Se kilde til Tysk (sprog)

{{Infoboks sprog
 |navn         = Tysk
 |indfødtnavn  = Deutsch
 |stammefarve  = indoeuropæisk
 |udtale       = [dɔʏ̯tʃ]
 |steder       = •&nbsp;[[Tyskland]]
{{Collapsible list 
|titlestyle=font-weight:normal; background:transparent; text-align:left;
|title=og i 6 lande mere:
|•&nbsp;[[Østrig]]||•&nbsp;[[Schweiz]]||•&nbsp;[[Liechtenstein]]||•&nbsp;[[Luxemborg]]||•&nbsp;[[Belgien]] <small>(grænseområder)</small>||•&nbsp;[[Italien]] <small>(Sydtyrol)</small>}}
 |region       = 
{{Collapsible list 
|titlestyle=font-weight:normal; background:transparent; text-align:left;
|title=og i 2 regioner:
|•&nbsp;[[Alsace]]/[[Moselle]] i [[Frankrig]] <small>(som dialekt)</small>||•&nbsp;[[Sønderjylland]] i [[Danmark]] <small>(som minoritet)</small>}}
 |bredded      =  
 |breddem      =  
 |breddeNS     = 
 |længded      =  
 |længdem      =  
 |længdeEW     =
 |talere       = Ca. 105 millioner <small>(som modersmål)</small> <ref name=natgeo2006/><br />Ca. 80 millioner <small>(som fremmedsprog)</small><ref name=natgeo2006/>
 |fam1          = [[Indoeuropæisk]]
 |fam2          = [[Germanske sprog|Germansk]]
 |fam3          = Vestgermansk
 |fam4          = [[Højtysk]]
 |skrift        = [[Latinske alfabet]] ([[Tysk alfabet|Tysk variant]])
 |rangliste     = 10
 |nation        = {{flagland|Tyskland}} og {{flagland|EU}}
{{Collapsible list 
|titlestyle=font-weight:normal; background:transparent; text-align:left;
|title= der ud over i 6 lande/regioner:
|{{flagland|Østrig}}||{{flagland|Belgien}}||{{flagikon|Italien}} [[Sydtyrol]], [[Italien]]||{{flagland|Liechtenstein}}||{{flagland|Luxembourg}}||{{flagland|Schweiz}}}}
{{Collapsible list 
|titlestyle=font-weight:normal; background:transparent; text-align:left;
|title=Officiel status i 4 områder:
|[[Krahule|Krahule/Blaufuß]], {{flagland|Slovakiet}} <small>(officielt kommunalt sprog)</small><ref name='europa-slok'/>||
{{flagland|Namibia}} <small>(nationalsprog; officielt sprog 1984–90)</small><ref name=namibia/>||{{flagland|Polen}} <small>(fremmedsprog i flere kommuner)</small><ref name=polen/>||{{flagland|Vatikanstaten}} <small>(administrativt og kommandosprog for [[Schweizergarden]])</small><ref name=garden/>}}
{{Collapsible list 
|titlestyle=font-weight:normal; background:transparent; text-align:left;
|title=Anerkendt minoritetssprog i 5 lande:
|{{flagland|Tjekkiet}}<ref name=tjekkiet/>||{{flagland|Danmark}}<ref name=danmark/>||{{flagland|Ungarn}}<ref name=ungarn/>||{{flagland|Rumænien}}<ref name=rumnien/>||{{flagland|Slovakiet}}<ref name=natgeo2006/><ref name='europa-slok'/>}}
 |sprognævn     = [[Rat für deutsche Rechtschreibung]]
 |iso1          = de
 |iso2b         = ger
 |iso2t         = deu
|lc1=deu|ld1=Nyhøjtysk
|lc2=gmh|ld2=Middelhøjtysk
|lc3=gml|ld3=Middelnedertysk
|lc4=goh|ld4=Oldhøjtysk
|lc5=gct|ld5=Alemán Coloniero
|lc6=bar|ld6=Bairisk
|lc7=cim|ld7=Zimbrisk
|lc8=geh|ld8=Hutterisk tysk
|lc9=ksh|ld9=Kölsch|ll8=Kölsch (sprog)
|lc10=nds|ld10=Plattysk
|lc11=sli|ld11=Slesisk
|lc12=ltz|ld12=Letzeburgsk|ll12=Letzeburgsk
|lc13=vmf|ld13=Højfrankisk
|lc14=mhn|ld14=Mócheno
|lc15=pfl|ld15=Rhintysk
|lc16=pdc|ld16=Pennsylvaniatysk
|lc17=pdt|ld17=Plautdietsch
|lc18=swg|ld18=Schwabisk
|lc19=gsw|ld19=Schweizertysk
|lc20=uln|ld20=Unserdeutsch
|lc21=sxu|ld21=Saksisk
|lc22=wae|ld22=Walserdeutsch
|lc23=wep|ld23=Westfalsk
 |billedtekst   = 
 |billede       = 
 |kort          = [[Fil:Legal status of German in the world.svg|thumb|300px|center|Lande i verden, hvor tysk er et større sprog.]]
 }}
{{harflertydig|Tysk}}
'''Tysk''' (''Deutsch'' {{IPA-de|ˈdɔʏtʃ||de-Deutsch.ogg}}) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den [[indoeuropæiske sprog|indoeuropæiske]] sprogfamilie.<ref name="Many tongues, one family">{{cite web|title=Many tongues, one family. Languages in the European Union|publisher=[[Europa (webportal)]] |author=[[Europa-kommissionen]] |year=2004|url=http://ec.europa.eu/archives/publications/booklets/move/45/en.pdf|format=PDF |access-date=5. april 2013}}</ref> Flere tyske ord stammer fra [[latin]] og [[Græsk (sprog)|græsk]], og nogle få er låneord fra [[Fransk (sprog)|fransk]] og [[Engelsk (sprog)|engelsk]]. Blandt de sprog, som har mest til fælles med tysk er [[Afrikaans]], [[Hollandsk (sprog)|hollandsk]], [[engelsk (sprog)|engelsk]], [[frisisk (sprog)|frisisk]] og [[Letzeburgsk]]. Ligesom flere af dem har det tyske sprog tre [[grammatisk køn|grammatiske køn]] og tre vokaler med [[umlaut]] (Ä/ä, Ö/ö, and Ü/ü) foruden de 26 standardbogstaver i det [[latinske alfabet]]. Bogstavet [[ß]] (en særlig slags "s(s)", kaldet "Eszett" eller "scharfes Es", som stammer fra [[ligatur]] af arkæiske udgaver af bogstaverne [[s]] og [[z]]), findes kun på tysk.

Tysk er det officielle og mest talte sprog i [[Tyskland]], [[Østrig]], [[Schweiz]], den [[italien]]ske provins [[Sydtyrol]] (Alto Adige) og [[Liechtenstein]]; det er også et officielt sprog i [[Belgien]] og [[Luxembourg]]. Tysk er et [[pluricentrisk sprog]] med de minimalt forskellige standardiserede varianter ([[standardtysk|tysk]], [[Østrigsk standardtysk|østrigsk]] og [[Schweizisk standardtysk|schweizisk]]). Det er også bemærkelsesværdigt for sit brede spektrum af dialekter, hvoraf der eksisterer mange unikke variationer i Europa såvel som i andre dele af verden.<ref name="Ammon, 2014">{{cite web |url=http://www.ulrichammon.de/resources/Stellung_der_deutschen_Sprache.pdf |author=Ammon, Ulrich |title=Die Stellung der deutschen Sprache in der Welt |language=de |edition=1st |date=november 2014 |publisher=de Gruyter |location=Berlin, Germany |ISBN=978-3-11-019298-8 |access-date=2015-07-24}}</ref> På grund af den begrænsede forståelighed mellem bestemte varianter og standardtysk, såvel som manglen på en ubestridt, videnskabelig forskel mellem en "dialekt" og et "sprog",<ref name="Ammon, 2014"/> omtales nogle tyske varianter eller dialektgrupper (heriblandt [[plattysk]]/Plautdietsch<ref>Jan Goossens: ''Niederdeutsche Sprache: Versuch einer Definition.'' In: Jan Goossens (Hrsg.): ''Niederdeutsch: Sprache und Literatur.'' Karl Wachholtz, 2. Auflage, Neumünster 1983, S. 27; Willy Sanders: ''Sachsensprache, Hansesprache, Plattdeutsch: sprachgeschichtliche Grundzüge des Niederdeutschen.'' Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen 1982, {{ISBN|3-525-01213-6}}, S. 32 f.; Dieter Stellmacher: ''Niederdeutsche Sprache.'' 2. Auflage, Weidler, Berlin 2000, {{ISBN|3-89693-326-4}}, S. 92.</ref>) somme tider både som "sprog" og "dialekter".<ref name="Ethnologue (2015)">Sum of Standard German, Swiss German, and all German dialects not listed under "Standard German" at [[Ethnologue]] (18th ed., 2015)</ref>

Tysk er modersmål for omkring 95 millioner mennesker og er dermed et af [[verdenssprog|verdens største sprog]]. Det er ligeledes det mest udbredte modersmål i [[EU]].<ref name="Ammon, 2014"/><ref>{{cite web|url=http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/germany/10128380/German-should-be-a-working-language-of-EU-says-Merkels-party.html|title=German 'should be a working language of EU', says Merkel's party|date=18. juni 2013|work=Telegraph.co.uk}}</ref> Tysk er også det tredjemest underviste fremmedsprog i både [[USA]]<ref name="MLA">[[Modern Language Association]], February 2015, [http://www.mla.org/pdf/2013_enrollment_survey.pdf Enrollments in Languages Other Than English in United States Institutions of Higher Education, Fall 2013] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150404015237/http://www.mla.org/pdf/2013_enrollment_survey.pdf|date=4. april 2015}}. Retrieved 2015-07-07.</ref> og EU,<ref name=eurostat>[http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Foreign_language_learning_statistics Eurostat - Foreign language learning statistics]</ref> det næstmest anvendte videnskabelige sprog, den tredjestørste bidragsyder til forskning og udvikling<ref name=goethe1>{{cite web|title=Why Learn German?|url=https://www.goethe.de/en/spr/wdl.html|publisher=Goethe Institute|access-date=28. september 2014}}</ref> samt det tredjemest anvendte sprog på websider.<ref>{{cite web|url=http://w3techs.com/technologies/overview/content_language/all|title=Usage Statistics of Content Languages for Websites, January 2015|publisher=}}</ref> Tyskland er nummer 5 hvad angår årlig udgivelse af nye bøger, og en tiendedel af alle bøger i verden (inklusive e-bøger) udgives på tysk.<ref name=sdsu>{{cite web|title=Why Learn German?|url=http://german.sdsu.edu/why_learn_german.html|publisher=SDSU – German Studies Department of European Studies|access-date=28. september 2014|archive-date=23. oktober 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141023002656/http://german.sdsu.edu/why_learn_german.html|url-status=dead}}</ref>

== Geografisk fordeling ==
=== Europa ===
Tysk tales hovedsageligt i [[Tyskland]] (modersmål for mere end 95% af befolkningen), [[Østrig]] (89%) og [[Schweiz]] (64%) som sammen med [[Liechtenstein]], [[Luxembourg]] (D-A-CH-Li-Lux) er de lande, hvor tysk er et hovedsprog.

Andre tysktalende lokalsamfund findes i [[Italien]] ([[Sydtyrol]]), i de østlige kantoner i [[Belgien]], i det [[Frankrig|franske]] område [[Alsace]], som ofte er blevet krigsbytte mellem Tyskland og Frankrig, samt i nogle grænsebyer i [[Sønderjylland]] ([[Nordslesvig]]) i [[Danmark]].

Der findes stadig nogle tysktalende lokalsamfund i [[Rumænien]], [[Tjekkiet]], [[Polen]], [[Ungarn]] og specielt [[Rusland]] og [[Kazakhstan]], selv om tvungen udvisning efter [[anden verdenskrig]] og massiv emigration til Tyskland i 1980'erne og 1990'erne har lagt flere af disse lokalsamfund øde. Det tales også af indvandrere og deres efterkommere i [[Portugal]], [[Spanien]], Italien, [[Marokko]], [[Ægypten]], [[Israel]], [[Cypern]], [[Tyrkiet]], [[Grækenland]], [[Storbritannien]], [[Holland]], [[Skandinavien]], [[Sibirien]] i Rusland, Ungarn, Rumænien, [[Bulgarien]] og det tidligere [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]].

En betragtelig del af den indfødte befolkning taler tyske dialekter i Luxembourg og omegn. Nogle folk taler også standardtysk (specielt i Luxembourg), selv om [[fransk (sprog)|fransk]] har erstattet de lokale tyske dialekter som officielt sprog i [[Alsace]] og [[Lorraine]], mens tysk ofte tales på gaden.

Den gang da den danske grænse lå ved [[Hamborg]], havde en tredjedel af Danmarks befolkning tysk som [[modersmål]].<ref>[http://www.fyens.dk/Fritid/BS-SPROGET-AND-I-UTIDESTEEN-LAURSEN/artikel/1517372 Bs - Sproget - And I Utide/Steen Laursen: | Fritid | Fyens.Dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

=== Uden for Europa ===
[[Fil:NamibiaDeutscheSprache.jpg|thumb|left|Eksempler på tysk sprog i [[Namibia|namibisk]] hverdagsliv.]]
Uden for Europa og det tidligere [[Sovjetunionen]] findes de største tysktalende lokalsamfund i [[USA]], [[Canada]], [[Brasilien]] og [[Argentina]], som millioner af tyskere er migreret til i de sidste 200 år; men størstedelen af deres efterkommere taler ikke længere tysk. Herudover kan der findes tysktalende grupper i den tidligere tyske koloni [[Namibia]], såvel som i andre lande med tysk emigrering, såsom [[Mexico]], [[Dominikanske republik]], [[Paraguay]], [[Uruguay]], [[Chile]], [[Peru]], [[Venezuela]] (hvor [[Alemán Coloniero]] langsomt opstod), Sydafrika og [[Australien]].

==== Sydamerika ====
I Brasilien findes den største koncentration af tysktalere i [[Rio Grande do Sul]] (hvor [[Riograndenser Hunsrückisch]] blev udviklet), [[Santa Catarina (stat)|Santa Catarina]], [[Paraná]] og [[Espírito Santo]], men der findes også områder med tysktalende efterkommere i Argentina, Paraguay og Chile. I det 20. århundrede har over 100.000 tyske politiske flygtninge og inviterede entreprenører slået sig ned i [[Latinamerika]], såsom i [[Costa Rica]], [[Panama]], Venezuela og den Dominikanske Republik og har etableret tysktalende enklaver.

