Se kilde til Krypton

{{harflertydig}}
{{Infoboks grundstof
|navn = Krypton
|symbol = Kr
|radioaktivt =
|billede =Kr,36.jpg
|udseende =Farveløs gas
| udseende uden billede = 
| andresymboler =
| atomnr =36
| serie = [[Ædelgas]]ser
| gruppe = [[18. gruppe|18]]
| periode =[[4. periode|4]]
| blok = [[p-blok|p]]
| CAS-nummer =7439-90-9
| pubchem =
| E-nummer =
| masse = 83,798(2) [[unit|u]]
| atomRadius = 88 pm (beregnet)
| kovalent radius = 110 pm
| VdW-radius = 202 pm
| eKonfig = <nowiki>[</nowiki>[[Argon|Ar]]<nowiki>]</nowiki> 3d<sup>10</sup> 4s²4p<sup>6</sup>
| eSkaller = 2, 8, 18, 8
| 1ion=1350,8 [[joule|kJ]]/[[mol (enhed)|mol]]
| 2ion=2350,4 [[joule|kJ]]/[[mol (enhed)|mol]]
| 3ion=3565 [[joule|kJ]]/[[mol (enhed)|mol]]
| 4ion=5070 [[joule|kJ]]/[[mol (enhed)|mol]]
| 5ion=6240 [[joule|kJ]]/[[mol (enhed)|mol]]
| 6ion=7570 [[joule|kJ]]/[[mol (enhed)|mol]]
| 7ion=10710 [[joule|kJ]]/[[mol (enhed)|mol]]
| 8ion=12138 [[joule|kJ]]/[[mol (enhed)|mol]]
| oxtrin = 0 
| elektroneg = 3,00 ([[Paulingskalaen]])
| tilstand = [[Gas]]form
| krystalstruktur = Kubisk, F-centreret
| massefylde =
| massefylde-væske = 
| massefylde-gas = (0&nbsp;°C, 101,325 kPa)<br />3,749 g/L
| smeltepkt = 115,79 [[Kelvin|K]] (-157,36&nbsp;°C)
| kogepkt = 119,93 [[Kelvin|K]] (-153,22&nbsp;°C)
| kritiskpkt = 209,41 [[Kelvin|K]], 5,50 MPa
| smeltevarme = 1,638 kJ/mol
| fordampningsvarme = 9,029 kJ/mol
| varmekapacitet = 248 J/(kg · K)
| varmeledning = 0,00949 W/(m · K)
| varmeudvidelse = 
| resistivitet = 
| magnetegenskaber =Diamagnetisk 
| youngsmodul = 
| forskydmodul = 
| kompresmodul =
| poissons = 
| hårdhed-mohs = 
| hårdhed-vickers = 
| hårdhed-brinell = 
}}

'''Krypton''' (fra [[græsk (sprog)|græsk]] ''κρυπτός'', ''kryptos'' "skjult") er et [[grundstof]] med symbolet '''Kr''' og [[atomnummer]]et 36. Stoffet er i det [[periodiske system]] placeret i [[gruppe (periodisk system)|gruppe]] 18 og [[periode (periodisk system)|periode]] 4. Krypton udgør, sammen med [[helium]], [[neon]], [[argon]], [[xenon]] og [[radon]], gruppen af [[ædelgas]]ser. Under normale [[temperatur]]- og [[Tryk (fysik)|trykforhold]] er krypton en farveløs gas uden lugt og smag. Gassen forekommer i sporbare mængder i [[jordens atmosfære]] og isoleres ved [[fraktioneret destillation]] af flydende [[atmosfærisk luft]], og den bruges ofte med andre sjældne gasser i [[lysstofrør]]. Krypton er [[inert]] til de fleste praktiske formål, men er kendt for at danne bindinger med [[fluor]]. Krypton kan også indgå i [[klatrat]]er med vand, når [[atom]]er af stoffet er fanget i et gitter af [[molekyle|vandmolekyler]].

