med store [[klit]]ter, der dækker dens [[ækvator]] og nogle [[saltørken]]er eller saltsletter på det der engang var havbunden, svarende til dem i [[Atacamaørkenen]] i Chile.<ref name=lunine09/>

Uden vand til at fungere som smøremiddel vil [[pladetektonik]]ken meget sandsynligt stoppe, og de mest synlige tegn på geologisk aktivitet vil være [[skjoldsvulkan]]er beliggende over geologiske [[Hot spot (geologi)|'hot spots']] på [[Kappe (geologi)|kappen]].{{sfn|Brownlee|2010|p=95}}<ref name=mj2013/>
Under disse tørre forhold kan planeten opretholde et vist [[mikrobiel]]t og muligvis endda [[flercellet]] liv.{{sfn|Brownlee|2010|p=95}}
De fleste af disse mikrober vil være [[halofil]]e ('saltelskende'), og livet kunne finde tilflugt i atmosfæren, som man har foreslået det er sket på [[Venus (planet)|Venus]].<ref name=mj2013/>
Imidlertid vil de stadig forøgede ekstreme forhold sandsynligvis føre til udryddelse af [[prokaryoter]]ne om mellem 1,6 milliarder år<ref name=bd2_6_1665/> og 2,8 milliarder år, hvor den sidste rest af dem lever i resterende søer eller vanddamme på høje [[breddegrad]]er og højder eller i [[hule]]r hvor der stadig er is.
Underjordisk liv kunne dog vare længere.<ref name=mj2012/>
Hvad der sker herefter, vil afhænge af niveauet for [[Tektonik|tektonisk aktivitet]].
En jævn frigivelse af kuldioxid ved vulkanudbrud kan få atmosfæren til at komme i en tilstand som et slags 'superdrivhus' som planeten Venus.
Men uden overfladevand vil pladetektonik sandsynligvis ophøre, og de fleste af karbonaterne vil forblive sikkert begravet<ref name=lunine09/>, indtil Solen bliver en [[rød kæmpe]], og dens øgede lysstyrke opvarmer klippemassiver til et punkt hvor kuldioxid bliver
frigivet.{{sfn|Brownlee|2010|p=94}}

<!-- TJEK dette om kvælstofkredsløbet og fjernelsesgrad igen -->
Verdenshavenes forsvinden kan forsinkes til om ca. to milliarder år, hvis det [[Lufttryk|atmosfæriske tryk]] skulle falde.
Et lavere atmosfærisk tryk vil reducere [[drivhuseffekt]]en og derved sænke overfladetemperaturen.
Det kan forekomme, hvis naturlige processer fjerner [[nitrogen]]et fra atmosfæren – se [[kvælstofkredsløb]]et.
Undersøgelser af [[Organisk materiale|organiske sedimenter]] har vist, at mindst 100 kilo[[Pascal (enhed)|pascal]] (0,99 atm) nitrogen er blevet fjernet fra atmosfæren i løbet af de sidste fire milliarder år, nok til effektivt at fordoble det aktuelle atmosfæretryk, hvis det skulle frigives.
Fjernelse af nitrogen i et sådant omfang, fjernelsesgrad, vil være tilstrækkeligt til at imødegå virkningerne af Solens forøgede lysstyrke i de næste to milliarder år.<ref name=pnas106_24/>

Om 2,8 milliarder år vil Jordens overfladetemperatur være nået 422 K (149&nbsp;°C; 300&nbsp;°F), selv ved polerne.
Da vil ethvert resterende liv slukkes på grund af de ekstreme forhold.
Hvis alt vand på Jorden er fordampet på dette tidspunkt, vil planeten forblive under de samme forhold med en konstant stigning i overfladetemperaturen, indtil Solen bliver en [[rød kæmpe]].{{sfn|Brownlee|2010|p=95}}
Hvis ikke, vil mængden af vanddamp i den nedre atmosfære om 3-4 milliarder år stige til 40%, og en "fugtig drivhuseffekt" begynder<ref name=pnas106_24/>, når lysstyrken fra Solen når 35-40% mere end dens nutidige værdi.<ref name=icarus74/>
En "løbsk drivhuseffekt" vil opstå, hvilket får atmosfæren til at varme op og hæve overfladetemperaturen til ca. 1.600 K (1.330&nbsp;°C; 2.420&nbsp;°F).
Det er tilstrækkeligt til at smelte Jordens overflade.<ref name=guinan_ribas/>{{sfn|Brownlee|2010|p=95}} Dog vil det meste af atmosfæren bevares, indtil solen er gået ind i fasen som 'rød&nbsp;kæmpe'.<ref name=minard09/>

Med livets udryddelse om ca. 2,8 milliarder år forventes det også, at Jordens [[biosignatur]]er vil forsvinde og blive erstattet af signaturer forårsaget af ikkebiologiske processer.<ref name=mj2013/>

=== Solen som 'rød kæmpe' ===
{{Se også|Solens dannelse og udvikling#Fase som rød kæmpestjerne{{!}}Solens fase som rød kæmpestjerne|Solen#Livscyklus{{!}}Solens livscyklus}}

[[Fil:Layers of the sun.png|thumb|left|[[Solen]]s oppbygning.<br /><div style="font-size: 90%; line-height: 90%;">
{|
|- 
| 1. [[Solens kerne|Kernen]] || 2. [[Solen#Strålingszonen|Strålingszone]]
|- 
| 3. [[Solen#Konvektionszonen|Konvektionszone]] || 4. [[Fotosfære]]
|- 
| 5. [[Kromosfære]] || 6. [[Korona (solen)|Korona]]
|-
| 7. [[Protuberans]] 
|}</div> ]]

[[Fil:Sun red giant.svg|thumb|alt=En stor rød disk repræsenterer solen som en rød kæmpe. En indsat boks viser den aktuelle sol som en gul prik. / A large red disk represents the Sun as a red giant. An inset box shows the current Sun as a yellow dot.|Størrelsen på den nuværende sol (nu i [[Hertzsprung-Russell-diagrammet#Hertzsprung-Russell diagrammets indhold|'hovedserien']] i Hertzsprung-Russell-diagrammet) sammenlignet med dens estimerede størrelse under fasen som [[rød kæmpe]] ]]

Når solen skifter fra at brænde [[brint]] i sin kerne til at brænde brint i en skal omkring kernen, vil kernen begynde at trække sig sammen, og den ydre omkransning, indhylning ([[Engelsk (sprog)|en:]] 'outer envelope', se [[Solen#Livscyklus|Solens livscyklus]]) vil udvide sig.
Den samlede lysstyrke vil støt stige over de følgende milliarder år, indtil den når 2.730 gange Solens nuværende lysstyrke i en alder af 12.167 milliarder år.
Det meste af Jordens atmosfære vil gå tabt i rummet, og dens overflade vil bestå af et 'hav af lava' – som de hypotetiske [[lavaplanet]]er – med flydende kontinenter af metaller og metaloxider samt bjerge af [[ildfaste materialer]], hvor dens overfladetemperatur når op til mere end 2.400 K (2.130&nbsp;°C; 3.860&nbsp;°F).<ref name=Kargel2003/>
Solen vil opleve et hurtigere massetab med ca. 33% af sin samlede masse spredt med [[solvind]]en.
Massetabet vil betyde at planeternes bane vil udvides.
Jordens [[omløbsbane]] ([[Engelsk (sprog)|en:]] 'orbital distance') øges til højst 150% af dens nuværende værdi.<ref name=mnras361/>

Solens ekspansion til en [[rød kæmpe]] vil ske hurtigst i de sidste faser, hvor den er omkring 12 milliarder år gammel.
Den vil sandsynligvis udvides, opsluge både Merkur og Venus og nå en maksimal radius på 1,2 [[Astronomisk enhed|AU]], astronomiske enheder ≈ 180.000.000 [[km]].
Jorden vil interagere [[tidevand]]smæssigt med solens ydre atmosfære, hvilket vil bidrage til at reducere Jordens [[Omløbsbane|omløbsradius]].
Tiltrækningen fra solens [[kromosfære]] vil også reducere Jordens bane.
Disse virkninger vil indtræffe for at modvirke virkningen af Solens tab af [[Masse (fysik)|masse]], og Jorden vil sandsynligvis blive opslugt af Solen.

