N'te rod

Fra testwiki
Version fra 26. jul. 2023, 13:44 af imported>PHE77 imported>PHE77 (sprogret)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Skabelon:Lille forbogstav i titel

Rødder af heltallene fra 0 til 10.

I matematik er den n'te rod af et tal x de tal r, som opløftet til potensen n giver x, hvor n er et positivt heltal

rn=x,
eller
r = xn,

hvor n er graden af roden. En rod af anden grad kaldes kvadratroden, en rod af tredjegrad kaldes kubikrod. Rødder af højere grad er beskrevet ved hjælp af ordenstal, som i fjerde rod, tyvende rod, osv.

Eksempel:

  • 2 er kvadratroden af fire, siden 22 = 4
  • -2 er kvadratroden af fire, da (-2)2 = 4

Udtrykket xn er opfundet af Michel Rolle.[1]

Et reelt tal eller komplekst tal har n rødder af graden n. Mens rødderne af 0 ikke adskiller sig (alle er lig 0), er de n n'te rødder af ethvert reelt eller komplekst tal forskelligt fra 0 alle forskellige.

Man skelner følgende tilfælde for værdier af n og x:

  • Hvis n er lige, og x er reel og positiv, er en af dens n'te rødder rødder positiv, en er negativ, og resten er enten ikke-eksisterende (i det tilfælde, hvor n = 2) eller komplekse. Den positive n'te rod kaldes den principale rod.
  • Hvis n er lige, og x er reel og negativ, da er ingen af de n'te rødder er reelle.
  • Hvis n er ulige, og x er reel, da er en n'te rod reel og har samme fortegn som x, mens de andre rødder er komplekse.
  • Endelig, hvis x er ikke reel, så er ingen af dens n'te rødder er reelle.

Rødder skrives normalt ved hjælp af rodtegnet eller radix eller , med x eller x angives den principale kvadratrod, x3 angiver kubikroden, x4 angiver den principale fjerde rod, og så videre. I udtrykket xn, n kaldes rodeksponent, er rodtegnet eller radix , og x kaldes radikanden eller grundtallet. For reelle tal er rodtegnet en funktion, som entydigt bestemmer en værdi. Dette opnås ved at bruge den principale værdi når n er lige.

I infinitesimalregning behandles rødder som særlige tilfælde af potens, hvor eksponenten er en brøk: xn=x1n

Rødder er særligt vigtige i teorien om uendelige rækker; rodkriteriet kan bruges til at afgøre om en uendelig række med reelle ikke-negative led konvengerer og fastlægger konvergensradius i potensrækker. N'te rødder kan også defineres for komplekse tal, og de komplekse rødder for 1 (enhedsrod) spiller i vigtig rolle i højere matematik. Galois-teori kan bruges til bestemme, som algebraiske tal der kan udtrykkes hjælp rødder, og at bevise Abel-Ruffinis sætning, hvori det hedder at et generel polynomium af grad fem eller højere ikke kan løses ved hjælp af rødder alene; dette resultat er også kendt som "femtegradsligningens uløselighed".

Algoritme til bestemmelse af n'te rod

For at beregne An kan følgende algoritme anvendes:

  1. Lav et første gæt x0 (desto nærmere An desto hurtigere konvergerer algoritmen).
  2. xk+1=1n[(n1)xk+Axkn1]
  3. Gentag trin 2, indtil den ønskede nøjagtighed er nået

Udledning

Algoritmen kan udledes af Newton-Raphsons metoden.

An=xxnA=0

Vi søger altså løsningen til

f(x)=xnA=0 

Iterationsformelen bliver

xk+1=xkf(xk)f(xk)=xkxknAnxkn1=nxkn(xknA)nxkn1=1n[(n1)xk+Axkn1]
Eksempel

Beregning af 253

Løsningen ligger mellem 2 og 3, første gæt sættes til 2,5

x1=2,5: x2=3,00000000: x3=2,92592596; x4=2,92401898

Efter tre iterationer er nøjagtigheden bedre end 0,000001, da 253=2,924017738...

Referencer

Skabelon:Reflist Skabelon:Autoritetsdata