Krypton kan, ligesom de andre ædelgasser, bruges til [[belysning]] og [[fotografi]]. Kryptonlys har et højt antal [[spektrallinje]]r, og kryptons høje lysudsendelse i [[plasma]]er gør, at det spiller en vigtig rolle i mange højenergigaslasere, der udvælger og forstærker en enkelt af disse spektrallinjer. Der findes også specifikke [[kryptonfluorid-laser]]e. Den stærke udstråling fra og relativt nemme betjening af krypton-fyldte gasrør gjorde, at man fra 1960 til 1983 definerede den officielle [[meter]] ud fra en af de orange-røde spetrallinjer i [[isotop]]en krypton-86.

== Fysiske egenskaber ==
Størknet krypton er hvidt og [[krystal]]linsk med en [[kubisk fladecentreret]] [[krystalstruktur]], hvilket er en almindelig egenskab ved en ædelgas. Kryptons smeltepunkt er −157,2 grader celsius, mens kogepunktet er −153,4 grader celsius. Krypton karakteriseres ved en skinnende [[grøn]] og [[orange]] [[spektralsignatur]]. Det er et af biprodukterne fra [[fission]] af [[uran]]<ref name=ANL>{{cite web |url=http://www.ead.anl.gov/pub/doc/krypton.pdf |title=Krypton |access-date=17. marts 2007 |year=august 2005 |publisher=Argonne National Laboratory, EVS |pages=1 |language=en |archive-url=https://www.webcitation.org/5mA1KLs2g?url=http://www.ead.anl.gov/pub/doc/krypton.pdf |archive-date=20. december 2009 |quote= |url-status=dead }}</ref> og dannes derfor også i forbindelse med energiproduktion på [[atomkraftværk]]er.

== Historie ==
Krypton blev opdaget i [[Storbritannien]] i 1898 af [[William Ramsay]] og [[Morris Travers]] som en [[destillation]]srest efter at have fordampet næsten alle komponenterne fra flydende luft.<ref>{{cite journal 
 | title = On a New Constituent of Atmospheric Air
 | author = [[William Ramsay]], Morris W. Travers 
 | journal = Proceedings of the Royal Society of London 
 | volume = 63
 | issue = 
 | pages = 405–408 
 | year = 1898
 | url = http://links.jstor.org/sici?sici=0370-1662%281898%2963%3C405%3AOANCOA%3E2.0.CO%3B2-M 
 | doi = 10.1098/rspl.1898.0051 | issn=0370-1662 }}</ref> William Ramsay blev tildelt [[Nobelprisen i kemi]] i 1904 for opdagelsen af en række ædelgasser, heriblandt krypton.

=== Metrisk rolle ===
I 1960 definerede en international aftale meteren i det nye [[Système International d'Unités|SI-system]] som værende lig med "1.650.763,73 [[bølgelængde]]r af den orangerøde emissionslinje i det elektromagnetiske [[Elektromagnetiske spektrum|spektrum]] af krypton-86 atomet i [[vakuum]]". Aftalen erstattede den tidligere standard[[meter]] placeret i [[Paris]], der var en markering på en metalstang af en [[platin]]-[[iridium]]-[[Legering (metal)|legering]], men kryptondefinitionen erstattedes igen i oktober [[1983]] af en definition baseret på [[lysets hastighed]], da [[Bureau International des Poids et Mesures]] (Det Internationale Kontor for Vægt og Mål) fastsatte meteren som den afstand, lys bevæger sig i vakuum på {{brøk|299.792.458}} sekund.<ref>{{cite web |url=http://math.ucr.edu/home/baez/physics/Relativity/SpeedOfLight/measure_c.html |title=How is the speed of light measured? |access-date=19. marts 2007 |last=Gibbs |first=Philip |year=1997| publisher=Department of Mathematics, University of California|language=en |archive-url= |archive-date= |quote= }}</ref>