Tiltrækningen fra solatmosfæren kan forårsage, at Månens bane henfalder.
Når månens bane nærmer sig en afstand på 18.470 km, vil den overskride Jordens [[Roche-grænse]], jf. [[Hill-sfære]]<ref group="note"> Jordens '[[Roche-grænse]]' jf. [[Hill-sfære]]. – Der findes tilsyneladende forskellige fænomener knyttet til den franske astronom [[Édouard Roche]] (1820-1883) : [[Roche-grænse]] (~ [[Hill-sfære]] ?), [[Roche lobe]], [[Roche sfære]], se [[:en:Édouard Roche#See_also|Édouard Roche]] {{en sprog}} </ref>.
Det betyder, at tidevandsinteraktion med Jorden vil splitte Månen ad og omdanne den til et ringsystem, en [[planetring]], som er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.
Det meste af den kredsende ring vil derefter begynde at henfalde, og affaldet vil påvirke Jorden.
Så selv om Jorden ikke skulle blive opslugt af Solen, ville den alligevel kunne blive uden måne.<ref name=space070122/>
[[Ablation]]en (tabet) og fordampningen forårsaget af dens forløb på en henfaldende bane ([[Engelsk (sprog)|en:]] 'by its fall on a decaying trajectory') mod Solen kan fjerne Jordens [[Kappe (geologi)|kappe]] og kun efterlade dens kerne, som til sidst vil blive ødelagt efter højst 200 år.<ref name="Goldstein1987"/><ref name=Jianke1998/>
Efter denne begivenhed vil det eneste Jorden efterlader sig være en meget lille stigning (0,01%) i [[Metallicitet (astrofysik)|solmetalliciteten]].<ref name="RvMP1997"/><sup>§IIC</sup>

=== Efter fasen som 'rød kæmpe' ===
[[Fil:NGC7293 (2004).jpg|thumb|[[Helixtågen]], en [[planetarisk tåge]], der ligner hvad Solen vil frembringe om 8 milliarder år ]]

Efter ved [[Kernefusion|fusion]] i sin kerne at have omdannet [[helium]] til [[kulstof]], vil Solen igen begynde at kollapse og [[Stjerner fra fødsel til genfødsel|udvikle sig]] til en kompakt [[hvid dværg]]stjerne efter at have slynget sin ydre atmosfære ud som [[planetarisk tåge]].
Den forudsagte slutmasse er 54,1% af nutidsværdien, sandsynligvis bestående af kulstof og ilt.<ref name=apj418/>

I øjeblikket bevæger Månen sig bort fra Jorden med en hastighed på ca. 4&nbsp;cm om året.
I løbet af 50 milliarder år – hvis Jorden og Månen ikke er blevet opslugt af Solen – vil de indgå i en [[bunden rotation]] i en større, stabil bane, hvor hver især kun viser én side til den anden.<ref name="tide1"/><ref name="tide2"/><ref name=futurism/>
Derefter vil Solens tidevandsvirkning udtrække [[impulsmoment]] fra systemet hvilket får det [[Selenologi|seleno]]<nowiki />centriske kredsløb<ref group="note">''seleno''centrisk ([[:en:wikt:selenic|'selenic']], vedr. Månen) – Denne passage om det ''seleno''centriske kredsløb i det engelske forlæg: "Thereafter, the tidal action of the Sun will extract angular momentum from the system, causing the lunar orbit to decay and the Earth's spin to accelerate ..." – Hvor 'lunar orbit' er banen for et objekt (fx en satellit) omkring månen, jf. [[:en:Lunar orbit|Lunar orbit]] (noget kredser om Månen) vs. [[:en:Orbit of the Moon|Orbit of the Moon]] (Månen kredser om Jorden) {{en sprog}} </ref> til at henfalde og Jordens omdrejningstal til at accelerere.<ref name="canup_righter"/>

Om ca. 65 milliarder år ([[Engelsk (sprog)|en:]] 'In about 65 billion years') forudses det, at Månen kan ende med at kollidere med Jorden på grund af, at den resterende energi fra Jord-Måne-systemet er svækket af den resterende sol, hvilket får Månen til langsomt at bevæge sig indad mod Jorden.<ref name=Dorminey2017/>

Hvis Jorden ikke ødelægges af den ekspanderende [[Rød kæmpe|røde kæmpe]] om 7,6 milliarder år, vil de resterende planeter i solsystemet blive kastet ud af systemet ved voldsom tilbagevending til oprindelig tilstand, 'relaksation' (? [[Engelsk (sprog)|en:]] 'violent relaxation'<ref group="note">Til udtrykkene 'violent relaxation' og 'relaxation time' (om tilbagevending til oprindelig tilstand) – Er der et etableret dansk udtryk, 'relaksation' ?
: : [[:de:Violent Relaxation]] {{de sprog}} og [[:en:wikt:violent_relaxation|'Violent relaxation']] {{en sprog}} (wiktionary)
: : [[:en:Relaxation_(physics)#Relaxation_in_astronomy]] : "In astronomy, relaxation time relates to clusters of gravitationally interacting bodies, for instance, stars in a galaxy. The relaxation time is a measure of the time it takes for one object in the system (the "test star") to be significantly perturbed by other objects in the system (the "field stars"). It is most commonly defined as the time for the test star's velocity to change by of order itself. ..."
: : [[:en:Stellar_dynamics#Gravitational_Encounters_and_Relaxation]] "The effects of gravitational encounters can be studied with the concept of relaxation time. ..."
: : [http://www.astro.yale.edu/vdbosch/lecture10.pdf 'Kinematics'] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191113204214/http://www.astro.yale.edu/vdbosch/lecture10.pdf |date=13. november 2019 }} hos Astro.yale.edu – Blandt andet om "The Relaxation Puzzle: Relaxation: the process by which a physical system acquires equilibrium or Relaxation: returns to equilibium after a disturbance. Often, but not always, relaxation erases the system’s ‘knowledge’ of its initial conditions. ..."
: : [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=150025 'Relaksation'] af Henrik Smith i ''Den Store Danske''. Om tendensen at søge mod ligevægt
: : [http://icc.dur.ac.uk/~tt/Lectures/Galaxies/TeX/lec/node66.html "Relaxation in stellar systems "] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191001085034/http://icc.dur.ac.uk/~tt/Lectures/Galaxies/TeX/lec/node66.html |date= 1. oktober 2019 }} fra icc.dur.ac.uk/ ('Institute for Computational Cosmology', Durham University) : "The relaxation time T<sub>E</sub> is a measure of how long the star remembers its initial energy. We will see that the more stars are there in the galaxy, the longer is the relaxation time. ..."</ref>) på en tidsskala på 10<sup>19</sup> år.
Hvis det ikke sker for Jorden, vil planetens endelige skæbne være, at den kolliderer med Solen som '[[sort dværg]]' ved banehenfald på grund af [[Gravitationel stråling|gravitationsstråling]] – fluktuationer i den firedimensionelle [[rumtid]]s krumning – om 10<sup>20</sup> år (100 billioner / kvintillioner efter [[Den lange og den korte skala for store tal|kort skala]]).<ref name="dyson"/>

== Se også ==
* [[Jordens historie]] og [[Jordens alder|alder]]
* [[Geokronologi]]
* [[Kulstofkredsløb|Kulstof-]] og [[Kvælstofkredsløb]]
* [[Geologisk CO2-lagring]]
* [[Fotosyntese]]
* [[Solsystemets dannelse og udvikling]]

