Se kilde til Verdensbillede

{{Eftersyn|dato=2006}}
{{kilder|dato=marts 2018}}{{Portal|emne=Astronomi}}
[[Fil:Titanen Atlas, Nordisk familjebok.png|thumb|right|[[Titan (mytologi)|Titanen]] [[Atlas (mytologi)|Atlas]] bærer [[Jorden|Verden]]]]
'''Verdensbillede''': her forstået som det [[billede]], som de forskellige [[kultur]]er har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende [[univers]] og [[Jorden]]s placering i dette.

I de ældgamle kulturer i [[Egypten]] og [[Babylon]], den endnu ældre [[megalitkultur]] i NV-Europa, de tidlige [[Kina|kinesiske]] og [[japan]]ske kulturer samt [[maya]]kulturen i [[Mellemamerika]] havde man allerede årtusinder før vor tidsregnings begyndelse anskaffet sig et indgående kendskab til [[Solen]]s, [[Måne]]ns og [[planet]]ernes bevægelser i forhold til [[fiksstjerne]]himlen, så man med dette kunne udarbejde [[kalender]]e, hvis nøjagtighed først er overtruffet i de seneste århundreder; den rumlige placering af [[himmellegeme]]rne samt disses og Jordens indbyrdes størrelsesforhold havde man ingen mulighed for at bedømme.

I løbet af [[antikken]] blev [[Aristoteles]]' [[geocentrisk]]e verdensbillede imidlertid det fremherskende, og dette blev konsolideret, da det blev antaget af [[kirken]]. <!-- Fra [[middelalder]]en i [[Danmark]] og frem til [[renæssancen]] ser man helt anderledes på verdensbilledet end man har gjort før. -->

[[Galileo Galilei|Galilei]], [[Johannes Kepler|Kepler]] og [[Nicolaus Kopernikus|Kopernikus]] var nogle af [[renæssancen]]s store [[videnskabsmand|videnskabsmænd]]. De fremlagde [[teori]]erne om det [[heliocentrisk]]e verdensbillede – i modsætning til det geocentriske. [[Den romersk-katolske kirke|Kirken]] mistede sit intellektuelle magtmonopol, og nogle mennesker begyndte at søge viden ad andre kanaler. <!-- 

Inden for denne periode lagde (?) også [[oplysningstiden]], hvor man især satte focus på den gamle [[billedkunst]], [[arkitektur]] og [[skrift]]er. -->

Opfattelsen af verdensbilledet har gennemgået en drastisk udvikling, fra de første tanker blev gjort og frem til i dag. Følgende beskriver udvalgte personer, der har haft indflydelse på udviklingen af verdensbilledet:

== Det aristoteliske verdensbillede: geocentrisk ==
{{Uddybende|Aristoteles}}
<!-- [[Image:geoz_wb_en.svg|thumb|right|Heliocentrism (lower panel) in comparsion to the geocentric model (upper panel)]] -->
[[Fil:geoz wb en.jpg|thumb|right|Øverst: [[geocentrisk]] model<br />Nederst: [[heliocentrisk]] model]]
[[Fil:Cellarius ptolemaic system c2.jpg|thumb|[[Geocentrisk]] illustration med Jorden i centrum<br />Andreas Cellarius, Amsterdam 1660]]
I sin tid samlede, forbedrede og fremlagde [[Aristoteles]] sit ''Verdensbillede'' med [[inspiration (inspiratio)|inspiration]] fra flere forskellige forudgående antagelser og ideer. <br />
På baggrund af den græske [[fysik]] opfandt han sit geocentriske verdensbillede, der var opbygget omkring forskellige [[materiale]]rs [[kvalitet]]er og [[bevægelse (fysik)|bevægelser]]. <br />
Han mente at alt [[stof (fysik)|stof]] var opbygget af [[fire elementer]]: [[jord]], [[luft]], [[ild]] og [[vand]]. Derudover mente Aristoteles, at hver af disse fire elementer havde hver sin naturlige bevægelse.