== Forekomst ==
Jorden har beholdt alle de ædle gasser, der var til stede ved dens dannelse, bortset fra helium, hvis molekyler er lette og bevæger sig hurtigt nok til på et tidspunkt at kunne overvinde [[Jorden]]s [[gravitation|tyngdefelt]].<ref>[[Atmosfærisk flugt|Gasflugt fra atmosfæren]]</ref> Kryptons koncentration i [[jordens atmosfære|atmosfæren]] er omkring 1 [[del per million|ppm]]. Stoffet kan udtrækkes fra flydende luft ved fraktioneret destillation.<ref>{{cite web |url=http://www.madehow.com/Volume-4/Krypton.html|title=How Products are Made: Krypton|access-date=2. juli 2006 |format= |work= }}</ref> Mængden af krypton i rummet er uvis, da mængden er udledt fra undersøgelser af [[meteor]]itter og målinger af [[solvind]]en. De første målinger viste en overvældende mængde krypton i rummet.<ref>{{cite web |url=http://www.journals.uchicago.edu/ApJ/journal/issues/ApJL/v477n1/5708/5708.web.pdf |title=The Abundance of Interstellar Krypton |access-date=5. april 2007 |last=Cardelli |first=Jason A. |author-link= |author2=Meyer |author3=David M. |date=18. december 1996 |format= |work= |publisher=The American Astronomical Society |pages=1-4 |language=en |archive-url= |archive-date= |quote= |url-status=dead }}</ref>

== Forbindelser ==
Ligesom de andre ædelgasser er krypton kemisk ureaktiv. Dog fremstillede man, efter de første succesfulde fremstillinger af [[xenon]]forbindelser i 1962, forbindelser af krypton i [[kryptondifluorid]] i 1963.<ref name=S&E>{{cite web |url=http://pubs.acs.org/cen/80th/noblegases.html|title=The Noble Gases|access-date=2. juli 2006 |last=Bartlett |first=Neil |author-link= |date= |year=2003|publisher=Chemical & Engineering News |pages= |language=en |archive-url= |archive-date= }}</ref> Der findes ubekræftede rapporter om andre fluorider og et [[Salt (kemi)|salt]] af kryptonoxosyre. [[argon|Ar]]Kr<sup>+</sup>- og Kr[[brint|H]]<sup>+</sup>-[[ion]]er er blevet undersøgt, og der er beviser for Kr[[xenon|Xe]] eller KrXe<sup>+</sup>.<ref>{{cite web |url=http://www.bu.edu/ehs/ih/pdf/periodic_table.pdf |title=Periodic Table of the Elements |access-date=5. april 2007 |publisher=Los Alamos National Laboratory's Chemistry Division |pages=100-101 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20061125134307/http://www.bu.edu/ehs/ih/pdf/periodic_table.pdf |archive-date=25. november 2006 |quote= |url-status=dead }}</ref>

Ved [[Helsinki Universitet]] i [[Finland]] har man fremstillet HKrCN og HKrCCH (kryptonhydridcyanid og hydrokryptoacetyl), og disse forbindelser vurderedes til at være stabile op til 40[[kelvin|K]] (M. Räsänen et al.).<ref name=S&E/>

Hvis den [[kryptonit]], man hører om i [[Superman]]-historierne fulgte navnekonventionerne for [[kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]], ville den være en [[oxyanion]] af krypton. Krypton kan ikke danne en oxyanion.

== Isotoper ==
{{Hovedartikel|Kryptonisotoper}}
Der er 31 kendte [[isotop]]er af krypton.<ref>{{cite web |url=http://ie.lbl.gov/education/parent/Kr_iso.htm |title=Isotopes of Krypton |access-date=30. marts 2007 |publisher=Nuclear Science Division |archive-date= 9. maj 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080509163602/http://ie.lbl.gov/education/parent/Kr_iso.htm |url-status=dead }}</ref> Naturligt forekommende krypton består af fem [[stabil isotop|stabile]] og en let [[radioaktiv isotop]]. Stoffets spektralsignatur kan produceres med nogle meget skarpe linjer.