==== Nordamerika ====
Tysk er i USA det femte mest talte sprog i hjemmet (~ 1,4 millioner) efter [[engelsk (sprog)|engelsk]], [[spansk (sprog)|spansk]], [[kinesisk (sproggruppe)|kinesisk]] og [[fransk (sprog)|fransk]] ifølge en folketælling fra 2000.<ref name = "US Census"> [http://www.census.gov/population/cen2000/phc-t20/tab05.pdf US Census 2000] </ref> USA har dermed en af de største koncentrationer af tysktalere uden for Europa. Staterne [[North Dakota]] og [[South Dakota]] er de eneste stater, hvor tysk er det oftest talte sprog næst efter engelsk (det næstmest talte sprog i andre stater er enten spansk eller fransk).<ref name = "US Census"/> Et tegn på den tyske tilstedeværelse er navnene på byer og landsbyer som [[Munich (North Dakota)|Munich]], [[Karlsruhe, (North Dakota)|Karlsruhe]] og [[Strasburg, (North Dakota)|Strasburg]], [[North Dakota]], [[New Braunfels]] og Muenster, Texas og Kiel, [[Berlin (Wisconsin)|Berlin]] og [[Germantown (Wisconsin)|Germantown]]. I løbet af det 20. århundrede er mange af efterkommerne af immigranter fra det 18. og 19. århundrede ophørt med at tale tysk i hjemmet. Mindre befolkninger af gamle (såvel som nogle unge) tysktalende kan findes i [[Pennsylvania]], [[Kansas]] (Mennoniter og [[Volga-tysker]]e), North Dakota, [[South Dakota]], [[Montana]], [[Texas]], [[Wisconsin]], [[Indiana]], [[Louisiana (stat)|Louisiana]] og [[Oklahoma]]. I starten af det 20. århundrede blev oftest immigreret til [[St. Louis]], [[Chicago]], [[New York City|New York]], [[Pittsburgh]] og [[Cincinnati]]. Størstedelen af bølgen efter [[anden verdenskrig]] kom til New York, [[Philadelphia]], [[Los Angeles]], [[San Francisco]] og Chicagos [[byområde]]r, og til [[Florida]], [[Arizona]] og [[Californien]], hvor der er store samfund af pensionerede tyske, schweiziske og østrigske udvandrere.{{kilde mangler|dato=Uge 36, 2009}}

I [[Canada]] findes der ifølge en folketælling fra 2006 622.650 tysktalende,<ref name="Statcan">{{Cite web |url=http://www12.statcan.ca/english/census06/data/topics/RetrieveProductTable.cfm?ALEVEL=3&APATH=3&CATNO=&DETAIL=0&DIM=&DS=99&FL=0&FREE=0&GAL=0&GC=99&GK=NA&GRP=1&IPS=&METH=0&ORDER=1&PID=89189&PTYPE=88971&RL=0&S=1&ShowAll=No&StartRow=1&SUB=705&Temporal=2006&Theme=70&VID=0&VNAMEE=&VNAMEF=&GID=837928 |title=Statistics Canada 2006 |access-date=31. januar 2009 |archive-date=25. december 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20181225074451/https://www12.statcan.gc.ca/census-recensement/2006/dp-pd/tbt/Rp-eng.cfm?LANG=E&APATH=3&DETAIL=0&DIM=0&FL=A&FREE=0&GC=0&GID=837928%20&GK=0&GRP=1&PID=89189&PRID=0&PTYPE=88971,97154&S=0&SHOWALL=0&SUB=0&Temporal=2006&THEME=70&VID=0&VNAMEE=&VNAMEF= |url-status=dead }}</ref> mens der findes folk med tysk slægtskab ([[tysk-canadiere]]) over hele landet. Der findes specielt tysktalende fællesskaber i [[Britisk Columbia]] (118.035) og [[Ontario]] (230.330).<ref name="Statcan"/> Der er et stort og dominerende tysk fællesskab i byen [[Kitchener]], som tidligere blev kaldt Berlin. Tyske immigranter var nøglepersoner i landets tre største bymæssige bebyggelser: [[Montreal]], [[Toronto]] og [[Vancouver]] og efter 2. verdenskrig lykkedes det tyske immigranter at bevare flydende tysk i deres respektive nabolag og kvarterer. I den første halvdel af det 20. århundrede gjorde over en million tysk-canadiere sproget til et af Canadas mest talte efter [[fransk (sprog)|fransk]].

I Mexico findes der også store befolkningsgrupper af tysk herkomst, hovedsageligt i byerne [[Mexico City]], [[Puebla (by)|Puebla]], [[Mazatlán]], [[Tapachula]] og større grupper spredt i delstaterne [[Chihuahua (delstat)|Chihuahua]], [[Delstat|Durango]] og [[Zacatecas (stat)|Zacatecas]]. Det siges også, at der findes mange folk af tysk slægtskab i nabobyerne til [[Guadalajara]] og store dele af det nordlige Mexico, hvor den tyske indflydelse blev en del af den mexicanske kultur. Højtysk tales af de velstående tyske samfund i Puebla, Mexico City, [[Nuevo Leon]], [[San Luis Potosí (stat)|San Luis Potosi]] og [[Quintana Roo]].

===== Dialekter i Nordamerika =====
De dialekter af tysk, der tales eller blev talt primært i kolonier eller lokalsamfund grundlagt af tysktalende, minder meget om dialekterne fra de regioner, hvorfra de kom. For eksempel minder Pennsylvania-tysk om dialekterne fra [[Rheinland-Pfalz]], og hutterisk tysk minder om dialekter fra [[Kärnten]]. Texas-tysk er en dialekt, som tales i områder af Texas, som blev beboet af folk fra [[Adelsverein]], såsom New Braunfels og Fredericksburg. I [[Amana kolonierne|Amana-kolonierne]] i delstaten Iowa tales Amana-tysk. [[Plattysk|Plattdüütsch]] er et stort [[minoritetssprog]] talt i det nordlige Mexico af grupper af [[Mennonit]]ter, og tales af mere end 200.000 i Mexico. 

Hutterisk tysk er en overtysk-dialekt af østrigsk-bøhmisk oprindelse, som tales af [[Hutteritter]] i Canada og USA, hovedsageligt i de amerikanske delstater [[Washington (delstat)|Washington]], Montana, North Dakota og South Dakota samt [[Minnesota]], og i de canadiske provinser [[Alberta]], [[Saskatchewan]] og [[Manitoba]]. Dets talere tilhører nogle Schmiedleit, Lehrerleit og Dariusleit hutteriske grupper, men der findes også talere blandt de ældre generationer af Prairieleit (efterkommere af de hutteritter, som valgte ikke at slå sig ned i kolonier). Hutteritters børn, som vokser op i kolonierne, lærer at tale hutterisk tysk, før de lærer engelsk i grundskolen. Mange kolonier fortsætter med tysk i skolen, separat fra den offentlige skole, op gennem hele en elevs obligatoriske uddannelse.

==== Oceanien ====
Delstaten [[South Australia]] oplevede en stor bølge af tyske immigranter fra Preussen (specielt fra [[Schlesien]]) i [[1840'erne]]. Med den længerevarende isolation og kontakt med [[australsk engelsk]] har nogle antydet, at det har dannet en unik dialekt kendt som [[Barossatysk]] som hovedsageligt tales i [[Barossa Valley]] nær [[Adelaide (Australien)|Adelaide]]. Brugen af sproget sank betragteligt ved [[første verdenskrig]]s komme og de medfølgende anti-tyske følelser i befolkningen. Dialekten blev fortsat brugt som et modersmål langt ind i det 20. århundrede, men dens brug er nu begrænset til nogle få, ældre borgere.

===== Kreolsprog =====
Der eksisterer et vigtigt tysk [[kreolsprog]], [[Unserdeutsch]], som blev talt i den tidligere tyske koloni [[Papua Ny Guinea]], i [[Mikronesien]] og i det nordlige Australien (dvs. langs kysten i [[Queensland]] og [[Vestaustralien]]). Sproget er tæt på at uddø, hvis ikke allerede uddødt, og videnskabsfolk har gjort flere forsøg på at genoplive interessen i det.

==== Internet ====
Ifølge [[Global Reach]] (2004) er 6,9% af de besøgende på internettet tyske.<ref name = "Global Reach">[http://global-reach.biz/globstats/index.php3 Global Statistics] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080529052722/http://global-reach.biz/globstats/index.php3 |date=29. maj 2008 }}, [http://global-reach.biz./ Global Reach].</ref><ref name = "NVTC">[http://www.nvtc.gov/lotw/months/november/internetLanguages.htm Internet Languages], [http://www.nvtc.gov/ NVTC].</ref> Ifølge [[Netz-tipp]] (2002) er 7,7% af alle hjemmesider skrevet på tysk,<ref name=netz>[http://www.netz-tipp.de/languages.html "Distribution of languages on the Internet"].</ref> hvilket gør det til det næstmest benyttede sprog fra den europæiske sproggruppe efter engelsk. De rapporterer også, at 12% af Googles brugere benytter den tyske brugergrænseflade.<ref name=netz />

Ældre statistikker som Babel (1998) fandt nogenlunde tilsvarende demografik.<ref name = "ISOC">[http://alis.isoc.org/palmares.en.html Palmares] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081216115415/http://alis.isoc.org/palmares.en.html |date=16. december 2008 }}, [http://isoc.org./ Internet Society].</ref> FUNREDES<ref name = "funredes">[http://funredes.org/lc2005/english/L3.html Funredes].</ref> (1998) og Vilaweb<ref name = "Vilaweb">[http://www.clickz.com/stats/sectors/demographics/article.php/408521 Vilaweb] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060402022239/http://www.clickz.com/stats/sectors/demographics/article.php/408521 |date= 2. april 2006 }}.</ref> (2000) fandt begge, at tysk er det tredjemest benyttede sprog på hjemmesider efter engelsk og japansk.

== Sprogets navn ==
I tidligt [[Engelsk (sprog)|engelsk]] havde man ordet ''theodisc'', der i 1400-tallet ved lydforskydninger var blevet til ''Dutch''. Ordet betød "folkesprog"; den første stavelse tilsvarer [[norrønt]] ''tjod'', der betød "folk".  Så sent som i 1500-tallet beskrev det både højtysk, lavtysk og hollandsk. Det område, hvor sproget blev talt, kaldte man ''Dutchland'', og en mand derfra var en ''Dutchman''. Efterhånden gik man over til at omtale kystområdet som ''the Netherlands'' (= [[Nederland]]), og ''Dutch'' beholdt man som betegnelse på sproget dér. Når det gjaldt Tyskland, gik man over til at benytte ordet ''German'' både for befolkningen i ''Germany'' (= Tyskland), og det sprog, de talte. Det var påfaldende, når sproget ikke hed sådan i Tyskland eller noget andet sted. Imidlertid begyndte tyskerne selv fra 1500-tallet på [[latin]] at kalde sproget ''germanica lingua'', under indflydelse af [[Tacitus]]' værk ''[[Germania (bog)|Germania]]''. Tidligere havde de kaldt landet ''Deutschland'', som blev til ''regnum Teutonicum'' når de skrev latin, mens sproget blev kaldt ''teutonica lingua''.<ref>[http://www.counter-currents.com/2011/09/tacitus-germania/ Tacitus’ Germania | Counter-Currents Publishing<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

En tysk begejstring for en germansk [[fortid]] og for [[teutoner]]ne – den [[tyske ridderorden]] hed på latin ''Ordo teutonicus'' – førte til, at stavemåden ''deutsch'' for "tysk" blev ændret til ''teutsch''.<ref>[https://www.hdbg.eu/koenigreich/web/index.php/objekte/index/herrscher_id/2/id/751 Haus der Bayerischen Geschichte - Königreich - „Brüder vom teutschen Bunde“ (1842) - Ton<!-- Bot genereret titel -->]</ref> von Grimmelshausens [[roman]] ''[[Simplicius Simplicissimus|Der abenteuerliche Simplicissimus Teutsch]]'' og Karl Heinzens ''Reise eines teutschen Romantikers nach [[Batavia]]''<ref>[http://www.amazon.com/Teutschen-Romantikers-Batavia-German-Edition/dp/1275334172 Reise Eines Teutschen Romantikers Nach Batavia... (German Edition): Karl P. Heinzen: 9781275334175: Amazon.com: Books<!-- Bot genereret titel -->]</ref> er eksempler; ligeså ''Walhallas Genossen'' (= [[Walhalla|Valhallas]] kammerater) af kong [[Ludwig 1. af Bayern]] ([[1842]]). ''Teutons'' er på engelsk stadig et [[skældsord]] for "tyskere".<ref>[http://www.welt.de/kultur/article143013874/Fuer-die-Finnen-sind-wir-alle-Sachsen.html Sachsen &amp; Bayern: Wie andere Völker uns Deutsche nennen - DIE WELT<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

== Historie ==
[[Fil:AlthochdeutscheSprachräume962 Box.jpg|right|thumb|De germansktalende områder af det [[tysk-romerske rige]] omkring [[962]].]]
[[Fil:Bundesarchiv Bild 137-005795, Deutsche Zeitungen in Nordamerika.jpg|thumb|Tysksprogede [[avis]]er i [[Nordamerika]] i [[1922]].]]
Sprogets historie begynder med det [[højtyske konsonantskift]]e under [[folkevandringstiden]], hvilket adskilte [[højtysk]]e dialekter fra almindelige [[vestgermanske sprog]]. De tidligste spor af [[oldhøjtysk]] er fra spredte [[ældre futhark]]-inskriptioner, specielt på [[alemannisk]] fra det 6. århundrede; den tidligste [[ordbog]] (''[[Abrogans]]'') stammer fra det 8. århundrede, og de ældste sammenhængende [[tekst]]er (''[[Hildebrandslied]]'', ''[[Muspilli]]'' og [[Merseburgformlerne]]) fra det 9. århundrede. [[Oldsaksisk]] tilhørte på dette tidspunkt det [[Ingvæonerne|nordsøgermanske]] kulturelle område, og [[nedersaksisk]] bør falde under tysk snarere end [[Anglo-frisiske sprog|anglo-frisisk]] indflydelse under det [[tysk-romerske Rige]].

Efter at Tyskland blev opdelt i mange forskellige [[delstat]]er, var den eneste kraft, som arbejdede for en samling eller [[standardsprog|standardisering]] af tysk i en periode på flere hundrede år, at forfattere forsøgte at skrive, så det kunne forstås af flest muligt.