Ild og luft vil stige til vejrs, mens jord og vand pga. deres høje [[densitet]] ville bevæge sig mod [[Universet]]s [[centrum (geometri)|centrum]]. Da man selvfølgelig også dengang kunne observere jord og vand falde til jorden, blev [[Jorden]] udnævnt til Universets centrum, hvorfor verdensbilledet altså var '''geocentrisk'''.

Dette medførte at resten af Universet måtte rotere omkring Jorden. Samtidig sluttede Aristoteles at Universet måtte være ''kugleformet'', eftersom [[kugle]]n er den geometriske form, der er bedst til [[rotation]]. Derudover mente han bestemt, at Universet måtte være ''endeligt''. Dette begrundede han med, at alt i Universet måtte rotere en omgang omkring Jorden en gang i [[døgn]]et. Hvis Universet var [[uendelig]]t ville der dermed opstå uendeligt store hastigheder langt ude i det uendelige [[verdensrum]]. Sådanne uendelige hastigheder kunne Aristoteles ikke forestille sig og [[deduktion|deducerede]] derpå, at Universet var endeligt.

Universet var altså en ''afgrænset kugle''. Aristoteles mente at hver [[planet]] havde sin egen [[sfære]], hvori alt stoffet var placeret. Dette gav dog et nyt problem, da stoffet i de roterede planeter ville blande sig sammen. For at løse dette problem opfandt Aristoteles et femte element til lejligheden, den såkaldte [[Æter (fysikhistorie)|æter]], der havde den egenskab, at det kun bevægede sig i [[cirkel|cirkler]] og hverken havde [[tyngdekraft|tyngde]] eller var let. Nu var Aristoteles tæt på at afslutte sit verdensbillede; dog manglede en sidste ting: Disse sfærer rundt om planeterne roterede adskilt i forskellige hastigheder og uden gnidning, hvilket skabte det problem, at de måske ville støde sammen. Som løsning på dette problem bestemte Aristoteles, at hver enkelt planet besad en intelligent [[sjæl]], der bestemte rotationen.

== Aristarchos fra Samos ==
{{Uddybende|indhold=[[Aristarchos]] fra Samos}}
Den [[græsk]]e [[astronom]] Aristarchos (310–230 f.v.t.) fra [[Samos]] foregreb Kopernikus – og kaldes derfor somme tider for "Den græske Kopernikus" – idet han sagde, at Jorden og planeterne drejede omkring Solen, og at Jorden drejer sig om sin akse på 24 timer. På dette tidspunkt var der ikke stor tilslutning til denne teori, men da man senere accepterede Solen som centrum var der stor interesse for hans/Aristarchos teori.

Aristarchos forsøgte at bestemme afstande i [[rum]]met. Han fik afstanden til Solen på 19 gange afstanden mellem Jorden og Månen. Da den rigtige værdi er ca. 390 var det et noget upræcist resultat. Det upræcise resultat skyldes, at de dengang havde utilstrækkelige [[Måleinstrument|instrumenter]]. Aristarchos målte nemlig vinklerne mellem hhv. jorden, solen og månen for at komme frem til sit resultat. Det instrument, der blev anvendt var som tidligere nævnt ikke præcist nok og førte til et ukorrekt resultat. Metoden var dog aldeles korrekt.

Senere var der andre astronomer der kom frem til de samme resultater. Det medførte at Aristarchos’ resultater blev brugt langt frem i tiden. Det havde indflydelse på, hvordan man forestillede sig universets størrelse.

== Claudius Ptolemæus ==
{{Uddybende|Ptolemæus}}
[[Fil:Ptolemaic elements.svg|thumb|right|Elementer i [[Ptolemæus|Ptolemæisk]] [[astronomi]]]] [[Geografi|Geografen]] og astronomen Ptolemæus (latinsk form for græsk Ptolemaios, ca. 100–170 e.kr.) skrev bogen ''[[Almagest]]''. Den indeholdt bl.a. en [[tabel]] med nøjagtige positioner for de tusind klareste [[stjerne]]r. Han bestemte afstanden til Månen til at være 29,5 [[diameter|jorddiametre]]; vi ved i dag at den nøjagtige værdi er på 30,2. Han skød dog en hel del forbi, da han fastsatte jordens afstand til Solen til 1/20 af den rigtige værdi.