<sup>81</sup>Kr, der er et produkt af atmosfæriske reaktioner, produceres sammen med de andre naturligt forekommende isotoper af krypton. Isotopen er radioaktiv med en [[halveringstid]] på 230.000 år. Krypton er yderst flygtig nær vandoverflader, men <sup>81</sup>Kr er blevet brugt til at datere gammelt (50.000 – 800.000 år) [[grundvand]].<ref>{{cite web |url=http://www.osti.gov/bridge/servlets/purl/809813-0zMCV1/native/809813.pdf |title=Development of Laser-Based Resonance Ionization Techniques for 81-Kr and 85-Kr Measurements in the Geosciences |access-date=20. marts 2007 |last=Thonnard |first=Norbert |author-link= |author2 = Larry D. MeKay | author3 =  Theodore C. Labotka |date=31. december 2001 |publisher=University of Tennessee, Institute for Rare Isotope Measurements |pages=4-7 |language=en |archive-url=}}</ref>

[[Krypton-85|<sup>85</sup>Kr]] er en inert radioaktiv ædelgas med en halveringstid på 10,76 år. Den dannes ved fission af uran og [[plutonium]], for eksempel ved [[kernevåben|atombombesprængninger]] og i [[kernereaktor]]er. <sup>85</sup>Kr frigives under oparbejdningen af [[brændselselement]]er fra kernereaktorer. Koncentrationen er 30 % højere på [[Nordpolen]] end på [[Sydpolen]], da de fleste atomkraftværker ligger på den nordlige halvkugle.<ref>{{cite web |url=http://wwwrcamnl.wr.usgs.gov/isoig/period/kr_iig.html |title=Resources on Isotopes |access-date=20. marts 2007 |publisher=U.S. Geological Survey |archive-date=24. september 2001 |archive-url=https://web.archive.org/web/20010924204348/http://wwwrcamnl.wr.usgs.gov/isoig/period/kr_iig.html |url-status=dead }}</ref>

== Anvendelser ==
[[Fil:KrTube.jpg|right|thumb|100px|Kryptonfyldte lysstofrør formet som grundstoffets kemiske symbol.]]

Kryptons mange [[emissionslinje]]r får udladninger i ioniseret kryptongas til at se [[hvid]]e ud, hvilket igen gør krypton-baserede [[Glødelampe|pærer]] nyttige ved fotografering som en lysende hvid lyskilde. Krypton bruges derfor i nogle typer [[flash (blitz)|blitz]] til brug ved højhastighedsfotografering. Krypton bruges også med andre gasser til at lave lysskilte, der lyser med et klart grøn-gult lys.<ref>{{cite web |url=http://www.capecodextension.org/pdfs/Mercury%20Lighting.pdf |title=Mercury in Lighting |access-date=20. marts 2007 |publisher=Cape Cod Cooperative Extension |archive-date=29. september 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070929085332/http://www.capecodextension.org/pdfs/Mercury%2BLighting.pdf |url-status=dead }}</ref>

Krypton blandes med [[argon]] som fyldgas i energibesparende lysstofrør. Dette reducerer den nødvendige spænding og dermed strømforbruget. Desværre reducerer det også lysafgivelsen og hæver prisen,<ref>{{Cite web |url=http://www.anaheim.net/utilities/ea/PA_11.html |title="Energy-saving" lamps |access-date= 6. juli 2008 |archive-date=12. september 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100912181537/http://www.anaheim.net/utilities/ea/PA_11.html |url-status=dead }}</ref> da krypton er 100 gange dyrere end argon. Krypton bruges også (sammen med xenon) til udfyldelse af glødelamper for at reducere fordampningen af glødetråden og for at tillade højere driftstemperatur i den.<ref>[http://www.uigi.com/rare_gases.html Properties, Applications and Uses of the "Rare Gases" Neon, Krypton and Xenon]</ref> Resultatet er et klarere lys med mere [[blå]] tone end konventionelle lamper.

