Fouriertransformation

Fra testwiki
Version fra 21. jan. 2021, 03:26 af imported>InternetArchiveBot imported>InternetArchiveBot (Ændrede 1 ud af 1 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Fouriertransformation også kaldet Fourierafbildning er en matematisk funktion der bruges inden for blandt andet signalbehandling. En Fouriertransformation benyttes til at omregne mellem et tidsdomæne (tidssignal) til et frekvensdomæne (superposition af frekvenser).

For eksempel kan man med Fouriertransformation "måle" hvilke rene toner, der indgår i en digital indspilning af en stump musik. Man kan betragte en Fouriertransformation som en måde at nedbryde en funktion, så alle dens frekvenskomponenter bliver adskilt i et frekvensspektrum. Omvendt vil en invers-Fouriertransformation af et spektrum ideelt set resultere i funktionen selv. Man kan sammenligne det med at tage en akkord (funktionen) og adskille den i de enkelte toner (frekvenser), som den indeholder.

Fouriertransformationen er en uendelig linearkombination af sinus og cosinus funktioner, omskrevet til komplekse funktioner. Den er opkaldt efter den franske matematiker Joseph Fourier. Fourierrækker er et nært beslægtet område.

Matematikken bag Fouriertransformationen

Fouriertransformation af et kontinuert-tidssignal x(t) er givet ved følgende integral:

X(ω)=x(t)eiωtdt.

Her er ω vinkelfrekvensen, e er grundtallet for den naturlige logaritme og i er den imaginære enhed. Denne operation betegnes også som Fourieranalyse. Tilsvarende kan den inverse Fouriertransformation defineres som:

x(t)=12πX(ω)eiωtdω

Den inverse operation betegnes også som Fouriersyntese. I mange sammenhænge er x(t) en reel funktion, mens X(ω) ofte bliver til en kompleks funktion.

Bruger man den cykliske frekvens ν=ω/2π i stedet for vinkelfrekvensen ω får man Fourierintegralerne til at blive:

X(ν)=x(t)ei2πνtdt
x(t)=X(ν)ei2πνtdν

Med Eulers formel kan man omskrive Fourierintegralerne så de bliver udtrykt med sinus og cosinus funktionerne:

X(ω)=x(t)eiωtdt=x(t)(cos(ωt)isin(ωt))dt=x(t)cos(ωt)dtix(t)sin(ωt)dt

Alternative definitioner

Fouriertransformationen og dens inverse transformation kan også defineres på andre måder:

X(ω)=ax(t)eiωtdt.
x(t)=bX(ω)eiωtdω

Her skal det gælde at ab=1/(2π). Indenfor visse områder bruger man følgende normalisering: a=b=1/2π.

Diskret Fouriertransformation

Hvis tiden t og (vinkel)frekvensen ω bliver diskretiseret og er endelige taler man om diskret Fouriertransformation (DFT). DFT udføres sædvanligvis med en hurtig algoritme kaldet FFT efter engelsk fast Fourier transform. Den diskrete Fouriertransformation kan defineres som:

X[k]=n=0N1x[n]ei2πkn/N,k=0,1,,N1

Den tilsvarende inverse diskrete Fouriertransformation defineres da som

x[n]=1Nk=0N1X[k]ei2πkn/N,n=0,1,,N1.

Tabel over vigtige Fouriertransformationer

De følgende tabeller viser nogle closed-form Fouriertransformationer. For funktioner f(x), g(x) og h(x) vises deres Fouriertransformationer ved henholdsvis f^, g^ og h^. Kun de tre mest almindelige Fouriertransformationskonventioner er inkluderet.

Det kan være nyttigt at bemærke at 105 giver en sammenhæng mellem en Fouriertransformation af en funktion og den oprindelige funktion, hvilket kan ses ved sammenhængen mellem Fouriertransformation og dens inverse.

Funktionelle sammenhænge

Fouriertransformationer i denne tabel kan findes i Erdélyi1954[1] eller Kammler2000[2].

Funktion Fouriertransformation
unitær, ordinær frekvens
Fouriertransformation
unitær, angulær frekvens
Fouriertransformation
ikke-unitær, angulær frekvens
Bemærkninger
f(x) f^(ξ)=

