Se kilde til Schweinfurtergrøn

{{Infoboks Kemi|Verifiedfields=changed|EUClass={{Hazchem T}} {{Hazchem N}}|MeltingPt=|MeltingPtC=345|BoilingPt=decomposes|Solubility=insoluble|SolubleOther=soluble but unstable in acids<br />insoluble in alcohol|ExternalSDS=[http://cameochemicals.noaa.gov/chemical/2981 CAMEO MSDS]|RPhrases={{R23/25}} {{R50/53}}|Appearance=Emerald green crystalline powder|SPhrases={{(S1/2)}} {{S20/21}} {{S28}} {{S45}} {{S60}} {{S61}}|FlashPt=|AutoignitionPt=|LD50=22 mg/kg|IDLH=Ca [5 mg/m<sup>3</sup> (as As)]<ref name=PGCH>{{PGCH|0038}}</ref>|REL=Ca C 0.002 mg/m<sup>3</sup> [15-minute]<ref name=PGCH/>|Density=>1.1 g/cm<sup>3</sup> (20&nbsp;°C)|MolarMass=1013.79444 g/mol|Watchedfields=changed|InChIKey=HTSABAUNNZLCMN-UHFFFAOYSA-F|verifiedrevid=415295806|ImageFile=Schweinfurter Grün.svg|ImageSize=300px|IUPACName=|OtherNames=parisergrøn, wienergrøn, kejsergrøn, mitisgrøn, kongegrøn<ref>[https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0965.html  Kupriarsenit, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon]</ref>
 smaragdgrøn, veronagrøn, pigment green 21<ref>{{cite web|url=http://www.tucsonaz.gov/arthazards/paint1.html |title=Health & Safety in the Arts -- Painting & Drawing Pigments |publisher=Environmental Management Division, City of Tucson AZ |access-date=2011-02-07 |url-status=dead |archive-url=https://web.archive.org/web/20110720114307/http://www.tucsonaz.gov/arthazards/paint1.html |archive-date=2011-07-20 }}</ref>|InChI=1S/2C2H4O2.6AsHO2.4Cu/c2*1-2(3)4;6*2-1-3;;;;/h2*1H3,(H,3,4);6*(H,2,3);;;;/q;;;;;;;;4*+2/p-8|CASNo_Ref={{cascite|correct|??}}|Formula=Cu(C<sub>2</sub>H<sub>3</sub>O<sub>2</sub>)<sub>2</sub>·3Cu(AsO<sub>2</sub>)<sub>2</sub>|CASNo=* 12002-03-8 * 12310-22-4|UNII_Ref={{fdacite|correct|FDA}}|UNII=X4916E1P1M|UNNumber=1585|PubChem=22833492|SMILES=CC(=O)[O-].CC(=O)[O-].[O-][As]=O.[O-][As]=O.[O-][As]=O.[O-][As]=O.[O-][As]=O.[O-][As]=O.[Cu+2].[Cu+2].[Cu+2].[Cu+2]|SMILES1=CC(=O)[O-].CC(=O)[O-].[O-][As]0O[As]([O-])O[As]([O-])O0.[O-][As]0O[As]([O-])O[As]([O-])O0.[Cu+2].[Cu+2].[Cu+2].[Cu+2]|PEL=[1910.1018] TWA 0.010 mg/m<sup>3</sup><ref name=PGCH/>}}{{Infoboks farve
|title=Schweinfurtergrøn
|h=148|k=22|y=40|m=0|c=60|v=78|s=65|b=130|hex=45C682|g=198|r=69
|textcolor=black|source=<ref>https://colorfuldots.com/color/45c682</ref>}}
'''Schweinfurtergrøn''' eller ''kobberarsenitacetat'' er et [[Salt (kemi)|dobbeltsalt]] af [[kobber]], [[arsen]] og [[eddikesyre]] med den kemiske formel Cu(CH<sub>3</sub>COO)<sub>2</sub>&nbsp;·&nbsp;3&nbsp;Cu(AsO<sub>2</sub>)<sub>2</sub>.<ref name="Römpp">[https://roempp.thieme.de/lexicon/RD-19-01425 schweinfurter grün, opslag i Römpp online]</ref> Det er et meget giftigt smaragdgrønt pulver,<ref>{{cite web|url=http://nj.gov/health/eoh/rtkweb/documents/fs/0529.pdf|title=Hazardous Substance Fact Sheet|publisher=NJ Dept. of Health and Senior Services|access-date=2011-02-07}}</ref> som er blevet brugt til bekæmpelse af [[rotter]] og [[insekter]],<ref>{{Cite journal|jstor=41829377|title=Dangers in the Manufacture of Paris Green and Scheele's Green|journal=Monthly Review of the U.S. Bureau of Labor Statistics|volume=5|issue=2|pages=78–83|year=1917}}</ref> samt som blå farve i [[fyrværkeri]].<ref>{{cite web|url=http://www.skylighter.com/fireworks/how-to-make/blue-copper-fireworks-stars.asp|title=How to Use Copper in Pyro Star Compositions to Create Blue Fireworks Stars|publisher=Skylighter|access-date=2011-02-07|url-status=dead|archive-url=https://web.archive.org/web/20101221162804/http://skylighter.com/fireworks/how-to-make/blue-copper-fireworks-stars.asp|archive-date=2010-12-21}}</ref>