== Noter og referencer ==
Artiklen er en oversættelse af den tilsvarende engelske i [https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Future_of_Earth&oldid=911180925 denne version] fra 17. august 2019
<!-- NB 'dato=' virker ikke i skabelonen. Erstat først med skabelonen "Oversættelse" når den er repareret og også viser dato
{{oversættelse|sprog=en|oldid=911180925|titel=Future_of_Earth|dato=20190817}}  -->
;Noter tilkommet under og efter oversættelsen
{{Reflist|60em|group=note}}

;Referencer fra det engelske forlæg
{{reflist|30em|refs=
<ref name=aree25_245>{{citation | first=David W. | last=Keith | title=Geoengineering the Environment: History and Prospect | journal=Annual Review of Energy and the Environment | volume=25 | pages=245–84 |date=november 2000 | doi=10.1146/annurev.energy.25.1.245 }}</ref>

<ref name=Novacek>{{citation | last1=Novacek | first1=M. J. | last2=Cleland | first2=E. E. | title=The current biodiversity extinction event: scenarios for mitigation and recovery | journal=Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America | volume=98 | issue=10 | pages=5466–70 |date=maj 2001 | pmid=11344295 | pmc=33235 | doi=10.1073/pnas.091093698 | bibcode=2001PNAS...98.5466N }}</ref>

<ref name=nature04>{{citation | display-authors=1 | first1=Chris D. | last1=Thomas | first2=Alison | last2=Cameron | first3=Rhys E. | last3=Green | first4=Michel | last4=Bakkenes | first5=Linda J. | last5=Beaumont | first6=Yvonne C. | last6=Collingham | first7=Barend F. N. | last7=Erasmus | first8=Marinez Ferreira | last8=de Siqueira | first9=Alan | last9=Grainger | title=Extinction risk from climate change | journal=Nature | volume=427 | issue=6970 | pages=145–48 |date=januar 2004 | pmid=14712274 | doi=10.1038/nature02121 | bibcode = 2004Natur.427..145T }}</ref>

<ref name=pnas104_31>{{citation | display-authors=1 | first1=Helmut | last1=Haberl | first2=K. Heinz | last2=Erb | first3=Fridolin | last3=Krausmann | first4=Veronika | last4=Gaube | first5=Alberte | last5=Bondeau | first6=Christoph | last6=Plutzar | first7=Simone | last7=Gingrich | first8=Wolfgang | last8=Lucht | first9=Marina | last9=Fischer-Kowalski | title=Quantifying and mapping the human appropriation of net primary production in earth's terrestrial ecosystems | journal=Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America | volume=104 | issue=31 | pages=12942–47 |date=juli 2007 | pmid=17616580 | pmc=1911196 | doi=10.1073/pnas.0704243104 | bibcode=2007PNAS..10412942H }}</ref>

<ref name=Mooney>{{citation | last1=Vitousek | first1=Peter M.; Mooney, Harold A.; Lubchenco, Jane; Melillo, Jerry M. | title=Human Domination of Earth's Ecosystems | journal=Science | date=25. juli 1997 | volume=277 | issue=5325 | pages=494–99 | doi=10.1126/science.277.5325.494 | <!--citeseerx=10.1.1.318.6529 UKENDT PARAMETER i den danske version --> }}</ref>

<ref name=pnas01>{{citation | first1=David S. | last1=Woodruff | date=8. maj 2001 | title=Declines of biomes and biotas and the future of evolution | journal=Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America | volume=98 | issue=10 | pages=5471–76 | doi=10.1073/pnas.101093798 | pmid=11344296 | pmc=33236 | bibcode=2001PNAS...98.5471W }}</ref>

<ref name=sci289_5486>{{citation | first1=Nicholas J. | last1=Shackleton | title=The 100,000-Year Ice-Age Cycle Identified and Found to Lag Temperature, Carbon Dioxide, and Orbital Eccentricity | journal=Science | date=15. september 2000 | volume=289 | issue=5486 | pages=1897–1902 | doi=10.1126/science.289.5486.1897 | pmid=10988063 | bibcode=2000Sci...289.1897S }}</ref>

<ref name=cc79>{{citation | last1=Cochelin | first1=Anne-Sophie B. | last2=Mysak | first2=Lawrence A. | last3=Wang | first3=Zhaomin | title=Simulation of long-term future climate changes with the green McGill paleoclimate model: the next glacial inception | journal=Climatic Change | volume=79 | issue=3–4 |date=december 2006 | doi=10.1007/s10584-006-9099-1 | page=381 }}</ref>

<ref name=qsr10_4>{{citation | last1=Berger | first1=A. | last2=Loutre | first2=M. | title=Insolation values for the climate of the last 10 million years | journal=Quaternary Science Reviews | volume=10 | issue=4 | pages=297–317 | date=1991 | doi=10.1016/0277-3791(91)90033-Q | bibcode=1991QSRv...10..297B }}</ref>

<ref name=maslin_ridgwell05>{{citation | last1=Maslin | first1=Mark A. | last2=Ridgwell | first2=Andy J. | title=Mid-Pleistocene revolution and the 'eccentricity myth' | journal=Geological Society, London, Special Publications | date=2005 | volume=247 | issue=1 | pages=19–34 | doi=10.1144/GSL.SP.2005.247.01.02 | bibcode=2005GSLSP.247...19M }}</ref>

<ref name=weisstein03>The eccentricity ''e'' is related to the semimajor axis ''a'' and the semiminor axis ''b'' as follows:
:<math>\begin{smallmatrix}\frac{b}{a}\ =\ \sqrt{1\ -\ e^2}\end{smallmatrix}</math>
Thus for ''e'' equal to 0.01, ''b''/''a''&nbsp;=&nbsp;0.9995, while for ''e'' equal to 0.05, ''b''/''a''&nbsp;=&nbsp;0.99875. See:<br>
:{{citation | first1=Eric W. | last1=Weisstein | date=2003 | title=CRC concise encyclopedia of mathematics | edition=2nd | page=848 | publisher=CRC Press | isbn=978-1-58488-347-0 }}</ref>

<ref name=aaa428>{{citation | display-authors=1 | last1=Laskar | first1=J. | last2=Robutel | first2=P. | last3=Joutel | first3=F. | last4=Gastineau | first4=M. | last5=Correia | first5=A. C. M. | last6=Levrard | first6=B. | title=A long-term numerical solution for the insolation quantities of the Earth | journal=Astronomy & Astrophysics | volume=428 | issue=1 | pages=261–85 | doi=10.1051/0004-6361:20041335 | date=2004 | bibcode=2004A&A...428..261L }}</ref>

<ref name=nature361>{{citation | last1=Laskar | first1=J. | last2=Joutel | first2=F. | last3=Robutel | first3=P. | title=Stabilization of the Earth's obliquity by the Moon | journal=Nature | volume=361 | issue=6413 | pages=615–17 | date=18. februar 1993 | doi=10.1038/361615a0 | bibcode=1993Natur.361..615L }}</ref>

<ref name=icarus168_2>{{citation | last1=Atobe | first1=Keiko | last2=Ida | first2=Shigeru | last3=Ito | first3=Takashi | title=Obliquity variations of terrestrial planets in habitable zones | journal=Icarus (journal) | issue=2 |date=april 2004 | pages=223–36 | doi=10.1016/j.icarus.2003.11.017 | volume=168 | bibcode=2004Icar..168..223A }}</ref>

<ref name=aaa318>{{citation | last1=Neron de Surgy | first1=O. | last2=Laskar | first2=J. | title=On the long term evolution of the spin of the Earth | journal=Astronomy and Astrophysics | volume=318 | pages=975–89 |date=februar 1997 | bibcode=1997A&A...318..975N }}</ref>

<ref name=gsl29_23>{{citation | display-authors=1 | last1=Donnadieu | first1=Yannick | last2=Ramstein | first2=Gilles | last3=Fluteau | first3=Frederic | last4=Besse | first4=Jean | last5=Meert | first5=Joseph | title=Is high obliquity a plausible cause for Neoproterozoic glaciations? | journal=Geophysical Research Letters | volume=29 | issue=23 | pages=42– | doi=10.1029/2002GL015902 | date=2002 | bibcode=2002GeoRL..29.2127D }}</ref>

