Se kilde til Sol (døgn på Mars)

{{harflertydig|Sol}}

[[Fil:Sidereal_day_(prograde).svg|thumb|En planet kredser omkring Solen og roterer samtidigt omkring sin akse. I løbet af tiden fra position 1 til 2 drejer planeten sig én gang om sin akse i forhold til fjerne stjerner, der er gået 1 [[Siderisk tid|siderisk døgn]]. På grund af banebevægelsen tager det lidt længere tid, fra 1 til 3, at fuldføre én omdrejning i forhold til retningen til Solen, 1 synodisk døgn. Dette betegnes på Mars som en '''sol'''.]]

'''Sol''' betegner inden for astronautik længden af et [[Soltid|middelsoldøgn]] på [[Mars (planet)|Mars]]; ordet er overtaget fra det [[latin]]ske navn for Solen. En sol er altså den gennemsnitlige tid mellem to på hinanden følgende [[meridian]]passager af Solen set af en iagttager på Mars. Enheden blev indført af den amerikanske rumfartsorganisation [[NASA]] i 1976 i forbindelse med landingerne af Mars-sonderne [[Viking 1]] og [[Viking 2]].<ref name=NASA.Notes>{{cite web |url=https://www.giss.nasa.gov/tools/mars24/help/notes.html |title=Technical Notes on Mars Solar Time as Adopted by the Mars24 Sunclock |last=Allison |first=Michael |last2=Schmunk |first2=Robert |date=30. juni 2015 |website=[[Goddard Institute for Space Studies]] |publisher=[[National Aeronautics and Space Administration]] |access-date=25. december 2018}}</ref> Ud over at være en tidsenhed anvendes begrebet også til tælling af antal Mars-døgn, som er forløbet siden en bestemt Mars-rover landede på planetens overflade.

== Varighed ==
Det [[Siderisk tid|sideriske]] døgn på Mars, altså rotationstiden i forhold til fjerne stjerner, er 24<sup>h</sup> 37<sup>m</sup> 22,66<sup>s</sup>. Som illustreret varer det synodiske døgn (middelsoldøgnet) lidt længere på grund af planetens bevægelse om Solen, hvor et omløb tager 686.98 døgn. Herudfra beregnes længden af 1 sol til 24<sup>h</sup> 39<sup>m</sup> 35,244<sup>s</sup>. For Jorden er de tilsvarende tider henholdsvis 23<sup>h</sup> 56<sup>m</sup> 4,099<sup>s</sup> og (som bekendt) 24<sup>h</sup>.
 
== Anvendelse i tilknytning til Mars-landere ==

For en given Mars-lander starter tællingen af sol på den dag, landingen fandt sted. For de to [[Viking 1|Viking]]-landere, [[Mars Phoenix]], [[Mars Science Laboratory]]s køretøj ''Curiosity'' samt [[InSight]]-mission startede tællingen med "sol 0" på landingstidspunktet. For [[Mars Pathfinder]] og de to [[Mars Exploration]] køretøjer [[Spirit (rumsonde)|Spirit]] og [[Opportunity ]]begyndte tællingen derimod med "sol 1".<ref>{{cite web |url=http://phoenix.lpl.arizona.edu/phases05.php |title=Phoenix Mars Mission - Mission - Mission Phases - On Mars |publisher=Phoenix.lpl.arizona.edu |date=29. februar 2008 |accessdate=13. juli 2012 |archive-date= 8. februar 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120208081458/http://phoenix.lpl.arizona.edu/phases05.php |url-status=dead }}</ref> Sol 1 synes defineret som den første sol, hvor der kunne udføres egentlige observationer. Hvis landingen fandt sted sent i marsdøgnet, begyndes tællingen med sol 0, hvis den indtraf tidligt i marsdøgnet, begyndes tællingen med sol 1.

Hver lander får tilknyttet sin egen fastlæggelse af starten af tællingen af sol. Eksempelvis ankom Mars-landeren Spirit den 4. januar 2004, medens dens tvilling Opportunity landede tre uger senere, den 25. januar 2004. For begge landere blev landingsdatoen fastlagt til at være sol 1, og de var derfor omkring 21 sol ude af synk.

For Mars-landeren Opportunity kan som eksempel nævnes følgende begivenheder:

{| class="wikitable"
|-
! Begivenhed !! Dato !! Forløbne døgn !! Forløbne sol
|-
| Landing || 2004-01-25 ||align=right|1||align=right|1
|-
| Nominel levetid ender || 2004-04-25.5 ||align=right|92.5||align=right|90
|-
| Victoria-krateret nås || 2006-09-26 ||align=right|976||align=right|950
|-
| Endeavour-krateret nås || 2011-08-11 ||align=right|2756||align=right|2682
|-
| Nedlukning på grund af sandstorm || 2018-06-12 ||align=right|5253||align=right|5112
|}

== Mars-soldag (MSD) ==
Jordbaserede astronomer benytter ofte [[juliansk dag]], JD, til successiv tælling af forløbne døgn, hvilket blandt andet forenkler beregningen af tidsintervaller. Svarende hertil har man indført en Mars-soldag (MSD), hvis nulpunkt ligger "forud for periheloppositionen i 1877", nemlig på den 29. december 1873.<ref name = Allison_2000>{{cite journal | url=http://pubs.giss.nasa.gov/abs/al05000n.html | last1=Allison | first1=Michael | first2=Megan | last2=McEwen |year=2000 |title=A post-Pathfinder evaluation of areocentric solar coordinates with improved timing recipes for Mars seasonal/diurnal climate studies | journal= Planetary and Space Science | volume = 48 | issue = 2–3 | pages = 215–235 | doi=10.1016/S0032-0633(99)00092-6 | bibcode=2000P&SS...48..215A }}</ref> Derved opnår man, at alle kvalitetsobservationer af planeten får tilknyttet en positiv MSD-værdi. Matematisk defineres Mars-soldagen ved fastlæggelsen

:<math>\text{MSD} =\frac{\text{JD} - 2451549.5 + k}{1.02749125} + 44796.0</math>,

hvor <math>k</math> er en lille korrektion på omkring 12 s, der skyldes usikkerheden i den nøjagtige geografiske position af det lille cirkulære marskrater Airy-0, som fastlægger nul-meridianen på Mars. Divisoren er forholdet mellem længden af middelsoldøgnet på Mars og på Jorden.

== Henvisninger ==
{{reflist}}

[[Kategori:Mars]]