Da [[Martin Luther]] oversatte [[Biblen]] ([[det nye testamente]] i [[1522]] og [[det gamle testamente]] udgivet og færdiggjort i [[1534]]), baserede han hovedsageligt sin [[oversættelse]] på det [[bureaukrati]]ske standardsprog, som taltes i [[Sachsen]] (''sächsische Kanzleisprache'') også kendt som ''Meißner-Deutsch'' (Meißner-tysk), som var det mest udbredte sprog, fordi [[region]]en, hvor det taltes, var en af de mest indflydelsesrige tyske delstater.{{kilde mangler|dato=Uge 36, 2009}} Dette sprog var baseret på østlige høj- og østlige centraltyske dialekter, og bevarede meget af det grammatiske system fra middelhøjtysk (i modsætning til de talte tyske dialekter i det centrale og nordlige Tyskland, som allerede på det tidspunkt begyndte at miste [[genitiv]] og [[præteritum]]). I begyndelsen havde eksemplarer af Biblen en lang liste for hver region af oversatte ord, som var ukendte i den regionale dialekt. [[Romerskkatolske kirke|Romersk-katolikker]] forkastede til at begynde med Luthers oversættelse og forsøgte at skabe deres egen katolske standard (''gemeines Deutsch'') — som dog kun var anderledes end "[[Protestantisme|protestantisk]] tysk" på få punkter. Det varede frem til midten af det 18. århundrede, før dere blev skabt en standard, som blev bredt accepteret. Det blev enden på perioden med [[tidlig nyhøjtysk]]. I [[1901]] sluttede den Anden Ortografiske [[Konference]] med en fuldstændig standardisering af det tyske sprog i skriftlig form, mens ''[[Deutsche Bühnensprache]]'' allerede havde etableret staveregler for tysk tre år tidligere, som senere blev obligatoriske for generel [[tysk fonologi|tysk udtale]].

Tysk plejede at være handels- og regeringssprog i det [[habsburgske monarki]], som omfattede en stor del af det centrale og østlige Europa. Indtil midten af det 19. århundrede var det i realiteten det sprog, som byfolk brugte i det meste af riget. Det angav, at taleren var [[købmand]], bybo, og ikke af deres nationalitet. Nogle byer, som [[Prag]] og [[Budapest]] (tysk: ''Ofen''), blev gradvist [[germanisering|germaniseret]], efter de kom med i det habsburgske domæne. Andre som [[Bratislava]] (tysk: ''Pressburg'') blev befolket i den habsburgske periode, og var på det tidspunkt hovedsagelig tysk. Nogle få byer som [[Milano]] (tysk: ''Mailand'') forblev primært ikke-tyske. De fleste byer var dog i denne periode tysktalende, selv om de var omgivet af territorier, der talte andre sprog.

Indtil omkring 1800 var standardtysk næsten kun et skrevet sprog. På dette tidspunkt lærte folk i bymæssige områder i det nordlige Tyskland, der talte plattyske dialekter, som var meget anderledes end standardtysk, sproget næsten som et fremmedsprog og forsøgte at udtale det så tæt på stavningen som muligt. Normative udtalevejledninger plejede at betragte nordlig tysk udtale som standarden. Den egentlige udtale af standardtysk varierer dog fra region til region.

Medier og skrevne værker produceredes næsten alle på standardtysk (ofte kaldet ''Hochdeutsch'' på tysk, der ikke må forveksles med [[højtysk]] (dialektgruppe)). Det var i alle områder, hvor der tales tysk, bortset fra hos [[børnehaveklasse]]børn i områder, hvor der kun tales en dialekt, for eksempel i [[Schweiz]] og [[Østrig]]. Med udbredelsen af [[fjernsyn]]et lærer de fleste børn dog også at forstå standardtysk, før de når skolealderen.

[[Fil:Deutsches Wörterbuch Grimm - Titel Band 1.png|thumb|Titelblad fra første bind af Grimms tyske ordbog.]]
[[Brødrene Grimm]]s første ordbog i 16 dele, der udkom mellem [[1852]] og [[1860]], blev den første omfattende vejledning til ordene i det tyske sprog. I [[1880]] fremkom grammatiske og ortografiske regler for første gang i ''[[Duden]]''. I [[1901]] blev det erklæret som standarddefinitionen på det tyske sprog. Officielle revisioner af nogle af disse regler blev ikke udsendt før i [[1998]], da den [[tyske stavereform fra 1996]] blev officielt udstedt af regeringsrepræsentanter fra alle tysktalende lande. Siden [[reform]]en har tysk stavning været i en otte-års overgangsperiode, hvor den reformerede stavning læres på de fleste skoler, mens traditionel og reformeret stavning eksisterer side om side i medierne.

Den tyske stavereform (retskrivningsreform) fra 1996 førte til offentlige kontroverser og polemik. Nogle delstatsparlamenter (''Bundesländer'') ville ikke acceptere den ([[Nordrhein-Westfalen]] og Bayern). Uenigheden nåede på et tidspunkt højesteret, som gjorde kort proces, og erklærede, at delstaterne havde ret til selv at bestemme, og at kun i skoler kunne reformen være den officielle regel – alle andre kunne fortsætte med at skrive, som de havde lært. Efter 10 år, uden nogen indblanding fra det føderale [[parlament]], blev en stor, men ufærdig revision gennemført i [[2006]], tidsnok til det nye skoleår 2006. I [[2007]] blev nogle gamle stavemåder endelig gjort ugyldige. Det eneste sikre og let genkendelige tegn på, at en tekst overholder reformen er -ss i slutningen af ord som ''dass'' og ''muss''. Klassisk stavning forbød denne endelse, og brugte i stedet ''daß'' og ''muß''. (Den gamle regel sagde: ss mellem to vokaler, hvoraf den første er kort; den nye regel siger ss efter kort vokal).

Den stigende brug af engelsk i Tysklands højere uddannelsessystemer som i forretningsverdenen og populærkulturen, har fået flere tyske [[akademiker]]e til at udtale, at tysk er et sprog på tilbagegang i sit hjemland. For eksempel udtalte Ursula Kimpel fra [[Tübingen-universitetet]] i 2005, at ''"tyske universiteter tilbyder flere kurser i engelsk, fordi et større antal studerende kommer fra udlandet. Tysk er desværre et sprog i tilbagegang. Vi behøver og ønsker, at vores professorer skal kunne undervise effektivt på engelsk"''.<ref>{{cite web|url=http://www.international.umd.edu/sparkplug/common/images/oip/2005_Fall_v2.pdf|title=German Professors Visit Maryland English Institute to Refine Their English for the Classroom|publisher=[[University of Maryland, College Park]]|format=PDF|year=2005|access-date=2008-01-29|archive-date= 5. februar 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20090205102710/http://www.international.umd.edu/sparkplug/common/images/oip/2005_Fall_v2.pdf|url-status=dead}}</ref>

== Standardtysk ==
{{uddybende|Standardtysk}}
Standardtysk begyndte ikke som en dialekt fra en specifik region, men som et [[skriftsprog]]. Der findes dog steder, hvor den traditionelle regionale dialekt er blevet erstattet af standardtysk; som i store områder i Nordtyskland, men også i større byer i andre dele af landet.

Standardtysk afviger regionalt, mellem tysktalende lande, i [[ordbog|ordbøger]] og i nogle tilfælde af [[udtale]] og [[grammatik]] og [[ortografi]]. Denne variation må ikke forveksles med lokale dialekters variation. Selv om de regionale varianter af standardtysk kun til en vis grad er påvirket af lokale dialekter, er de meget særlige. Tysk betragtes derfor som et pluricentrisk sprog.

I de fleste regioner tales en helhed af blandinger fra mere dialektiske varianter til standardvarianter alt efter situation.

I de tysktalende dele af Schweiz bruges der meget sjældent blandinger af dialekt og standard, og brugen af standardtysk er hovedsagelig begrænset til skriftsproget. [[Schweizisk standardtysk]] bruges i det schweiziske uddannelsessystem.

=== Officiel status ===
[[Fil:D-A-CH Flag.svg|thumb|left|[[Tysktalende Europa|D-A-CH]]-flag, et uofficielt flag bestående af flagene fra de tre dominerende stater i det tyske ''[[Sprachraum]]''.]]
Standardtysk er det eneste [[officielt sprog|officielle sprog]] i Liechtenstein og Østrig; det deler status som officielt sprog i [[Tyskland]] (med [[dansk (sprog)|dansk]], [[frisisk (sprog)|frisisk]] og [[vendisk]] som minoritetssprog), Schweiz (med [[fransk (sprog)|fransk]], [[italiensk (sprog)|italiensk]] og [[rætoromansk]]), Belgien (med [[hollandsk (sprog)|hollandsk]] og fransk) og Luxembourg (med fransk og [[Letzeburgsk]]). Det bruges som et lokalt officielt sprog i Italien ([[Sydtyrol]]), såvel som i byerne [[Sopron]] (Ungarn), Krahule ([[Slovakiet]]) og flere byer i Rumænien. Det er sammen med italiensk den [[Vatikanstaten|vatikanske]] [[Schweizergarden|schweizergardes]] officielle sprog.

Tysk har en officielt anerkendt status som regionalt sprog eller hjælpesprog i Danmark ([[Sønderjylland]]), Frankrig (Alsace og [[Moselle]]), Italien (Gressoneydalen), Namibia, [[Polen]] ([[Opole]]) og Rusland (Asowo og Halbstadt).{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}

Tysk er et af [[EU's officielle sprog|EU's 23 officielle sprog]]. Det er det sprog i EU, som flest indbyggere har som modersmål, og det er det næstmest talte sprog i Europa efter engelsk og før fransk.

=== Tysk som modersmål og fremmedsprog ===
[[Fil:Knowledge of German EU map.svg|left|thumb|Kendskab til tysk i EU, Schweiz og Tyrkiet]]
Tysk er det tredjemest lærte [[fremmedsprog]] i den engelsktalende verden efter fransk og spansk.

Det er hovedsprog for omkring 90–95 millioner mennesker i Europa (pr. 2004), eller 13,3% af alle europæere, og er dermed det næstmest talte modersmål i Europa efter [[russisk (sprog)|russisk]] og over fransk (66,5 millioner talere i 2004) og engelsk (64,2 millioner talere i 2004). Det er dermed også det mest talte modersmål i EU. Det er det næstmest kendte fremmedsprog i EU.<ref>After English; {{cite web|url=http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_237.en.pdf|title=Europeans and Language|publisher=[[Europa Kommissionen]]|format=PDF|year=2005|access-date=2007-12-08}}</ref> Det er et af de tre [[arbejdssprog]] for [[Europa Kommissionen]] sammen med engelsk og fransk. 32 % af befolkningen i EU-15-landene siger, at de kan konversere på tysk (enten som modersmål eller fremmedsprog).<ref>{{cite web|url= http://ec.europa.eu/education/policies/lang/languages/index_en.html|title=Languages in Europe|publisher=Europakommissionen|year=2007|access-date=2008-02-12}}</ref> Dette er blevet hjulpet på vej af den udbredte dækning af tysk tv via kabel-tv eller satellit.

Tysk var engang, og er til en vis grad stadigvæk, et [[lingua franca]] i det centrale, østlige og nordlige Europa.

== Dialekter ==
[[Fil:Continental West Germanic languages.png|thumb|Fordelingen af folk med større kontinentale vestgermanske dialekter som modersmål.]]
Tysk er et af de [[vestgermanske sprog]] fra [[germanske sprog|germanske]] [[sprogstamme]], som selv er en del af den [[indoeuropæiske sprog]]stamme. De tyske dialekter er de traditionelle lokale varianter, og mange af dem er svært forståelige for en person, der kun kender standardtysk, pga. forskelle i ordforråd, [[fonologi]] og [[syntaks]]. Hvis man anvender en snæver definition af "[[sprog]]" baseret på gensidig forståelse, betragtes mange tyske dialekter som separate sprog. Dette synspunkt er dog ikke særlig udbredt i tysk lingvistik.<ref name="Ammon, 2014"/>

Det tyske [[dialektkontinuum]] opdeles normalt bredest i [[højtyske sprog|højtysk]] og [[plattysk]], også benævnt [[Niedersachsen|nedersaksisk]]. Historisk set tilhører højtyske dialekter og nedersaksiske/plattyske dialekter dog slet ikke det samme sprog. Alligevel betragtes nedersaksisk/plattysk i dagens Tyskland som en dialektisk variant af standardtysk på et funktionelt niveau, selv af mange der har det som modersmål. Det samme fænomen ses i det østlige Holland, hvor de traditionelle dialekter ikke altid identificerer sig med deres nedersaksiske/plattyske oprindelse, men derimod med hollandsk.

Variationen i tyske dialekter er betragtelig, og det ses ofte at det kun er nabodialekter, der kan forstå hinanden. Nogle dialekter er uforståelige for folk, der kun kender standardtysk. Alle tyske dialekter tilhører dog [[dialektkontinuum]]et mellem de højtyske og nedersaksiske sprog.

=== Nedertysk ===
{{uddybende|Plattysk}}
[[Middelnedertysk]] var [[lingua franca]] i [[Hansestæderne]], og det dominerende sprog i Nordtyskland. Dette ændrede sig i det 16. århundrede: i 1534 udkom [[Lutherbiblen]], og denne oversættelse blev betragtet som et vigtigt skridt hen mod udviklingen af [[tidlig nyhøjtysk]]. Den søgte at gøre sig forståelig for en meget bred skare, og var sprogligt set hovedsageligt baseret på [[middeltysk|middel]]- og [[øvretysk]]e varianter. Tidlig nyhøjtysk blev mere velanset end [[plattysk]], og blev snart det foretrukne sprog indenfor videnskab og litteratur. Omkring samme tid mistede Hansestæderne, der var baseret i de nordlige havne, sin vigtighed efterhånden som der blev etableret nye handelsruter til [[Asien]] og [[Amerika]], mens de mest magtfulde tyske stater i perioden befandt sig i Midt- og Sydtyskland.

Det 18. og 19. århundrede bar præg af masseuddannelse i [[standardtysk]] i skolerne. Plattysk begyndte gradvist at blive politisk set som en dialekt, der kun blev talt af folk uden dannelse. I dag kan nedertysk opdeles i to grupper: nedertyske varianter med en vis påvirkning fra standardtysk, og varianter af standardtysk med en nedertysk påvirkning kendt som [[Missingsch]]. Somme tider grupperes nedertyske og [[lavfrankisk]]e varianter sammen fordi de begge er upåvirkede af den højtyske konsonantforskydning. Mængden af befolkningen som kan forstå og tale det er dog dalet væsentligt siden [[2. verdenskrig]].

=== Højtysk ===
{{uddybende|Højtyske sprog}}
Højtysk er opdelt i [[centraltysk]], [[højfrankisk]] (en overgangsdialekt) og [[Oberdeutsch]]. Blandt centraltyske dialekter er [[ripuarisk]], [[moselfrankisk]], [[rhinfrankisk]], [[middelhessisk]], [[østhessisk]], [[nordhessisk]], [[thüringisk]], [[Schlesisk (germanske sprog)|schlesisk]], [[Lorraine-frankisk]], [[Alemannisk-tysk|Mittelalemannisch]], [[øvresaksisk]], [[højpreussisk]] og [[Lausitzisch-Neumärkisch]]. Det tales i det sydøstlige Nederlandene, østlige Belgien, Luxembourg, dele af Frankrig og dele af Tyskland omtrent mellem floden [[Main]] og den sydlige kant af den [[nordtyske Slette]]. Moderne standardtysk er hovedsageligt baseret på centraltysk, selvom den almindelige (omend ikke lingvistisk korrekte) tyske betegnelse for moderne standardtysk er ''Hochdeutsch'', dvs. højtysk.