Hans beskrivelse af solsystemet var baseret på flere hundrede års optegnelser over planeterne og han bestemte størrelsen og rotationshastigheden af de [[epicykel|epicykler]] som korrigerede de perfekte cirkelbevægelser som planeterne skulle følge. Forudsigelserne var så nøjagtige, at de kunne bruges i over 1000 år, men på dette tidspunkt blev de fejl som gemte sig i teksten også så store, at man måtte justere systemet betydeligt for at få det til at stemme. Det blev alt for kompliceret og [[æstetik|æstetisk]] utiltalende.

I det ptolemæiske verdensbillede gik alle bevægelige himmellegemer i [[Omløbsbane|kredsløb]] om Jorden. Solen og Månen blev også regnet som planeter. Dette geocentriske verdensbillede ved vi i dag er forkert, men fordi Ptolemæus’ beregninger var så præcise, blev det accepteret i mere end 1000 år.

== Kopernikus ==
{{Uddybende|Kopernikanske system}}
[[Fil:Heliocentic solar system.gif|thumb|right|Heliocentrisk verdensbillede<br />Tegning af [[:en:Theresa Knott|Theresa Knott]]]]
[[Fil:Heliocentric.jpg|thumb|right|[[Heliocentrisk]] [[solsystem]]<br />Andreas Cellarius ''Harmonia Macrocosmica'', 1708<br />&nbsp;]]
Kopernikus ([[1473]]–[[1543]]) fremsatte i 1543 <!-- femtenhundredetreogfyrre --> det første egentlige '''heliocentriske''' verdensbillede. Indtil da havde alle verdensbillederne haft Jorden som centrum, og altså ment at Jorden var det vigtigste i universet. <br />
Kopernicus blev ansat af [[pave]]n til at observere himmellegemer med henblik på at fastlægge [[påske]]n. Under hans mange [[observation]]er opdagede han en masse problemer og unøjagtigheder omkring Ptolemæus’ verdensbillede, som var alment accepteret helt frem til den tid. Han opdagede også at disse problemer kunne løses, hvis Jorden blev sidestillet med de andre planeter og anbragt i sin egen cirkelbane omkring Solen.

Kopernikus’ heliocentriske verdensbillede var et kvantespring for astronomien, men blev dog senere hen forbedret, bl.a. fordi Kopernicus stadig beskrev planeternes baner som perfekte cirkler. <br />
Ironisk nok ville den selv samme kirke som ansatte ham, ikke acceptere hans teori, og ydede stor modstand omkring denne, da det heliocentriske verdensbillede gjorde op med ideen om, at Jorden og mennesket var det vigtigste i Universet.

== Brahe og Kepler ==
{{Uddybende|Tycho Brahe|Johannes Kepler}}
Tycho Brahe ([[1546]]–[[1601]]) brugte samme metode som grækerne til at observere stjerner og andre himmellegemer. Han kunne dog effektivisere observationerne, da han havde mange medhjælpere. Det var disse observationer, som hjalp både Kepler og Newton med deres teorier. Grundlæggende vedstod Brahe med sit ''tychoniske system'', at planeterne kredsede om solen, men Jorden var stadig universets centrum. På den måde imødekom han både Kopernicus' fysik og Aristoteles', uden at det stred direkte imod den kristne teologi.

Johannes Kepler ([[1571]]–[[1630]]) opstillede forskellige love. Hans første lov siger, at planeterne i vores solsystem bevæger sig i [[ellipse]]r med Solen i det ene brændpunkt. Dette gjorde op med Kopernicus' teori om at planeterne bevæger sig i et indviklet system af cirkelbevægelser. Keplers teori har vist sig at være den korrekte. Den tredje af [[Keplers love]] siger, at brøken ''<math>\frac{T^2}{a^3}</math>'' gælder for alle planeterne i solsystemet, hvor ''T'' er [[omløbstid]] om Solen og ''a'' er ellipsens halve storakse.
 