<ref name=pr114_1>{{citation | last1=Lindsay | first1=J. F. | last2=Brasier | first2=M. D. | date=2002 | title=Did global tectonics drive early biosphere evolution? Carbon isotope record from 2.6 to 1.9 Ga carbonates of Western Australian basins | pages=1–34 | journal=Precambrian Research | volume=114 | issue=1 | doi=10.1016/S0301-9268(01)00219-4 |bibcode = 2002PreR..114....1L }}</ref>

<ref name=pr118>{{citation | last1=Lindsay | first1=John F. | last2=Brasier | first2=Martin D. | title=A comment on tectonics and the future of terrestrial life&nbsp;– reply | pages=293–95 | issue=3–4 | journal=Precambrian Research | volume=118 | date=2002 | url=http://www.lpi.usra.edu/lpi/lindsay/papers/reply.pdf | access-date=2009-08-28 | doi=10.1016/S0301-9268(02)00144-4 | bibcode=2002PreR..118..293L | archive-date=25. oktober 2012 | archive-url=https://web.archive.org/web/20121025002912/http://www.lpi.usra.edu/lpi/lindsay/papers/reply.pdf | url-status=live }}</ref>

<ref name=gr15_3_4>{{citation | last1=Murphy | first1=J. Brendan | last2=Nance | first2=R. Damian | last3=Cawood | first3=Peter A. |date=juni 2009 | title=Contrasting modes of supercontinent formation and the conundrum of Pangea | journal=Gondwana Research | volume=15 | issue=3–4 | pages=408–20 | doi=10.1016/j.gr.2008.09.005 | bibcode=2009GondR..15..408M }}</ref>

<ref name=science5859>{{citation | last1=Silver | first1=Paul G. | last2=Behn | first2=Mark D. | date=4. januar 2008 | title=Intermittent Plate Tectonics? | journal=Science | volume=319 | issue=5859 | pages=85–88 | doi=10.1126/science.1148397 | pmid=18174440 | bibcode=2008Sci...319...85S }}</ref>

<ref name=pepi171_1_4>{{citation | last1=Trubitsyn | first1=Valeriy | last2=Kabana | first2=Mikhail K. | last3=Rothachera | first3=Marcus |date=december 2008 | title=Mechanical and thermal effects of floating continents on the global mantle convection | journal=Physics of the Earth and Planetary Interiors | volume=171 | issue=1–4 | pages=313–22 | doi=10.1016/j.pepi.2008.03.011 | bibcode=2008PEPI..171..313T }}</ref>

<ref name=hess5_4>{{citation | last1=Bounama | first1=Christine | last2=Franck | first2=Siegfried | last3=von Bloh | first3=Werner | date=2001 | title=The fate of Earth's ocean | journal=Hydrology and Earth System Sciences | volume=5 | issue=4 | pages=569–75 | bibcode=2001HESS....5..569B | doi=10.5194/hess-5-569-2001 }}</ref>

<ref name=williams_nield>{{citation |last1=Williams |first1=Caroline |last2=Nield |first2=Ted |title=Pangaea, the comeback |work=New Scientist |date=20. oktober 2007 |url=http://www.science.org.au/nova/newscientist/104ns_011.htm |access-date=2009-08-28 |archive-date=13. april 2008 |df= |archive-url=https://web.archive.org/web/20080413162401/http://www.science.org.au/nova/newscientist/104ns_011.htm |url-status=dead }}</ref>

<ref name=sa259_1>{{citation | last1=Nance | first1=R. D. | last2=Worsley | first2=T. R. | last3=Moody | first3=J. B. | title=The supercontinent cycle | date=1988 | journal=[[Scientific American]] | volume=259 | issue=1 | pages=72–79 | bibcode=1988SciAm.259a..72N | url=http://www.as.wvu.edu/biology/bio463/supercontinent.pdf | access-date=2009-08-28 | doi=10.1038/scientificamerican0788-72 | archive-date=23. september 2015 | archive-url=https://web.archive.org/web/20150923174317/http://www.as.wvu.edu/biology/bio463/supercontinent.pdf | url-status=live }}</ref>

<ref name="U13B-08">{{citation | last1=Silver | first1=P. G. | last2=Behn | first2=M. D. | title=Intermittent Plate Tectonics | journal=American Geophysical Union, Fall Meeting 2006, Abstract #U13B-08 | volume=2006 | pages=U13B–08 |date=december 2006 | bibcode=2006AGUFM.U13B..08S }}</ref>

<ref name=gough81>{{citation | last1=Gough | first1=D. O. |date=november 1981 | title=Solar interior structure and luminosity variations | journal=Solar Physics (journal) | volume=74 | issue=1 | pages=21–34 | doi=10.1007/BF00151270 | bibcode=1981SoPh...74...21G }}</ref>

<ref name=mnras361>{{citation | last1=Schröder | first1=K.-P. | last2=Connon Smith | first2=Robert | title=Distant future of the Sun and Earth revisited | journal=Monthly Notices of the Royal Astronomical Society | volume=386 | issue=1 | pages=155–63 | doi=10.1111/j.1365-2966.2008.13022.x | date=2008 | bibcode=2008MNRAS.386..155S | arxiv=0801.4031 }}</ref>

<ref name=apj418>{{citation | last1=Sackmann | first1=I.-Juliana | last2=Boothroyd | first2=Arnold I. | last3=Kraemer | first3=Kathleen E. | title=Our Sun. III. Present and Future | journal=The Astrophysical Journal | volume=418 | pages=457–68 | doi=10.1086/173407 | date=1993 | bibcode=1993ApJ...418..457S }}</ref>

<!-- Virker ikke da {{cite arXiv|...}} mangler på dansk : https://en.wikipedia.org/wiki/Template:Cite_arXiv -->
<!-- Ref til 'name=heath_doyle09' er indsat 'manuelt' oppe i teksten i afsnittet 'Klimapåvirkning' ... 
<ref name=heath_doyle09>{{cite arXiv |author1=Heath, Martin J. |author2=Doyle, Laurance R. | title=Circumstellar Habitable Zones to Ecodynamic Domains: A Preliminary Review and Suggested Future Directions | eprint=0912.2482 | date=2009 |class=astro-ph.EP }}</ref>  -->

<ref name=nature360>{{citation |author1=Caldeira, Ken |author2=Kasting, James F. | title=The life span of the biosphere revisited | journal=Nature | volume=360 | issue=6406 | pages=721–23 |date=december 1992 | doi=10.1038/360721a0 | pmid=11536510 | bibcode=1992Natur.360..721C }}</ref>

<ref name=tellus_b_52_1>{{citation | display-authors=1 | last1=Franck | first1=S. | last2=Block | first2=A. | last3=von Bloh | first3=W. | last4=Bounama | first4=C. | last5=Schellnhuber | first5=H. J. | last6=Svirezhev | first6=Y. | title=Reduction of biosphere life span as a consequence of geodynamics | date=2000 | journal=Tellus B | volume=52 | issue=1 | pages=94–107 | doi=10.1034/j.1600-0889.2000.00898.x | bibcode=2000TellB..52...94F }}</ref>

<ref name=grl28_9>{{citation | last1=Lenton | first1=Timothy M. | last2=von Bloh | first2=Werner | title=Biotic feedback extends the life span of the biosphere | journal=Geophysical Research Letters | volume=28 | issue=9 | pages=1715–18 |date=maj 2001 | doi=10.1029/2000GL012198 | bibcode=2001GeoRL..28.1715L }}</ref>

<ref name=Bond2005>{{citation | last1=Bond | first1=W. J. | date=2005 | last2=Woodward | first2=F. I. | last3=Midgley | first3=G. F. | title=The global distribution of ecosystems in a world without fire | journal=New Phytologist | volume=165 | issue=2 | pages=525–38 | doi=10.1111/j.1469-8137.2004.01252.x | pmid=15720663 }}</ref>