De Mosel-frankiske varianter, der tales i Luxembourg, er blevet officielt standardiserede og institutionaliserede, og betragtes normalt som et helt separat sprog kaldet [[Letzeburgsk]].

De to [[højfrankisk]]e dialekter er [[østfrankisk tysk]] og [[sydfrankisk tysk]].

Dialekter af Oberdeutsch omfatter [[elsassisk]], [[bairisk]], [[Alemán Coloniero]], [[Main-Frankisk]], [[zimbrisk]], [[hutterisk]], [[fersentalerisk]], [[schwabisk]], [[schweizertysk]] og [[walsertysk]]. De tales i dele af [[Alsace]], det sydlige Tyskland, Liechtenstein, Østrig, samt de tysktalende dele af Schweiz og Italien.

[[Wymysorys]] er en højtysk dialekt, der stammer fra [[Wilamowice]] i Polen, og [[Sathmarisch]] og [[Siebenbürgisch]] er højtyske dialekter i Rumænien. De højtyske varianter, der tales af [[Ashkenazisk jødedom|ashkenazi-jøder]] (mest i det tidligere [[russiske rige]]) har flere unikke egenskaber, og betragtes normalt som et separat sprog, [[Yiddish]]. Det er det eneste germanske sprog, som ikke bruger det [[Latinske alfabet]] som basis for sit standardalfabet.

== Grammatik ==
{{Uddybende|Tysk grammatik}}
Tysk er et [[flekterende sprog]] med tre [[grammatisk køn|grammatiske køn]]; således kan der udledes en lang række ord fra den samme rod.

=== Navneordsbøjning ===
[[Fil:DE-def-art-declensions-en.svg|thumb|Bøjning af de tyske bestemte kendeord.]]

Tyske navneord bøjes i kasus, køn og antal ([[Grammatisk tal|numerus]]):
* et af fire [[kasus]]: [[nominativ]], [[akkusativ]], [[genitiv]] og [[dativ]].
* et af tre [[Grammatisk køn|køn]]: hankøn (maskulinum, ''männliches Geschlecht''), hunkøn (femininum, ''weibliches Geschlecht'') eller intetkøn (neutrum, ''sächliches Geschlecht'''). 
* et af to antal ([[numerus]]): ental (singularis) eller flertal (pluralis).

Endelser kan afsløre grammatisk køn: for eksempel er 
* navneord, der ender på '''...ung''', '''...schaft''' ([[-skab]]), '''...keit''', '''...ei''', '''...heit''' ([[-hed]]), '''...ur''', '''...ik''', '''...ion''', '''...in''' hunkøn
* navneord der ender på '''...chen''' eller '''...lein''' ([[diminutiv]]e former) er intetkøn
* navneord, der ender på '''...ismus ([[-isme]])''' er hankøn. 

Andre afhænger af, i hvilken region det tales. Herudover eksisterer der også flertydige endelser som '''...er''', fx ''Feier'' (hunkøn), og ''Arbeiter'' (hankøn).Der er også også tendenser for hvilket køn et navneord har, og hvad det betegner eller hvad dets sidste stavelse er:

* Mandlige personer og mange dyr, fx der Dieb, der Kater, der Elephant, er ofte hankøn.
* Ugedage, måneder og årstider, fx der Montag, der Mai, der Sommer, er ofte hankøn.
* Kvindelige personer eller dyr og mange floder, fx die Tochter, die Mutter, die Katze, die Elbe, die Donau, er ofte hunkøn.
* De fleste navneord, der ender på ''-e'', fx die Minute, die Hilfe, die Straße, er hunkøn.
* [[Infinitiv]]en af [[udsagnsord]], fx das Lesen, das Essen, er intetkøn.

Denne bøjningsgrad er betragteligt mindre end [[oldhøjtysk]] og andre gamle [[indoeuropæiske sprog]] såsom [[Latin]], [[oldgræsk]] og [[sanskrit]], og også mindre end eksempelvis [[oldengelsk]], moderne [[islandsk (sprog)|islandsk]] og [[russisk (sprog)|russisk]]. De tre køn er blevet kollapset i flertal. Med fire kasus og tre køn plus flertal er der 16 udgaver af kasus og køn/tal, men kun seks udgaver af de bestemte [[kendeord]], der tilsammen dækker alle 16 situationer. For navneord er kasusbøjning påkrævet i ental for stærke hankøns og neutrale navneord, i genitiv og somme tider i dativ. Begge disse kasus er gradvist ved at blive erstattet af erstatninger i [[naturligt sprog|dagligdags tale]]. Dativnavneordsendelsen betragtes som gammeldags i mange kontekster, og droppes ofte, men den bruges stadig i eksempelvis ordsprog, i formel tale og på skrift. Svage hankønsnavneord deler en fælles kasusendelse i genitiv, dativ og akkusativ ental. Hunkønsnavneord bøjes ikke i ental. Flertallet har en bøjning for dativ. Til sammen eksisterer der syv bøjningsendelser på tysk (flertalsmarkører undtaget): ''-s, -es, -n, -ns, -en, -ens, -e''.

I tysk ortografi bliver navneord og de fleste ord med samme syntaktiske funktion som navneord skrevet med stort forbogstav for at gøre det lettere for læsere at afgøre et ords funktion i en sætning (''Am Freitag ging ich einkaufen.''—"I fredags købte jeg ind."; ''Eines Tages kreuzte er endlich auf.''—"En dag dukkede han endelig op.") Denne konvention er næsten unik for tysk i dag (måske kun delt med det tæt relaterede [[Letzeburgsk]] og flere enkeltstående dialekter af [[nordfrisisk (sprog)|nordfrisisk]]), selvom det historisk set også har været almindeligt i andre sprog såsom dansk (som afskaffede stort forbogstav på navneord i 1948) og engelsk.

Ligesom de andre germanske sprog så danner tyske navneord [[sammensat ord|sammensatte ord]] hvor det første navneord modificerer den kategori der gives af det andet, for eksempel: ''Hundehütte'' ("hundehytte"; nærmere bestemt: "hundekennel"). Ligesom dansk og flere andre germanske sprog - og i modsætning til eksempelvis engelsk - så skrives sammensatte ord på tysk i "lukket" form uden mellemrum mellem ordene, for eksempel: ''Baumhaus'' ("træhus"). Tysk tillader i teorien arbitrært lange sammensatte ord. Det længste tyske ord, der anerkendes som stadig værende i (begrænset) brug er [[Rinderkennzeichnungs- und Rindfleischetikettierungsüberwachungsaufgabenübertragungsgesetz|Rindfleischetikettierungsüberwachungsaufgabenübertragungsgesetz]], som, direkte oversat, er "oksekødsmærkningstilsynsopgaveoverdragelseslov" [fra Rind (kvæg), Fleisch (kød), Etikettierung(s) (mærkning), Überwachung(s) (tilsyn), Aufgaben (opgave), Übertragung(s) (overdragelse), Gesetz (lov)]. Eksempler som dette anses dog af de fleste som overdrevent bureaukratiske, stilistisk akavede og ligefrem satiriske.

=== Artiklens bøjning ===
Artiklerne bøjes i de samme kategorier som substantiver:

{| class="wikitable"
|-
!  !! Hankøn !! Hunkøn !! Intetkøn !! Flertal
|-
| Nominativ || '''der''' Bruder <br /> ein <br /> kein <br /> mein, dein <br /> e'''r''' || '''die''' Schwester <br /> ein'''e''' <br /> keine <br /> mein'''e''', dein'''e''' <br /> si'''e'''||'''das''' Kind <br /> ein <br /> kein <br /> mein, dein <br /> e'''s''' || '''die''' Geschwister <br /> - Geschwister <br /> kein'''e''' <br /> mein'''e''', deine <br /> si'''e'''
|-
| Akkusativ || '''den''' Bruder <br /> ein'''en''' <br /> kein'''en''' <br /> mein'''en''', dein'''en''' <br /> ih'''n''' || '''die''' Schwester <br /> ein'''e''' <br /> kein'''e''' <br /> mein'''e''', dein'''e''' <br /> si'''e'''||'''das''' Kind <br /> ein <br /> kein <br /> mein, dein <br /> e'''s''' || '''die''' Geschwister <br /> - Geschwister <br /> kein'''e''' <br /> mein'''e''', dein'''e''' <br /> si'''e'''
|-
| Genitiv || '''des''' Bruder'''s''' <br /> ein'''es''' <br /> kein'''es''' <br /> mein'''es''', dein'''es''' || '''der''' Schwester <br /> ein'''er''' <br /> kein'''er''' <br /> mein'''er''', dein'''er''' || '''des''' Kind[e]s <br /> ein'''es''' <br /> kein'''es''' <br /> mein'''es''', dein'''es''' || '''der''' Geschwister <br /> - Geschwister <br /> kein'''er''' <br /> mein'''er''', dein'''er'''
|-
| Dativ || '''dem''' Bruder <br /> ein'''em''' <br /> kein'''em''' <br /> mein'''em''', dein'''em''' <br /> ih'''m''' || '''der''' Schwester <br /> ein'''er''' <br /> kein'''er''' <br /> mein'''er''', dein'''er''' <br /> ih'''r''' || '''dem''' Kind[e] <br /> ein'''em''' <br /> kein'''em''' <br /> mein'''em''', dein'''em''' <br /> ih'''m''' || '''den''' Geschwister'''n''' <br /> - Geschwister'''n''' <br /> kein'''en''' <br /> mein'''en''', dein'''en''' <br /> ihn'''en'''
|}

=== Bøjning af verber ===
Bøjning af almindelige tyske udsagnsord (verber) omfatter:
* to overordnede [[konjugation (grammatik)|konjugation]]-klasser: svage og stærke. Herudover findes en tredje klasse, kendt som "blandede udsagnsord", hvis konjugation kombinerer egenskaber fra både de stærke og svage mønstre.
* tre [[Person (grammatik)|personer]]: første, anden og tredje.
* to [[grammatisk tal|tal]]: ental og flertal
* tre [[Modus|modi]]: [[indikativ]], [[imperativ]], [[konjunktiv]] (udover infinitiv)
* to [[Diatese|handlingsformer]]: aktiv og passiv; den passive handlingsform bruger [[hjælpeverbum|hjælpeverber]] og kan inddeles i statisk og dynamisk.
* to [[Tempus|tempi]] uden hjælpeverber ([[præsens]], [[præteritum]]) og fire tempi konstrueret med hjælpeverber ([[perfektum]], [[pluskvamperfektum]], [[fremtid (futurum)|futurum]] og [[futurum perfektum]])

==== Verbumpræfikser ====
Betydningen af grundlæggende udsagnsord kan udvides, og somme tider ændres radikalt, gennem brug af en række præfikser. Nogle præfikser har en specifik betydning; præfikset '''''zer-''''' henviser til destruktion, som i '''''zer'''reißen'' (at rive fra hinanden), '''''zer'''brechen'' (at brække i stykker), '''''zer'''schneiden'' (at skære i stykker). Andre præfikser har kun vag betydning i sig selv; '''''ver-''''' findes i en række udsagnsord med en lang variation af betydninger, såsom '''''ver'''suchen'' (at forsøge) fra "suchen" (at søge), '''''ver'''nehmen'' (at afhøre) fra "nehmen" (at tage), '''''ver'''teilen'' (at fordele) fra "teilen" (at dele), '''''ver'''stehen'' (at forstå) fra "stehen" (at stå).

Blandt andre eksempler er  ''haften'' (at klæbe), '''''ver'''haften'' (at tilbageholde); ''kaufen'' (at købe), '''''ver'''kaufen'' (at sælge); ''hören'' (at høre), '''''auf'''hören'' (at ophøre); ''fahren'' (at køre), '''''er'''fahren'' (at erfare).

Mange tyske udsagnsord har et separat præfiks, ofte med en adverbiel funktion. I finitte verber er dette skåret af og flyttet til sltuningen af bestemmelsen, og betragtes derfor af nogle som en "resultativ partikel". For eksempel kan ''mitgehen'' dvs. "at gå med" opdeles, og give ''Gehen Sie mit?'' ("går De med?").
<!--
==Grundlæggende grammatik==
Danske og tyske grammatiske betegnelser:
{| class=wikitable
!Dansk !!Deutsch !! Dansk !! Deutsch
|-
! Ordklasser   !! Wortklasse !! Eksempler !! Beispiele
|-
|| udsagnsord  || das Verb || sende || schicken/senden
|-
|| navnenord   || das Nomen, das Substantiv || brev || Brief
|-
|| tillægsord  || das Adjektiv || ny || neu
|-
|| stedord     || das Pronomen || jeg || ich
|-
|| forholdsord || die Präposition || på || auf
|-
|| kendeord    || der Artikel  || ''et'' brev || ''ein'' Brief
|-
! Fald !! Kasus
|-
|| Navnefald   || der Nominativ || ''Jeg'' sender dig mandens brev || ''Ich'' schicke/sende dir den Brief des Mannes
|-
|| Genstandfald|| der Akkusativ || Jeg sender dig mandens ''brev'' || Ich schicke/sende dir ''den Brief'' des Mannes
|-
|| Hensynsfald || der Dativ || Jeg sender ''dig'' mandens brev || Ich schicke/sende ''dir'' den Brief des Mannes
|-
|| Ejefald     || der Genitiv || Jeg sender dig ''mandens'' brev || Ich schicke/sende dir den Brief ''des Mannes''
|-
! Tider !! Zeitformen
|-
|| Navnemåde   || Infinitiv || at sende || zu schicken / zu senden
|-
|| Bydemåde    || Imperativ || send! || schick!/sende!
|-
|| Nutid       || Präsens || jeg sender || ich schicke/ich sende
|-
|| Lang tillægsform || Partizip I || den sendende mand || der schickende Mann /der sendende Mann
|-
|| Før nutid    || Perfektum, Partizip II || jeg har sendt || ich habe geschickt /ich habe gesandt
|-
|| Før datid   || Plusquamperfektum || jeg havde sendt || ich hatte geschickt/ ich hatte gesandt
|-
|| Datid       || Präterium, Imperfektum || jeg sendte || ich schickte /ich sandte
|-
|| Fremtid       || Futur || jeg vil sende || ich werde schicken /ich werde senden
|-|}

===Udsagnsord (Verben)===
Forskellen på hhv. svage og stærke verber er, at kun sidstnævnte ændrer stammen ved bøjning.
{|| class=wikitable
!Bøjning !!Infinitiv   !!3. person nutid !!3. person datid !!3. person førnutid
|-
!Svag
||  zu '''sag'''en|| er '''sag'''t        || er '''sag'''te || er hat ge'''sag'''t
|-
!Stærk
||  zu '''nehm'''en|| er '''nimm'''t        || er '''nahm''' || er hat ge'''nomm'''en
|-
|}

====Bøjning af de svage verber====
Singularis
{|| class=wikitable
!Person !! Präsens !! Präterium
|-
!1. ich
||  -e      || -te   
|-
!2., du
||  -(e)st  || -test   
|-
!3., er, sie, es
||  -(e)t   || -te   
|-
|}

Pluralis
{|| class=wikitable
!Person !! Präsens !! Präterium
|-
!1. wir
||  -en   || -ten   
|-
!2., ihr
||  -(e)t || -tet   
|-
!3., Sie
||  -en   || -ten   
|-
|}

====Bøjning af de stærke verber====
<math>\ast</math> ''sein'' er hjælpeverbum, hvad ''haben'' er i alle andre tilfælde.