f(x)e2πixξdx

f^(ω)=

12πf(x)eiωxdx

f^(ν)=

f(x)eiνxdx

Definition
101 af(x)+bg(x) af^(ξ)+bg^(ξ) af^(ω)+bg^(ω) af^(ν)+bg^(ν) Linaritet
102 f(xa) e2πiaξf^(ξ) eiaωf^(ω) eiaνf^(ν) Parallelforskydning i tidsdomænet
103 f(x)eiax f^(ξa2π) f^(ωa) f^(νa) Parallelforskydning i frekvensdomænet, duale af 102
104 f(ax) 1|a|f^(ξa) 1|a|f^(ωa) 1|a|f^(νa) Skalering i tidsdomænet. Hvis |a| er stor, så er f(ax) koncentreret omkring 0 og 1|a|f^(ωa) spredes ud - og trykkes mod ordinataksen.
105 f^(x) f(ξ) f(ω) 2πf(ν) Dualitet.
106 dnf(x)dxn (2πiξ)nf^(ξ) (iω)nf^(ω) (iν)nf^(ν)
107 xnf(x) (i2π)ndnf^(ξ)dξn indnf^(ω)dωn indnf^(ν)dνn Dette er den duale af 106
108 (f*g)(x) f^(ξ)g^(ξ) 2πf^(ω)g^(ω) f^(ν)g^(ν)
109 f(x)g(x) (f^*g^)(ξ) (f^*g^)(ω)2π 12π(f^*g^)(ν) Dette er den duale af 108
110 For f(x) rent reelle funktioner f^(ξ)=f^(ξ) f^(ω)=f^(ω) f^(ν)=f^(ν) Hermitisk symmetri.
111 For f(x) med rent reelle lige funktioner f^(ω), f^(ξ) og f^(ν) er rent reelle lige funktioner.
112 For f(x) med rent reelle ulige funktioner f^(ω), f^(ξ) og f^(ν) er rene imaginære ulige funktioner.
113 f(x) f^(ξ) f^(ω) f^(ν) Kompleks konjugation, generalisering af 110
114 f(x)cos(ax) f^(ξa2π)+f^(ξ+a2π)2 f^(ωa)+f^(ω+a)2 f^(νa)+f^(ν+a)2
115 f(x)sin(ax) f^(ξa2π)f^(ξ+a2π)2i f^(ωa)f^(ω+a)2i f^(νa)f^(ν+a)2i

Kvadratisk-integrable funktioner

Fouriertransformationer i denne tabel kan findes i CampbellFoster1948[3], Erdélyi1954[1] eller appendiks af Kammler2000[2].

Funktion Fouriertransformation
unitær, ordinær frekvens
Fouriertransformation
unitær, angulær frekvens
Fouriertransformation
ikke-unitær, angulær frekvens
Bemærkninger
f(x) f^(ξ)=

f(x)e2πixξdx

f^(ω)=

12πf(x)eiωxdx

f^(ν)=

f(x)eiνxdx

Skabelon:Anchor 201 rect(ax) 1|a|sinc(ξa) 12πa2sinc(ω2πa) 1|a|sinc(ν2πa)
202 sinc(ax) 1|a|rect(ξa) 12πa2rect(ω2πa) 1|a|rect(ν2πa) Duale af regel 201.
203 sinc2(ax) 1|a|tri(ξa) 12πa2tri(ω2πa) 1|a|tri(ν2πa)
204 tri(ax) 1|a|sinc2(ξa) 12πa2sinc2(ω2πa) 1|a|sinc2(ν2πa) Duale af regel 203.
205 eaxu(x) 1a+2πiξ 12π(a+iω) 1a+iν
206 eαx2 παe(πξ)2α 12αeω24α παeν24α
207 ea|x| 2aa2+4π2ξ2 2πaa2+ω2 2aa2+ν2
208 sech(ax) πasech(π2aξ) 1aπ2sech(π2aω) πasech(π2aν)
209 ea2x22Hn(ax) 2π(i)na

  e2π2ξ2a2Hn(2πξa)

(i)na

  eω22a2Hn(ωa)

(i)n2πa

  eν22a2Hn(νa)

Fordelinger

Fouriertransformationer i denne tabel kan findes i Erdélyi1954[1] eller appendiks i Kammler2000[2].

Funktion Fouriertransformation
unitær, ordinær frekvens
Fouriertransformation
unitær, angulær frekvens
Fouriertransformation
ikke-unitær, angulær frekvens
Bemærkninger
f(x) f^(ξ)=

f(x)e2πixξdx

f^(ω)=

12πf(x)eiωxdx

f^(ν)=

f(x)eiνxdx

301 1 δ(ξ) 2πδ(ω) 2πδ(ν) Fordelingen δ(ξ) henviser til Diracs deltafunktion.
302 δ(x) 1 12π 1 Duale af regel 301.
303 eiax δ(ξa2π) 2πδ(ωa) 2πδ(νa) Dette følger af 103 og 301.
304 cos(ax) δ(ξa2π)+δ(ξ+a2π)2 2πδ(ωa)+δ(ω+a)2 π(δ(νa)+δ(ν+a))
305 sin(ax) δ(ξa2π)δ(ξ+a2π)2i 2πδ(ωa)δ(ω+a)2i iπ(δ(νa)δ(ν+a))
306 cos(ax2) πacos(π2ξ2aπ4) 12acos(ω24aπ4) πacos(π2ν2aπ4)
307 sin(ax2) πasin(π2ξ2aπ4) 12asin(ω24aπ4) πasin(π2ν2aπ4)
308 xn (i2π)nδ(n)(ξ) in2πδ(n)(ω) 2πinδ(n)(ν)
309 1x iπsgn(ξ) iπ2sgn(ω) iπsgn(ν)
310 1xn:=

