Se kilde til Terminator (astronomi)

{{Harflertydig4|Denne artikel vedrører det astronomiske begreb. For artiklen om filmen af samme navn, se [[Terminator]]}}
[[Fil:Daylight.png|thumb|Verdenskort med [[Jorden]]s terminator (april)]]

'''Terminatoren''' ([[latin]]: ''afgrænser'') er i [[astronomi]] og [[meteorologi]] en fiktiv linje, som på et belyst [[himmellegeme]] adskiller den oplyste dagside fra den mørke natteside. Den kendes også som ''separatoren'', ''dag-nat-linjen'' og ''tusmørkezonen''.

Terminatoren er defineret som det [[geometrisk sted|geometriske sted]] for de punkter på et himmellegeme (typisk en [[måne]] eller [[planet]]), hvortil linjen fra en lyskilde ([[stjerne]]) er [[tangent (geometri)|tangent]]. Er [[referenceramme]]n et roterende legeme (som en planet), flytter terminatoren sig over dens overflade og får lyskilden til at "stå op" på den ene side og "gå ned" på den modsatte side.

Beliggenheden af denne skillelinje i relation til en betragter udefra frembringer himmellegemets ''faser'', som er de synlige ''lyslegemer'', som betragteren oplever, især måske faserne den ''fulde'' skive og ''halvfasen'' (''dichotomien'', (fra [[Græsk (sprog)|græsk]]: ''dĭchŏtŏmos'' "Delt i to halvdele" fra ''dicha'' "todelt, adskilt" og ''tome'' "snit").

Terminator og fase måles som en [[Terminator#Fasevinkel Φ|fasevinkel]].

Undersøgelse af terminatoren kan bidrage til viden om himmellegemets egenskaber. For eksempel vil en uskarp og diffus terminatorlinje indikere tilstedeværelse af en [[Atmosfære (himmellegeme)|atmosfære]]. Selv om terminatoren er et universelt fænomen, har den astronomisk set kun haft betydning lokalt i [[solsystemet]], da observation af andre stjerners planeter og måner hidtil ikke har kunnet vise tilstrækkelige detaljer.

== Optisk grundlag ==
Når et legeme oplyses af en [[lyskilde]], ligger alle de dele af legemet, som set fra lyskilden ligger på dets "bagside", i ''[[skygge]]''. Denne bagside bliver ved betragtning fastlagt ved en todimensional [[Projektion (geometri)|projektion]], som [[astronom]]er, hvis undersøgelsesobjekter fortrinsvis er [[kugle]]formede, kalder ''skiven''. Yderlinjen af denne projektion er en [[storcirkel]], og det er terminatoren (i [[geometrisk optik]] oftest kaldet ''separatoren''). Set fra et andet sted end fra lyskilden viser den sig som en linje på overfladen, som skiller lys og skygge (dag og nat).

På det belyste legemes overflade viser terminatoren, hvor lyskilden kan ses og hvor den ikke kan, altså om der er ''dagslys'' eller ''mørke''. For en lokal betragter på et roterende legeme går terminatoren – i almindelighed – to gange gennem hans position for hver omdrejning. Befinder betragteren sig lige på terminatorlinjen, ses lyskilden gå op eller ned, dvs. at den passerer [[horisont (geografi)|horisonten]], enten på vej op fra den eller på vej ned under den.

== Fasevinkel Φ ==
Fasevinklen er vinklen mellem lyskilden (som i solsystemet jo er [[Solen]]) og betragteren, målt på det belyste legeme. Den ligger ved sigtelinjen fra betragteren til himmellegemet som modstående vinkel til [[Elongation (astronomi)|elongationsvinklen]] og er derfor den elongation, under hvilken betragteren ses fra det belyste legeme.<ref>Wolfgang Vollmann. ''Physische Wandelgestirn-Daten.'' I: Hermann Mucke (Hrsg.): ''Moderne astronomische Phänomenologie. 20. Sternfreunde-Seminar, 1992/93.'' Zeiss Planetarium der Stadt Wien und Österreichischer Astronomischer Verein 1992, S. 185–196
([http://members.ping.at/astbuero/semind2.htm#sem1992 internetside, 18. april 2007] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070927213925/http://members.ping.at/astbuero/semind2.htm#sem1992 |date=27. september 2007 }}) {{de sprog}}</ref> Fasevinklen Φ er bestemt ved:

:<math>\Phi = \frac{r^2 + \Delta^2- R^2}{2 \cdot r \cdot \Delta}</math>&nbsp;
hvor:
:''R'': Afstand fra lyskilde til betragter
:''r'': Afstand fra lyskilde til legeme
:''Δ'': Afstand fra betragter til legeme

Fasevinklen er en [[sfærisk vinkel]] og måles i solsystemet ikke ved [[ekliptika]] (det plan, hvori forbindelseslinjen mellem betragteren og Solen ligger), fordi den [[ekliptisk bredde|ekliptiske breddegrad]] ved nære objekter (som f.eks. [[satellit]]ter) har en afgørende indflydelse på terminatorens beliggenhed. Eftersom fasevinklen er en sfærisk vinkel, ville den kun være 0° henholdsvis 180°, hvis de tre indgående objekter lå ''nøjagtigt'' på linje. Da dette imidlertid næppe forekommer, antager vinklen kun minimums-/maksimumsværdi i nærheden af disse to værdier.

Både terminator og fase angives ved fasevinklen, men fasen kan også angives i procent som den andel af skiven, der er belyst.

== Faser ==
* Hvis fasevinklen er minimal, så lyskilde og betragter set fra det belyste legeme ses i samme retning (dvs. at betragteren indtager [[Opposition (astronomi)|opposition]]), ser betragteren kun legemets dagside, og terminatoren ligger på randen af dettes synlige skive. Denne fase betegnes som værende ''fuld'' .
* Ved en fasevinkel på 90° ([[vinkel|retvinkel]]) ser betragteren lige på terminatoren, hvorved denne ser lige ud. Skiven deles i en halvkredsformet dagside og en modsvarende natside. I astronomien kaldes dette, at det belyste himmellegeme er i ''halvfase'' eller ''dichotomi''. Bemærk, at dette er ikke er det samme som den situation, hvor elongationen for betragteren er 90°. Dette kaldes ''[[kvadratur (astronomi)|kvadratur]]'' og er astronomisk uden særlig betydning.
* Er fasevinklen maksimal (så betragteren ser en [[Konjunktion (astronomi)|konjunktion]]) betegnes fasen i Månens tilfælde – og stort set kun der – som "ny". Elongationen hos betragteren er nul, hvorfor dette punkt i astronomien danner udgangspunkt for beregning af [[synodisk periode|synodiske perioder]].
* Mellem disse positioner har terminatoren form som en [[ellipse|halvellipse]] og udviser den seglform, som kendes fra Månen.

Disse faser skifter i en regelmæssig cyklus, som er afhængig af den [[Konstellation (stjernebillede)|stilling]] som himmellegemet, lyskilden og betragteren indtager, udtrykt i den synodiske periode.

Da fasevinklen aldrig bliver nøjagtigt 0°, betyder det, at et belyst himmellegeme aldrig ses belyst på hele overfladen, dvs. at skiven ikke bliver "helt fuld".

== Himmelmekanik ==
Såfremt himmellegemets [[rotation]]sakse står [[ortogonal|vinkelret]] på omløbsbanen, dvs. med en [[Banehældning|inklination]] på nul, vil terminatoren altid gå gennem begge dets poler, og dag og nat være lige lange på alle breddegrader.

Når rotationsaksen hælder i forhold til kredsløbet, ændres længden af den tid, hvor det er henholdsvis "dag" og "nat". Jo længere et punkt er fra legemets [[ækvator]], desto større er denne forskel i løbet af et baneomløb. Der kan derfor, som det er tilfældet for Jorden, findes områder, hvor lyskilden for hvert omløb kun går op eller ned en gang. Grænsen herfor definerer [[polarkreds]]ene.

== Terminatoren på Jorden ==
På [[Jorden]] er terminatoren en cirkulær linje med en diameter, som næsten har samme diameter som Jorden. Bortset fra [[pol (geografisk)|polaregnene]] passerer terminatoren hver dag ethvert punkt på Jordens overflade to gange: Ved [[solopgang]] og [[solnedgang]].

De to tidsrum, hvor Solen lige netop endnu ikke – eller lige netop ikke længere – kan ses, men hvor det ikke er helt mørkt, betegnes som henholdsvis ''morgengry'' (latin: aurora) og ''[[tusmørke]]''. De forekommer, fordi Jordens terminator er en uskarp linje på grund af lysets [[brydning (fysik)|brydning]] i atmosfæren. Jordens terminator har en "linjebredde" på nogle hundrede kilometer.

