Søgeresultater

...[[Triton (måne)|Triton]] og [[Pluto (dværgplanet)|Plutos]] måne [[Charon (måne)]] alle fået romertallet I. ...

...[[Tethys (måne)|Tethys]] samt [[Uranus (planet)|Uranus]]' måne [[Miranda (måne)|Miranda]]. ...

...]] [[Miranda (måne)|Miranda]] og [[Neptuns måner|Neptun-månen]] [[Despina (måne)|Despina]] alle fået romertallet V. ...

...[[Cordelia (måne)|Cordelia]] og [[Neptuns måner|Neptun-månen]] [[Galatea (måne)|Galatea]] alle fået romertallet VI. ...

...n]] [[Nereid (måne)|Nereid]] og [[Pluto (dværgplanet)|Plutos]] måne [[Nix (måne)|Nix]] alle fået romertallet II. ...

...en]] [[Bianca (måne)|Bianca]] og [[Neptuns måner|Neptun-månen]] [[Proteus (måne)|Proteus]] alle fået romertallet VIII. ...

...n]] [[Oberon (måne)|Oberon]] og [[Neptuns måner|Neptun-månen]] [[Thalassa (måne)|Thalassa]] alle fået romertallet IV. ...

...s tilfælde er R Jordens radius, m er Månens masse og r er afstanden mellem Jordens og Månens centre. ...en) til sidst bliver revet fra hinanden. Dette er ved at ske for Mars' ene måne, [[Phobos]]. ...

...n]] [[Naiad (måne)|Naiad]] og [[Pluto (dværgplanet)|Plutos]] måne [[Hydra (måne)|Hydra]] alle fået romertallet III. ...

...snit udgør 384.400 km eller 55 procent af solradius. Var Solen placeret på Jordens plads i rummet, ville Månens bane ligger langt inde i Solen – kun lidt læng ...Bueminut|']], så hele diameteren af [[solskive]]n er 32' eller 0,53°. Da [[Jordens omløbsbane]] er [[ellipse|elliptisk]], svinger værdien dog med 1,7 procent ...

...nen]] [[Phoebe (måne)|Phoebe]], [[Uranus' måner|Uranus-månen]] [[Cressida (måne)|Cressida]] og [[Neptuns måner|Neptun-månen]] [[Halimedes]] alle fået romer ...

...en]]; inden for deres respektive Hill-sfære kan de enkelte planeter have [[måne]]r eller [[rumfartøj]]er i stabile kredsløb, uden fare for at tyngdepåvirkn ...or denne afstand bliver ikke trukket ud af deres bane om månen på grund af Jordens tyngdepåvirkning. ...

...n, at <math>M</math> er en meget større masse, såsom en [[planet]] eller [[måne]], og derfor er stillestående. Massen <math>m</math> er derimod en mindre m Ved [[Jorden]]s overflade står <math>r</math> for Jordens radius.<ref name="virginia"/> ...

[[Kategori:Jordens måne]] ...

Man har i Jordens/Solens L₂-punkt allerede placeret en hel flotille af rumobservat ...observatører bag ved Solen. Denne idé er siden hen blevet skrinlagt, fordi Jordens ikke helt cirkelformede omløbsbane fra tid til anden ville bringe en sådan ...

...jen mellem Jorden og Månen, som ligger tilnærmelsesvis 1.710&nbsp;km under Jordens overflade. Der afbalancerer de to kloders masser hinanden, og derom kredser ...ved at dele Månens gennemsnitlige afstand (384.000&nbsp;km) med 82, fordi Jordens masse er 81&nbsp;gange større end Månens (ovennævnte formel med <math>m_1=8 ...

..."geocentrisk" menes, at synspunktet gælder en tænkt betragter, placeret i Jordens midtpunkt. Definitionen er altså uafhængig af, hvor en virkelig observatør ...ns kredsløb|kredsløb]] om Jorden (en [[siderisk måned]]), men som følge af Jordens kredsløb omkring Solen varer det omkring to dage yderligere, før Jorden, Må ...

...isk sted|geometriske sted]] for de punkter på et himmellegeme (typisk en [[måne]] eller [[planet]]), hvortil linjen fra en lyskilde ([[stjerne]]) er [[tang ...(geografisk)|polaregnene]] passerer terminatoren hver dag ethvert punkt på Jordens overflade to gange: Ved [[solopgang]] og [[solnedgang]]. ...

...neterne (og ligeledes de større naturlige [[måne]]r som [[Månen]] og [[Io (måne)|Io]]) har ujævne overflader og derfor ikke er i perfekt ligevægt. Hydrostatisk ligevægt er forklaring på, at [[Jordens atmosfære]] ikke falder sammen til et meget tyndt lag nær jordoverfladen. I ...

...]] [[Ophelia (måne)|Ophelia]] og [[Neptuns måner|Neptun-månen]] [[Larissa (måne)|Larissa]] alle fået romertallet VII. ...