Kepler var i begyndelsen af sine studier stærkt inspireret af Tycho Brahes verdensbillede, hvor Jorden stadig var i centrum. Senere konkluderede han dog, at Jorden må kredse om Solen, og gik dermed over til det heliocentriske verdensbillede.

== Galilei ==
{{Uddybende|Galileo Galilei}}

Den italienske [[fysiker]], astronom og [[filosof]] Galileo Galilei ([[1564]]–[[1642]]) byggede i [[1609]] sin egen [[kikkert]], hvor efter han begyndte at observere nattehimlen. Han opdagede, at der er [[Månekrater|kratere]] på Månen, og at man kunne se mange flere stjerner med en kikkert end med det blotte øje og at himmellegemet ikke var kugleformet. Han så også at planeten [[Jupiter (planet)|Jupiter]] har måner.

I [[1610]] flyttede han til [[Firenze]]. Galileis opdagelser var vigtige, dels fordi de gik på tværs af den aristoteliske astronomi og dels fordi de understøttede Kopernikus heliocentriske system.
Galilei opdagede også [[solplet]]terne og [[Venus (planet)|Venus]]' faser. <br />
I [[1632]] udgav han en bog som dialogisk satte argumenterne for de to verdensbilleder mod hinanden: Aristoteles' geocentriske og Kopernikus’ heliocentriske verdensbillede. <br />
På grund af sin teori der modsagde det geocentriske verdensbillede blev Galilei fængslet, fordi den katolske kirke havde stor indflydelse i Europa den gang og de delte samme opfattelse af verdensbillede som Ptolemæus.
 
Ud over sine astronomiske opdagelser opdagede Galilei også lovene for det [[Frit fald|frie fald]]. Disse opdagelser dannede grundlag for Newtons videre arbejde. Galilei anvendte [[eksperiment]]et som [[Videnskabelig metode|metode]], eksempelvis da han i forbindelse med sine studier af faldet lod kugler trille ned ad [[sliske]]r, [[skråplaner]], for bedre at kunne [[Måling|måle]] faldtiden. Noget tyder på, at Galilei fik idéen til den første præcise [[Tidsmåling|tidsmåler]], [[Fysisk pendul|penduluret]], som skulle få så stor betydning for astronomien.

== Isaac Newton ==
{{Uddybende|Isaac Newton}}
Isaac Newton ([[1642]]–[[1727]]) var en [[England|engelsk]] [[matematiker]], fysiker og astronom; I [[1687]] opstillede han sin berømte [[gravitation]]slov. Denne gravitationslov, som han byggede på viden om [[Keplers love]] om planetbaner, gav en endelig forklaring på himmellegemernes bevægelse, da han beskrev, at alle legemer påvirkes af en [[tyngdekraft]]. Nærmere bestemt at to [[masse (mængde)|massedele]] tiltrækker hinanden med en kraft, der er omvendt proportional med [[kvadrat]]et på afstanden mellem dem og proportional med produktet af deres masser. <br />
Altså opdagede han, at denne tiltrækningskræft er afhængig af legemets størrelse.<!-- ? --> Han beviste ligeledes at forholdene for Månens bevægelse om Jorden og planeternes bevægelse omkring Solen passede med hans matematiske beregninger, ud fra hvilke man kan beregne alle legemers bevægelse i rummet.
Dermed påviste han, at man præcist kunne beregne [[komet]]ers bane i verdensrummet, hvilket indtil da havde været helt udelukket.

