Euler-Lagrange-ligning

Fra testwiki
Spring til navigation Spring til søgning
Som illustreret er der et vejintegrale for enhver vej. Med Euler-Lagrange-ligningen kan vejen, der minimerer integralet, findes.

En Euler-Lagrange-ligning er en partiel differentialligning, for hvilken det gælder, at løsningen er en mængde af funktioner, som opfylder at den første afledte for en given funktional (se funktional-afledte) er lig nul. Euler-Lagrange-ligningen optræder bl.a. inden for analytisk mekanik som betingelsen for stationering af virkningsfunktionalen for et givent mekanisk system.

Ligningen

Givet et funktional på formen

J[q1,...,qn]=abL(x,q1(x),...,qn(x),q'1(x),...,qn(x))dx

da er den første funktional-afledte mht.qi ved x givet ved:

δJδqi(x)=LqiddxLq'i

J er stationær, når den funktional-afledte er lig nul, hvorved Euler-Lagrange-ligningerne fås:

LqiddxLq'i=0i

Hvis L ikke eksplicit afhænger af x, reduceres ligningen til Beltrami-identiteten:

Lq'iLq'i=Cii

hvor Ci er konstant.[1]

Udledning

Et funktional på formen

J=abL(x,q,q)dx

skal stationeres:

δJ=δabL(x,q,q)dx=0

Variationen i J kan skrives ved variationerne i q og q: Skabelon:NumBlk hvor

δqddt(δq)

Det kræves desuden, at variationen i hver ende er nul: Skabelon:NumBlk Pga. produktreglen gælder:

ddt(Lqδq)=ddt(Lq)δq+Lqddt(δq)

Og dermed:

Lqddt(δq)=ddt(Lq)δq+ddt(Lqδq)

Dette indsættes i lign. Skabelon:EquationNote, og integralet splittes op:

ab[Lqδqddt(Lq)δq+ddt(Lqδq)]dx=0ab[Lqδqddt(Lq)δq]dx+abddt(Lqδq)dx=0ab[Lqδqddt(Lq)δq]dx+[Lqδq]ab=0

Pga. lign. Skabelon:EquationNote gælder:

[Lqδq]ab=0

Derfor:

ab[Lqδqddt(Lq)δq]dx=0ab[Lqddt(Lq)](δq)dx=0

Integralet består nu af to faktorer. Siden integralet altid skal være nul, og det skal gælde for alle variationer af q, må den første faktor være nul:

Skabelon:NumBlk

Dermed er Euler-Lagrange-ligningen udledt.[2]

Endimensionelt eksempel

Et bestemt mekanisk system beskrevet ved én koordinat x og med potentialet V har Lagrangefunktionen:

L(x,x˙)=T(x˙)V(x)=12mx˙2V(x)

Dvs. at den kinetiske energi er givet som for en klassisk punktmasse med massen m og hastigheden:

x˙=defdxdt,

mens den potentielle energi afhænger af positionen (den potentielle energi ville fx i et homogent tyngdefelt være givet på formen:

V(x)=mgx

Systemet vil udvikle sig således at virkningen I stationeres,[3]

I=Ldt

Systemets dynamik er derfor beskrevet ved Euler-Lagrange-ligningen:

ddt(Lx˙)Lx=0
ddt((12mx˙2V(x))x˙)(12mx˙2V(x))x=0
ddt(mx˙)+V(x)x=0
mx¨+V(x)x=0

Skabelon:NumBlk

Eftersom den dobbelte tidsafledte mht. positionen er accelerationen og den positionsafledte mht. det negative potentiale svarer til kraftkomposanten i x-retningen, svarer Skabelon:EquationNote til Newtons anden lov.

F=mx¨

Kildehenvisninger

Skabelon:Reflist Skabelon:Autoritetsdata

  1. Skabelon:Kilde
  2. Skabelon:Kilde
  3. Goldstein, Herbert; Poole, Charles; Safko, John. "Variational Principles and Lagrange's Equations", Classical Mechanics (3. udgave), Addison Wesley, s. 34-35.