Stoffet blev i 1800-tallet trods sin giftighed brugt som malerfarve og var populært pga farvens intensitet og lysægthed. Fint pulver giver en lys blågrøn farve, mens grovere pulver giver en mere dybgrøn farve. Man blev efterhånden klar over, hvor [[gift]]igt stoffet var, og frem til midten af 1900-tallet blev det i stedet hovedsagelig anvendt til [[skadedyr]]sbekæmpelse.

== Fremstilling ==
Schweinfurtergrøn fremstilles ved først at opløse [[Kobber(II)oxid|kobberoxid]] i [[eddikesyre]], og dernæst koge det dannede bundfald af [[Spanskgrønt|kobberacetat]] sammen med arsensyrling, med denne samlede reaktionsligning<ref name="Brauer">{{Literatur|Autor=Georg Brauer|Titel=Schweinfurter Grün|Sammelwerk=Handbuch der Präparativen Anorganischen Chemie|Verlag=Ferdinand Enke Verlag|Ort=Stuttgart|Datum=1954|Seiten=762}}</ref>

<chem>4 CuO + 3 As2O3 + 2 CH3COOH -> 3 Cu(AsO2)2 * Cu(CH3COO)2 + H2O</chem>

Herved dannes et smudsiggrønt bundfald, som efter to-tre dages henstand i den sure væske omdannes til glinsende grønne krystaller, som dernæst filtreres og tørres.<ref>[https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0965.html Kupriarsenit, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon]</ref> En større dækkeevne for maling opnås, hvis man koger blandingen op igen, hvorved farven udskilles som fint pulver, som er mere velegnet til olie- og lakfarver, men dog ikke har de større krystallers farveintensitet.<ref name="Merck">schweinfurter grün, artikel i Merck’s Warenlexikon. 3. Udg. 1884, S. 511 f.</ref> Schweinfurtergrøn kan blandes med [[gips]], [[Bariumsulfat|tungspat]], blysulfat eller kromgul, hvorved andre farvenuancer fås,<ref>[http://www.retrobibliothek.de/retrobib/seite.html?id=114663 ''Schweinfurter Grün''.] In: ''[[Meyers Konversations-Lexikon]]'' 1885–1892, 14. Band, Seite 745</ref> og betegnelsen schweinfurtergrøn er brugt som fællesbetegnelse for alle kobber- og arsenholdige grønne farver.<ref name="Merck" />

== Anvendelse ==
[[Fil:Tapete_aus_Frankreich,_1830.jpg|thumb|Fransk tapet fra 1830-erne med schweinfurtergrønt mønster.]]
[[Fil:Van_Gogh_self-portrait_dedicated_to_Gauguin.jpg|thumb|[[Vincent van Gogh]] malede dette selvportræt med schweinfurtergrøn baggrund.]]
[[Fil:Paris_Green_(Schweinfurter_Grün).JPG|thumb|En dåse schweinfurtergrøn, her under sit engelske navn paris green.]]
I 1805 udviklede den østrigske kemiker [[Ignaz von Mitis]] i [[Kirchberg am Wechsel]] et farvestof, som herefter blev kaldt mitisgrøn eller kirchbergergrøn. Det var da industrimanden [[Wilhelm Sattler]] snart herefter påbegyndte en produktion af stoffet i [[Schweinfurt]], at det blev kendt som schweinfurtergrøn.