Gruppe ''e/i/ie -> a -> e''
{|| class=wikitable
!Infinitiv   !!3. person nutid !!3. person datid !!3. person førnutid
|-
||    bitten||          bittet||              bat||          gebeten
|-
||    essen||           isst ||              aß ||         gegessen
|-
|fressen||           frisst||             fraß||        gefressen
|-
|geben||                 gibt||              gab||          gegeben
|-
|geschehen||        geschieht||           geschah||       geschehen
|-
|lesen||            liest||              las||          gelesen
|-
|liegen||           liegt||               lag||          gelegen
|-
|messen||           misst||               maß||         gemessen
|-
|sehen||            sieht||              sah||          gesehen
|-
|sitzen||           sitzt||              saß||          gesessen
|-
|treten||            tritt||             trat||         getreten
|-
|vergessen||         vergisst||            vergaß||       vergessen
|}

Gruppe ''e/o/i -> a -> o''
{|| class=wikitable
!Infinitiv   !!3. person nutid !!3. person datid !!3. person førnutid
|-
 ||  befehlen   ||      befiehlt    ||        befahl   ||        befohlen
|-
 ||  beginnen   ||      beginnt     ||        begann   ||       begonnen
|-
 ||   brechen   ||        bricht    ||         brach   ||       gebrochen
|-
 || empfehlen   ||     empfiehlt    ||       empfahl   ||       empfohlen
|-
 ||erschrecken  ||     erschrickt   ||       erschrak  ||     erschrocken<math>\ast</math>
|-
 || gewinnen    ||      gewinnt     ||       gewann    ||       gewonnen
|-
 ||    helfen   ||         hilft    ||          half   ||        geholfen
|-
 ||  kommen     ||       kommt      ||          kam    ||      gekommen<math>\ast</math>
|-
 ||  nehmen     ||       nimmt      ||         nahm    ||      genommen
|-
 ||    rinnen   ||        rinnt     ||         rann    ||       geronnen<math>\ast</math>
|-
 ||schwimmen    ||     schwimmt     ||      schwamm    ||    geschwommen<math>\ast</math>
|-
 ||    sinnen   ||        sinnt     ||         sann    ||        gesonnen
|-
 ||   spinnen   ||       spinnt     ||        spann    ||       gesponnen
|-
 ||  sprechen   ||       spricht    ||        sprach   ||      gesprochen
|-
 ||   stechen   ||        sticht    ||         stach   ||       gestochen
|-
 ||   stehlen   ||       stiehlt    ||         stahl   ||       gestohlen
|-
 ||   sterben   ||        stirbt    ||         starb   ||      gestorben<math>\ast</math>
|-
 ||    treffen  ||        trifft    ||          traf   ||        getroffen
|-
 || verderben   ||      verdirbt    ||       verdarb   ||     verdorben(<math>\ast</math>)
|-
 ||    werfen   ||        wirft     ||         warf    ||        geworfen
|}

Gruppe ''i -> a -> u''
{|| class=wikitable
!Infinitiv   !!3. person nutid !!3. person datid !!3. person førnutid
|-
||  binden ||		bindet    ||	band     ||	gebunden
|-
||  dringen|| 		dringt    ||      drang  || 	gedrungen<math>\ast</math>
|-
||   finden||   	findet    ||	fand     ||	gefunden
|-
||  klingen||   	klingt    ||      klang  ||  	geklungen
|-
||schwingen|| 		schwingt  ||      schwang|| 	geschwungen
|-
||  singen ||    	singt     ||      sang   ||  	gesungen
|-
||  sinken ||   	sinkt     ||      sank   ||  	gesunken<math>\ast</math>
|-
|| springen||  		springt   ||      sprang || 	gesprungen<math>\ast</math>
|-
||  trinken|| 		trinkt    ||      trank  ||  	getrunken
|-
|| zwingen ||  		zwingt    ||      zwang  ||  	gezwungen
|-
|}

Gruppe ''ei -> i -> i''
{|| class=wikitable
!Infinitiv   !!3. person nutid !!3. person datid !!3. person førnutid
|-
||   beißen ||	beißt     ||	biß    	||	gebissen
|-
||  gleichen|| 	gleicht   ||	glich   ||	geglichen
|-
||   gleiten|| 	gleitet   ||	glitt  	||	geglitten<math>\ast</math>
|-
||   greifen|| 	greift    ||	griff   ||	gegriffen
|-
||   leiden || 	leidet    || 	litt    ||	gelitten
|-
||   reißen || 	reißt     ||	riß    	||	gerissen
|-
||   reiten || 	reitet    ||	ritt    ||	geritten<math>\ast</math>
|-
||schleichen|| 	schleicht ||	schlich ||	geschlichen<math>\ast</math>
|-
||schneiden || 	schneidet ||	schnitt ||	geschnitten
|-
|| schreiten|| 	schreitet ||	schritt ||	geschritten<math>\ast</math>
|-
||  streiten|| 	streitet  ||	stritt  ||	gestritten
|-
|}

Gruppe ''ei -> ie -> ie''
{|| class=wikitable
!Infinitiv   !!3. person nutid !!3. person datid !!3. person førnutid
|-
||  bleiben   || bleibt   ||	blieb  	||	geblieben<math>\ast</math>
|-
||  meiden    ||  meidet  ||  	mied    ||	gemieden
|-
||  reiben    ||  reibt   || 	rieb    ||	gerieben
|-
|| scheinen   ||  scheint || 	schien  ||	geschienen
|-
||schreiben   ||  schreibt|| 	schrieb ||	geschrieben
|-
|| schreien   ||  schreit || 	schrie  || 	geschrien
|-
||schweigen   ||  schweigt|| 	schwieg ||	geschwiegen
|-
||  steigen   ||  steigt  || 	stieg  	||	gestiegen<math>\ast</math>
|-
||  treiben   ||  treibt  || 	trieb   ||	getrieben
|-
||verzeihen   ||  verzeiht|| 	verzieh ||  	verziehen
|-
|}

Gruppe ''a/u/ei -> ie ->  a/u/ei''
{|| class=wikitable
!Infinitiv   !!3. person nutid !!3. person datid !!3. person førnutid
|-
|| blasen   	||bläst   ||	blies   ||	geblasen
|-
|| braten  	||brät  || 	briet   ||	gebraten
|-
||  fallen 	||fällt   ||	fiel   	||	gefallen<math>\ast</math>
|-
|| fangen   	||fängt   ||	fing    ||	gefangen
|-
|| halten    	||hält    ||    hielt   ||	gehalten
|-
|| heißen   	||heißt   ||	hieß    ||	geheißen
|-
|| lassen   	||lässt   ||	ließ    ||	gelassen
|-
||  raten   	||rät     ||    riet    || 	geraten
|-
|| schlafen 	||schläft ||	schlief ||	geschlafen
|-
||  rufen    	||ruft    ||	rief    ||	gerufen
|-
|}

Gruppe ''ie ->  o ->  o''
{|| class=wikitable
!Infinitiv   !!3. person nutid !!3. person datid !!3. person førnutid
|-
||  biegen     ||	biegt      ||	bog      ||	gebogen
|-
||  fliegen    ||	fliegt     ||	flog     ||       geflogen<math>\ast</math>
|-
||  fliehen    ||	flieht     ||	floh     ||       geflohen<math>\ast</math>
|-
||  fließen    ||	fließt     ||	floss    ||	geflossen
|-
||  frieren    ||	friert     ||	fror     ||	gefroren
|-
||  gießen     ||	gießt      ||	goss     ||	gegossen
|-
||   heben     || 	hebt       ||     hob    ||  	gehoben
|-
|| kriechen    ||	kriecht    ||	kroch    ||       gekrochen<math>\ast</math>
|-
||  riechen    ||	riecht     ||	roch     ||	gerochen
|-
|| schieben    ||	 schiebt   || 	schob    ||	geschoben
|-
|| schießen    || 	schießt    ||     schoss ||  	geschossen
|-
|| schließen   ||	schließt   ||	schloss  ||	geschlossen
|-
||schmelzen    ||	schmilzt   ||     schmolz||  	geschmolzen<math>\ast</math>
|-
|| verlieren   || 	verliert   ||	verlor   || 	verloren
|-
||  wiegen     ||	wiegt      ||	wog      ||	gewogen
|-
||  ziehen     ||	zieht      || 	zog      ||       gezogen
|-
|}

Gruppe ''a ->  u -> a''
{|| class=wikitable
!Infinitiv   !!3. person nutid !!3. person datid !!3. person førnutid
|-
|| fahren  || fährt  ||  fuhr   ||gefahren<math>\ast</math>
|-
|| graben  || gräbt  || grub    ||gegraben
|-
||  laden  ||  lädt  ||   lud   ||geladen
|-
||schaffen ||schafft || schuf   ||geschaffen
|-
||schlagen ||schlägt ||schlug   ||geschlagen
|-
|| tragen  || trägt  || trug    ||getragen
|-
||waschen  ||wäscht  ||wusch    ||gewaschen
|-
|}

Blandet gruppe
{|| class=wikitable
!Infinitiv   !!3. person nutid !!3. person datid !!3. person førnutid
|-
||brennen ||brennt ||brannte ||gebrannt
|-
||bringen ||bringt ||brachte ||gebracht
|-
||denken  ||denkt  ||dachte  || gedacht
|-
||kennen  ||kennt  ||kannte  ||gekannt
|-
||nennen  ||nennt  ||nannte  ||genannt
|-
||rennen  || rennt ||rannte  ||gerannt<math>\ast</math>
|-
||senden  ||sendet ||sandte  || gesandt
|-
||wenden  ||wendet ||wandte  ||gewandt
|-
|| wissen || weiß  ||wusste  ||gewusst
|-
|}

====Deling af udsagnsordene====
Udsagnsord, der består af én eller flere forstavelser fra et forholdsord, deles i nutid (Präsens), alt efter hvor trykket på ordet ligger. I navnemåde (infinitiv), i førnutid (perfektum) og i flere sammensatte tider indsættes hhv. ''zu'' eller ''ge''.

{| class=wikitable
! Delbar med tryk på forholdsord
| ab an auf aus bei ein fest fort her hin los mit nach vor vorbei weg weiter zu zurück zusammen
|-
! Udelelig med tryk på udsagnsord
| be emp ent er hinter ge miss ver zer
|-
! Deles alt efter tryk
| durch über um unter wider wieder
|}

Eksempler på deling af udsagnsord:
{| class=wikitable
!Ord !!Oversættelse !!Tryk på !!Nutid !!Førnutid
|-
! anrufen 
|| ringe op || an || Ich rufe dich an || Ich habe dich angerufen
|-
! empfehlen 
|| anbefale
|| feh || Er empfiehlt das Buch || Er hat das Buch empfohlen
|-
! durchführen
|| gennemføre || durch || Ich führe das Studium durch || Ich habe das Studium durchgeführt
|}

===Navneord (Substantive)===

{{Tomt afsnit}}
===Tillægsord (Adjektive)===
Tyske tillægsord bøjes i forhold til artiklen.

Ved den bestemte artikel gælder kasserolle-bøjningen. Ved den ubestemte artikel gælder reses-bøjningen, og hvis der ikke er nogen artikel, gælder den stærke bøjning.

===Forholdsord (Präpositionen)===

{{Tomt afsnit}}
===Sætningsopbygning (Satzbau)===

{{Tomt afsnit}}
===Udtryk===
-->

=== Ordstilling ===
Tysk ordstilling er generelt underlagt [[V2-ordstilling]], samt [[SOV-ordstilling]] for [[Sætning (grammatik)|hovedsætninger]]. I ja-nej-spørgsmål, udbrud og ønsker er det [[finit verbum|finitte verbum]] altid i position 1. I bisætninger stilles verbet i slutningen.

Tysk kræver at et verbalelement (enten hovedverbet eller [[hjælpeverbum|hjælpeverbet]]) stilles [[V2-ordstilling|på anden plads i sætningen]]. Foran verbet stilles [[tema-rema|sætningens tema]]. Elementet i fokus placeres i sætningens slutning. For en sætning uden bisætning kan dette eksempelvis gøres således:

: ''{{lang|de|Der alte Mann gab mir gestern das Buch.}}'' (Den gamle mand gav mig i går bogen; normal orden)
: ''{{lang|de|Das Buch gab mir gestern der alte Mann.}}'' (Bogen gav [til] mig i går den gamle mand)
: ''{{lang|de|Das Buch gab der alte Mann mir gestern.}}'' (Bogen gav den gamle mand [til] mig i går)
: ''{{lang|de|Das Buch gab mir der alte Mann gestern.}}'' (Bogen gav [til] mig den gamle mand i går)

: ''{{lang|de|Gestern gab mir der alte Mann das Buch.}}'' (I går gav [til] mig den gamle mand bogen; normal orden)
: ''{{lang|de|Mir gab der alte Mann das Buch gestern.}}'' ([Til] mig gav den gamle mand bogen i går (medfører: for dig var det en anden dato))

Et navneords placering i en tysk sætning har ingen betydning for om det er subjekt, objekt eller et andet argument.

;Hjælpeverber
Hvis en sætning indeholder et [[hjælpeverbum]] placeres det i anden position, og hovedverbet placeres i slutningen af sætningen. Dette sker særligt i [[perfektum]]. Ordstillingen kan dog stadig variere, eksempelvis:

:''{{lang|de|Der alte Mann hat mir heute das Buch gegeben.}}'' (Den gamle mand har mig i dag bogen givet.)
:''{{lang|de|Das Buch hat der alte Mann mir heute gegeben.}}'' ('''''Bogen''''' har den gamle mand mig i dag givet.)
:''{{lang|de|Heute hat der alte Mann mir das Buch gegeben.}}'' ('''''I dag''''' har den gamle mand mig bogen givet.)