<!-- == Einstein ==
{{Uddybende|Albert Einstein|Relativitetsteorien}}
Med Einsteins relativitetsteori ændres verdensbilledet igen ... -->

<gallery caption="Flere billeder med tilknytning til artiklen">
Image:De Revolutionibus manuscript p9b.jpg|Fra [[Nicolaus Kopernikus|Kopernikus]]' manuskript<br />"De revolutionibus",<br /> Første bog, kapitel 10:<br /> De himmelske sfærer
Image:Kepler-solar-system-1.png|[[Johannes Kepler]]s model af [[solsystem]]et. <br />fra ''Mysterium Cosmographicum (1596)''
Image:Tycho Brahes stora murkvadrant, Nordisk Familjebok.jpg|Tycho Brahes store [[murkvadrant]]
</gallery>

== Se også ==
* [[Kosmologi (astronomi)]] – [[Himmelmekanik]] – [[Klassisk mekanik]] – [[Frit fald]] – [[Keplers love]] – [[Newtons love]] – [[Gravitation]] – [[Relativitetsteori]]

== Litteratur ==
* Pedersen, Olaf og Helge Kragh (2000). ''Fra kaos til kosmos : verdensbilledets historie gennem 3000 år''. 1. udgave. København: Gyldendal. DK5=52.07. {{ISBN|87-00-38458-5}}
:Af indholdet: 1. del: Astronomi og kosmologi indtil 1900 (Den mytologiske kosmologi ; Afmytologiseringen af verdensbilledet ; Oldtidens univers ; Middelalderens verden ; Kopernikus, Tycho og Kepler ; Verden i kikkerten ; Det newtonske univers ; Stellarastronomien ; Struktur og stabilitet ; Astrofysikkens opkomst ; De fjerne sole ; Tågerne og Mælkevejens struktur) ; 2. del: Moderne kosmologi (Det ekspanderende univers ; Relativitetsteoriens verdensbillede ; Fysisk kosmologi ; Fra kontrovers til konsensus ; Mod nye horisonter ; Verdensbilledet i perspektiv).
* Pedersen, Olaf (1962). ''Middelalderens verdensbillede : astronomi og kultur i middelalderen''. 15 i serien Søndagsuniversitetet. 2. oplag. – Forlag: Munksgaard. Foredrag fra Radioens Søndagsuniversitet. DK5=52.09

== Eksterne henvisninger ==
'''Geocentrisk''' ("med Jorden som centrum", af græsk ''gaios'', "jorden"): [[:en:Geocentric model|Geocentric model]] (engelsk Wiki)

'''Heliocentrisk''' ("med Solen i centrum", af græsk ''[[helios]]'' "sol"): [[:de:Heliozentrisches Weltbild|Heliozentrisches Weltbild]] (tysk Wiki)

* Google katalog for [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/History/Worldviews/ 'Worldviews'] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060623064349/http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/History/Worldviews/ |date=23. juni 2006 }} &nbsp; – &nbsp; [http://www-astronomy.mps.ohio-state.edu/~pogge/Ast161/Movies/ 'Digital Movie Gallery'] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060909234042/http://www-astronomy.mps.ohio-state.edu/%7Epogge/Ast161/Movies/ |date= 9. september 2006 }} i [[Quicktime|QuickTime]] format ("An Introduction to Solar System Astronomy")

* Om epicykler: [[:de:Epizykeltheorie|Epizykeltheorie]], tysk Wiki-side &nbsp; – &nbsp;[[:en:Deferent and epicycle|Deferent and epicycle]], (engelsk Wiki).

* Nogle af de omtalte personer på Commons: [[:commons:Aristotle|Aristoteles]] – [[:commons:Nicolaus Copernicus|Nicolaus Copernicus]] – [[:commons:Tycho Brahe|Tycho Brahe]] – [[:commons:Johannes Kepler|Johannes Kepler]] – [[:commons:Category:Galileo|Galileo]] – [[:commons:Isaac Newton|Isaac Newton]] – [[:commons:Category:Albert Einstein|Albert Einstein]]

{{Solsystem}}
{{Universet}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Verdensbilleder| ]]
[[Kategori:Filosofi]]
[[Kategori:Naturvidenskab]]