=== Farvestof ===
I 1814 flyttedes produktionen til det nærliggende [[Schonungen]], og farvestoffet, som på grund af sin smukke farve bl.a. brugtes hyppigt på [[tapet]], forhandledes herefter under et væld af navne, hvoraf man kender omkring 80.{{kilde mangler|dato=november 2020}} Farven blev også brugt til at gøre slik mere indbydende.<ref>{{Cite book|url=https://books.google.com/books?id=YnVNX3drptkC&pg=PT162&lpg=PT162|title=The Arsenic Century: How Victorian Britain was Poisoned at Home, Work, and Play|last=Whorton|first=James C.|publisher=[[Oxford University Press|OUP]]|year=2010|isbn=9780191623431|page=162}}</ref> Hen mod slutningen af 1800-tallet var disse grønne tapetfarver stadig så populære, at omkring to trediedele af amerikansk tapet indeholdt arsen.<ref>[https://www.atlasobscura.com/articles/shadows-from-the-walls-of-death-book?utm_source=Atlas+Obscura+Daily+Newsletter&utm_campaign=be51a4b6b0-EMAIL_CAMPAIGN_2020_08_13&utm_medium=email&utm_term=0_f36db9c480-be51a4b6b0-71923361&mc_cid=be51a4b6b0&mc_eid=c6484d1163 Atlas Obscura, "How a Library Handles a Rare and Deadly Book of Wallpaper Samples"]</ref> Fra sidste halvdel af 1800-tallet er der eksempler på, tapetfabrikanter har overmalet schweinfurter grøn tapet med andre farver for at skjule den efterhånden omstridte, sundhedsskadelige farve.<ref>[https://de.wikisource.org/wiki/Die_Gartenlaube_(1877)/Heft_41 Neue Arten giftiger Tapeten, artikel i Die Gartenlaube (1877)/Heft 41]</ref>

I 1882 blev det i Tyskland forbudt at bruge schweinfurtergrøn som farve, og man gik over til i stedet at bruge stoffet til skadedyrsbekæmpelse og skibsmaling.{{Kilde mangler|dato=november 2020}}

=== Skadedyrsbekæmpelse ===
I 1867 opdagede landmænd i [[Illinois]] og [[Indiana]], at schweinfurtergrøn var virksom mod [[coloradobille]]r, som angreb [[kartoffel]]planter, og på trods af betænkeligheder ved at anvende arsenforbindelser på afgrøder beregnet til fødevarer var schweinfurtergrøn i 1880-erne blevet det foretrukne middel til bekæmpelse af billerne.<ref name="Sor">Sorenson 1995</ref> Det blev også brugt mod en bestemt [[Ugler (sommerfugle)|ugle-art]] (sommerfugl), hvis larver angreb tobaksplanter.<ref>{{Cite journal|last=Blanco|first=Carlos|date=2012|title=Heliothis virescens and Bt cotton in the United States|url=|journal=GM Crops & Food: Biotechnology in Agriculture and the Food Chain|volume=3|issue=3|pages=201–212|doi=10.4161/gmcr.21439|pmid=22892654}}</ref>

I Tyskland begyndte man i 1905 at eksperimentere med schweinfurtergrøn og lignende arsenforbindelser til skadedyrsbekæmpelse i vin- og frugtplantager, og i 1920 blev stofferne godkendt til dette brug. I 1936 brugtes schweinfurtergrøn under navnene ''Uraniagrün'', ''Elafrosin'', ''Franconiagrün'', ''Saxoniagrün'', ''Silesiagrün'' og ''St. Urbansgrün'' i vinmarker, især rettet mod drueviklerens larver. Man opløste 150-200 g schweinfurtergrøn i 100 liter bordeauxvæske, en blanding af [[Kobber(II)sulfat|kobbersulfat]] og [[læsket kalk]], som brugtes som svampemiddel.{{Kilde mangler|dato=november 2020}}

Mens arsenindholdet i den producerede vin var ringe, indeholdt den presserest af druer, hvoraf vinbønderne fremstillede vin til eget forbrug, mellem 2 og 8 mg arsen pr. liter, hvilket ved længere tids brug kunne medføre arsenforgiftning. Dette skete i årene 1925-34 for ca. 100 vinbønder fra Kaiserstuhl-området, og i årene 1938-42 for ca. 1.000 vinbønder fra [[Mosel]]-området. Brug af arsenholdige bekæmpelsesmidler i vinmarker blev i Tyskland forbudt i november 1942.<ref name="Claus">Paul Claus: ''Arsen zur Schädlingsbekämpfung im Weinbau 1904–1942''. In: ''Schriften zur Weingeschichte'', Nr. 58, Wiesbaden 1981, {{ISSN|0302-0967}}</ref>

