Boltzmann-fordelingen

Fra testwiki
Spring til navigation Spring til søgning

Skabelon:Forveksles Boltzmann-fordelingen beskriver sandsynligheden for, at et fysisk system er i en given tilstand. Sandsynligheden p for at et system er i en tilstand med energien ε er proportional med en eksponentialfunktion:

peεkBT

hvor T er systemets temperatur, kB er Boltzmanns konstant, og eεkBT kaldes Boltzmann-faktoren. Det ses, at høje energitilstande er mindre sandsynlige, men det er kun, når temperaturen er nul, at systemet udelukkende kan være i den laveste energitilstand.

For et system med M diskrete energitilstande bliver den normerede sandsynlighed pi for at være i energitilstanden εi altså:

pi=eεikBTZ

hvor nævneren kaldes for tilstandssummen,

Z=jMeεjkBT

som sørger for, at summen af sandsynligheder er 1.[1]

Boltzmann-fordelingen er central i den statistisk mekanik. Fordelingen er den klassiske grænse til den kvantemekaniske Fermi-Dirac-fordeling og Bose-Einstein-fordeling.

Udledning

Boltzmann-fordelingen kan udledes på flere forskellige måder, der komplementerer hinanden. I det følgende benyttes termisk ligevægt og Gibbs' entropiformel.

Termisk ligevægt

I den første metode ses der på en termisk ligevægt mellem to systemer. Det ene system er meget større end det andet og kaldes et reservoir. Det har oprindeligt energien E, men afgiver en meget lille del ε for at opnå termisk ligevægt. Det første system har antallet Ω(Eε) af mikrotilstande for energien Eε, mens det andet system er så lille, at det kun har Ωs(ε)=1 mikrotilstand for energien ε. Sandsynligheden p for at finde det lille system med en bestemt energi ε er proportional antallet af mikrotilstande Ωtot for de samlede to systemer. Dette er blot produktet af antallet af mikrotilstande af de to systemer hver for sig. Sandsynligheden er altså:

p(ε)Ωtot=Ω(Eε)Ωs(ε)=Ω(Eε)

For at finde et udtryk for Ω(Eε) kan den naturlige logaritme til Ω(E) Taylor-ekspanderes til første orden:

lnΩ(Eε)lnΩ(E)dlnΩ(E)dEε

Temperaturen T for reservoiret er defineret som

1kBTdlnΩ(E)dE

og da de to systemer er i termisk ligevægt, er T også det lille systems temperatur. Dermed bliver Taylor-ekspansionen:

lnΩ(Eε)lnΩ(E)εkBT

Eksponential-funktionen tages på begge sider for at ophæve logaritmen:

Ω(Eε)=Ω(E)eεkBT

Det vil sige, at

p(ε)eεkBT

Det ses, at det lille system altså kan have forskellige energier, selvom temperaturen er konstant.[1]

Entropi

Jævnfør Gibbs entropiformel er entropien S for et system generelt givet ved:

S=kBipilnpi

hvor pi er sandsynligheden for, at systemet er i makrotilstanden i. I denne sammenhæng altså sandsynligheden for at have energi εi. Den gennemsnitlige energi må være den indre energi U

U=ipiεi

og sandsynlighederne er normerede, hvilket vil sige, at

1=ipi

Vha. Lagrange-multiplikatorer indsættes disse to betingelser, og den nye funktion kaldes F:

F=SkB+α(1ipi)+β(Uipiεi)

hvor entropien er divideret med kB for nemhedens skyld. Dette skal maksimeres mht. sandsynligheden pj. Her bruges j, da i allerede er brugt til summerne. Den afledte skal give nul:

Fpj=pj(ipilnpi+α(1ipi)+β(Uipiεi))=0pj(ipilnpiαpiβpiεi)=0pj(pjlnpj+αpj+βpjεj)=0lnpj+1+α+βεj=0

Sandsynligheden kan nu isoleres:

lnpj=1αβεjpj=e1αβεjpj=eβεje1+α

Boltzmann-fordelingen er dermed udledt. Nævneren er blot en konstant og må altså være lig med tilstandssummen:

Z=e1+α

En sammenligning med udledningen vha. termisk ligevægt viser, at multiplikatoren β må være:

β=1kBT

Dvs. at β blot er en anden måde at beskrive den samme fysik, som temperatur beskriver.[2]

Kildehenvisninger

Skabelon:Reflist