Søgeresultater

[[Kategori:Elementær matematik]] ...

...; et tal der altså aldrig ændrer sig. Modsat konstanter findes [[Variabel (matematik)|variabler]], hvilket ikke er fastsatte tal; her benyttes [[x]] og [[y]] ti [[Kategori:Elementær matematik]] ...

Inden for [[matematik]]ken omfatter de '''rationale tal''' alle [[tal]], der kan skrives på forme ...geme]], da det er en [[Ring (matematik)|ring]] med multiplikativ [[invers (matematik)|invers]]: ...

I [[matematik]]ken er et '''naturligt tal''' enten et positivt heltal (1, 2, 3, ...) elle De naturlige tal med deres egenskaber er fundamentale for al matematik. Af de naturlige tal kan vi konstruere de [[heltal|hele tal]]; af disse kom ...

En '''enhedsvektor''' er et begreb inden for [[matematik]] med [[vektor (matematik)|vektor]]er, der betegner en vektor med længden én. Mere generelt tager man den [[norm (matematik)#Den euklidiske norm|euklidiske norm]] af vektoren. ...

En '''talfølge''' er i [[matematik]]ken, som navnet lægger op til, en potentielt uendelig følge – eller "liste [[Kategori:Elementær matematik]] ...

* Carstensen, Jens & Frandsen, Jesper (1990): ''Obligatorisk matematik''. Forlaget Systime, Herning. {{ISBN|87-7783-630-8}} * Holth, Klaus m.fl. (1987): ''Matematik Grundbog 1''. Forlaget Trip, Vejle. {{ISBN|87-88049-18-3}} ...

Indenfor [[matematik]]ken angives en linje i et [[to-dimensionel]]t [[koordinatsystem]] med et p [[Kategori:Elementær geometri]] ...

'''Algebra''' ([[arabisk (sprog)|ar.]] "''al-jabr''") er en gren af [[matematik]]ken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af [[aritmetik]]k * [[Elementær algebra]] hvor man ser på egenskaberne ved de [[reelle tal]], hvor man regn ...

'''Division''' i [[matematik]] er, især i elementær [[aritmetik]], en aritmetisk operation, som er det modsatte af [[multiplika ...råde benyttes i stedet et [[minus]]tegn med to prikker som divisionstegn i elementær aritmetik, således: ...

I [[matematik]] er en '''rod''' af en [[funktion (matematik)|funktion]] ''f'' et element ''x'' i funktionens [[definitionsmængde]], hvo ...[reelle tal]] i de reelle tal, kaldes de punkter, hvor funktionens [[graf (matematik)|graf]] skærer [[x-akse]]n, for nulpunkter. En funktions rødder er således ...

Collatz-problemet kan opfattes som [[rekreativ matematik]]. Betragt [[funktion (matematik)|funktionen]] ...

...en symbolsk repræsentation der [[denoterer]] en mængde eller et udtryk. I matematik har variable oftest en "ukendt" mængde så de kan ændre sig, eller ''variere ...on (matematik)|funktion]]. Nogle gange bruges ordene nær synonymt da der i matematik findes både funktionsvariable og [[parameterfunktion]]er, og funktioner i n ...

[[funktion (matematik)|Funktionen]] <math>f(x) = x^{1/2}</math>, har følgende egenskaber: [[Kategori:Elementær matematik]] ...

...reducere ligningerne til rene [[algebra]]iske problemer som kan løses med elementær regning med [[komplekse tal]].<ref name=MA371/> ...

* [[Metrik (matematik)]] [[Kategori:Elementær geometri]] ...

En '''delfølge''' er i [[matematik]] en [[talfølge]] som kan afledes af en anden talfølge ved at fjerne nogle * Enhver uendelig følge af [[reelle tal]] har en uendelig [[Monotoni (matematik)|monoton]] delfølge. (Dette bruges i beviset for [[Bolzano–Weierstrass' sæt ...

* Carstensen, Jens & Frandsen, Jesper (1990): ''Obligatorisk matematik''. Forlaget Systime, Herning. {{ISBN|87-7783-630-8}} * Holth, Klaus m.fl. (1987): ''Matematik Grundbog 1''. Forlaget Trip, Vejle. {{ISBN|87-88049-18-3}} ...

...g eller fjernelse af strenge. Derimod er [[multiplikation]] og [[division (matematik)|division]] mere uhåndterlige operationer. [[Kategori:Elementær matematik]] ...

...eller andre matematiske udtryk. Endelige rækker kan håndteres ved hjælp af elementær [[algebra]], hvorimod uendelige rækker kræver redskaber fra den matematiske ...<math>f</math> i punktet <math>c</math> og <math>n!</math> er [[fakultet (matematik)|fakulteten]] af <math>n</math>. ...