(1)n1(n1)!dndxnlog|x|

iπ(2πiξ)n1(n1)!sgn(ξ) iπ2(iω)n1(n1)!sgn(ω) iπ(iν)n1(n1)!sgn(ν)
311 |x|α 2sin(πα/2)Γ(α+1)|2πξ|α+1 22πsin(πα/2)Γ(α+1)|ω|α+1 2sin(πα/2)Γ(α+1)|ν|α+1
1|x| 1|ξ| 1|ω| 2π|ν| Specielt tilfælde af 311.
312 sgn(x) 1iπξ 2π1iω 2iν Den duale af regel 309.
313 u(x) 12(1iπξ+δ(ξ)) π2(1iπω+δ(ω)) π(1iπν+δ(ν))
314 n=δ(xnT) 1Tk=δ(ξkT) 2πTk=δ(ω2πkT) 2πTk=δ(ν2πkT)
315 J0(x) 2rect(πξ)14π2ξ2 2πrect(ω2)1ω2 2rect(ν2)1ν2
316 Jn(x) 2(i)nTn(2πξ)rect(πξ)14π2ξ2 2π(i)nTn(ω)rect(ω2)1ω2 2(i)nTn(ν)rect(ν2)1ν2 Dette er en generalisering af 315.
317 log|x| 121|ξ|γδ(ξ) π/2|ω|2πγδ(ω) π|ν|2πγδ(ν) γ er Euler–Mascheroni konstant.
318 (ix)α (2π)αΓ(α)u(±ξ)(±ξ)α1 2πΓ(α)u(±ω)(±ω)α1 2πΓ(α)u(±ν)(±ν)α1

To-dimensionelle funktioner

Funktion Fouriertransformation
unitær, ordinær frekvens
Fouriertransformation
unitær, angulær frekvens
Fouriertransformation
ikke-unitær, angulær frekvens
400 f(x,y) f^(ξx,ξy)=

f(x,y)e2πi(ξxx+ξyy)dxdy

f^(ωx,ωy)=

12πf(x,y)ei(ωxx+ωyy)dxdy

f^(νx,νy)=

f(x,y)ei(νxx+νyy)dxdy

401 eπ(a2x2+b2y2) 1|ab|eπ(ξx2/a2+ξy2/b2) 12π|ab|e(ωx2/a2+ωy2/b2)4π 1|ab|e(νx2/a2+νy2/b2)4π
402 circ(x2+y2) J1(2πξx2+ξy2)ξx2+ξy2 J1(ωx2+ωy2)ωx2+ωy2 2πJ1(νx2+νy2)νx2+νy2

Formler for generelle n-dimensionelle funktioner

Funktion Fouriertransformation
unitær, ordinær frekvens
Fouriertransformation
unitær, angulær frekvens
Fouriertransformation
ikke-unitær, angulær frekvens
500 f(𝐱) f^(ξ)=

𝐑nf(𝐱)e2πi𝐱ξdn𝐱

f^(ω)=

1(2π)n/2𝐑nf(𝐱)eiω𝐱dn𝐱

f^(ν)=

𝐑nf(𝐱)ei𝐱νdn𝐱

501 χ[0,1](|𝐱|)(1|𝐱|2)δ πδΓ(δ+1)|ξ|n/2δ
×Jn/2+δ(2π|ξ|)
2δΓ(δ+1)|ω|n/2δ
×Jn/2+δ(|ω|)
πδΓ(δ+1)|ν2π|n/2δ
×Jn/2+δ(|ν|)
502 |𝐱|α,0<Reα<n. cnα,n(2π)αn|ξ|(nα) cnα,n(2π)n/2|ω|(nα) cnα,n|ν|(nα)
503 1σ(2π)n/2e12𝐱TσTσ1𝐱 e12νTσσTν
504 e2πα|𝐱| cnα(α2+|ξ|2)(n+1)/2


Kilder/referencer

Skabelon:Reflist

Se også

Henvisning

Skabelon:Autoritetsdata

  1. 1,0 1,1 1,2 Erdélyi, Arthur, ed. (1954), Tables of Integral Transforms 1, New Your: McGraw-Hill
  2. 2,0 2,1 2,2 [Kammler, David (2000), A First Course in Fourier Analysis, Prentice Hall,] Skabelon:ISBN
  3. Campbell, George; Foster, Ronald (1948), Fourier Integrals for Practical Applications, New York: D. Van Nostrand Company, Inc..