;Modalverber
Sætninger med modalverber placerer infinitivet i slutningen. For eksempel bliver den danske sætning  "Burde han gå hjem?" på tysk blive omarrangeret til at sige "Burde han (til) hjem gå?" (''{{lang|de|Soll er nach Hause gehen?}}''). Hvis en sætning har flere [[ledsætning]]er vil infinitiverne derfor ligge i en klynge i slutningen. Modalverber er på tysk sollen (skulle), wollen (ville), können (kunne), müssen (skulle eller blive nødt til), dürfen (måtte) og mögen (kunne lide).

;Flere infinitiver
Tyske ledsætninger har alle verberne i en klynge i slutningen. Da hjælpeverbet indkoder [[fremtid (futurum)|fremtid]], [[passivum]], [[modalitet]] og [[perfektum]], kan dette føre til meget lange kæder af verber i slutningen af en sætning. I disse konstruktioner erstattes perfektum-[[participium|participiet]] ''ge-'' ofte af infinitiven.

''Man nimmt an, dass der Deserteur wohl erschossen<sub>V</sub> worden<sub>psv</sub> sein<sub>perf</sub> soll<sub>mod</sub>''<br />
Man fornemmer at desertøren formodentlig skudt blevet være burde<br />
("Man fornemmer at desertøren formodentlig burde være blevet skudt")

Ordstillingen i slutningen af sådanne strenge kan variere.

== Retskrivning ==
[[Fil:Vereinfachte Ausgangsschrift.png|thumb|Det [[tysk alfabet]] i håndskrevne konventioner]]
Tysk skrives i det latinske alfabet. Udover de 26 standardbogstaver, har tysk tre vokaler med [[Umlaut]], navnlig ''ä'', ''ö'' og ''ü'', såvel som det såkaldte ''[[scharfes s]]'' (skarpe s), ''[[ß]]''. I Schweiz bruges "ss" i stedet for "ß". Herudover erstattes "ß" i Tyskland med "ss" når det skrives med store bogstaver, hvorimod det i Østrig traditionelt erstattes af "sz" (den samme [[digraf]], som på ungarsk bruges til "s"-lyden); der findes dog undtagelser.

Skrevne tekster på tysk er let genkendelige ved eksempelvis [[germansk umlaut|umlaut]] og bestemte [[Retskrivning|ortografiske]] egenskaber — tysk er det eneste større sprog, som skriver alle navneord med stort forbogstav, hvilket er et levn fra da dette blev bredt anvendt i Nordeuropa i den tidlige moderne æra — samt den hyppige brug af lange sammensatte ord. Det længste tyske ord, der er blevet publiceret, er "[[Donaudampfschiffahrtselektrizitätenhauptbetriebswerkbauunterbeamtengesellschaft]]" bestående af 79 tegn. Da læsbarhed og bekvemmelighed sætter naturlige grænser, bruges sammensatte ord med mere end tre eller fire navneord normalt kun i humoristiske kontekster.

=== Moderne tid ===
Før den [[tyske retskrivningsreform]] á 1996 var det normalt at sætte ''ß'' i stedet for ''ss'' efter [[vokallængde|lange vokaler]] og [[tvelyd]]e, samt før konsonanter, ord- og delords-slutninger. I den reformerede stavemåde sættes ''ß'' kun i stedet for ''ss'' efter lange vokaler og tvelyde. Da der ikke findes noget stort  ß, skrives det altid "SS" når der anvendes store bogstaver. For eksempel bliver ''Maßband'' (målebånd) til ''MASSBAND''. En undtagelse fra dette er ß i juridiske dokumenter og formularer, når navne skrives med stort. For at undgå forvirring ift. lignende navne bruges et "ß"  i stedet for "SS". (så "KREßLEIN" i stedet for "KRESSLEIN".) Et stort ß er blevet foreslået og inkluderet i [[Unicode]] ("ẞ"; Unicode-tegn U+1E9E), men anerkendes endnu ikke som standardtysk. I [[Schweiz]] bruges ß slet ikke.

Umlaut-vokaler (ä, ö, ü) transskriberes normalt som ae, oe og ue hvis umlautene ikke er tilgængelige på tastaturet eller andet anvendt medium. På samme måde kan ß transskriberes som ss. Nogle [[styresystem]]er bruger tastekombinationer til at udvide rækken af mulige tegn til umlaut; i [[Microsoft Windows]] gøres dette eksempelvis ved at bruge [[Alt-koder]]. Tyske læsere forstår disse transskriberinger (selvom de ser usædvanlige ud), men de undgås hvis den almindelige umlaut er tilgængelig, da de er en nødløsning og ikke ordentlig stavning. 

{{Lyt
|filnavn     =German alphabet-2.ogg
|titel        = Det tyske alfabet
|beskrivelse  = En tysktalende reciterer alfabetet på tysk
}}

Der er ingen overordnet enighed om hvordan bogstaver med umlaut bør sorteres. Telefonbøger erstatter dem med grundvokalen fulgt af et e. Nogle ordbøger sorterer hvert umlaut-bogstav som et separat bogstav efter grundvokalen, men oftere sorteres ord med umlaut lige efter det samme ord uden umlaut. Som et eksempel står ''Ärzte'' i en [[telefonbog]] efter ''{{lang|de|Adressenverlage}}'' men før ''Anlagenbauer'' (fordi Ä erstattes af Ae). I en ordbog kommer ''Ärzte'' efter ''Arzt'', men i nogle ordbøger kan ''Ärzte'' og alle andre ord der starter med ''Ä'' sættes efter alle ord, der starter med ''A''. I nogle ældre ordbøger behandles ''Sch'' og ''St'' i starten af et ord som separate bogstaver, og sættes som separate opslag efter ''S'', men de behandles normalt som S+C+H og S+T.

Skrevet tysk gør typisk også brug af en alternativ, inverteret åbnings-[[citationstegn]] som i „''Guten Morgen''!“.

=== Historisk ===
Indtil starten af det 20. århundrede blev tysk hovedsageligt trykt i [[gotisk (skrift)|gotisk]] [[skrift (typografi)|skrift]] (hovedsageligt i [[fraktur (typografi)|fraktur]], men også i [[Schwabacher]]) og skrevet i tilsvarende håndskrift (for eksempel [[Kurrent]] og [[Sütterlin]]). Disse varianter af det latinske alfabet er meget forskellige fra de serif eller [[Sans-serif|sans serif]] [[antikva]]-skrifter der bruges i dag, og særligt de håndskrevne udgaver er svære at læse for utrænede øjne. De trykte udgaver er dog af flere blevet fremført som værende nogle af de mest læsbare brugt til [[germanske sprog]].<ref>Adolf Reinecke, ''Die deutsche Buchstabenschrift: ihre Entstehung und Entwicklung, ihre Zweckmäßigkeit und völkische Bedeutung'', Leipzig, Hasert, 1910</ref> (Ofte blev fremmedord i en tekst trykt i en "normal" skrift, selvom resten af teksten var i fraktur). [[Nazi]]sterne bifaldt til at begynde med brugen af fraktur og Schwabacher, da de blev betragtet som [[arisk]]e, omend de afskaffede dem i 1941, idet man fandt at bogstaverne var jødiske.<ref>[http://www.ligaturix.de/bormann.htm Bormann-Original-Schreiben<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Der er blevet spekuleret i om naziregimet bandlyste skriften, da de indså at fraktur ville skabe problemer med kommunikationen i de territorier, der var besat af Tyskland under [[anden verdenskrig]].<ref>{{cite book |first=Albert |last=Kapr |title=Fraktur: Form und Geschichte der gebrochenen Schriften |location=Mainz |publisher=H. Schmidt |year=1993 |page=81 |isbn=3-87439-260-0 }}</ref>

Frakturskriften er dog forblevet til stede i hverdagslivet på pubskilte, ølbrands og andre former for reklamer, hvor det bruges til at repræsentere en rustikhed og antikvitet.

Korrekt brug af det [[lange s]], (''langes s''), ſ, er central for at kunne skrive tysk i fraktur. Mange antikva-skrifter inkluderer også det lange s. Der gælder et bestemt sæt regler for brugen af det lange s i tysk tekst, men nutildags bruges det sjældent i antikva. Ethvert lille "s" i begyndelsen af en stavelse ville være et langt s i modsætning til det korte s, der markerer slutningen af en stavelse; for eksempel når man differentierer mellem ordene ''Wachſtube'' (vagthus) og ''Wachstube'' (vokstube). Man kan nemt afgøre hvilket "s" der skal bruges med den rigtige orddeling, ("Wach-ſtube" overfor "Wachs-tube"). Det lange s eksisterer kun som lille bogstav.

=== Reformen i 1996 ===
Den tyske retskrivningsreform af 1996 førte til en stor og ophedet offentlig debat. Delstaterne (''Bundesländer'') [[Nordrhein-Westfalen]] og [[Bayern]] ville ikke acceptere den. Uenighederne endte i højesteret, som afgjorde, at delstaterne havde ret til at bestemme selv, og at reformen kun kunne gøres til den officielle regel i skolerne — alle andre kunne fortsætte med at skrive, som de havde lært det. Efter 10 år uden indgreb fra forbundsdagen blev en større revision implementeret i 2006. I 2007 blev nogle traditionelle stavemåder endeligt invalideret, hvorimod mange af de ældre [[komma]]regler i 2008 blev genimplementeret.

1996-reformens tydeligste ændring var sandsynligvis brugen af bogstavet ''ß'', kaldet ''scharfes s'' (''skarpt S'') eller ''ess-zett'' (udtalt ''ess-tsett''). Traditionelt blev dette bogstav brugt i tre situationer: 1) efter en lang vokal eller vokalkombination, 2) før et ''t'', og 3) i slutningen af en stavelse, altså hhv. ''Füße'', ''paßt'' og ''daß''. I øjeblikket er det kun den første regel der følges, hvilket giver ''Füße'', ''passt'' og ''dass''. Ordet ''Fuß'' 'fod' har bogstavet ''ß'', fordi det indeholder en lang vokal, selv om bogstavet er placeret i slutningen af en stavelse. Logikken bag denne ændring er, at et 'ß' er et enkelt bogstav, hvorimod 'ss' er to bogstaver, så de samme forskelle anvendes som for eksempel mellem ordene 'den' og 'denn'.

ß-reglen indtil 1996 kunne formuleres således: Der skrives kun ss mellem to vokaler, hvoraf den første er kort. 

ß-reglen fra 1996 kan formuleres således: Der skrives ß efter lang vokal og diftong.

== Fonologi ==
=== Vokaler ===
[[Fil:De-Faust - Der Tragödie erster Teil-Prolog und Auf dem Theater-wikisource.ogg|thumb|Talt tysk i Goethe's ''[[Faust]]'']]

Tyske vokaler er enten ''korte'' eller ''lange'' (med undtagelse af diftong; se nedenfor):
{| class="wikitable"
|-
! !! A !! Ä !! E !! I !! O !! Ö !! U !! Ü
|-
! kort
| {{IPA|/a/}} || {{IPA|/æ/}} || {{IPA|/ɛ/, /ə/}} || {{IPA|/ɪ/}} || {{IPA|/ɔ/}} || {{IPA|/œ/}} || {{IPA|/ʊ/}} || {{IPA|/ʏ/}}
|-
! lang
| {{IPA|/aː/}} || {{IPA|/æː/}} || {{IPA|/eː/}} || {{IPA|/iː/}} || {{IPA|/oː/}} || {{IPA|/øː/}} || {{IPA|/uː/}} || {{IPA|/yː/}}
|}
Kort {{IPA|/ɛ/}} realiseres som {{IPA|[ɛ]}} i stavelser med tryk (deriblandt [[sekundært tryk]]), men som {{IPA|[ə]}} i tryksvage stavelser. Bemærk at et kort {{IPA|/ɛ/}} med tryk både kan staves med ''e'' og med ''ä'' (for eksempel rimer ''hätte'' 'ville have' med ''Kette'' 'kæde'). Generelt er de korte vokaler åbne og de lange vokaler lukkede. Den eneste undtagelse af den åbne {{IPA|/ɛː/}} lyd af det lange Ä; i nogle varianter af standardtysk er {{IPA|/ɛː/}} og {{IPA|/eː/}} smeltet sammen til {{IPA|[eː]}}, og fjerner dermed denne anomali. I det tilfælde bliver par såsom ''Bären/Beeren'' 'bjørne/bær' eller ''Ähre/Ehre'' 'ører/ære' homofone.

I mange varianter af standardtysk udtales et tryksvagt {{IPA|/ɛr/}} ikke som {{IPA|[ər]}}, men vokaliseres derimod til {{IPA|[ɐ]}}.

Hvorvidt et bestemt vokalbogstav repræsenterer det lange eller korte fonem er ikke helt forudsigeligt, omend der eksisterer de følgende regelmæssigheder:
* Hvis en vokal (andet end ''i'') er i slutningen af en stavelse eller følges af en enkelt konsonant, udtales den normalt lang (eks. ''Hof'' {{IPA|[hoːf]}}).
* Hvis en vokal følges af ''h'' eller hvis et ''i'' følges af et ''e'', er den lang.
* Hvis en vokal følges af en dobbeltkonsonant (såsom ''ff'', ''ss'' eller ''tt''), ''ck'', ''tz'' eller en [[konsonantklynge]] (som ''st'' eller ''nd''), er den næsten altid kort (eks. ''hoffen'' {{IPA|[ˈhɔfən]}}). Dobbeltkonsonanter har udelukkende den funktion at markere de forgående vokaler som korte; konsonanten selv udtales aldrig forlænget eller fordoblet.
Begge disse regler har undtagelser (f.eks. ''hat'' {{IPA|[hat]}} 'har' er kort på trods af den første regel; ''Mond'' {{IPA|[moːnt]}}, '[[måne]]' er lang på trods af den tredje regel). 

Der er ingen generel regel for et ''i'' som hverken kombineres til ''ie'' (hvilket gør det langt) eller følges af en dobbeltkonsonant eller klynge (hvilket gør det kort). I nogle tilfælde er der regionale forskelle: I det centrale Tyskland ([[Hessen]]), udtales ''o'' i navnet "Hoffmann" langt, mens de fleste andre tyskere ville udtalle det kort; det samme gælder ''e'' i det geografiske navn "[[Mecklenburg]]" for folk i den region. Ordet ''Städte'' 'byer', udtales med en kort vokal {{IPA|[ˈʃtɛtə]}} af nogle ([[Jan Hofer]], [[Das Erste|ARD Television]]) og med en lang vokal {{IPA|[ˈʃtɛːtə]}} af andre ([[Marietta Slomka]], [[ZDF]] Television). En vokal fulgt af ''ch'' kan være kort (''Fach'' {{IPA|[fax]}} 'kupé', ''Küche'' {{IPA|[ˈkʏçə]}} 'køkken') eller lang (''Suche'' {{IPA|[ˈzuːxə]}} 'søgning', ''Bücher'' {{IPA|[ˈbyːçɐ]}} 'bøger') nærmest tilfældigt. Således er ''Lache'' homograf mellem {{IPA|[laːxə]}} ''Lache'' 'pål' og {{IPA|[laxə]}} ''Lache'' 'måde at le på' (dagligdags) eller ''lache!'' 'grin!' (imperativ).