Kryptons hvide udledning bruges ofte med god virkning i farvede lysstofrør, der simpelthen males eller farves på anden måde for at frembringe den ønskede farve. For eksempel er ''[[neon]]''-reklamer, hvor bogstaverne vises med farver, ofte kun baseret på krypton. Krypton kan også udsende lys med meget højere intensitet end neon i den røde spektrallinjeregion, og på grund af dette er de røde lasere i lasershows ofte kryptonlasere med spejle, der udvælger den røde spektrallinje, som laseren skal forstærke og udsende. Dette foretrækkes frem for den mere normale kombination af helium og neon, der aldrig i praksis kunne opnå den multi-watt-udsendelse af rødt laserlys, som denne anvendelse kræver.<ref>{{cite web|url=http://www.gameops.com/content/pdf/laser_terms.pdf|title=Laser Devices, Laser Shows and Effect|format=PDF|access-date=2007-04-05|archive-date=21. februar 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20070221093633/http://www.gameops.com/content/pdf/laser_terms.pdf|url-status=dead}}</ref>

Krypton spiller en vigtig rolle i produktionen og brugen af kryptonfluorid-lasere. Laseren har været vigtig i atomfusion-forskningskredse til eksperimenter med indesluttelse af stof. Denne laser har en meget ensartet stråle, kort bølgelængde og muliggør tilpasning af lyspletten, så den kan indfange en [[implosion|imploderende]] stofklump.<ref>{{cite web |url=http://aries.ucsd.edu/LIB/MEETINGS/IAEAIFECRP/PDF/Sethian.pdf |title=Krypton Fluoride Laser Development for Inertial Fusion Energy |access-date=2007-03-20 |last=Sethian |first=J. |author-link= |author2 = M. Friedman | author3 =  M.Myers |publisher=Plasma Physics Division, Naval Research Laboratory |pages=1-8 |language=en |archive-url=https://web.archive.org/web/20110929041103/http://aries.ucsd.edu/LIB/MEETINGS/IAEAIFECRP/PDF/Sethian.pdf |archive-date=29. september 2011 |quote= |url-status=dead }}</ref>

I eksperimentel [[partikelfysik]] bruges flydende krypton til at skabe kvasi-homogene elektromagnetiske [[kalorimeter|kalorimetre]]. Et notabelt eksempel er [[NA48]]-eksperimentets kalorimeter ved [[CERN]], der indeholder omkring 27 [[ton]]s flydende krypton. Denne brug er udsædvanlig, da den billigere flydende [[argon]] typisk bruges, men fordelen ved brug af krypton er en lille [[Molière-radius]] på 4,7 [[centimeter|cm]], hvilket giver god rumlig opløsning og lav overlapning. De andre parametre, der er relevante for kalorimeterbrug er en [[strålingslængde]] på <math>X_0=4,7</math> cm og en [[massefylde|densitet]] på 2,4 g/cm³.

De forseglede gnisttændingssystemer, der benyttes til tændingen i ældre [[jetmotor|turbinejetmotorer]] indeholder en meget lille mængde krypton-85 for at opretholde et konsistent ioniseringsniveau og jævn drift. Mængden af stråling fra gnisten mellem elektroderne er omtrent den samme som fra et [[radium]]-præpareret armbåndsur, men bør stadig behandles forsigtigt.

== Referencer ==
{{Reflist|2}}

== Litteratur ==
* [http://periodic.lanl.gov/elements/36.html Los Alamos National Laboratory – Krypton] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080618011011/http://periodic.lanl.gov/elements/36.html |date=18. juni 2008 }}
* "Chemical Elements: From Carbon to Krypton" By: David Newton & Lawrence W. Baker
* "Krypton 85: a Review of the Literature and an Analysis of Radiation Hazards" By: William P. Kirk

== Eksterne henvisninger ==
{{Søsterlinks
|commonskat=Krypton}}
* [http://www.webelements.com/webelements/elements/text/Kr/index.html WebElements.com – Krypton]
* [http://other.nrl.navy.mil/LaserFusionEnergy/lasercreation.htm Krypton Fluoride Lasers] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070203205901/http://other.nrl.navy.mil/LaserFusionEnergy/lasercreation.htm |date= 3. februar 2007 }}
* [http://www.compchemwiki.org/index.php?title=Krypton Computational Chemistry Wiki] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081230070429/http://www.compchemwiki.org/index.php?title=Krypton |date=30. december 2008 }}

{{lovende}}

{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Ædelgasser]]