Debye-længde
I plasmaer og elektrolytter er Debye-længden (eller Debye-radiussen) den karakteristiske længde for den elektrostatiske effekt fra en elektrisk ladning pga. skærmning. Længden er opkaldt efter Peter Debye.[1]
Længden
Skabelon:Uddybende Den karakteristiske længde findes ud fra Gauss' lov og en antagelse om termodynamisk ligevægt mellem mediet og alle typer ladninger, samt at alle ladninger er Boltzmann-fordelt. Debye-længden er da givet ved:
hvor
- er den elektriske permittivitet
- er Boltzmanns konstant
- er temperaturen
- er elementarladningen
- er den enkelte type ladningsbærer
- er ladningstallet
- og er densiteten af den enkelte type, når det elektriske potential er nul.
Det ses, at den falder, jo flere ladninger er i systemet, da de er skærmende. Den stiger derimod med temperatur, der introducerer mere uorden. Udtrykket kan forkortes ved at skrive
hvor er Bjerrum-længden.[2]
Typiske værdier
Plasma i rummet har typisk lav elektrondensitet, og Debye-længden kan være makroskopisk. Det er den fx i magnetosfæren, solvind, interstellart medium og intergalaktisk medium. Se også tabellen:[3]
| Plasma | Densitet Skabelon:Nobold |
Elektrontemperatur Skabelon:Nobold |
Magnetfelt Skabelon:Nobold |
Debye-længde Skabelon:Nobold |
|---|---|---|---|---|
| Solens kerne | 1032 | 107 | Skabelon:-- | 10−11 |
| Tokamak | 1020 | 108 | 10 | 10−4 |
| Gas discharge | 1016 | 104 | Skabelon:-- | 10−4 |
| Ionosfæren | 1012 | 103 | 10−5 | 10−3 |
| Magnetosfæren | 107 | 107 | 10−8 | 102 |
| Solvind | 106 | 105 | 10−9 | 10 |
| Interstellart medium | 105 | 104 | 10−10 | 10 |
| Intergalaktisk medium | 1 | 106 | Skabelon:-- | 105 |