Søgeresultater

'''Tilstandssummen''' er inden for [[statistisk mekanik]] en central størrelse, der beskriver et system. Den er summen af de unorme ...[[lukket system]], der kan udveksle energi med omgivelserne - i statistisk mekanik kaldet et [[kanonisk ensemble]] - er sandsynligheden for mikrotilstanden <m ...

'''Gibbs' entropiformel''' er inden for den [[statistiske mekanik]] en central formel, der forbinder et systems [[entropi]] <math>S</math> me [[Kategori:Statistisk mekanik]] ...

== Statistisk oprindelse == Termisk ligevægt kan forstås vha. den [[Statistisk mekanik|statistiske mekanik]] ved at betragte to systemer 1 og 2. For et system med energien <math>E</m ...

...ight|300px|Curies lov sammenlignet med en mere præcis lov fra [[statistisk mekanik]]. Det ses, at Curies lov gælder for små værdier.]] ...

'''Boltzmanns entropiformel''' er inden for den [[statistiske mekanik]] en central formel, der forbinder et systems [[entropi]] <math>S</math> me [[Kategori:Statistisk mekanik]] ...

...istiske fluktuationer spiller således en vigtig rolle i bl.a. [[statistisk mekanik]] og [[finansmarked]]et. Matematisk kan statistiske fluktuationer beskrives En udbredt form for fluktuationer er inden for [[statistisk mekanik]] termiske fluktuationer, der kommer af at et [[system]] har en [[temperatu ...

...stiske fluktuationer]] - som de kendes fra den mikroskopiske [[statistiske mekanik]] - er negligible, og systemet i stedet kan beskrives vha. makroskopiske st [[Kategori:Statistisk mekanik]] ...

Dette er interessant, da det tydeligt viser relationen til den [[Statistisk mekanik|statistiske forståelse]] af entropi. Hvor partiklen før kunne være i halvde ...kspansionen er altså et eksempel på, at termodynamikken og den statistiske mekanik kommer med de samme makroskopiske forudsigelser.<ref name="blundell 140-143 ...

...ori|relativistiske]] effekter derfor ikke kan ignoreres. For en [[Klassisk mekanik|klassisk mekanisk]] gas såsom [[idealgas]]sen er en partikels energi <math> [[Kategori:Statistisk mekanik]] ...

Boltzmann-fordelingen er central i den [[statistisk mekanik]]. Fordelingen er den [[Klassisk fysik|klassiske]] grænse til den [[Kvantem [[Kategori:Statistisk mekanik]] ...

[[Kategori:Statistisk mekanik]] ...

...ar deres oprindelse i mikroskopiske egenskaber. Termodynamik og statistisk mekanik kaldes samlet for [[termisk fysik]] og stemmer overens i den [[termodynamis ...

...I informationsteori sættes konstanten typisk til 1. Inden for [[statistisk mekanik]] i [[fysik]] er konstanten dog lig med [[Boltzmanns konstant]]. ...

...ynamik]] ledte til udviklingen af [[industrialisering]]en og udvikling i [[mekanik]] har inspireret udviklingen af [[infinitesimalregning]]. ...at modellere systemer som værende grundlæggende deterministiske. Klassisk mekanik gælder generelt for makroskopiske systemer. Klassisk fysik kan også tage hø ...

[[Kategori:Statistisk mekanik]] ...

...menhæng mellem en række observerede størrelser ved at tage højde for den [[statistisk usikkerhed|statistiske usikkerhed]]. Når modellen er fastlagt, kan man beny ...ev senere udvidet af [[Udny Yule]] og [[Karl Pearson]] til en mere generel statistisk kontekst.<ref>[[G. Udny Yule]]. ''On the Theory of Correlation'', J. Royal ...

...afprøvet, fysisk teori, som forener teoretisk termodynamik og [[statistisk mekanik]] med informationsteorien på direkte og kvantificerbar måde ...

...ikke nogen [[potentiel energi]]. Den kinetiske energi beregnes [[Klassisk mekanik|klassisk]], så modellen tager ikke højde for [[Speciel relativitetsteori|re ...[lysets hastighed]] <math>c</math>, skal der tager højde for relativistisk mekanik, hvilket gøres for [[relativistiske gasser]].<ref name="blundell 6-7"/> ...

...ere avancerede resultater. Hvis to hændelser er [[Uafhængighed (matematik)|statistisk uafhængige]], dvs. at ingen af hændelserne påvirker udfaldet af den anden, ...orel]]s artikel ''Mécanique Statistique et Irréversibilité'' (''Statistisk mekanik og irreversibilitet'') fra 1939.<ref>{{cite journal | author=Émile Borel | ...

...Kvanteteori er matematisk i sin natur; ofte med lidet intuitivt [[Klassisk mekanik|klassisk fysisk]] indhold. Det skyldes at kvanteteorien oftest handler om e I en artikel 1909 viste Einstein ved brug af statistisk mekanik, at lys ikke bare var kvantiseret, men måtte have en [[Impuls (fysik)|impul ...