<ref name=ijps164_6>{{citation |display-authors=1 |last1=Kadereit |first1=G. |last2=Borsch |first2=T. |last3=Weising |first3=K. |last4=Freitag |first4=H. |title=Phylogeny of Amaranthaceae and Chenopodiaceae and the Evolution of C4 Photosynthesis |date=2003 |journal=International Journal of Plant Sciences |volume=164 |issue=6 |pages=959–86 |doi=10.1086/378649 |url=http://iabserv.biologie.uni-mainz.de/downloads/Kadereit/Kadereit%20et%20al.%202003.pdf |archive-date=18. august 2011 |df= |access-date= 1. oktober 2019 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110818055656/http://iabserv.biologie.uni-mainz.de/downloads/Kadereit/Kadereit%20et%20al.%202003.pdf |url-status=dead }}</ref>

<ref name=mnras386_1>{{citation | last1=Schröder | first1=K.-P. | last2=Connon Smith | first2=Robert | title=Distant future of the Sun and Earth revisited | journal=Monthly Notices of the Royal Astronomical Society | volume=386 | issue=1 | date=1. maj 2008 | pages=155–63 | doi=10.1111/j.1365-2966.2008.13022.x | bibcode=2008MNRAS.386..155S | arxiv=0801.4031 }}</ref>

<ref name=icarus74>{{citation | last1=Kasting | first1=J. F. | title=Runaway and moist greenhouse atmospheres and the evolution of earth and Venus | journal=Icarus | volume=74 |date=juni 1988 | issue=3 | pages=472–94 | doi=10.1016/0019-1035(88)90116-9 | pmid=11538226 | bibcode=1988Icar...74..472K }}</ref>

<ref name=guinan_ribas>{{citation | last1=Guinan | first1=E. F. | last2=Ribas | first2=I. | contribution=Our Changing Sun: The Role of Solar Nuclear Evolution and Magnetic Activity on Earth's Atmosphere and Climate | title=ASP Conference Proceedings, The Evolving Sun and its Influence on Planetary Environments | volume=269 | pages=85–106 | editor1-last=Montesinos | editor1-first=Benjamin | editor2-last=Gimenez | editor2-first=Alvaro | editor3-last=Guinan | editor3-first=Edward F. | publisher=Astronomical Society of the Pacific | date=2002 | bibcode=2002ASPC..269...85G }}</ref>

<ref name=lunine09>{{citation | first1=J. I. | last1=Lunine | date=2009 | title=Titan as an analog of Earth's past and future | journal=European Physical Journal Conferences | volume=1 | pages=267–74 | doi=10.1140/epjconf/e2009-00926-7 | bibcode=2009EPJWC...1..267L }}</ref>

<ref name=pnas106_24>{{citation | last1=Li | first1=King-Fai | last2=Pahlevan | first2=Kaveh | last3=Kirschvink | first3=Joseph L. | last4=Yung | first4=Yuk L. | date=16. juni 2009 | title=Atmospheric pressure as a natural climate regulator for a terrestrial planet with a biosphere | journal=Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America| volume=106 | issue=24 | pages=9576–79 | doi=10.1073/pnas.0809436106 | pmid=19487662 | pmc=2701016 | bibcode=2009PNAS..106.9576L }}</ref>

<ref name=minard09>{{citation | first1=Anne | last1=Minard | date=29. maj 2009 | title=Sun Stealing Earth's Atmosphere | work=National Geographic News | url=http://news.nationalgeographic.com/news/2009/05/090529-sun-stealing-atmosphere.html | access-date=2009-08-30 | archive-date= 1. november 2017 | archive-url=https://web.archive.org/web/20171101072719/https://news.nationalgeographic.com/news/2009/05/090529-sun-stealing-atmosphere.html | url-status=live }}</ref>

<ref name=space070122>{{citation | first1=David | last1=Powell | date=22. januar 2007 | title=Earth's Moon Destined to Disintegrate | work=Space.com | publisher=Tech Media Network | url=http://www.space.com/scienceastronomy/070122_temporary_moon.html | access-date=2010-06-01 | archive-date= 6. september 2008 | archive-url=https://archive.today/20080906222127/http://www.space.com/scienceastronomy/070122_temporary_moon.html | url-status=live }}</ref>

<ref name=bostrom2002>{{citation | first=Nick | last=Bostrom | title=Existential Risks: Analyzing Human Extinction Scenarios and Related Hazards | journal=Journal of Evolution and Technology | volume=9 | issue=1 | date=2002 | url=http://www.nickbostrom.com/existential/risks.html | access-date=2011-08-09 | archive-date=27. april 2011 | archive-url=https://web.archive.org/web/20110427030852/http://www.nickbostrom.com/existential/risks.html | url-status=live }}</ref>

<ref name=qjras35_1_1>{{cite journal | last1=Matthews | first1=R. A. J. |date=marts 1994 | title=The Close Approach of Stars in the Solar Neighborhood | journal=Quarterly Journal of the Royal Astronomical Society | volume=35 | issue=1 | pages=1–9 | bibcode=1994QJRAS..35....1M }}</ref>

<ref name=aaa112_1_157>{{cite journal | last1=Scholl | first1=H. | last2=Cazenave | first2=A. | last3=Brahic | first3=A. | title=The effect of star passages on cometary orbits in the Oort cloud | url=https://archive.org/details/sim_astronomy-and-astrophysics_1982-08_112_1/page/157 | journal=Astronomy and Astrophysics | volume=112 | issue=1 | pages=157–66 |date=august 1982 | bibcode=1982A&A...112..157S }}</ref>

<ref name=apjl499_L219>{{citation | last1=Frogel | first1=Jay A. | last2=Gould | first2=Andrew | title=No Death Star&nbsp;– For Now | journal=Astrophysical Journal Letters | volume=499 | issue=2 | page=L219 |date=juni 1998 | doi=10.1086/311367 | bibcode=1998ApJ...499L.219F | arxiv=astro-ph/9801052 }}</ref>

<ref name=emp72_1_441>{{citation | last1=Rampino | first1=Michael R. | last2=Haggerty | first2=Bruce M. | title=The "Shiva Hypothesis": Impacts, Mass Extinctions, and the Galaxy | journal=Earth, Moon, and Planets | volume=72 | issue=1–3 | pages=441–60 |date=februar 1996 | doi=10.1007/BF00117548 | bibcode=1996EM&P...72..441R }}</ref>

<ref name=nar48_1_119>{{citation | last1=Fields | first1=Brian D. | title=Live radioisotopes as signatures of nearby supernovae | journal=New Astronomy Reviews | volume=48 | issue=1–4 | pages=119–23 |date=februar 2004 | doi=10.1016/j.newar.2003.11.017 | bibcode=2004NewAR..48..119F }}</ref>

<ref name=telegraph20100410>{{citation | author=Staff | title=Stephen Hawking: alien life is out there, scientist warns | work=The Telegraph | date=10. april 2010 | url=https://www.telegraph.co.uk/science/space/7631252/Stephen-Hawking-alien-life-is-out-there-scientist-warns.html | access-date=2011-08-09 | archive-date=12. november 2014 | archive-url=https://web.archive.org/web/20141112204003/http://www.telegraph.co.uk/science/space/7631252/Stephen-Hawking-alien-life-is-out-there-scientist-warns.html | url-status=live }}</ref>

<ref name=nature459_817>{{citation | first1=J. | last1=Laskar | first2=M. | last2=Gastineau | title=Existence of collisional trajectories of Mercury, Mars and Venus with the Earth | journal=Nature | volume=459 | issue=7248 | pages=817–19 | date=11. juni 2009 | doi=10.1038/nature08096 | bibcode=2009Natur.459..817L | pmid=19516336 }}</ref>