Efter de allieredes invasion i 1944-45 af Italien blev schweinfurtergrøn i stor stil spredt fra fly, til bekæmpelse af [[malaria]].<ref>{{cite web|url=http://history.amedd.army.mil/booksdocs/wwii/Malaria/chapterV.htm|title=Preventive Medicine in World War II, Chapter V. North Africa, Italy, and the Islands of the Mediterranean|access-date=2008-09-30|author=Justin M. Andrews, Sc. D.|year=1963|publisher=Office of the Surgeon General, Department of the Army|location=Washington, D.C. USA|pages=281|archive-date= 9. oktober 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20191009121439/https://history.amedd.army.mil/booksdocs/wwii/Malaria/chapterV.htm|url-status=dead}}</ref> Det blev tidligere brugt til rottebekæmpelse i [[Paris]]' kloakker, hvorved det fik navnet parisergrøn.<ref>''The Natural Paint Book'', by Lynn Edwards, Julia Lawless, Table of contents</ref>

== Giftighed ==
I 1844 dokumenterede lægen [[Carl von Basedow]] i Merseburg som den første farvestoffets giftighed. Han påviste, hvordan en bestemt skimmelsvamp (''[[Penicillium brevicaule]]'') er i stand til at nedbryde en blanding af schweinfurtergrøn og tapetklister under frigivelse af den giftige gas trimetylarsin.{{kilde mangler|dato=november 2020}}

Man har længe formodet, at [[Napoleon Bonaparte]] døde af arsenforgiftning, muligvis fra tapeter i sit hjem,<ref>John Emsley: Mörderische Elemente, Prominente Todesfälle. {{ISBN|3-527-31500-4}}</ref> men i 2008 fandt en gruppe italienske forskere ud fra håranalyser frem til, Napoleon gennem hele sit liv havde været udsat for store koncentrationer af arsen.<ref>{{Cite web |url=http://www.scienceticker.info/2008/02/12/kein-giftanschlag-auf-napoleon/ |title=Kein Giftanschlag auf Napoleon |access-date=15. november 2020 |archive-date=20. maj 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120520022500/http://www.aerztekammer-hamburg.de/funktionen/aebonline/pdfs/1182260566.pdf |url-status=dead }}</ref>

== Se også ==
* [[Grøn#Giftiggrøn|Giftiggrøn]]

== Litteratur ==
* H. Andreas: ''Schweinfurter Grün – das brillante Gift''. In: ''[[Chemie in unserer Zeit]]'', 30 1996, S. 23–31, [[doi:10.1002/ciuz.19960300105]].
* L. M. Mokler: ''Das gewerbsame Deutschland. Vollständige Farb-Fabrik für Zimmer-, Tapeten- und Kunstmaler ; sowie hauptsächlich für den Betrieb von grösseren und kleineren Fabriken; nach praktischer Erprobung und den Grundsätzen der berühmtesten Fabriken Deutschlands ...''. Claß, Heilbronn 1838, S. 31 ff. [http://digital.slub-dresden.de/id383403472 Digitalisat] der [[SLUB Dresden]] via [[EBooks on Demand|EOD]].
* F. Schweizer, B. Mühletaler: ''Einige Grüne und Blaue Kupferpigmente'', Farbe und Lack, 74 1968, p. 1159–73
* Lucinda Hawksley: ''Gefährlich schön. Giftige Tapeten im 19.Jahrhundert'', Gerstenberg Verlag, Hildesheim 2018, {{ISBN|978-3-8369-2138-1}}

== Referencer ==
{{Reflist}}

== Eksterne henvisninger ==

* [https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-fandt-3-giftige-boeger-paa-syddansk-universitet Jakob Povl Holck og Kaare Lund Rasmussen (august 2018): Forskere fandt 3 giftige-bøger på Syddansk Universitet]
* [https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0965.html Kupriarsenit, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon]
* [http://colourlex.com/project/emerald-green/ Emerald Green] hos ColourLex
* [https://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/materialer/pigmenter.pdf Søren Vajstrup, maj 2006: De klassiske pigmenter]

[[Kategori:Farvestoffer]]
[[Kategori:Gift]]