Biot–Savarts lov

Fra testwiki
Spring til navigation Spring til søgning

Skabelon:Elektromagnetisme Biot–Savarts lov er inden for elektromagnetismen en sætning, som beskriver magnetfeltet, der opstår ved en infinitesimal, dvs. uendelig lille, længde af en ledning eller andet strømbærende. Hvis B er magnetfeltet, q er ladningen, s er en længde i retning af strømmen, r er afstanden til ladningen, I er strømstyrken i lederen og d markerer noget infinitesimalt, har man:

dB=μ04πIds×rr3

Loven er praktisk, da den kan bruges til at beregne magnetfeltet fra en hel ledning i forskellig udformning.

Loven er navngivet efter de franske fysikere Jean-Baptiste Biot og Félix Savart.

Udledning

Sætningen udledes ud fra den eksperimentelt fundne lov for magnetfeltet ved en ladning i bevægelse:

B=μ04πqv×rr3,

Hvis ladningen er infinitesimal får man:

dB=μ04πdqv×rr3

Imidlertid gælder det, at v=dsdt, og at i=dqdt, hvor s er en længde, ladningen rejser, og t er tiden. Man får altså:

dB=μ04πdqdsdt×rr3

dB=μ04πdqdtds×rr3

dB=μ04πids×rr3

Dermed fås Biot–Savarts lov.[1]

Se også

Fodnoter

Skabelon:Reflist

Eksterne henvisninger

Skabelon:Autoritetsdata


Skabelon:Fysikstub

  1. Halliday, David; Krane, Kenneth S.; Resnick, Robbert. "Gauss' Law", Physics (5. udgave), bind 2, John Wiley & Sons, Inc. 2002, s. 752–753. Skabelon:ISBN.