<ref name=odp200906>{{citation |first1=Jacques |last1=Laskar |date=juni 2009 |title=Mercury, Mars, Venus and the Earth: when worlds collide! |publisher=L'Observatoire de Paris |url=http://www.obspm.fr/actual/nouvelle/jun09/colli.en.shtml |access-date=2011-08-11 |archive-date=26. juli 2011 |df= |archive-url=https://web.archive.org/web/20110726223911/http://www.obspm.fr/actual/nouvelle/jun09/colli.en.shtml |url-status=dead }}</ref>

<ref name=gjl156_2_363>{{citation | display-authors=1 | last1=Nimmo | first1=F. | last2=Price | first2=G. D. | last3=Brodholt | first3=J. | last4=Gubbins | first4=D. | title=The influence of potassium on core and geodynamo evolution | journal=Geophysical Journal International | volume=156 | issue=2 | pages=363–76 | date=februar 2004 | doi=10.1111/j.1365-246X.2003.02157.x | bibcode=2003EAEJA.....1807N | url=http://eprints.whiterose.ac.uk/437/1/gubbinsd12.pdf | access-date=2018-05-16 | archive-date=31. juli 2020 | archive-url=https://web.archive.org/web/20200731215113/http://eprints.whiterose.ac.uk/437/1/gubbinsd12.pdf | url-status=live }}</ref>

<ref name=nature473_361>{{citation | first1=David | last1=Gubbins | first2=Binod | last2=Sreenivasan | first3=Jon | last3=Mound | first4=Sebastian | last4=Rost | title=Melting of the Earth's inner core | journal=Nature | volume=473 | issue=7347 | pages=361–63 | date=19. maj 2011 | doi=10.1038/nature10068 | bibcode=2011Natur.473..361G | pmid=21593868 }}</ref>

<ref name=science328_5981_1014>{{citation | display-authors=1 | first1=Marc | last1=Monnereau | first2=Marie | last2=Calvet | first3=Ludovic | last3=Margerin | first4=Annie | last4=Souriau | title=Lopsided Growth of Earth's Inner Core | journal=Science | date=21. maj 2010 | volume=328 | issue=5981 | pages=1014–17 | doi=10.1126/science.1186212 | bibcode=2010Sci...328.1014M | pmid=20395477 }}</ref>

<ref name=pepi110_1_83>{{citation | last1=Stacey | first1=F. D. | last2=Stacey | first2=C. H. B. | title=Gravitational energy of core evolution: implications for thermal history and geodynamo power | journal=Physics of the Earth and Planetary Interiors | volume=110 | issue=1–2 | pages=83–93 |date=januar 1999 | doi=10.1016/S0031-9201(98)00141-1 | bibcode=1999PEPI..110...83S }}</ref>

<ref name=ssr129_1_167>{{citation | display-authors=1 | last1=van Thienen | first1=P. | last2=Benzerara | first2=K. | last3=Breuer | first3=D. | last4=Gillmann | first4=C. | last5=Labrosse | first5=S. | last6=Lognonné | first6=P. | last7=Spohn | first7=T. | title=Water, Life, and Planetary Geodynamical Evolution | journal=Space Science Reviews | volume=129 | issue=1–3 | pages=167–203 |date=marts 2007 | doi=10.1007/s11214-007-9149-7 | bibcode=2007SSRv..129..167V }} In particular, see page 24.</ref>

<ref name=ribas2010>{{citation | last=Ribas | first=Ignasi | contribution=The Sun and stars as the primary energy input in planetary atmospheres | title=Solar and Stellar Variability: Impact on Earth and Planets, Proceedings of the International Astronomical Union, IAU Symposium | volume=264 | pages=3–18 |date=februar 2010 | doi=10.1017/S1743921309992298 | bibcode=2010IAUS..264....3R | arxiv=0911.4872 }}</ref>

<ref name=mj2012>{{citation | last1=O'Malley-James | first1=J. T. | last2=Greaves | first2=J. S. | last3=Raven | first3=J. A. | last4=Cockell | first4=C. S. | title=Swansong Biospheres: Refuges for life and novel microbial biospheres on terrestrial planets near the end of their habitable lifetimes | bibcode=2013IJAsB..12...99O | arxiv=1210.5721 | doi=10.1017/S147355041200047X | volume=12 | issue=2 | journal=International Journal of Astrobiology | pages=99–112| year=2013 }}</ref>

<ref name=mj2013>{{citation | last1=O'Malley-James | first1=J. T. | last2=Greaves | first2=J. S. | last3=Raven | first3=J. A. | last4=Cockell | first4=C. S. | title=Swansong Biospheres II: The final signs of life on terrestrial planets near the end of their habitable lifetimes | bibcode=2014IJAsB..13..229O | arxiv=1310.4841 | doi=10.1017/S1473550413000426 | volume=13 | issue=3 | journal=International Journal of Astrobiology | pages=229–243| year=2014 }}</ref>

<ref name=geo2_3_113>{{citation | first=Steven Ian | last=Dutch | title=The Earth Has a Future | pages=113–124 | journal=Geosphere | volume=2 | issue=3 | date=2006 | url=http://geosphere.geoscienceworld.org/content/2/3/113.full.pdf+html | doi=10.1130/GES00012.1 | access-date= 1. oktober 2019 | archive-date=30. oktober 2015 | archive-url=https://web.archive.org/web/20151030062620/http://geosphere.geoscienceworld.org/content/2/3/113.full.pdf+html | url-status=live }}</ref>

<ref name=bd2_6_1665>{{citation | last1=Franck | first1=S. | last2=Bounama | first2=C. | last3=von Bloh | first3=W. | title=Causes and timing of future biosphere extinction | journal=Biogeosciences Discussions | volume=2 | issue=6 | pages=1665–79 |date=november 2005 | bibcode=2005BGD.....2.1665F |doi=10.5194/bgd-2-1665-2005 }}</ref>

<ref name="RvMP1997">{{citation | last1=Adams | first1=Fred C. | last2=Laughlin | first2=Gregory | title=A dying universe: the long-term fate and evolution of astrophysical objects | journal=Reviews of Modern Physics | volume=69 | issue=2 | pages=337– |date=april 1997 | doi=10.1103/RevModPhys.69.337 | bibcode=1997RvMP...69..337A | arxiv=astro-ph/9701131 }}</ref>

<ref name=ass336_2_287>{{citation | last1=Beech | first1=Martin | title=The past, present and future supernova threat to Earth's biosphere | journal=Astrophysics and Space Science | volume=336 | issue=2 | pages=287–302 |date=december 2011 | doi=10.1007/s10509-011-0873-9 | bibcode=2011Ap&SS.336..287B }}</ref>

<ref name=Kargel2003>{{citation | display-authors=1 | first1=J. S. | last1=Kargel | first2=M. B. | last2=Fegley | title=Volatile Cycles and Glaciation: Earth and Mars (Now and Near a Red Giant Sun), and Moons of Hot Jupiters | journal=American Astronomical Society, DPS Meeting# 35, #18.08; Bulletin of the American Astronomical Society | volume=35 | page=945 |date=maj 2003 | bibcode=2003DPS....35.1808K }}</ref>

<ref name=Jianke1998>{{citation | display-authors=1 | first1=Jianke | last1= Li | first2= Lilia | last2=Ferrario | first3=Daval | last3=Wickramasinghe | title = Planets around White Dwarfs | journal = Astrophysical Journal Letters | volume = 503| number = 1| id = p. L51 |date=august 1998 | bibcode=1998ApJ...503L.151L |doi = 10.1086/311546 | pages=L151–L154}}</ref>

<ref name=Tammann1004>{{citation | display-authors=1 | last1=Tammann | first1=G. A. | last2=Loeffler | first2=W. | last3=Schroeder | first3=A. | title=The Galactic supernova rate | journal=The Astrophysical Journal Supplement Series | volume=92 | number=2 | pages=487–93 |date=juni 1994 | doi=10.1086/192002 | bibcode=1994ApJS...92..487T }}</ref>