Tyske vokaler kan danne de følgende digrafer (på skrift) og diftonger (i udtale); bemærk at udtalen af nogle af dem (ei, äu, eu) er væsentligt anderledes end hvad man kunne forvente ud fra komponentbogstaverne:
{| class="wikitable"
|-
! stavning
| ai, ei, ay, ey || au || äu, eu
|-
! udtale
| {{IPA|/aɪ̯/}} || {{IPA|/aʊ̯/}} || {{IPA|/ɔʏ̯/}}
|}
Herudover repræsenterer digrafen ''ie'' generelt fonemet {{IPA|/iː/}}, som ikke er en diftong. I mange varianter vokaliseres et {{IPA|/r/}} i slutningen af en stavelse. En sekvens af en vokal fulgt af et sådanne vokaliseret {{IPA|/r/}} er dog ikke en fonemisk diftong: Bär {{IPA|[bɛːɐ̯]}} 'bjørn', er {{IPA|[eːɐ̯]}} 'han', wir {{IPA|[viːɐ̯]}} 'vi', Tor {{IPA|[toːɐ̯]}} 'port', kurz {{IPA|[kʊɐ̯ts]}} 'kort', Wörter {{IPA|[vœɐ̯tɐ]}} 'ord'.

I de fleste varianter af standardtysk går et [[Glottal klusil|glottalt lukke]] {{IPA|[ʔ]}} forud for stavelser, der begynder med en vokal.

=== Konsonanter ===
Det tyske konsonantsystem har med sine omkring 25 fonemer et gennemsnitligt antal konsonanter sammenlignet med andre sprog. En af de mere bemærkelsesværdige er den usædvanlige [[affrikat]] {{IPA|/p͡f/}}. Standardsprogets konsonanter vises nedenfor.

{| class="wikitable" style="text-align:center"
|-
!
! [[Bilabial konsonant|Bilabial]]
! [[Labiodental konsonant|Labiodental]]
! [[Alveolær konsonant|Alveolar]]
! [[Postalveolær konsonant|Postalveolar]]
! [[Palatal konsonant|Palatal]]
! [[Velær konsonant|Velar]]
! [[Uvular konsonant|Uvular]]
! [[Glottal konsonant|Glottal]]
|-
! [[Klusil]]
| {{IPA|p}}<sup>3</sup>&nbsp;&nbsp;{{IPA|b}}<sup>4</sup>
|
| {{IPA|t}}<sup>3</sup>&nbsp;&nbsp;{{IPA|d}}<sup>4</sup>
|
|
| {{IPA|k}}<sup>3</sup>&nbsp;&nbsp;{{IPA|ɡ}}<sup>4</sup>
|
|
|-
! [[Affrikat]]
|
| {{IPA|pf}}
| {{IPA|ts}}
| {{IPA|tʃ}}&nbsp;&nbsp;({{IPA|dʒ}})<sup>5</sup>
|
|
|
|
|-
! [[Frikativ]]
|
| {{IPA|f}}&nbsp;&nbsp;{{IPA|v}}
| {{IPA|s}}&nbsp;&nbsp;{{IPA|z}}
| {{IPA|ʃ}}&nbsp;&nbsp;({{IPA|ʒ}})<sup>5</sup>
|
| {{IPA|x}}<sup>1</sup>
|
| {{IPA|h}}
|-
! [[Nasal konsonant|Nasal]]
| {{IPA|m}}
|
| {{IPA|n}}
|
|
| {{IPA|ŋ}}
|
|
|-
! [[Approksimant]]
|
|
| {{IPA|l}}
|
| {{IPA|j}}
|
|
|
|-
! [[Rotisk konsonant|Rotisk]]
|
|
| {{IPA|r}}<sup>2</sup>
|
|
|
| {{IPA|(ʁ~ʀ)}}<sup>2</sup>
|
|}

* <sup>1</sup>{{IPA|/x/}} har to allofoner, {{IPA|[x]}} og {{IPA|[ç]}}, efter hhv. bag- og front-vokaler.
* <sup>2</sup>{{IPA|/r/}} har tre allofoner i fri variation: {{IPA|[r]}}, {{IPA|[ʁ]}} og {{IPA|[ʀ]}}. I stavelsescoda findes allofonen {{IPA|[ɐ]}} i mange varianter.
* <sup>3</sup> De ustemte klusiler {{IPA|/p/}}, {{IPA|/t/}}, {{IPA|/k/}} er [[aspiration (fonetik)|aspirerede]] medmindre der forinden har været en [[sibilant]].
* <sup>4</sup> De stemte klusiler {{IPA|/b/}}, {{IPA|/d/}}, {{IPA|/ɡ/}} bliver afstemt til hhv. {{IPA|/p/}}, {{IPA|/t/}}, {{IPA|/k/}} i ord-afsluttende placeringer.
* <sup>5</sup>{{IPA|/d͡ʒ/}} og {{IPA|/ʒ/}} fremgår kun i ord med fremmed oprindelse (oftest engelsk eller fransk).
* Hvor en trykt stavelse har en start-vokal, eksisterer der en forudgående {{IPA|[ʔ]}}. Da dens tilstedeværelse er forudsigelig ud fra konteksten, betragtes {{IPA|[ʔ]}} ikke som et foneme.

;Konsonantstavelser
* '''c''' for sig selv er ikke et tysk bogstav. I låneord udtales det normalt {{IPA|[t͡s]}} (før ä, äu, e, i, ö, ü, y) eller {{IPA|[k]}} (før a, o, u og konsonanter). Kombinationen '''ck''' bruges til at indikere at den forudgående vokal er kort.
* '''ch''' fremkommer oftest og udtales enten {{IPA|[ç]}} (efter ä, ai, äu, e, ei, eu, i, ö, ü og konsonanter; i det diminutive suffiks -chen; og i begyndelsen af et ord), {{IPA|[x]}} (efter a, au, o, u), eller {{IPA|[k]}} i begyndelsen af et ord før a, o, u og konsonanter. '''Ch''' fremkommer aldrig i begyndelsen af et oprindeligt tysk ord. I låneord der starter med Ch før lyse vokaler (''Chemie'' "kemi" etc.) betragtes {{IPA|[ç]}} som standard.
* '''dsch''' udtales {{IPA|[d͡ʒ]}} (eks. ''Dschungel'' {{IPA|/ˈd͡ʒʊŋəl/}} "jungle") men fremkommer kun i nogle få låneord.
* '''f''' udtales {{IPA|[f]}} som i "''f''ar".
* '''h''' udtales {{IPA|[h]}} i begyndelsen af en stavelse. Efter en voka er det stumt og forlænger kun vokalen (eks. ''Reh'' {{IPA|[ʁeː]}} = [[rådyr]]).
* '''j''' udtales {{IPA|[j]}} i germanske ord (''Jahr'' {{IPA|[jaːɐ]}}). I nylige låneord følger det mere eller mindre de pågældende sprogs udtale.
* '''l''' udtales altid {{IPA|[l]}}, aldrig {{IPA|*[ɫ]}}.
* '''q''' eksisterer kun i kombination med '''u''' og udtales {{IPA|[kv]}}. Det fremkommer i både germanske og latinske ord (''quer'' {{IPA|[kveːɐ̯]}}; ''Qualität'' {{IPA|[kvaliˈtɛːt]}}). Men da de fleste ord med q er latinske er bogstavet sjældent på tysk, såvel som på dansk.
* '''r''' udtales normalt på [[Gutturalt R|guttural]] vis (et [[tonet uvular frikativ]] {{IPA|[ʁ]}} eller [[uvular tremulant]] {{IPA|[ʀ]}}) foran en vokal eller konsonant (''Rasen'' {{IPA|[ˈʁaːzən]}}; ''Burg'' {{IPA|[buʁk]}}). På talt tysk vokaliseres det dog normalt efter en vokal (''er'' udtales meget lig {{IPA|[ˈɛɐ]}}—''Burg'' {{IPA|[buɐk]}}). I nogle varianter udtales '''r''' som et "tungespids" ''r'' ([[rulle-r]] {{IPA|[r]}}).
* '''s''' udtales i Tyskland som {{IPA|[z]}} (som i "''z''ebra") hvis det danner begyndelsen af en stavelse (eks. ''Sohn'' {{IPA|[zoːn]}}), ellers {{IPA|[s]}} (eks. ''Bus'' {{IPA|[bʊs]}}). I Østrig og Schweiz udtales det altid {{IPA|[s]}}. et '''ss''' {{IPA|[s]}} indikerer at den forgående vokal er kort. '''st''' og '''sp''' i begyndelsen af ord af tysk oprindelse udtales hhv. {{IPA|[ʃt]}} og {{IPA|[ʃp]}}.
* '''ß''' (et unikt tysk bogstav kaldet ''scharfes S'' eller ''[[ß|Eszett]]'') var en ligatur af et dobbelt '''s''' ''og'' af et '''sz''' og udtales altid {{IPA|[s]}}. Det har sin oprindelse i [[gotisk (skrift)|gotisk]] og erstattede traditionelt '''ss''' i slutningen af en stavelse (eks. ''ich muss'' → ''ich muß''; ''ich müsste'' → ''ich müßte''); i et ord adskiller det sig fra '''ss''' {{IPA|[s]}} ved at det indikerer at den forgående vokal er lang (sammenlign ''in Maßen'' {{IPA|[in ˈmaːsən]}} "med mådehold" og ''in Massen'' {{IPA|[in ˈmasən]}} "i massevis"). Brugen af '''ß''' er for nylig blevet begrænset af en tysk stavningsreform, og bruges ikke længere i stedet for '''ss''' efter en kort vokal (eks. "ich muß" og "ich müßte" blev altid udtalt med et kort U/Ü); Schweiz og Liechtenstein afskaffede det allerede i 1934.<ref>{{cite web|url=http://www.mittelschulvorbereitung.ch/index.php?SUBJECT=&actualid=5 |title=Mittelschulvorbereitung Deutsch |publisher=Mittelschulvorbereitung.ch |date= |access-date=15. marts 2010}}</ref>
* '''sch''' udtales {{IPA|[ʃ]}}.
* '''tion''' i latinske låneord udtales {{IPA|[tsion]}}.
* '''th''' kan en sjælden gang findes i låneord og udtales {{IPA|[t]}}
* '''v''' udtales {{IPA|[f]}} i ord af germansk oprindelse, såsom ''Vater'' {{IPA|[ˈfaːtɐ]}}, ''Vogel'' "fugl", ''von'' "fra, af", ''vor'' "før, foran", ''voll'' "fuld" og præfikset ''ver-''. Det bruges også i låneord hvor det traditionelt skal udtales {{IPA|[v]}}. Denne udtale er bevares i eksempelvis ''Vase'', ''Vikar'', ''Viktor'', ''Viper'', ''Ventil'', ''vulgär''; udtalen hælder dog mod {{IPA|[f]}} jo længere sydpå man kommer. Nogle ord, såsom ''Ventil'' og navnet ''Valentin'' (og ikke eksempelvis ''Vase'') har nået et direkte ''f'' i Bayern og [[Schwaben]].
* '''w''' udtales {{IPA|[v]}} (eks. ''was'' {{IPA|[vas]}}).
* '''y''' udtales som {{IPA|[y]}} når det er langt, og {{IPA|[ʏ]}} når det er kort (som i ''Hygiene'' {{IPA|[hygiːnə]}} ; ''Labyrinth'' {{IPA|[labyˈʁɪnt]}} eller ''Gymnasium'' {{IPA|/ɡʏmˈnaːziʊm/}}), bortset fra i ''ay'' og ''ey'' som begge udtales {{IPA|[ai]}}. Det bruges ofte i låneord og udtales som i det oprindelige sprog - eksempelvis i ''Style'' eller ''Recycling''.
* '''z''' udtales altid {{IPA|[t͡s]}} (eks. ''zog'' {{IPA|[t͡soːk]}}). Et '''tz''' indikerer at den forudgående vokal er kort.

==== Konsonantskifte ====
Tysk har ikke nogle [[th-lyd|dentale frikativer]] (den såkaldte "th-lyd"). Th-lydene, som det engelske sprog stadig har, forsvandt i det tyske sprog på kontinentet i forbindelse med konsonantskiftet mellem det 8. og det 10. århundrede.<ref>[[Fausto Cercignani]], ''The Consonants of German: Synchrony and Diachrony'', Milano, Cisalpino, 1979.</ref> Det er somme tider muligt at finde paralleller mellem engelsk og tysk ved at erstatte det engelske  '''th''' med det tyske '''d''': engelsk "Thank" → tysk "Dank", engelsk "this" og "that" → "dies" og "das", "thou" (gammelt andenpersons singulært pronomen) → "du", "think" → "denken", "thirsty" → "durstig".

På samme måde kan det engelske '''gh''' ofte forbindes til det tyske '''ch''': "to laugh" → ''lachen'', "through" og "thorough" → ''durch'', "high" → ''hoch'', "naught" → ''nichts'', "light" → ''leicht'' eller ''Licht'', "sight" → ''Sicht'', "daughter" → ''Tochter'', "neighbour" → ''Nachbar''.

== Ordforråd ==
[[Fil:Duden 25Auflage.JPG|upright|thumb|[[Duden]]-ordbog.]]
Størstedelen af det tyske ordforråd kommer fra den germanske gren af den europæiske sprogfamilie. Der er dog en anseelig mængde låneord fra andre sprog, særligt fra [[Latin]], [[græsk (sprog)|græsk]], [[italiensk (sprog)|italiensk]], fransk<ref>hvoraf dele kan være genlån fra germansk-[[frankisk]]</ref> og senest engelsk.

Latinske ord blev allerede importeret ind i det tyske sprogs forgænger under [[Romerriget]] og undergik alle de fonetiske forandringer, der er kendetegnet ved tysk. Deres oprindelse er dermed ikke længere genkendelige for de fleste talere af sproget (f.eks. ''Pforte'', ''Tafel'', ''Mauer'' fra Latin ''porta'', ''tabula'', ''murus''). Lån fra latin fortsatte efter Romerrigets fald gennem kirken og klostrene. En anden vigtig tilstrømning af latinske ord kom under [[renæssancehumanisme]]n. I lærd kontekst er låneordene fra latin fortsat frem til i dag - i de seneste årtier ofte indirekte gennem låneord fra engelsk. I løbet af det 15. til 17. århundrede var der stor indflydelse fra italiensk, hvilket førte til mange italienske låneord indenfor arkitektur, finans og musik. Indflydelsen fra fransk i det 17. til 19. århundrede resulterede i en endnu større import af franske ord. Den engelske indflydelse var allerede til stede i det 19. århundrede, men blev ikke dominerende før den anden halvdel af det 20. århundrede.

