Se kilde til Tryk (fysik)

{{harflertydig|Tryk}}
[[Fil:Pressure_exerted_by_collisions.svg|thumb|Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge ([[Newtons tredje lov]]).]]
[[Fil:Euro1963-jan.feb.png|thumb|Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i [[millibar]].]]
[[File:Seat balloon OO-BVQ.jpg|thumb|Grunden til at en [[varmluftsballon]] svæver opad, skyldes at varm luft har en lavere [[massefylde]] grundet luftpartiklernes højere hastighed, end den køligere omgivende lufts partikler.]]
'''Tryk''' er [[kraft (fysik)|kraft]] pr. [[arealenhed]]. Således er den afledte [[SI-enhed]] for tryk [[newton (enhed)|newton]] pr. [[kvadratmeter]], og denne enhed kaldes for [[Pascal (enhed)|pascal]] (Pa).

Hvis eksempelvis en [[væske]] eller en [[gas]] opbevares i en [[beholder]], vil den udøve et vist pres på hver [[areal]] af de dele af beholderen, den er i berøring med; dette pres "mærker" beholderens vægge som en vis kraftpåvirkning pr. areal (tryk). Et [[måleinstrument]], der måler trykket i beholderen, kaldes et [[manometer]].

==Eksempler==
Det tryk som [[Jordens atmosfære]] øver ved [[havniveau]], varierer lidt med [[vejr]]et og kan måles med et [[barometer]]. Den [[gennemsnit]]lige værdi er 101&nbsp;[[pascal (enhed)|kPa]], (se også [[normaltryk]]) hvilket svarer til trykket fra en [[vandsøjle]] på ca. 10 [[meter]]. Dette tryk opleves af alle flader; således påvirkes f.eks. hver kvadratcentimeter af menneskets hud af et tryk svarende til tyngdekraften på 1 [[kilogram]]. Når dette ikke "mærkes", skyldes det at trykket er det samme inde i kroppen. Trykket i Jordens atmosfære varierer langsomt med højden fordi [[luft]] på gasform har en lille [[massefylde]] på ca. 0,00125&nbsp;g/cm<sup>3</sup> = 1,25&nbsp;kg/m<sup>3</sup> (ved havniveau).

Havvands massefylde er ca. 1,024&nbsp;g/cm<sup>3</sup>, hvilket er ca. 800&nbsp;gange så meget som lufts massefylde. (Hav)vands massefylde gør at trykket lodret ned per 10&nbsp;meter stiger med ca. 1&nbsp;[[Atmosfære (enhed)|atm]] (her regnes [[tyngdeacceleration]] (g) som uafhængig med højden). Så 1.000&nbsp;meter nede i havet er trykket ca. 101&nbsp;[[Atmosfære (enhed)|atm]]. En tilnærmet formel for trykket som funktion af havdybden er: Haves F=m*a ([[Newtons anden lov]]), a=g, g ca.= 9,8&nbsp;m/s<sup>2</sup>, m= 1.024&nbsp;kg/m<sup>3</sup> * [[rumfang]], (1,024&nbsp;g/cm<sup>3</sup> = 1.024&nbsp;kg/m<sup>3</sup>) og definitionen for tryk T(Pa)=F(N)/m<sup>2</sup>. Samlet: F= 1.024&nbsp;kg/m<sup>3</sup> * rumfang * g. I alt ca.: T(Pa) ca.= 10.035 * meter_dybde + 101.325 og T(atm) ca.= 0,1 * meter_dybde + 1.

En luftballon, som har et rumfang på 1000&nbsp;liter (=1&nbsp;m<sup>3</sup>) ved havoverfladen, vil fylde langt mindre fx 1.000&nbsp;meter nede i havet (ca. 101&nbsp;[[Atmosfære (enhed)|atm]]). Sammenhængen mellem en gas rumfang ved skiftende tryk (og temperatur), kan tilnærmelsesvis udledes via [[idealgasligning]]en.

[[Hvaler]] er [[pattedyr]] ligesom mennesker - og pattedyr har [[Lunge (bredere betydning)|lunge]]r. Fx kan en [[kaskelothval]] dykke i mere end en time og ned til 1000 meters dybde. Kaskelothvalen holder vejret under vand, og lungerne presses sammen i 1000 meters dybde til et mindre rumfang end ved havoverfladen, da [[ribben]]ene er elastiske - og grundet det store tryk her.

== Trykenheder og konverteringsfaktorer ==
{{Trykenheder}}

== Tryk i en væskesøjle ==
Trykket i en væskesøjle er den kraft som påvirker væskesøjlen på et givent areal.

<math>p=\frac{F}{A}+p_{\text{atm}

}</math>

Trykket skyldes den overliggende væskemængdes nedadgående kraft. Denne kraft skyldes [[Newtonsk gravitation|tyngdekraften]], og er defineret som <math>F_{\text{tyn}} = m\cdot g
</math> .

Massen i førnævnte formel kan også beskrives som [[Rumfang|rumfanget]] af søjlen multipliceret med [[Densitet|densiteten]]. Rumfanget er lig produktet af arealet og højden af væskesøjlen. Massen kan derfor beskrives som, <math>m=\rho\cdot A\cdot h</math>. Ved at indsætte dette nye udtryk i formlen for tyngdekraften, kan tyngdekraften på væskesøjlen også skrives som <math>F_{\text{tyn}} =\rho\cdot A\cdot h\cdot g</math>. 

Trykket kan derfor også skrives som

<math>p=\frac{\rho\cdot A\cdot h\cdot g}{A}+p_{\text{atm}}</math>

Hvis dette udtryk forkortes, ser vi at trykket i væsken er uafhængigt af arealet.

<math>p=\rho\cdot h\cdot g+p_{atm}</math>
   
Man kan derfor udregne et givent tryk <math>p</math>, i en vis dybde/højde i en væskesøjle, hvis man kender højden <math>h</math>, og densiteten <math>\rho</math> af den pågældende væske, og [[Tyngdeacceleration|tyngdeaccelerationen]] <math>g</math> samt trykket <math>p_{\text{amt}}</math> ved overfladen såfremt dette tryk er opgivet.

== Se også ==
* [[afledte SI-enheder]].

== Litteraturhenvisninger ==

* P. Andersen og [[Martin Vahl (1869-1946)|M. Vahl]]: ''Klima- og Plantebælter''; Tiende udgave ved [[Sofus Christiansen]] og Einar Storgaard; Gyldendal 1963 

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|Pressure}}
* [http://www.formel.dk/Enheder/enhedsomregner/menue/enheder_menue.htm Enhedsomregner]

{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:Trykenheder]]
[[Kategori:Termodynamik]]