<ref name=Cain>{{citation|title=When Our Galaxy Smashes Into Andromeda, What Happens to the Sun?|last1=Cain|first1=Fraser|work=Universe Today|url=http://www.universetoday.com/2007/05/10/when-our-galaxy-smashes-into-andromeda-what-happens-to-the-sun/|year=2007|access-date=2007-05-16|archive-date=17. maj 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20070517021426/http://www.universetoday.com/2007/05/10/when-our-galaxy-smashes-into-andromeda-what-happens-to-the-sun/|url-status=live}}</ref>

<ref name=Cox2008>{{citation |title=The Collision Between The Milky Way And Andromeda | first1=T. J. | last1=Cox | first2=Abraham | last2=Loeb | journal=Monthly Notices of the Royal Astronomical Society | arxiv=0705.1170 | year=2007 | doi=10.1111/j.1365-2966.2008.13048.x|volume=386| issue=1 |page=461 | bibcode=2008MNRAS.386..461C}}</ref>

<ref name=pnas98_1>{{citation | last1=Myers | first1=N. | last2=Knoll | first2=A. H. | date=8. maj 2001 | title=The biotic crisis and the future of evolution | journal=Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America | volume=98 | issue=1 | pages=5389–92 | pmid=11344283 | doi= 10.1073/pnas.091092498| pmc=33223 | bibcode=2001PNAS...98.5389M }}</ref>

<ref name="Goldstein1987">{{citation | last1=Goldstein | first1=J. | title=The fate of the earth in the red giant envelope of the sun | journal=Astronomy and Astrophysics | volume=178 | issue=1–2 | pages=283–85 |date=maj 1987 | bibcode=1987A&A...178..283G }}</ref>

<ref name=Zeebe2015>{{citation
 | title=Highly Stable Evolution of Earth's Future Orbit despite Chaotic Behavior of the Solar System
 | last1=Zeebe | first1=Richard E.
 | journal=The Astrophysical Journal
 | volume=811 | issue=1 | id=9 | pages=10 | date=september 2015
 | doi=10.1088/0004-637X/811/1/9 | bibcode=2015ApJ...811....9Z
 | arxiv=1508.04518 | postscript=. }}</ref>

<ref name="canup_righter">{{cite book | first1 = Robin M. | last1 = Canup | first2 = Kevin | last2 = Righter | title = Origin of the Earth and Moon | volume = 30 | series = The University of Arizona space science series | publisher = University of Arizona Press | date = 2000 | isbn = 978-0-8165-2073-2 | pages = 176–77 | url = https://books.google.com/books?id=8i44zjcKm4EC&pg=PA176 | access-date =  1. oktober 2019 | archive-date =  1. august 2020 | archive-url = https://web.archive.org/web/20200801122840/https://books.google.com/books?id=8i44zjcKm4EC&pg=PA176 | url-status = live }}</ref>

<ref name="tide1">{{cite book | url=https://books.google.com/books?id=aU6vcy5L8GAC&pg=PA184 | title=Solar System Dynamics | last1=Murray | first1=C.D. | last2=Dermott | first2=S.F. | name-list-style=amp | publisher=[[Cambridge University Press]] | date=1999 | page=184 | isbn=978-0-521-57295-8 | access-date= 1. oktober 2019 | archive-date= 1. august 2020 | archive-url=https://web.archive.org/web/20200801121137/https://books.google.com/books?id=aU6vcy5L8GAC&pg=PA184 | url-status=live }}</ref>

<ref name="tide2">{{cite book | last=Dickinson | first=Terence | author-link= | title=From the Big Bang to Planet X | url=https://archive.org/details/frombigbangtopla00unse | publisher=Camden House | date=1993 | location=Camden East, Ontario | pages=[https://archive.org/details/frombigbangtopla00unse/page/79 79]–81 | isbn=978-0-921820-71-0 }}</ref>

<ref name=futurism>{{Cite web | url=https://futurism.com/a-rocky-relationship-is-the-moon-leaving-the-earth | title=A Rocky Relationship: Is the Moon Leaving the Earth? | website=Futurism | language=en | access-date=2018-12-14 | archive-date= 9. januar 2016 | archive-url=https://web.archive.org/web/20160109094451/https://futurism.com/a-rocky-relationship-is-the-moon-leaving-the-earth | url-status=live }}</ref>

<ref name=Dorminey2017>{{cite web | url=https://www.forbes.com/sites/brucedorminey/2017/01/31/earth-and-moon-may-be-on-long-term-collision-course/#38a21ffa3c68 | work=Forbes | first1=Bruce | last1=Dorminey | title=Earth and Moon May Be on Long-Term Collision Course | date=31. januar 2017 | access-date=11. februar 2017 | archive-date= 1. februar 2017 | archive-url=https://web.archive.org/web/20170201080301/https://www.forbes.com/sites/brucedorminey/2017/01/31/earth-and-moon-may-be-on-long-term-collision-course/#38a21ffa3c68 | url-status=live }}</ref>

<ref name="dyson">{{cite journal | title=Time Without End: Physics and Biology in an Open Universe | last1=Dyson | first1=Freeman J. | journal=Reviews of Modern Physics | volume=51 | issue=3 | pages=447–60 | date=1979 | url=http://www.aleph.se/Trans/Global/Omega/dyson.txt | access-date=5. juli 2008 | doi=10.1103/RevModPhys.51.447 | bibcode=1979RvMP...51..447D | archive-date= 5. juli 2008 | archive-url=https://web.archive.org/web/20080705100233/http://www.aleph.se/Trans/Global/Omega/dyson.txt | url-status=live }}</ref>