[[Notker Labeo]] var i stand til at oversætte aristoteliske afhandlinger i ren (oldhøj)tysk i årtierne efter år 1000. Traditionen med låneoversættelse blev genoplivet i det 18. århundrede, hvor lingvister som [[Joachim Heinrich Campe]] introducerede hundredvis af ord som stadig bruges på moderne tysk. Selv i dag er der bevægelser som forsøger at fremme ''[[Ersatz]]'' (erstatningen) af unødvendige fremmedord med tyske alternativer.<ref>{{cite web |author=Verein Deutsche Sprache e.V. |url=http://vds-ev.de/anglizismenindex |title=Verein Deutsche Sprache e.V. - Der Anglizismen-Index |publisher=Vds-ev.de |date= |access-date=15. marts 2010 |archive-date=10. marts 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100310142212/http://vds-ev.de/anglizismenindex/ |url-status=dead }}</ref>

Som på dansk er der mange [[synonym]]par på grund af det germaniske ordforråds berigelse med [[låneord]] fra latin og latiniseret græsk. Disse ord har ofte bibetydninger, der er forskellige fra deres germanske modstykker, og ses normalt som mere videnskabelige.

* ''Historie'' - "historisk", ''(Geschichte, geschichtlich)''
* ''Humanität'' -  "humanitet"/"menneskelighed", ''(Menschlichkeit)''
* ''Millennium''  - "millennium"/"årtusinde", ''(Jahrtausend)''
* ''Perzeption'' - "perception"/"opfattelse", ''(Wahrnehmung)''
* ''Vokabular'' - "vokabularium"/"ordforråd", ''(Wortschatz)''

Størrelsen på det tyske ordforråd er svært at vurdere. Da [[Deutsches Wörterbuch]] (''Den Tyske Ordbog'') blev startet af [[Jacob Grimm|Jacob]] og [[Wilhelm Grimm]] indeholdt den således allerede mere end 330.000 opslagsord i sin første udgave. Det moderne tyske videnskabelige ordforråd vurderes at være på ni millioner ord og ordgrupper (baseret op abaktse af 35 millioner sætninger i et [[korpus]] i Leipzig, som pr. juli 2003 indeholdt 500 millioner ord i alt).<ref>{{cite web|url=http://wortschatz.informatik.uni-leipzig.de/html/inhalt_next.html |title=Ein Hinweis in eigener Sache |publisher=Wortschatz.informatik.uni-leipzig.de |date=7. januar 2003 |access-date=15. marts 2010}}</ref>

== Litteratur ==
{{uddybende|Tysk litteratur}}
Det tyske sprog bruges i tysk litteratur og kan spores tilbage til [[Middelalderen]], hvis fremmeste forfattere var [[Walther von der Vogelweide]] og [[Wolfram von Eschenbach]].
''{{lang|de|[[Nibelungenlied]]}}'', hvis forfatter er ukendt, er også et af epokens vigtige værker. [[Brødrene Grimm|Brødrene Jacob og Wilhelm Grimms]] indsamlede eventyr i det 19. århundrede blev verdenskendte.

Reformatoren og teologen [[Martin Luther]], som var den første til at oversætte Biblen til tysk, anses normalt for at have lagt grundstenene til det moderne "højtyske" sprog. Blandt de bedst kendte tyske digtere og forfattere er [[Gotthold Ephraim Lessing|Lessing]], [[Johann Wolfgang von Goethe|Goethe]], [[Friedrich Schiller|Schiller]], [[Heinrich von Kleist|Kleist]], [[E.T.A. Hoffmann|Hoffmann]], [[Bertolt Brecht|Brecht]] og [[Heinrich Heine|Heine]]. 13 tysktalende mennesker har vundet [[Nobelprisen i litteratur]]: [[Theodor Mommsen]], [[Rudolf Christoph Eucken]], [[Paul von Heyse]], [[Gerhart Hauptmann]], [[Carl Spitteler]], [[Thomas Mann]], [[Nelly Sachs]], [[Hermann Hesse]], [[Heinrich Böll]], [[Elias Canetti]], [[Günter Grass]], [[Elfriede Jelinek]] og [[Herta Müller]].

{| class="wikitable" style="text-align:right; margin-right:50px;"
|-
! align=center |[[Johann Wolfgang von Goethe]]<br/><small>(1749–1832)</small>
! align=center |[[Friedrich Schiller]]<br/><small>(1759–1805)</small>
! align=center |[[Brødrene Grimm]]<br/><small>(1785–1863)</small>
! align=center |[[Thomas Mann]]<br/><small>(1875–1955)</small>
! align=center |[[Hermann Hesse]]<br/><small>(1877–1962)</small>
|-
| align=left | [[Fil:Johann Heinrich Wilhelm Tischbein - Goethe in the Roman Campagna - Google Art Project.jpg|190px]] || align=left | [[Fil:Gerhard von Kügelgen 001.jpg|129px]]|| align=left | [[Fil:Grimm1.jpg|125px]]|| align=left | [[Fil:Thomas Mann 1929.jpg|106px]] || align=left | [[Fil:Hermann Hesse 1927 Photo Gret Widmann.jpg|110px]]
|}

== Organisationer ==
Brugen og læringen af det tyske sprog fremmes af en række organisationer.

=== Goethe-Institut ===
Det statsstøttede [[Goethe-instituttet|Goethe-Institut]]<ref>{{cite web|url=http://www.goethe.de/enindex.htm |title=Learning German, Experiencing Culture – Goethe-Institut |publisher=Goethe.de |date= |access-date=24. januar 2012}}</ref> (opkaldt efter den berømte tyske forfatter [[Johann Wolfgang von Goethe]]) har som mål at forbedre kendskabet til tysk kultur og sprog i Europa og resten af verden. Dette gøres ved at afholde udstillinger og konferencer med tysk-relaterede temaer og yde træning og vejledning i at lære og mestre det tyske sprog. For eksempel driver Goethe-Instituttet den såkaldte Goethe-Zertifikat tyskkvalifikation.

I [[København]] er [[Goethe-Institut Dänemark]] ansvarlig for hele landet inklusive [[Færøerne]] og [[Grønland]].

Goethe-Institut Dänemark har et bredt udvalg af videreuddannelsestilbud for [[Tysk (skolefag)|tysklærere]] og sprogpolitiske aktiviteter i tæt samarbejde med danske tysklærerforeninger. I samarbejde med sprog og eksamensforberedende kurser afholder instituttet på to sproginstitutter i København og [[Århus]] internationalt anerkendte sprogkurser.

=== Verein Deutsche Sprache ===
Det Dortmund-baserede Verein Deutsche Sprache (VDS), som blev stiftet i 1997, støtter det tyske sprog og er den største sprogforening af borgere i verden. VDS har mere end 35.000 i mere end 70 lande. Dets grundlægger, statistikprofessor Dr. Walter Krämer, har været bestyrelsesformand for foreningen siden dens begyndelse.<ref>{{cite web|url=http://www.vds-ev.de|title=Verein Deutsche Sprache e.V.|publisher=}}</ref>

=== Deutsche Welle ===
[[Fil:Deutsche Welle Logo.svg|thumb|right|[[Deutsche Welle]]s logo.]]
Den tyske statsejede radio- og tv-station [[Deutsche Welle]] er det tyske svar på det britiske [[BBC World Service]] og sender radio- og tv-udsendelser på tysk og 30 andre sprog på globalt plan.<ref>{{cite web |url=http://www.dw.de/dw/0,,3325,00.html |title=Who we are |publisher=DW.DE |date=31. december 2011 |access-date=14. juni 2013 |archive-date=15. oktober 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20121015041630/http://www.dw.de/dw/0,,3325,00.html |url-status=dead }}</ref> Dets tysksprogede tjeneste er designet til folk, der søger at lære tysk, og tales derfor langsomt. Deutsche Welle driver også en E-læringsportal til at lære tysk.

== Se også ==
* [[Tysk (skolefag)|Tysk i skolen]]
* [[Tysk opera]]

== Fodnoter ==
{{reflist|2|refs=

<ref name=natgeo2006>{{cite book| author = National Geographic| author-link = National Geographic| title = National Geographic Collegiate Atlas of the World| publisher = R.R Donnelley & Sons Company| year = april 2006| location = Willard, Ohio| pages = 257–270| isbn = 978-0-7922-3662-7 }}</ref>

<ref name='europa-slok'>[http://ec.europa.eu/education/policies/lang/languages/langmin/euromosaic/slok1_de.html EUROPA – Allgemeine & berufliche Bildung – Regional- und Minderheitensprachen der Europäischen Union – Euromosaik-Studie]</ref>

<ref name=namibia>{{cite web|url=http://www.az.com.na/fileadmin/pdf/2007/deutsch_in_namibia_2007_07_18.pdf|title=Deutsch in Namibia|publisher=Supplement of the Allgemeine Zeitung|date=2007-08-18|access-date=2008-06-23|format=PDF|language=de|archive-date=24. juni 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080624233949/http://www.az.com.na/fileadmin/pdf/2007/deutsch_in_namibia_2007_07_18.pdf|url-status=dead}}</ref>

<ref name=polen>[http://www.wochenblatt.pl/de/index.php3?id_art=279 SCHLESISCHES WOCHENBLATT – Die größte deutsch-polnische Zeitung der deutschen Minderheit in Polen. Information, Kultur, Politik, Service<!-- Bot generated title -->]</ref>

<ref name=garden>{{Cite web |url=http://www.vds-ev.de/verein/aha/aha.php |title=Verein Deutsche Sprache e.V. – Prominente Mitglieder und Ehrenmitglieder<!-- Bot generated title --> |access-date=21. december 2008 |archive-date= 4. juli 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090704082636/http://www.vds-ev.de/verein/aha/aha.php |url-status=dead }}</ref>

<ref name=tjekkiet>[http://ec.europa.eu/education/policies/lang/languages/langmin/euromosaic/cz1_de.html EUROPA – Allgemeine & berufliche Bildung – Regional- und Minderheitensprachen der Europäischen Union – Euromosaik-Studie<!-- Bot generated title -->]</ref>

<ref name=danmark>[http://ec.europa.eu/education/policies/lang/languages/langmin/euromosaic/da1_en.html EUROPA – Education and Training – Europa – Regional and minority languages – Euromosaïc study<!-- Bot generated title -->]</ref>

<ref name=ungarn>{{Cite web |url=http://ec.europa.eu/education/policies/lang/languages/langmin/euromosaic/hu_de.pdf |title=Arkiveret kopi |access-date=21. december 2008 |archive-date=30. november 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20071130221600/http://ec.europa.eu/education/policies/lang/languages/langmin/euromosaic/hu_de.pdf |url-status=dead }}</ref>

<ref name=rumnien>[http://www.siebenbuerger.de/zeitung/artikel/alteartikel/223-deutsche-minderheit-in-rumaenien.html SbZ – Deutsche Minderheit in Rumänien: "Zimmerpflanze oder Betreuungs-Objekt" – Informationen zu Siebenbürgen und Rumänien<!-- Bot generated title -->]</ref>

}}

== Bibliografi ==
{{Refbegin|30em}}
* [[Fausto Cercignani]], ''The Consonants of German: Synchrony and Diachrony'', Milano, Cisalpino, 1979.
* [[Michael Clyne]], ''The German Language in a Changing Europe'' (1995) {{ISBN|0-521-49970-4}}
* [[George Oliver Curme|George O. Curme]], ''A Grammar of the German Language'' (1904, 1922)
* {{cite encyclopedia |last=Durrell |first=M |title=Germanic Languages |encyclopedia=Encyclopedia of language & linguistics |editor1-last=Brown |editor1-first=Keith |date=2006 |publisher=Elsevier |isbn=978-0-08-044299-0 |url=http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/B0080448542021891 |access-date=6. februar 2015 |doi=10.1016/B0-08-044854-2/02189-1 |pages=53–55 |lay-url=http://www.elsevier.com/books/encyclopedia-of-language-and-linguistics-14-volume-set/brown/978-0-08-044854-1 |lay-date=6. februar 2015 }}
* Anthony Fox, ''The Structure of German'' (2005) {{ISBN|0-19-927399-5}}
* {{cite book |last=Harbert |first=Wayne |title=The Germanic Languages |url=http://ebooks.cambridge.org/ebook.jsf?bid=CBO9780511755071 |access-date=26. februar 2015 |date=2007 |publisher=Cambridge University Press |isbn=978-0-521-01511-0 |series=Cambridge Language Surveys |doi=10.1017/CBO9780511755071 |lay-url=http://www.jstor.org/stable/40492966 |lay-source=Language (journal of the Linguistic Society of America) |lay-date=26. februar 2015 |archive-date= 2. april 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150402120615/http://ebooks.cambridge.org/ebook.jsf?bid=CBO9780511755071 |url-status=dead }}
* {{cite book |editor1-last=König |editor1-first=Ekkehard |editor2-last=van der Auwera |editor2-first=Johan |title=The Germanic Languages |date=1994 |publisher=Routledge |isbn=978-0-415-28079-2 |series=Routledge Language Family Descriptions |url=http://www.routledge.com/books/details/9780415280792/ |access-date=26. februar 2015 |lay-url=http://www.jstor.org/stable/4176538 |lay-date=26. februar 2015 }} Kortlæggelsen af de germanske sprog inkluderer kapitler af  Winfred P. Lehmann, Ans van Kemenade, John Ole Askedal, Erik Andersson, Neil Jacobs, Silke Van Ness og Suzanne Romaine.
* W.B. Lockwood, ''German Today: The Advanced Learner's Guide'' (1987) {{ISBN|0-19-815850-5}}
* Ruth H. Sanders. ''German: Biography of a Language''  (Oxford University Press; 2010) 240 sider. Kombinerer lingvistiske, antropologiske og historiske perspektiver i en "biografi" om tysk i forbindelse med seks "signalbegivenheder" over årtusinder, heriblandt [[Varusslaget]], som blokerede spredningen af latinbaserede sprog nordpå.
{{Refend}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|German language}}
{{wikipedia|de|tysk}}
* [http://www.canoo.net Canoo.net] (Tysk grammatik)
* [http://www.goethe.de/enindex.htm Goethe-instituttet], en organisation støttet af den tyske regering til udbredelse af tysk sprog og kultur i verden
* {{dmoz|Science/Social_Sciences/Linguistics/Languages/Natural/Indo-European/Germanic/German|Tysk (sprog)}}

{{Germanske sprog|state=collapsed}}
{{EU-sprog}}
{{autoritetsdata}}
{{lovende}}

[[Kategori:Tysk sprog| ]]