Astronomiske enheder
I astronomi og astrofysik optræder ofte størrelser, som har meget store talværdier, f. eks.
- Universets alder: 13.8 milliarder år = 4.35⋅1017 s.
- Afstanden til Solen: 149.6 millioner km = 1.496.⋅1011 m.
- Massen af Mælkevejsgalaksens centrale sorte hul: (4.297⋅106 ± 0.012)⋅106 solmasser = (8.544 ± 0.024)⋅1036 kg.[1]
Astronomer har derfor valgt at indføre en række enheder uden for det standardiserede SI-system (sekund, meter, kilogram o. a.).
Tid
Som enhed for tid anvendes i astronomi, specielt kosmologi, og i geologi et juliansk år, a, også kaldet kosmisk år. Varigheden er eksakt
Afstande
Tre afstandsmål anvendes meget hyppigt i astronomi. De er astronomisk enhed (au), lysår (la) og parsec (pc).
Enheden blev oprindeligt defineret som jordbanens halve storakse (omtrent Jordens middelafstand fra Solen). Men for at undgå, at nye bestemmelser af størrelsens talværdi ville medføre nye omregninger af afstande i kilometer, indførte den Internationale Astronomiske Union i 2012 en definitiv værdi[2]Skabelon:Rp . Det medfører, at Jordens halve storakse ikke længere er præcis 1 au.
Dette er ganske enkelt den distance, som elektromagnetiske bølger, herunder lys, tilbagelægger i det tomme rum i løbet af et tropisk år (a, se ovenfor). Idet lysets fart har den eksakte værdi , har vi derfor
Indsættes talværdier, fås
Per definition er en parsec antallet af buesekunder i en radian ganget med en astronomisk enhed. Fastsættelsen optræder i det autoritative opslagsværk Allen's Astrophysical Quantities[3]Skabelon:Rp og er i 2015 vedtaget af den Internationale Astronomiske Union.[4]
Sammenhængen mellem de forskellige vinkelmål er følgende:
Heraf følger, at
Indsættes værdien af , fås
Konverteringskonstanter for Solen, Jorden og Jupiter
I 2015 indførte IAU en række nominelle værdier for størrelser, som grundlæggende beskriver stjerner, planeter og exoplaneter, bl. a. radius, gravitationsparameter og lysstyrke[5]. Som tilfældet tidligere var for den astronomiske enhed, skete dette for at undgå, at forbedrede målinger af faktiske værdier, ville afstedkomme rettelser i talværdierne for objekter, som man traditionelt sammenlignede med.
For eksempel udtrykkes stjerners radier ofte i enheder af Solens: . Men en ny bestemmelse af Solens faktiske radius ville så kunne ændre den viste talværdi. I stedet indføres en nominel solradius , der er defineret som et bestemt antal meter. Stjernens radius skrives så . Bemærk, at og , der er målte fysiske størrelser, kursiveres, men , der er en enhed, skal ikke kursiveres.
Nedenstående tabeller viser The IAU (2015) System of Nominal Solar and Planetary Conversion Constants[6][2]
| Størrelse | Symbol og værdi |
|---|---|
| Nominel radius | |
| Nominel solarkonstant | |
| Nominel luminositet | |
| Nominel effektiv temperatur | |
| Nominel gravitationsparameter |
| Størrelse | Symbol og værdi |
|---|---|
| Nominel ekvatorradius | |
| Nominel polradius | |
| Nominel gravitationsparameter |
| Størrelse | Symbol og værdi |
|---|---|
| Nominel ekvatorradius | |
| Nominel polradius | |
| Nominel gravitationsparameter |
Henvisninger
- ↑ Referencefejl: Ugyldigt
<ref>-tag; der blev ikke angivet tekst til referencer med navnetGRAVITY - ↑ 2,0 2,1 Referencefejl: Ugyldigt
<ref>-tag; der blev ikke angivet tekst til referencer med navnetResolutionB3 - ↑ Referencefejl: Ugyldigt
<ref>-tag; der blev ikke angivet tekst til referencer med navnetAllenAQ - ↑ Referencefejl: Ugyldigt
<ref>-tag; der blev ikke angivet tekst til referencer med navnetIAU2015 - ↑ Referencefejl: Ugyldigt
<ref>-tag; der blev ikke angivet tekst til referencer med navnetPrša - ↑ Referencefejl: Ugyldigt
<ref>-tag; der blev ikke angivet tekst til referencer med navnetConvConsts