Søgeresultater

Spring til navigation Spring til søgning
  • ...topologi)|grænseværdi]] af [[følge]]r, [[net (topologi)|net]] og [[filter (topologi)|filtre]]. ...[[koendelig topologi|koendelige topologi]] på en uendelig mængde. I denne topologi er de åbne mængder de mængder, hvis komplement er endeligt. ...
    3 KB (477 ord) - 15. mar. 2013, 12:58
  • ...s som [[geometrisk topologi]], er '''afbildningsklassegruppen''' en vigtig algebraisk [[invariant (matematik)|invariant]] af et [[topologisk rum]]. Afbildningsgr [[Kategori:Geometrisk topologi]] ...
    2 KB (341 ord) - 15. mar. 2013, 12:59
  • .... Dette giver anledning til de såkaldte gitteroperationer, som tillader en algebraisk karakterisering af et gitter. Teorien for gitre har anvendelser inden for [ ...ner <math>\wedge</math> og <math>\vee</math>, som giver gitteret en særlig algebraisk struktur. I et gitter med en ordning <math>\leq</math> betegner <math>a\wed ...
    5 KB (863 ord) - 11. okt. 2019, 16:19
  • ...es en intrinsisk definition af et '''tangentrum i et punkt ''P''''' i en [[algebraisk varietet|varietet]] ''V'', som giver et vektorrum, der har dimension mindst .../sup>-mangfoldighed (''k'' ≥ 1) og ''x'' et punkt i ''M''. Vælg et [[kort (topologi)|kort]] φ : ''U'' → '''R'''<sup>''n''</sup>, hvor ''U'' er en [[åben mængde ...
    5 KB (799 ord) - 14. mar. 2013, 03:51
  • [[Kategori:Topologi]] [[Kategori:Algebraisk topologi]] ...
    9 KB (1.363 ord) - 20. aug. 2024, 16:01
  • .... Der er opstået flere nye grene inden for matematikken som for eksempel [[topologi]], ikke-euklidiske geometrier og [[abstrakt algebra]]. I dag er matematik e ...øste lineære og kvadratiske [[ligning]]er, udviklede [[pythagoræiske tal]] algebraisk, og den gav et numerisk bevis for [[Pythagoras' læresætning]]. I det 5. årh ...
    46 KB (7.077 ord) - 5. mar. 2024, 11:37
  • ...se page 2]</ref> Ved hjælp af disse algebraiske størrelser, samt en særlig algebraisk notation og de aritmetiske regneregler, er det muligt at beskrive forholdet ...e 5 minutter som <math>60 \times 5 = 300</math> sekunder. Et mere generelt algebraisk udtryk for antallet af sekunder er <math>s = 60 \times m = 60m</math>, hvor ...
    108 KB (16.671 ord) - 18. okt. 2024, 09:55