Hyperbel

Fra testwiki
Version fra 31. okt. 2021, 07:20 af imported>Dipsacus fullonum imported>Dipsacus fullonum (Fjerner version 10893973 af 85.80.248.101 (diskussion) Hyperblen og hyperbelen er ligestillede skrivemåder for bestemt form jf. RO og DDO, så ingen grund til at ændre det foretagne valg.)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning
Hyperbelens to grene er de røde kurveR, F1 og F2 er hyperbelens brændpunkter, F1F2 er hyperbelens reelle akse, de blå linjestykker er brændpunktradiene, S1 og S2 er toppunkterne. a er afstanden fra centrum til et toppunkt og de tynde sorte linjer er asymptoterne

En hyperbel er i geometrien en plan kurve og et af de fire keglesnit. Hyperbelen kan defineres som det geometriske sted som opfylder at forskellen mellem afstanden fra to faste punkter er konstant. Ophavsmanden til betegnelsen hyperbel var Apollonius.

Hyperbelen har to grene. De to faste punkter kaldes brændpunkter, linjesegmentet mellem brændpunkterne kaldes hyperbelens reelle akse, midtpunktet på den reelle akse kaldes hyperbelens centrum, og hyperbelgrenenes skæringspunkter med den reelle akse kaldes toppunkter. Vælges x-aksen langs den reelle akse og y-aksen gennem hyperbelens centrum, med toppunkter i (±a,0) og brændpunkter i (±c,0), får hyperbelen ligningen

x2a2y2b2=1.

Her er c2=a2+b2. Størrelsen 2b kaldes hyperbelens imaginære akse. Er a=b, er hyperbelen ligesidet. Sammenfalder i stedet for hyperbelens reelle akse med y-aksen, får hyperbelen ligningen

y2b2x2a2=1.

Disse hyperbler kaldes konjugerte. En hyperbels excentriciteten e er defineret som forholdet mellem halvdelen af den reelle akse og afstanden fra centrum til et toppunkt. For hyperbelen er e>1. Hyperbelens asymptoter har ligningen

y=±bax

Eksempler

En graf af den rektangulære hyperbel y=1x, reciprokfunktionen

En ligesidet hyperbel med asymptoter langs koordinataksene har ligningen

y=kx

Litteratur

Se også

Skabelon:Commonscat Skabelon:Autoritetsdata