}} <!-- End: refs= -->

=== Bibliografi ===
<!-- NB: Dette afsnit er nødvendigt på grund af den måde referencerne fungerer her med 'ref=harv' -->
{{refbegin|colwidth=30em}}
* {{citation | last1=Adams | first1=Fred C. | date=2008 | editor1-first=Nick | editor1-last=Bostrom | editor2-first=Milan M. | editor2-last=Ćirković | title=Global catastrophic risks | contribution=Long term astrophysical processes | publisher=Oxford University Press | isbn=978-0-19-857050-9 | url=https://books.google.com/books?id=-Jxc88RuJhgC&pg=PA33 | postscript=. | access-date= 1. oktober 2019 | archive-date= 7. juli 2014 | archive-url=https://web.archive.org/web/20140707075136/http://books.google.com/books?id=-Jxc88RuJhgC&pg=PA33 | url-status=live }}
* {{citation | last1=Brownlee | first1=Donald E. | date=2010 | chapter=Planetary habitability on astronomical time scales | title=Heliophysics: Evolving Solar Activity and the Climates of Space and Earth | editor1-first=Carolus J. | editor1-last=Schrijver | editor2-first=George L. | editor2-last=Siscoe | chapter-url=https://books.google.com/books?id=M8NwTYEl0ngC&pg=PA79 | publisher=Cambridge University Press | isbn=978-0-521-11294-9 | postscript=. }}
* {{citation | last1=Calkin | first1=P. E. | last2=Young | first2=G. M. | chapter=Global glaciation chronologies and causes of glaciation | title=Past glacial environments: sediments, forms, and techniques | series=Glacial environments | volume=2 | editor1-last=Menzies | editor1-first=John | isbn=978-0-7506-2352-0 | publisher=Butterworth-Heinemann | date=1996 | postscript=.  }}
* {{citation | last1=Cowie | first1=Jonathan | date=2007 | title=Climate change: biological and human aspects | publisher=Cambridge University Press | isbn=978-0-521-69619-7 | postscript=.  }}
* {{citation | last1=Fishbaugh | first1=Kathryn E. | first2=David J. | last2=Des Marais | first3=Oleg | last3=Korablev | first4=François | last4=Raulin | first5=Phillipe | last5=Lognonné | title=Geology and habitability of terrestrial planets | volume=24 | series=Space Sciences Series of Issi | publisher=Springer | date=2007 | isbn=978-0-387-74287-8 | postscript=.  }}
* {{citation | first1=Guillermo | last1=Gonzalez | date=2004 | first2=Jay Wesley | last2=Richards | title=The privileged planet: how our place in the cosmos is designed for discovery | publisher=Regnery Publishing | isbn=978-0-89526-065-9 | url=https://books.google.com/books?id=KFdu4CyQ1k0C&pg=PA48 | postscript=. | access-date= 1. oktober 2019 | archive-date= 1. august 2020 | archive-url=https://web.archive.org/web/20200801222326/https://books.google.com/books?id=KFdu4CyQ1k0C&pg=PA48 | url-status=live }}
* {{citation | last1=Hanslmeier | first1=Arnold | date=2009 | title=Habitability and cosmic catastrophes | work=Advances in Astrobiology and Biogeophysics | publisher=Springer | isbn=978-3-540-76944-6 | url=https://books.google.com/books?id=PRqVqQKao9QC | postscript=. | access-date= 1. oktober 2019 | archive-date= 7. juli 2014 | archive-url=https://web.archive.org/web/20140707075905/http://books.google.com/books?id=PRqVqQKao9QC | url-status=live }}
* {{citation | last1=Hoffman | first1=Paul F. | date=1992 | chapter=Supercontinents | title=Encyclopedia of Earth System Sciences | series=Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology | volume=95 | issue=1–2 | pages=172–173 | publisher=Academic press, Inc | chapter-url=http://www.eps.harvard.edu/people/faculty/hoffman/pdfs/supercontinents.pdf | postscript=. | bibcode=1992PPP....95..172A | doi=10.1016/0031-0182(92)90174-4 | access-date=1. oktober 2019 | archive-date=28. august 2008 | archive-url=https://web.archive.org/web/20080828212020/http://www.eps.harvard.edu/people/faculty/hoffman/pdfs/supercontinents.pdf | url-status=dead }}
* {{citation | last1=Lunine | first1=Jonathan Irving | last2=Lunine | first2=Cynthia J. | title=Earth: evolution of a habitable world | date=1999 | publisher=Cambridge University Press | isbn=978-0-521-64423-5 | url=https://books.google.com/books?id=sZgB52BCa0UC&pg=PA244 | postscript=. | access-date= 1. oktober 2019 | archive-date= 7. juli 2014 | archive-url=https://web.archive.org/web/20140707075243/http://books.google.com/books?id=sZgB52BCa0UC&pg=PA244 | url-status=live }}
* {{citation | first=Arthur Jack | last=Meadows | date=2007 | title=The future of the universe | publisher=Springer | isbn=978-1-85233-946-3 | url=https://books.google.com/books?id=KTa-jBOBS5UC&pg=PA34 | postscript=. | access-date= 1. oktober 2019 | archive-date= 1. august 2020 | archive-url=https://web.archive.org/web/20200801211721/https://books.google.com/books?id=KTa-jBOBS5UC&pg=PA34 | url-status=live }}
* {{citation | last1=Nield | first1=Ted | date=2007 | title=Supercontinent: ten billion dates in the life of our planet | publisher=Harvard University Press | isbn=978-0-674-02659-9 | postscript=. | url=https://archive.org/details/supercontinentte00niel }}
* {{citation | last1=Myers | first1=Norman | date=2000 | editor-first1=Peter H. | editor-last1 = Raven  | editor-first2=Tania | editor-last2 = Williams | contribution=The Meaning of Biodiversity Loss | pages=63–70 | title=Nature and human society: the quest for a sustainable world : proceedings of the 1997 Forum on Biodiversity | isbn=978-0-309-06555-9 | publisher=National Academies  | postscript=. }}
* {{citation | last1=Palmer | first1=Douglas | date=2003 | title=Prehistoric past revealed: the four billion date history of life on Earth | publisher=University of California Press | isbn=978-0-520-24105-3 | postscript=. | url=https://archive.org/details/prehistoricpastr00palm }}
* {{citation | last1=Reaka-Kudla | first1=Marjorie L. | last2=Wilson | first2=Don E. | last3=Wilson | first3=Edward O. | title=Biodiversity 2 | edition=2nd | publisher=Joseph Henry Press | date=1997 | isbn=978-0-309-05584-0 | postscript=.  }}
* {{citation | last1=Roberts | first1=Neil | date=1998 | title=The Holocene: an environmental history | edition=2nd | publisher=Wiley-Blackwell | isbn=978-0-631-18638-0 | postscript=.  }}
* {{citation | last1=Stevenson | first1=D. J. | date=2002 | contribution=Introduction to planetary interiors | publisher=IOS Press | editor1-first=Russell Julian | editor1-last=Hemley | editor2-first=G. | editor2-last=Chiarotti | editor3-first=M. | editor3-last=Bernasconi | editor4-first=L. | editor4-last=Ulivi | title=Fenomeni ad alte pressioni | isbn=978-1-58603-269-2 | url=https://books.google.com/books?id=IsKCaK9W0EwC&pg=PA605 | postscript=. | access-date= 1. oktober 2019 | archive-date=30. juli 2020 | archive-url=https://web.archive.org/web/20200730124756/https://books.google.com/books?id=IsKCaK9W0EwC&pg=PA605 | url-status=live }}
* {{citation | last=Tayler | first=Roger John | date=1993 | title=Galaxies, structure and evolution | edition=2nd | publisher=Cambridge University Press | isbn=978-0-521-36710-3 | url=https://books.google.com/books?id=mxb1IxSyu7wC&pg=PA92 | postscript=. | access-date= 1. oktober 2019 | archive-date= 7. juli 2014 | archive-url=https://web.archive.org/web/20140707075748/http://books.google.com/books?id=mxb1IxSyu7wC&pg=PA92 | url-status=live }}
* {{citation | last1=Thompson | first1=Russell D. | last2=Perry | first2=Allen Howard | title=Applied Climatology: Principles and Practice | pages=127–28 | publisher=Routledge | date=1997 | isbn=978-0-415-14100-0 | postscript=.  }}
* {{citation | last1=van der Maarel | first1=E. | date=2005 | title=Vegetation ecology | publisher=Wiley-Blackwell | isbn=978-0-632-05761-0 | postscript=.  }}
* {{citation | last1=Ward | first1=Peter Douglas | date=2006 | title=Out of thin air: dinosaurs, birds, and Earth's ancient atmosphere | publisher=National Academies Press | isbn=978-0-309-10061-8 | postscript=.  }}
* {{citation | last1=Ward | first1=Peter Douglas | last2=Brownlee | first2=Donald | title=The life and death of planet Earth: how the new science of astrobiology charts the ultimate fate of our world | date=2003 | publisher=Macmillan | isbn=978-0-8050-7512-0 | postscript=.  }}
{{refend}}

== Litteratur ==
* {{citation | last1=Scotese | first1=Christopher R. | title=PALEOMAP Project | url=http://www.scotese.com/ | access-date=2009-08-28 | postscript=. }}
* {{citation | last1=Tonn | first1=B. E. |date=marts 2002 | title=Distant futures and the environment | journal=Futures | volume=34 | issue=2 | pages=117–132 | doi=10.1016/S0016-3287(01)00050-7 | postscript=. }}

== Eksterne henvisninger ==
* [[Fil:commons-logo.svg|11px]] [[Wikimedia Commons]] har flere filer relaterede til [[:commons:Category:Earth|'''Jorden''']] – [[:commons:Category:Sun|'''Solen''']] – [[:commons:Category:Stars|'''Stjerner''']] – [[:commons:Category:Carbon cycle|'''Kulstofkredsløbet''']] – [[:commons:Category:Nitrogen cycle|'''Kvælstofkredsløbet''']]
* [[:en:Outline of Earth|'Outline of Earth']] (emneoversigt)

[[Kategori:Jorden|Fremtid]]
[[Kategori:Pladetektonik]]
[[Kategori:Fremtidsstudier]]
[[Kategori:Fremtidige begivenheder]]