Den ene halvdel af Jorden er oplyst på ethvert tidspunkt, men terminatorlinjens beliggenhed varierer efter tidspunktet på dagen på grund af Jordens rotation omkring sin akse og dens kredsløb om Solen. [[Årstid]]erne har en dramatisk betydning for terminatorens beliggenhed.
[[Fil:Terminator line January.png|thumb|left|450px|Terminatoren den 3. januar. Den store forskel i mængden af lys på den nordlige halvkugle i forhold til den sydlige ses tydeligt.]]
[[Fil:Earthterminator iss002 full.jpg|thumb|Fotografi af dele af terminatoren, som krydser Jordens overflade, set fra [[Internationale Rumstation|ISS]]. Terminatoren er diffus og viser den gradvise overgang til mørke, som på overfladen opleves som [[tusmørke]].]]
{{-}}
[[Fil:Seasonearth.png|thumb|Terminatorens orientering på den nordlige og sydlige halvkugle afhænger af årstiden. [[Jævndøgn]] er vist til venstre og [[solhverv]] til højre.]]

Terminatoren har den største vinkel til jordens akse ved [[solhverv]], dvs. omkring 21. juni og 21. december. Her er vinklen til aksen omkring 23,5 [[grad (vinkelmål)|grader]]. Ved [[jævndøgn]] (omkring 21. marts og 21. september), hælder Jorden ikke i forhold til Solen, så terminatorlinjen er parallel med jordaksen og med [[længdegrad]]erne.

Bortset fra rejser nær Jordens poler var [[Concorde]] og [[Tupolev Tu-144]] de eneste passagerfly, som kunne overhale terminatoren. På visse transatlantiske afgange med afgang fra lufthavnene [[Heathrow]] eller [[Paris]] var det muligt at lette om natten og indhente solopgangen. Fra cockpittet sås solen derved stå op i vest.

[[Radioamatør]]er udnytter særlige betingelser ved terminatoren til at etablere kontakt over lang afstand. Under gode forhold kan [[radiobølge]]r følge terminatoren og nå [[antipode]]n.

== Terminatoren på Månen ==
{{Uddybende|Månens faser}}
Set fra Jorden ses terminatorens vandring på [[Månen]] meget tydeligt, da den giver anledning til [[Månens faser]]. Den del af overfladen, som vender væk fra Solen og altså er i skygge, er næppe synlig, omend toppen af nogle [[månekrater|kratere]] på terminatorlinjens skyggeside stadig bliver belyst og hæver sig som lyse pletter fra den ubelyste måneoverflade. På grund af jordatmosfærens [[refleksion (fysik)|refleksion]] (''[[jordskin]]'') bliver den jordvendte skyggeside af Månen imidlertid ikke helt mørk.

Som nævnt bliver en fasevinkel ikke nøjagtigt 0°, hvilket for Månen betyder, at den ved [[fuldmåne]] ikke er helt "fuld" (en typisk værdi ligger omkring 99,96 %), og kun ved lille ekliptisk bredde (altså ved [[måneformørkelse]]r) når den sin maksimale belysning. Da kan den imidlertid ikke ses, fordi den er formørket. Også den modsatte situation, hvor det (teoretisk) synlige, ekstremt smalle segl på Nymånen skulle kunne ses, unddrager sig betragtning, fordi Månen på dette tidspunkt står på daghimlen.

På Månen findes der stort set ingen [[Månens atmosfære|atmosfære]], så terminatoren er skarp og tusmørke skulle ikke optræde: Når Solen går ned, skulle det blive mørkt meget brat. Men på grund af Månens langsomme rotation optræder tusmørke alligevel, fordi en solnedgang på Månen varer adskillige timer.

== Kilder ==
{{reflist}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Terminator}}
* [http://www.fourmilab.ch/cgi-bin/uncgi/Earth/action?opt=-p Den aktuelle terminator].
* [http://aa.usno.navy.mil/data/docs/earthview.html aa.usno.navy.mil] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061205203123/http://aa.usno.navy.mil/data/docs/earthview.html |date= 5. december 2006 }} – Internetside, som beregner kunstige billeder (sort/hvid og farve), som angiver terminatoren for et givet tidspunkt (dato og time).
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Jorden]]
[[Kategori:Solen]]
[[Kategori:Jordens måne]]
[[Kategori:Lys]]
[[Kategori:Optiske fænomener og begreber]]