Riemanns zetafunktion

Fra testwiki
Spring til navigation Spring til søgning

I matematikken er Riemanns zetafunktion, opkaldt efter Bernhard Riemann, en betydningsfuld funktion i talteorien, da den fortæller om fordelingen af primtal. Den har også anvendelser i andre områder, såsom fysik, sandsynlighedsteori og anvendt statistik.

Definition

Riemanns zetafunktion for reelle s > 1

Riemanns zetafunktion ζ(s) er defineret for alle komplekse tal s med realdel > 1 ved Dirichletrækken:

ζ(s)=n=11ns

Denne uendelige række konvergerer{s(s)>1} og definerer en analytisk funktion på området. Bernhard Riemann indså, at zetafunktionen med analytisk fortsættelse på entydig vis kan udvides til en meromorf funktion ζ(s) defineret for alle komplekse tal s med s ≠ 1. Det er denne funktion, der anvendes i Riemannhypotesen.

Værdier ved heltalsværdier af x

De følgende er zetafunktionens værdier for enkelte små tal.

ζ(1)=1+12+13+=; dette er den harmoniske række.
ζ(2)=1+122+132+=π26; demonstrationen af denne lighed er kendt som Baselproblemet.
ζ(3)=1+123+133+1.202; dette tal kaldes Apérys konstant.
ζ(4)=1+124+134+=π490
ζ(5)=1+125+135+1.036
ζ(6)=1+126+136+=π6945
ζ(7)=1+127+137+1.0083
ζ(8)=1+128+138+=π89450
ζ(9)=1+129+139+1.0020
ζ(10)=1+1210+1310+=π1093555
ζ(12)=1+1212+1312+=691π12638512875
ζ(14)=1+1214+1314+=2π1418243225

Skabelon:Matematikstub Skabelon:Commonscat

Skabelon:Autoritetsdata